Meddelelse om overbelægning af æglægningsbure.(* 1)

Meddelelse om overbelægning af æglægningsbure.(* 1)

Den 27. marts 1985 har Højesteret afsagt dom i tre sager, der angik æglægningsbure, hvori der var anbragt flere høns end tilladt, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 340 af 30. juni 1981.

Det statueredes, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den nævnte bekendtgørelse, og forsvarerens påstand om frifindelse blev derfor ikke taget til følge.

De bøder, der var udmålt i landsretten, blev stadfæstet. I samtlige tre sager havde overbelægningen strakt sig over en periode på ca. 16 måneder. I den ene sag, der endte med en bøde på 100.000 kr., var det lagt til grund, at der ulovligt havde været indsat ca. 12.000 høner, i den anden, hvor bøden var fastsat til 2 gange 80.000 kr., ca. 20.000 høner og i den tredie, der resulterede i en bøde på 50.000 kr., ca. 6.000 høner.

I Højesteretsdommens præmisser anføres, at der ved fastsættelsen af bødestraffene navnlig bør tages hensyn til omfanget og varigheden af det ulovlige hønsehold. Højesteret fandt herefter - også under hensyn til princippet i straffelovens § 51, stk. 2 - bøderne passende fastsat.

Sammenholdes de i de nævnte sager udmålte bødestraffe med tiltaleperioden og antallet af ulovligt anbragte høns, synes som vejledende udgangspunkt for bødestraffens fastsættelse i sager af denne art herefter at kunne anvendes en beregning baseret på 50 øre pr. måned pr. ulovligt indsat høne.

I landsretsdommene var gengivet nogle beregninger over den fortjeneste, der måtte antages at være indvundet ved det ulovlige forhold.

Højesterets præmisser tyder på, at udgangspunktet for bødefastsættelsen som nævnt alene bør være tiltaleperiodens længde og antallet af ulovligt indsatte høns, medens oplysninger om det økonomiske resultat af burhønsedrift for branchen i den pågældende periode eller den enkelte tiltaltes økonomiske forhold i almindelighed ikke tillægges vægt.

Per Lindegaard.