Skrivelse om indlogering af asylansøgere.

Skrivelse om indlogering af asylansøgere.

Justitsministeriet er gennem nogle henvendelser fra berørte kommuner blevet bekendt med, at der er en vis usikkerhed i kommunerne vedrørende eventuelle forpligtelser i forbindelse med indlogering af asylansøgere. I anledning af en henvendelse om spørgsmålet fra kommuneforeningen i Vestsjællands amt har man den 21. januar 1985 haft en drøftelse med kommuneforeningen, og justitsministeriet har på baggrund heraf efter aftale med Kommunernes Landsforening fundet det ønskeligt at give en nærmere redegørelse vedrørende kommunernes forhold ved indlogering af asylansøgere.

Udlændingeloven.

Den 1. oktober 1983 trådte udlændingeloven (lov nr. 226 af 8. juni 1983) i kraft.

Loven giver under visse betingelser udlændinge, der rejser her til landet for at søge asyl af frygt for forfølgelse i hjemlandet (de såkaldte spontane asylansøgere), retskrav på asyl.

Under asylsagens behandling og indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen, har asylansøgerne ret til at forblive her i landet.

Under asylsagens behandling, der forestås af direktoratet for udlændinge, afholdes udgifterne ved asylansøgernes ophold af justitsministeriet (direktoratet for udlændinge).

Udviklingen.

Efter gennemførelsen af udlændingeloven og navnlig i løbet af 1984 har der vist sig en overordentlig kraftig stigning i antallet af spontane asylansøgere. Mens der i 1983 indrejste ialt 332, steg tallet i 1984 til over 4300, og navnlig i årets sidste måneder var tilstrømningen meget voldsom. I december måned ankom således over 1000 spontane asylansøgere.

Der er navnlig tale om iranere, men også iraqiske statsborgere, libanesere, tamiler fra Sri Lanka og polakker udgør større grupper.

Denne udvikling har blandt andet medført, at der med kort varsel skulle skaffes indlogeringsfaciliteter til flere tusinde mennesker. Der blev i løbet af de sidste måneder i 1984 i samarbejde med Dansk Røde Kors oprettet ialt 15 indlogeringscentre for asylansøgere, hvor over 2.000 personer kan huses. Den daglige drift af centrene varetages af Dansk Røde Kors i henhold til en rammeoverenskomst mellem justitsministeriet og Dansk Røde Kors.

Som det fremgår, har de nævnte indlogeringscentre i næste alle tilfælde måttet tages i brug med meget kort varsel for at afhjælpe den helt akutte situation. De nu ibrugtagne centre er spredt over store dele af landet, navnlig i Københavnsområdet, Jylland, Vestsjælland og på Lolland.

Behandlingstiden for asylsager er vekslende, og det må påregnes, at opholdet i indlogeringscentrene for nogle asylansøgeres vedkommende kan blive af flere måneders varighed.

Det må endvidere påregnes, at der endnu i nogen tid vil være behov for at oprette nye indlogeringscentre, også i forbindelse med at lejemål vedrørende eksisterende centre eventuelt ophører.

Direktoratet for udlændinge har ansvaret for indlogeringen i præasylfasen.

Når der ved endelig afgørelse træffes beslutning om at meddele asyl til en ansøger, overgives den pågældende til Dansk Flygtningehjælp til integration.

Det er herefter flygtningehjælpen, der varetager flygtningens indlogering med videre.

Kommunernes forhold ved indlogering af asylansøgere.

Det fremgår af rammeoverenskomsten med Dansk Røde Kors, at Røde Kors udover selve indlogeringen og forplejningen på centrene også forestår et indledende sundhedscheck, herunder eventuel lægeundersøgelse, og senere såkaldt vedligeholdende sundhedsservice. Dansk Røde Kors kan uden særskilt bemyndigelse tilkalde lægeassistance og forestå indlæggelse på hospital i tilfælde af pludselig opstået alvorlig sygdom eller alvorlig tilskadekomst. Endvidere udarbejdes nærmere retningslinier for asylansøgernes læge- og tandlægebehandling og de hermed forbundne udgifter.

Herudover udøver Dansk Røde Kors i centrene sin almindelige sociale og humanitære virksomhed.

De samlede udgifter ved indlogeringscentrenes drift afholdes af justitsministeriet. Der påhviler således ikke de pågældende kommuner nogen økonomiske forpligtelser i forbindelse hermed.

a. Læge- og sundhedsservice.

Som det fremgår af foranstående yder Dansk Røde Kors en betydningsfuld sundhedsmæssig service på indlogeringscentrene.

Nødvendig læge- og tandlægebehandling, der herudover rekvireres af Dansk Røde Kors i henhold til de herom aftale retningslinier, betales af justitsministeriet.

Akut hospitalsindlæggelse med videre ydes i henhold til § 5 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 16. november 1982 vederlagsfrit af vedkommende amtskommune, jfr. indenrigsministeriets skrivelse af 11. januar 1985 til samtlige amtskommuner. Det gælder også akut behandling i forbindelse med kroniske lidelser, fødselshjælp med videre.

Anden hospitalsindlæggelse, der rekvireres af Dansk Røde Kors i henhold til de herom aftalte retningslinier, betales af justitsministeriet. Betalingsspørgsmål må i givet fald forinden forelægges for direktoratet for udlændinge.

b. Sociale foranstaltninger.

Som nævnt udøver Dansk Røde Kors i indlogeringscentrene sin almindelige sociale og humanitære virksomhed.

Da opholdet i centrene som nævnt kan være af ikke ubetydelig varighed, er også denne virksomhed af stor betydning. Justitsministeriet afholder derfor også i et vist omfang udgifterne ved tilvejebringelse af de fornødne faciliteter i centrene til fritidsbeskæftigelse, sport med videre.

Justitsministeriet har intet at indvende imod, at kommunerne efter eventuel anmodning fra Dansk Røde Kors stiller fritidsfaciliteter og biblioteker med videre til rådighed for asylansøgerne.

Justitsministeriet er imidlertid ikke indstillet på at afholde udgifterne ved asylansøgernes brug af fritidsfaciliteter i kommunerne. Det gælder såvel sportsanlæg og -haller som ungdomsklubber eller lignende, hvadenten de er kommunalt ejede eller tilhører eventuelle selvejende institutioner. Det gælder endvidere benyttelse af biblioteker.

Hvis sådanne faciliteter stilles til rådighed af kommuner eller selvejende institutioner efter aftale med Dansk Røde Kors, må det derfor påregnes, at udgiften hertil afholdes af vedkommende kommune eller institution.

Der vil efter justitsministeriets opfattelse normalt ikke være behov for dagplejepladser eller lignende til asylansøgeres børn. Justitsministeriet er derfor ikke indstillet på at afholde udgifter hertil.

c. Beskæftigelse/arbejde og uddannelse.

Det er et grundlæggende princip, at asylansøgere ikke under asylsagens behandling kan have lønnet eller ulønnet beskæftigelse med videre. Den hertil fornødne ret til arbejde opnås i givet fald først i forbindelse med, at den pågældende opnår asyl.

Det gælder i det hele taget, at den integration, som indebærer blandt andet sprogundervisning, arbejdstilladelse og fast bolig, først iværksættes, når en asylansøger opnår asyl.

Justitsministeriet betaler ikke udgifter til eventuel elementær danskundervisning, der iværksættes af Dansk Røde Kors eller andre. Justitsministeriet er bekendt med, at sådan undervisning efter undervisningsministeriets opfattelse ikke er omfattet af fritidsundervisningsloven.

Justitsministeriet er endvidere bekendt med, at eventuel undervisning af asylansøgeres mindreårige børn efter undervisningsministeriets opfattelse ikke er omfattet af folkeskoleloven.

Erik Ninn-Hansen

/Chr. Trønning

Til samtlige kommuner.

Ingen