Cirkulærskrivelse om udarbejdelse af halvårlige statistikker vedrørende sager om godkendelse som adoptant.
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulærskrivelse om udarbejdelse af halvårlige statistikker vedrørende sager om godkendelse som adoptant.
I skrivelse af 2. juli 1984 anmodede familieretsdirektoratet samrådene om for perioden fra den 1. juli til den 31. december 1984 at føre en statistik over sager om godkendelse som adoptant.
Familieretsdirektoratet har udarbejdet en oversigt over de indhentede statistiske oplysninger, der vedlagt fremsendes til orientering (* 1). Da der i statistikperioden ikke er truffet beslutning om at foretage forundersøgelse, selv om ansøgerne ikke opfylder de generelle betingelser i adoptionsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, er oplysning herom ikke medtaget i oversigten.
Til samrådenes orientering kan det oplyses, at 15 af de ialt 34 sager, hvori samrådet i statistikperioden har meddelt afslag, indtil dato af parterne er indbragt for adoptionsnævnet. I 11 af disse sager har adoptionsnævnet stadfæstet samrådenes afgørelser om afslag, medens nævnet i 2 af sagerne har besluttet at godkende ansøgerne. I de resterende 2 sager har nævnet endnu ikke truffet afgørelse.
Man skal anmode samrådene om at fortsætte udarbejdelsen af statistikken, således at opgørelse indtil videre finder sted halvårsvis hver den 30. juni og den 31. december.
Statistikken bedes ført på vedlagte blanket med tilhørende vejledning. Blanketten bedes herefter indsendt til familieretsdirektoratet hver den 15. august og 1. februar. Statistik for perioden 1. januar - 30. juni 1985 bedes således indsendt senest den 15. august 1985.
P.M.V.
E.B.
M. Engler
Cirkulærskrivelse til samtlige adoptionssamråd.
Bilag 1.
Adoptionssamrådet ved
STATISTIK VEDRØRENDE SAMRÅDENES SAGER OM GODKENDELSE SOM ADOPTANT.
Statistikken angår perioden fra den 1. januar til den 30. juni 1985.
1. Samlet antal afgørelser om godkendelse som adoptant.......................................................: 2. I hvor mange af de under 1. nævnte sager har samrådet meddelt a. godkendelse ....................................................: b. afslag .........................................................: 3. I hvor mange af de under 2 b nævnte sager er der i medfør af adoptionsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, meddelt afslag uden forundersøgelse på grund af a. alder (§ 4, stk. 1, nr. 1) .....................................: b. samlivets varighed (§ 4, stk. 1, nr. 2) ........................: c. enlige (§ 4, stk. 1, nr. 3) ....................................: d. ansøgere med børn (§ 4, stk. 1, nr. 4) .........................: e. flere af de under a-d nævnte kriterier ..........................: 4. I hvor mange af de under 1. nævnte sager er det besluttet at iværksætte forundersøgelse, selv om ansøgerne ikke opfylder de generelle betingelser i adoptionsbekendtgørelsens § 4, stk. 1. ..........................: 5. I hvor mange af de under 4. nævnte sager er der meddelt a. godkendelse .....................................................: b. afslag ..........................................................: 6. I hvor mange af de under 1 nævnte sager har samrådet besluttet at iværksætte: a. medicinske specialundersøgelser .................................. b. psykiatriske specialundersøgelser ...............................: c. psykologiske specialundersøgelser ...............................: d. flere af de under a - c nævnte undersøgelser ....................: 7. Samlet antal ansøgninger om godkendelse som adoptant modtaget i statistikperioden ..................................................
Bilag 2. Vejledning til statistikskema vedrørende samrådenes sager om godkendelse som adoptant.
Afgørelser om optagelse på venteliste til adoption af et dansk barn er ikke omfattet af statistikken. Afgørelser vedrørende matching er heller ikke omfattet.
Ad pkt. 1.
Angiv det antal sager, hvori samrådet i statistikperioden har truffet endelig afgørelse om godkendelse som adoptant. Beslutninger om udsættelse af sager til senere afgørelse skal ikke medregnes.
Ad pkt. 2
Der ønskes en specifikation af den samlede opgørelse anført under pkt. 1, således at det oplyses, i hvor mange af sagerne samrådet har meddelt godkendelse, og i hvor mange af sagerne samrådet har meddelt afslag. Punkt 2 a og punkt 2 b udgør således det samlede antal afgørelser under punkt 1.
Ad pkt 4
Oplys i hvor mange af de i punkt 1 nævnte sager samrådet - forinden eller i statistikperioden - har besluttet at iværksætte forundersøgelse, selv om ansøgerne ikke opfylder de generelle betingelser i adoptionsbekendtgørelsens § 4, stk. 1. Der skal alene medregnes sager, hvori der i statistikperioden er truffet endelig afgørelse om godkendelse.
Ad. pkt. 6
Oplys i hvor mange af de i under punkt 1 nævnte sager samrådet - forinden eller i statistikperioden - har besluttet at iværksætte specialundersøgelse. Der skal således alene medregnes sager, hvori der i statistikperioden er truffet endelig afgørelse om godkendelse.