Legislator Case Law & Legislation
C19851118810 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende visse køretøjsdimensioner. (* 1).

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1985 11188 Historic

Cirkulæreskrivelse vedrørende visse køretøjsdimensioner. (* 1).

I henhold til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 330 af 21. juni 1977 om køretøjers største bredde, længde, vægt og akseltryk, må et køretøj hverken i belæsset eller ubelæsset stand have en bredde, der overstiger 2,5 m. For vogntog bestående af en bil med sættevogn er den største tilladte længde 15,5 m, mens største tilladte længde for vogntog bestående af et motordrevet køretøj med påhængsvogn eller påhængsredskab er 18 m.

Justitsministeriet har gennem nogen tid tilladt, at der ved gennemførelsen af politiets færdselskontrol med visse udenlandske køretøjer er accepteret mindre tolerancer i forbindelse med bredde- og længdebestemmelserne.

Imidlertid har EF's Ministerråd den 19. december 1984 vedtaget et direktiv om vægt, dimensioner og visse andre tekniske data for visse landevejskøretøjer (85/3/EØF). Direktivets bestemmelser om største bredde, længde og højde er i overensstemmelse med de gældende danske dimensioner, og direktivet knytter ingen tolerancer til disse dimensioner.

Justitsministeriet har på den baggrund besluttet, at den ovennævnte lempelige praksis skal bringes til ophør med udgangen af juni måned 1985.

Justitsministeriet anmoder derfor om, at den fremtidige administration af bestemmelserne om køretøjers største bredde, længde og højde, efter den 1. juli 1985 udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 330 af 21. juni 1977.

P.M.V.

E.B.

B.O. Jespersen

Til politiet og statens bilinspektion.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →