Fortolkning af Bkg. par. 16, stk. 2 (* 1)

Fortolkning af Bkg. par. 16, stk. 2 (* 1)

I. INDLEDNING.

FORUDSÆTNINGEN for, at Bkg. § 16, stk. 2, finder anvendelse, er, AT HVERT KRAV KUN ANGÅR EEN OPFINDELSE (Bkg. § 14, stk. 2), og AT DE FORELIGGENDE SELVSTÆNDIGE KRAVS OMFANG SVARER TIL HINANDEN; således at de alle refererer til SAMME produkt (nr. 1) og 2)), henholdsvis SAMME fremgangsmåde (nr. 3)), jfr. II nedenfor.

Angivelserne i nr. 1), 2), og 3) i Bkg. § 16, stk. 2, giver imidlertid på flere punkter mulighed for fortolkning, og i det følgende er anført de fortolkninger, som direktoratet vil lægge til grund.

For alle kravkategori-kombinationer, som IKKE klart falder ind under Bkg. § 16, stk. 2, fortolket som angivet i det følgende, skal spørgsmålet om opfinderisk enhed, jfr. PL § 10, tages op til særskilt bedømmelse (jfr. PB § 48). DET POINTERES, AT SÅDANNE ANDRE KOMBINATIONER ALTSÅ IKKE ER UDELUKKEDE, BLOT KAN Bkg. § 16, STK. 2, IKKE PÅBERÅBES SOM HJEMMEL FOR DERES TILLADELIGHED.

II. RÆKKEFØLGEN OG OMFANGET AF KRAVENE.

Når der i Bkg. § 16, stk. 2, nr. 1) og 2), tales om »et selvstændigt krav, som angiver et produkt« og i nr. 3) om »et selvstændigt krav, der angiver en fremgangsmåde«, forstås herved DET FØRSTE KRAV I ANSØGNINGEN.

Dette fremgår af, at der i angivelserne vedrørende de øvrige selvstændige krav refereres til produkTET, henholdsvis fremgangsmådEN.

Af samme grund skal de øvrige selvstændige krav - der kan have vilkårlig rækkefølge - have et omfang, der svarer nøje til omfanget af det første krav.

Bkg. § 16, stk. 2, nr. 1) og 2), omfatter således f.eks. ikke kombinationen af et første krav, der angiver en gruppe kemiske forbindelser og et andet selvstændigt krav, der angår en fremgangsmåde eller et middel til fremstilling af nogle af forbindelserne eller en anvendelse af NOGLE AF forbindelserne. Tilsvarende omfatter Bkg. § 16, stk. 2, nr. 3), IKKE kombinationen af et første krav, der angiver en fremgangsmåde til fremstilling af en gruppe kemiske forbinelser og et andet selvstændigt krav, der angår et middel til udøvelse af fremgangsmåden til fremstilling af NOGLE af forbindelserne.

III. KOMBINATIONER.

Kombinationer af nr. 1), 2) og 3) i Bkg. § 16, stk. 2, falder IKKE ind under Bkg. § 16, stk. 2 (jfr. ordet »eller« mellem de tre punkter).

IV. FLERE SELVSTÆNDIGE KRAV AF SAMME KATEGORI.

I Bkg. § 16, stk. 2, skal ordene »en« og »et« i forbindelse med »fremgangsmåde« og »anvendelse« henholdsvis »middel« i omtalen af de øvrige selvstændige krav IKKE læses som »een« eller »eet«.

Bkg. § 16, stk. 2,tolkes således som også omfattende kombinationer, der indeholder flere øvrige selvstændige krav af samme kategori (f.eks. flere forskellige fremgangsmåder opfundet til fremstilling af produktet, flere forskellige midler opfundet til udøvelse af fremgangsmåden, flere forskellige anvendelser af produktet).

V. BETYDNINGEN AF ORDET »MIDDEL« I BKG. § 16, STK. 2, NR. 2) OG 3).

Ved »middel« i Bkg. § 16, stk. 2, nr. 2) og 3), forstås som hovedregel et HJÆLPEMIDDEL, der - uden selv at blive omdannet - bibringer et produkt ønskede egenskaber (f.eks. et apparat, en stabilisator, et optisk blånemiddel, et fortykkelsesmiddel) eller bidrager til gennemførelse af en fremgangsmåde (f.eks. et apparat, en katalysetor, en accelerator).

I visse tilfælde kan dog oxidationsmidler, alkyleringsmidler, tværbindingsmidler, kædeafsluttende midler o.l., der til en vis grad forbruges ved anvendelsen, anses for midler i Bkg. § 16s forstand.

Derimod anses et MELLEMPRODUKT, dvs. et produkt (f.eks. en kemisk forbindelse, en polymerisebar monomer, en præpolymer, en hærdelig harpiks), der indgår i en proces (f.eks. en syntese, en polymerisation, en hærdning), hvorved det fuldstændig omdannes til et andet produkt med andre fysiske og kemiske egenskab, IKKE for et middel i Bkg. § 16's forstand.

Et middel kan BESTÅ AF en ren kemisk forbindelse (der dog i så fald skal være hidtil ukendt, jfr. punkt. VI nedenfor).

VI. BETYDNINGEN AF ORDET »OPFUNDET« I BKG. § 16, STK. 2.

Som angivet i PB § 48 indebærer ordet »opfundet« ikke nogen fordring om opfindelseshøjde mellem kravene.

De pågældende fremgangsmåder og midler skal imidlertid reelt være opfundet til fremstilling af produktet, henholdsvis udøvelse af fremgangsmåden. Dette betyder, at fremgangsmåderne og/eller midlerne skal være specielt afpasset/indrettet til fremstilling af netop det omhandlede produkt eller udøvelsen af netop den omhandlede fremgangsmåde. Om fremgangsmåderne og/eller midlerne eventuelt også kunne tænkes anvendt til andet, er derimod uden betydning.

Ordet »opfundet« indebærer naturligvis endvidere det sædvanlige krav om nyhed. Dette betyder f.eks., at såfremt et middel BESTÅR AF en kemisk forbindelse eller et apparat, skal denne forbindelse henholdsvis dette apparat være HIDTIL UKENDT. Tilsvarende gælder, at såfremt midlet består af en blanding af stoffer eller en kombination af apparater, skal denne blanding henholdsvis denne kombination være hidtil ukendt.

VII. BETYDNINGEN AF ORDET »ANVENDELSE« I BKG. § 16, STK. 2, NR. 1).

Ved »et selvstændigt krav, som angår en anvendelse af produktet« forstås et krav, der er rettet på selve anvendelsen, eller et krav der er rettet på en fremgangsmåde, ved hvilken produktet anvendes.

I begge tilfælde skal der ved anvendelsen ske en DIREKTE UDNYTTELSE AF PRODUKTETS NYTTIGE VIRKNINGER, jfr. PB § 15. F.eks. anses en fremgangsmåde, hvorved en aktiv kemisk forbindelse bringes på en praktisk anvendelig doseringsform, IKKE for en anvendelse af forbindelsen. Endvidere anses omdannelsen af et mellemprodukt til et slutprodukt IKKE for en anvendelse mellemproduktet. Et andet produkt kan IKKE anses for at udgøre en anvendelse af produktet ifølge krav 1. F.eks. anses et slutprodukt IKKE for at udgøre en anvendelse af et mellemprodukt, hvorudfra det er fremstillet. Ligeledes anses en blanding indeholdende en aktiv forbindelse ikke for at udgøre en anvendelse af den aktive forbindelse.

Flere selvstændige krav, der ved kategorierne »anvendelse« henholdsvis »fremgangsmåde« giver udtryk for SAMME anvendelse af produktet ifølge krav 1, tillades ikke.

Selvstændige krav, der blot angiver den selvfølgelige anvendelse af et produkt ifølge et foregående krav efter dets i dette krav angivne bestemmelse, dvs. selvstændige krav, der - formuleret som »anvendelse« eller »fremgangsmåde« - KUN angiver, at produktet anvendes til et formål, hvortil det i forvejen er begrænset i produktkravet, tillades KUN, såfremt de er væsentlige for den ansøgte eneret. Er de uvæsentlige for den ansøgte eneret, må de udgå, jfr. Bkg. § 14, stk. 4.

Et eksempel på en tilladelig kombination er Krav 1: kemisk forbindelse X til brug som insecticid Krav 2: Anvendelse af den kemiske forbindelse X som insecticid, hvor krav 1 ved dom kan kendes ugyldigt, såfremt forbindelsen X måtte vise sig at være kendt, og hvor krav 2 derfor har betydning som retrætekrav.

Per Lund Thoft

Direktør

(Kst.)