Legislator Case Law & Legislation
C19851132354 DK

Skrivelse om udnyttelse af den sjællandske arresthuskapacitet m.v.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1985 11323 Historic

Skrivelse om udnyttelse af den sjællandske arresthuskapacitet m.v.

Den 26. juni 1984 udsendtes en cirkulæreskrivelse om udnyttelse af arresthusene på Sjælland og Lolland-Falster. Baggrunden for skrivelsen var, at der i perioder har været akut mangel på pladser til varetægtsfængslede i Københavns fængsler og i en række arresthuse på Sjælland. Da der nu igennem nogen tid ikke har været mangel på pladser i Københavns fængsler og i arresthusene på Sjælland, suspenderes cirkulæreskrivelsen af 26. juni 1984 indtil videre. Det må påregnes, at cirkulæreskrivelsen vil træde i kraft igen, såfremt der påny bliver pladsmangel i Københavns fængsler og i arresthusene på Sjælland.

Det kan oplyses, at direktoratet har planlagt en høring af arrestinspektørerne på Sjælland og Lolland-Falster, Københavns fængsler, Politimesterforeningen og Dansk fængselsforbund for at indhente erfaringer om ordningen med henblik på eventuelle justeringer i tilfælde af, at der bliver behov for at genindføre ordningen.

Tilsigelsesstoppet for fængselsdømte til arresthusene i Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Holbæk, Roskilde, Ringsted, Køge, Næstved og Vordingborg gælder fortsat.

Derimod ophæves tilsigelsesstoppet til Københavns fængsler og arresthusene i Kalundborg, Slagelse, Nykøbing F, Nakskov og Maribo. Dette medfører, at fængselsdomfældte med straffe på 2 mdr. eller derunder fra politikredsene 1-8, Kalundborg, Slagelse, Nykøbing F og Nakskov fremover fortrinsvis vil blive anmeldt til Københavns fængsler eller arresthus.

For at aflaste statsfængslet i Horserød, der i øjeblikket har en ventetid for nydomfældte på ca. 1 år, vil fængselsdømte fra politikredsene Helsingør, Hillerød og Frederikssund med straffe på 3 mdr. eller derunder fremover normalt blive anmeldt til Københavns fængsler.

Med henblik på at aflaste arresthusene i Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Roskilde tildeles disse tilsammen en kvote på 50 pladser til anbringelse af indsatte i Københavns fængsler.

Hæftedomfældte skal som hidtil tilsiges i overensstemmelse med hæftekvoteskrivelsen af 17. juni 1985.

Suspenderingen af den sjællandske arresthusordning og ophævelsen af tilsigelsesstoppet for udvalgte arresthuse på Sjælland og på Lolland-Falster samt i Københavns fængsler forudsætter, at Københavns fængsler og arresthusene samarbejder om den bedst mulige og mest ensartede udnyttelse af pladserne på Københavns fængsler og i arresthusene. Herunder vil Københavns fængsler fortsat i rimeligt omfang varetage transporten af indsatte, der er overført fra Københavns fængsler til andre arresthuse på grund af pladsmæssige forhold eller andre forhold.

E.B.

Bodil Philip

Til politiet, kriminalforsorgens anstalter, afdelinger samt arrestinspektører.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →