Legislator Case Law & Legislation
C19851004609 DK

Disclaimer (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1985 10046 Valid

Disclaimer (* 1)

En disclaimer anvendes til afgrænsning af et patentkravs omfang over for kendt teknik, herunder tidligere indleverede ansøgningers indhold, såfremt en sådan afgrænsning ikke med rimelighed kan ske ved en direkte (positiv) indskrænkning af omfanget af det i kravet definerede. Disclaimeren skal optages i kravet.

Patenter må IKKE indeholde en disclaimer alene begrundet i undtagelsesbestemmelserne i PL, kap. XI. nr. 1, stk. 2.

Disclaimere kan have forskellige udformninger, fx den der i kravet indledes med ordene »med undtagelses af . . .« eller »bortset fra . . .« eller den, der i kravet indeholder en bemærkning om, at »nærværende patent ikke omfatter det, der er genstand for patent nr. . . .«. I sidstenævnte tilfælde, skal der i beskrivelsen optages et ordret citat af relevante krav i det »disclaimede« patent.

Førstnævnte type disclaimer kan fx anvendes, når en ansøgning angår en gruppe kemiske forbindelser med en fælles almen formel, hvori indgår en række variable substituenter, og disse forbindelser er hidtil ukendte bortset fra en eller flere forbindelser, der tilhører den kendte teknik. Udelukkelse af de kendte forbindelser på anden måde end ved en disclaimer kan undertiden medføre, at difinitionerne af de variable substituenters betydning gør kravet uoverskueligt. og affattelsen vanskelig.

Selv om gældende praksis foreskriver, at negative angivelser bør undgås i patentkrav, vil følgende formulering kunne anvendes

Forbindelser A kendetegnet ved, at de har den almene formel . . ., hvor R1 er . . ., R2 er . . ., R3 er . . ., osv., BORTSET FRA FORBINDELSEN B.

Det kan imidlertid forekomme, at der i sager af den omhandlede art er tilvejebragt en kunstig enhed netop ved, at den almene formel omfatter de kendte forbindelser. Derfor vil udelukkelsen af den kendte teknik, hvad enten dette sker ved en definitionsændring eller ved en disclaimer, bevirke, at ansøgningen skal deles.

Den anden type disclaimer kan fx anvendes i en PL § 2, stk. 2 situation, hvor den ældste ansøgning repræsenterer en udførelsesform for den opfindelse, der er genstand for den yngre ansøgning, eller når det drejer sig om afgrænsning af to samtidigt indleverede ansøgninger overfor hinanden.

Denne type disclaimer kan også anvendes i tillægspatentansøgninger, hvor tillægspatentet vil komme til at indeholde krav, der har karakter af overordnede krav i forhold til hovedpatentets krav.

Disclaimeren skal i dette tilfælde optages i tillægspatentets første krav (jfr. patentbestemmelserne af 20. dec. 1967, § 25).

Per Lund Thoft

Direktør

(Kst.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →