Legislator Case Law & Legislation
C19851133310 DK

Cirkulærskrivelse om udnævnelse af landvæsenskommissærer.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1985 11333 Valid

Cirkulærskrivelse om udnævnelse af landvæsenskommissærer.

Lov om landvæsensretter (lovbekendtgørelse nr. 133 af 6. marts 1970) er fra den 1. november 1983 overført fra miljøministeriet til justitsministeriet, jfr. bekendtgørelse nr. 510 af 28. oktober 1983.

I henhold til lovens § 9 er landvæsenskommissærerne udnævnt således, at halvdelen af kommissærerne skal afgå pr. 31. oktober 1985.

Der er taget initiativ til en ændring af loven, men et resultat af disse overvejelser kan ikke forventes at foreligge i indeværende år, hvorfor justitsministeriet skal anmode amtsrådet om at fremkomme med en samlet indstilling om udnævnelse (genudnævnelse) af landvæsenskommissærer for en ny 8 årig periode.

For nye landvæsenskommissærer bedes fødselsdag og -år anført i indstillingen.

I forbindelse med indstillingen skal man anmode amtsrådet om at tage op til overvejelse, om antallet af kommissærer bør nedbringes, jfr. herved § 9, stk. 1 i nævnte lov.

Såfremt amtsrådet finder, at antallet af landvæsenskommissærer bør nedbringes, kan dette eksempelvis ske ved, at indstillingen om udnævnelse for den kommende 8 årige periode omhandler halvdelen af det antal kommissærer, amtsrådet finder, der fremtidig bør være for hvert område.

P.M.V.

E.B.

K.A. Knudsen

Cirkulærskrivelse til samtlige amtsråd.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →