Cirkulærskrivelse om indberetning vedrørende problemer med det nye danske pas.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse om indberetning vedrørende problemer med det nye danske pas.
I anledning af de forlydender, der i de seneste dage har været i dagspressen vedrørende det nye danske pas, skal justitsministeriet herved anmode om, at der sker omgående indberetning til ministeriet, såfremt politiet bliver bekendt med konkrete problemer i forbindelse med benyttelsen af det nye danske pas.
I forbindelse med omtalen i dagspressen har justitsministeriet udsendt en pressemeddelelse, som vedlægges til orientering.
P.M.V.
E.B.
Chr. Trønning
Cirkulærskrivelse til samtlige politimestre og politidirektøren i København.
PRESSEMEDDELELSE
Foranlediget af dagspressens omtale af det nye danske pas har mange i de senere dage henvendt sig til paskontorene og justitsministeriet, idet de er bekymrede for at anvende det nye pas.
I den forbindelse finder justitsministeriet anledning til at udtale, at man står uforstående overfor, at der skulle være problemer forbundet med anvendelsen af det nye pas. Passet, der den 1. januar 1985 er indført i Danmark, skulle tværtimod komme til at indebære en lettelse ved rejser i udlandet. I meget få tilfælde umiddelbart efter indførelsen har benyttelsen af det nye pas givet anledning til problemer, hvilket skyldtes ukendskab til passet ved enkelte grænseovergangssteder. I disse tilfælde er de pågældende landes myndigheder straks blevet gjort opmærksom på problemet, og der er derfor ikke grund til at tro, der fremover vil opstå problemer ved benyttelsen af det nye pas.
Ingen