Cirkulærskrivelse om de adoptionsformidlende organisationers adgang til efter anmodning at orientere godkendte ansøgere, når der er modtaget meddelelse fra udlandet om, at et barn kan anvises til adoption. (* 1).
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulærskrivelse om de adoptionsformidlende organisationers adgang til efter anmodning at orientere godkendte ansøgere, når der er modtaget meddelelse fra udlandet om, at et barn kan anvises til adoption. (* 1).
Vedlagt sendes til orientering kopi af familieretsdirektoratets skrivelse af dags dato til Adoption Center. Tilsvarende skrivelser er sendt til Terre des Hommes og Danadopt.
P.M.V.
E.B.
D. Sylvest Nielsen
Cirkulærskrivelse til samtlige adoptionssamråd, samtlige amtskommunale socialcentre, København magistrat og Frederiksberg kommune, det sociale udvalg.
Familieretsdirektoratet
19. februar 1985
Journal nr.: 1983-30101-3.
Adoption Center
Eckersberggade 17, 1.,
8000 Århus C.
Ved skrivelse af 28. juni 1972 meddelte justitsministeriet organisationerne »Adoption Center«, »Danadopt« og foreningen »Terre des Hommes, Danmark«, at man ikke havde noget at indvende mod, at ansøgere, der er godkendt som adoptanter, efter anmodning orienteres, når der er modtaget anmeldelse fra udlandet uden for Europa om, at et barn kan anvises til adoption. Justitministeriet forudsatte, at orienteringen alene bestod i at meddele, at akter vedrørende et barn inden for ansøgernes ønsker var videresendt til den undersøgende institution, og at der ikke under nogen form blev givet ansøgerne oplysninger om barnet, herunder dets udvikling og sundhedstilstand.
Der er over for familieretsdirektoratet rejst spørgsmål om udvidelse af organisationernes adgang til at omtale børn, der er bragt i forslag.
Man skal i den anledning meddele, at familieretsdirektoratet intet har at indvende imod, at organisationerne på eget initiativ orienterer ansøgere, der er godkendt som adoptanter, om at organisationen fra udlandet har modtaget meddelse om, at et barn kan anvises til adoption, og omtaler barnets køn, alder og nationalitet over for ansøgerne. For så vidt angår yderligere oplysninger om barnet, herunder om dets udvikling og sundhedstilstand, skal organisationerne henvise ansøgerne til socialcentret. Organisationernes adgang til at give ansøgerne den nævnte orientering er betinget af, at det drejer sig om et barn, der ligger inden for adoptionssamrådets abskrakte godkendelse.
Man skal anmode organisationerne om samtidig med orienteringen at vejlede ansøgerne om, at de ikke med sikkerhed kan forvente godkendelse som adoptanter af det pågældende barn, men at adoptionsbevilling kun kan forventes meddelt, såfremt adoptionen anbefales af adoptionssamrådet.
Hvis det drejer sig om et barn, der ligger uden for adoptionssamrådets abstrakte godkendelse, er organisationerne fortsat ikke berettiget til at orientere ansøgerne om, at der er bragt et barn i forslag.
Erik Ninn-Hansen
/D. Sylvest Nielsen