Skrivelse om overførsel af domfældte i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, til behandlingsinstitutioner og plejehjem m.v. (* 1).

§ 49, stk. 2, har hidtil kun været anvendt i relativt begrænset omfang.

Den af justitsministeriet nedsatte arbejdsgruppe vedrørende behandling af stofmisbrugere i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse m.v. stillede i marts 1981 forslag om en udvidet anvendelse af straffelovens § 49, stk. 2, i forbindelse med overførsel af stofmisbrugere i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse til behandlingsinstitutioner uden for kriminalforsorgen, herunder til amts- og primærkommunale institutioner. Fra amtskommunal og kommunal side har man erklæret sig villig til at modtage strafafsonere i behandlingsinstitutionerne.

Bl.a. på denne baggrund har justitsministeriet fundet behov for at udfærdige nærmere regler om anvendelse af § 49, stk. 2, til overførsel af domfældte til behandlingsinstitutioner og plejehjem m.v.

Cirkulæret tager ikke alene sigte på behandlingskrævende stof- og alkoholmisbrugere. Også andre persongrupper med behov for behandling eller særlig pleje, herunder særligt unge eller særligt gamle indsatte og indsatte med psykiske problemer eller med fysiske handicaps, vil kunne overføres til relevante institutioner.

Arten af institutioner, som kan anvendes, er ikke nærmere præciseret. Der vil typisk være tale om behandlingsinstitutioner, forsorgshjem og lignende, herunder også tilsvarende institutioner under kriminalforsorgen.

B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Ad § 1, stk. 1

Det er forudsat, at der uanset udtrykket »overføres« i ganske særlige tilfælde kan træffes bestemmelse om anvendelse af § 49, stk. 2, over for personer, som er på fri fod (også selv om der ikke er forudgående varetægtsfængsling). Der tænkes her særligt på tilfælde, hvor domfældte i forvejen er anbragt i institutionen, eller hvor der er tale om benådningslignende situationer, hvor stærke grunde taler imod et selv korterevarende ophold i fængselsmiljø.

Ad § 1, stk. 2

Bestemmelsen forudsætter en afvejning af risikoen for recidiv til ny - ikke bagatelagtig - kriminalitet samt undvigelsesrisikoen over for de positive indikationer for en overførsel, det vil navnlig sige hensynet til etablering af en særlig behandling eller pleje.

Ad § 2, stk. 1

Udtrykket »under institutionsmæssige forhold« vil som udgangspunkt udelukke anvendelse af familiepleje, herunder også mere professionelle familieplejer, med mindre der er tale om familieplejer af institutionslignende karakter, og af eget hjem og lignende. Tvivl om, hvorvidt en institution opfylder betingelserne for at kunne anvendes til anbringelse i henhold til § 49, stk. 2, kan telefonisk forelægges for justitsministeriet (direktoratets 2. kontor).

Ad § 4

Anstalten (arresthuset) forudsættes i alle tilfælde - og specielt i de særlige tilfælde, hvor § 49, stk. 2, anvendes over for domfældte på fri fod - at samarbejde tæt med vedkommende afdeling af kriminalforsorgen, såvel ved udarbejdelse af indstilling m.v., som efter at overførslen er sket, jfr. herved cirkulære af 28. december 1982 om varetagelse af forsorgsarbejdet vedrørende indsatte i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse. Justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) vil i alle tilfælde, hvor overførsel tillades, underrette såvel »hjemafdelingen« som den afdeling, i hvis område institutionen er beliggende, herom.

Spørgsmålet om finansiering af opholdet er præciseret ved socialministerens besvarelse af 10. september 1984 af en forespørgsel fra folketinget herom. Det fremgår af socialministerens svar, at bistandslovens almindelige regler om finansiering af udgifter vedrørende de pågældende sociale institutioner finder anvendelse på samme måde, som sundhedsvæsenet finansierer udgifterne, når overførsel sker til hospitaler.

Ad § 4, stk. 1

I tilfælde, hvor domfældte er på fri fod, vil den anstalt, hvortil domfældte er anmeldt, som oftest blive udpeget til »moderanstalt«. Forskellige forhold, herunder geografiske, vil dog undertiden bevirke at en anden »moderanstalt« (evt. et arresthus) bør udpeges, jfr. herved bemærkningerne til § 6, stk. 1 og 2. I sådanne sager vil direktoratets 2. kontor på forespørgsel, eventuelt telefonisk, træffe bestemmelse om, over for hvilken anstalt (arresthus) begæringen skal fremsættes.

Ad § 4, stk. 2

De under stk. 2, pkt. 1, aftalte vilkår vil typisk være de for institutionen almindeligt gældende vilkår, men der er dog mulighed for at fastsætte særlige vilkår for domfældte, som overføres efter § 49, stk. 2. Specielt vil der kunne være behov for at fastsætte særlige begrænsninger i domfældtes frihed, fx at uledsaget udgang kun må gives med samtykke af anstalten (eventuelt justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen), fx, hvor det drejer sig om domfældte, der udstår fængsel i 5 år eller derover, eller udlændinge, der skal udvises, eller som påregnes udvist ved løsladelsen).

Anstalten (arresthuset) forudsættes at følge domfældte tæt under hele opholdet i institutionen. Dette er kun muligt, såfremt institutionen orienterer anstalten (arresthuset) om de under stk. 2, pkt. 2, omhandlede forhold.

Ad § 4, stk. 4

I sager om overførsel til institutioner uden for kriminalforsorgen rettes henvendelse om optagelse til visitationsmyndigheden i vedkommende social- og sundhedsforvaltning. Dette udelukker ikke, at kriminalforsorgens tjenestesteder optager uformelle kontakter med institutionerne.

Ad § 6, stk. 1

Justitsministeriet kan bestemme, at en anden anstalt end den, hvortil domfældte er anmeldt, eller et arresthus, fx det stedlige, skal være »moderanstalt«.

Ad § 6, stk. 2

I tilfælde, hvor domfældte er på fri fod, jfr. bemærkningerne til § 1, stk. 1, udpeges en »moderanstalt«, som bl.a. iværksætter overførslen og følger domfældte under anbringelsen på tilsvarende måde, som hvis strafudståelsen var påbegyndt i anstalten (arresthuset).

Ad § 6, stk. 3

Domfældte på fri fod forudsættes som udgangspunkt at give møde i »moderanstalten« med henblik på indrullering m.v. Undtagelsesbestemmelsen kan navnlig tænkes anvendt i tilfælde, hvor geografiske grunde taler afgørende imod at lade domfældte møde i anstalten (arresthuset), fx hvor domfældte i forvejen har ophold i vedkommende behandlingsinstitution eller plejehjem m.v., og denne ligger fjernt fra »moderanstalten«.

Ad § 7, stk. 3

Det generelle spørgsmål om løsladelsesbeløb indgår i Beskæftigelsesudvalgets overvejelser. Indtil resultatet heraf foreligger, må § 49, stk. 2-overførte ligestilles med andre afsonere, herunder udstationerede, som får udbetalt løsladelsesbeløb.

Ad § 8, stk. 1

De almindelige regler om indberetning om udgang gælder ikke for så vidt angår domfældte, der er overført i medfør af straffelovens § 49, stk. 2.

Ad § 8, stk. 2

Her tænkes specielt på såkaldte »overlevelsesture«, som visse institutioner anvender som led i behandlingen. I øvrigt forudsættes den domfældte normalt at overnatte på den institution, hvortil overførslen er sket.

Ad § 8, stk. 3

Underretning af politiet om bortgang eller udeblivelse skal ske umiddelbart efter, at anstalten (arresthuset) modtager underretning herom fra institutionen.

Ad § 10 og § 11

Grov eller gentagen vilkårsovertrædelse vil normalt medføre tilbageførsel. Ny kriminalitet af ikke ren bagatelagtig karakter anses for grov vilkårsovertrædelse.

Undtagelsesbestemmelserne i paragraffernes stk. 3, sigter navnlig på tilfælde, hvor der foreligger særligt grove vilkårsovertrædelser, så som voldelig adfærd, ny kriminalitet, bortgang og udeblivelse.

Hvis domfældte begår ny kriminalitet efter at der er truffet bestemmelse om overførsel til institutionen i henhold til § 49, stk. 2, men inden overførslen er iværksat, giver anstalten (arresthuset) justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) underretning herom med indstilling om, hvorvidt afgørelsen skal sættes i bero eller eventuelt tilbagekaldes.

Institutionen og »moderanstalten« kan efter aftale træffe bestemmelse om midlertidig tilbageførsel - »karantæne« - i op til 4 uger, uden at dette skal indberettes til eller godkendes af justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen).

Ad § 12

Navnlig i tilfælde, hvor domfældte er tilbageført fra en institution uden for kriminalforsorgen, uden at der foreligger vilkårsovertrædelse, fx fordi den pågældende ikke kan tilpasse sig miljøet i institutionen, bør det nøje overvejes, om domfældte bør have en ny chance i en anden institution, eventuelt i en institution under kriminalforsorgen.

Statsadvokaten vil af justitsministeriet blive orienteret om afgørelse om institutionsskift.

Ad § 14

I sager om overførsel til institutioner uden for kriminalforsorgen behandles klager over visitationsmyndighedens og institutionens afgørelser i henhold til bistandslovens regler.

Til brug ved udarbejdelsen af cirkulæret er der indhentet udtalelser fra kriminalforsorgens tjenestesteder og personaleorganisationer, rigsadvokaten, politimesterforeningen, socialministeriet, socialstyrelsen, amtsrådsforeningen, kommunernes landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

E.B.

W.Rentzmann

Til kriminalforsorgens anstalter, afdelinger og pensioner samt arrestinspektørerne.

Skrivelse om overførsel af domfældte i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, til behandlingsinstitutioner og plejehjem m.v. (* 1).

Hermed sendes et antal eksemplarer af justitsministeriets cirkulære af 6. januar 1985 om overførsel af domfældte i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, til behandlingsinstitutioner og plejehjem m.v.

Cirkulæret er et supplement til justitsministeriets cirkulære af 9. juni 1978 om anvendelse af straffelovens § 49, stk. 2, over for psykiatriske patienter.

I tilslutning til cirkulæret bemærkes

A. Almindelige bemærkninger.

I medfør af § 49, stk. 2, kan justitsministeren bestemme, at en domfældt, når det er hensigtsmæssigt på grund af den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder, midlertidigt eller for resten af straffetiden, skal overføres til hospital eller til egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg.

Anvendelsesområdet for bestemmelsen, som trådte i kraft den 1. juli 1973, er kun summarisk beskrevet i forarbejderne. Det fremgår imidlertid, at man har tænkt på situationer, hvor der på grund af den indsattes alder, legemlige svaghed, sindstilstand eller andre særlige forhold er åbenbare ulemper ved at lade den pågældende have ophold i et fængsel, og hvor man i indsattes egen interesse og uden derved at komme i konflikt med strafanvendelsens formål bør anvende et andet institutionsmiljø end det fængselsmæssige. Baggrunden herfor vil normalt være, at man først efter dommens afsigelse er blevet opmærksom på de forhold, som taler imod sædvanlig straffuldbyrdelse, men ifølge forarbejderne kan bestemmelsen også tænkes anvendt i tilfælde, hvor der allerede på domstiden foreligger visse oplysninger herom, uden at det dog findes muligt eller hensigtsmæssigt at lade en dom til særlig anbringelse træde i stedet for frihedsstraf.

Det forudsættes endvidere i forarbejderne, at bestemmelsen kun finder anvendelse i forholdsvis få tilfælde.

Ved cirkulære af 9. juni 1978 fastsatte justitsministeriet nærmere regler om anvendelse af § 49, stk. 2, over for psykiatriske patienter, herunder om overførselsgrundlag, opholdsvilkår, tilbageførsel m.v. Disse regler har hidtil, i det omfang det har været muligt, været anvendt analogt ved overførsel af domfældte til andre institutioner end psykiatriske hospitaler og lignende.