Legislator Case Law & Legislation
C19851107810 DK

Cirkulærskrivelse om orlovskravet ved adoption. (* 1).

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1985 11078 Historic

Cirkulærskrivelse om orlovskravet ved adoption. (* 1).

Med virkning fra den 1. juli 1984 er reglerne for dagpenge under orlov i forbindelse med adoption på ny ændret, således at en adoptionssøgende under visse nærmere betingelser har ret til dagpenge i 20 uger (fra den 1. juli 1985 24 uger) efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen af barnet. Der henvises herved til dagpengelovens § 33, stk. 2.

Endvidere er der i medfør af dagpengelovens § 33, stk. 3, givet den adoptionssøgende, der ikke modtager dagpenge i henhold til § 33, stk. 2, ret til dagpenge i indtil 2 uger efter barnets modtagelse, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at en af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Et adoptionssøgende ægtepar kan som hidtil dele orlovsperioden, der som nævnt er på 20 uger (fra 1. juli 1985 24 uger), ligesom adoptionssøgende ægtefæller i to uger efter barnets modtagelse begge kan holde orlov med ret til dagpenge samtidig. Opmærksomheden henledes på, at det er en betingelse for dagpengeret, at de pågældende har dagpengegivende indtægt.

Samtidig hermed er også reglerne om barselsorlov ændret, jfr. lov nr. 573 af 7. december 1983.

I den anledning skal man meddele, at det som hidtil påhviler vedkommende samråd at afgøre længden af den orlovsperiode, som må anses for passende i den konkrete sag.

Orlovsperioden bør fortsat være mindst 3 måneder, men efter de gennemførte lovændringer bør samrådet i almindelighed stille krav om orlov i overensstemmelse med dagpengelovens § 33, stk. 2, såfremt dette ønskes af det adoptionssøgende ægtepar.

Ægtefællers ønsker om deling af orlovsperioden bør i almindelighed imødekommes. Dette gælder også adoptionssøgende ægtefællers ønsker om 2 ugers samtidig orlov i medfør af dagpengelovens § 33, stk. 3.

Erik Ninn-Hansen

/D. Sylvest Nielsen

Cirkulærskrivelse til samtlige socialcentre og adoptionssamråd.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →