Legislator Case Law & Legislation
C19851003460 DK

Vejledning for besigtigelse af uklassede træskibe

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1985 10034 Historic

Vejledning for besigtigelse af uklassede træskibe

Indholdsfortegnelse

Afsnit Tekst

1. Periodiske syn

2. Oversigt for periodisk besigtigelse

2.1 Bemærkninger til oversigten

3. Besigtigelse ved 1. hovedsyn

4. Besigtigelse ved motorudskiftning

5. Besigtigelse efter havari

6. Besigtigelse ved forlængelse

7. Besigtigelse ved udtagning af dam

8. Ruf og overbygning

1. PERIODISKE SYN

1.1 Lastskibe

Hovedsyn skal afholdes mindst 48 og højst 60 måneder efter sidst afholdte hovedsyn.

Bundsyn skal afholdes mindst 27 og højst 33 måneder efter sidste hovedsyn.

Skibe, der sejler med op til 12 passagerer, skal have afholdt hovedsyn mindst 27 og højst 33 måneder efter sidste hovedsyn.

1.2 Fiskeskibe

Hovedsyn skal afholdes højst 48 måneder efter sidste hovedsyn.

Bundsyn skal afholdes mindst 27 og højst 33 måneder efter sidste hovedsyn.

Hovedsynet kan dog udskydes 12 måneder til max. 60 måneder.

Fiskeskibe mindre end 20 GT/BRT med stort fartsområde skal ikke have afholdt bundsyn.

Bundsyn. Hovedsyn Hovedsyn Bemærk- 2. VEJLEDENDE OVERSIGT for Afholdes I. Pr. II. ninger periodisk besigtigelse af pr.27/33 48/60 Skibe Se træskibe med en tonnage på 20 mdr. mdr. mere efter- (BRT og GT) og derover. efter mellemrum end 24år følgende hovedsyn pr.27/33 mdr.mel- lemrum x x x 1 Skibet tages i dok eller på bedding med blokke af tilstrækkelig højde for besigtigelsen. Bunden rengøres omhyggeligt. Besigtigelsen skal finde sted inden maling påføres. x x x 2 Skroget undersøges omhyggeligt udvendigt for slitage og evt. skader på klædning, kalfatring samt spigre og bolte, gennemføringer i skibssiden samt evt. montage af asdic m.m. x x x 3 Klædningens tykkelse vurderes i tilfælde af slitage m.v. x x x 4 Roret undersøes, tappe og lejer efterses for slør. Om nødvendigt må roret afmonteres. x 6 Rorstamme udtages for besigtigelse. Ror- og styreleje undersøges for slitage og rivninger. x x 7 Dæk, støtter, skanseklædning med lænseporte, gelænder, overbygninger, nedgangskapper, luger og dæksler, koøjer med blændklapper samt andre lukke- og skalkemidler, herunder luft- og pejlrør samt ventilatorer, efterses. x x 8 Dækkets tykkelse vurderes, kalfatring efterses. x x 9 Master, rig, bomme, spil, trawlgalger, fortøjningsarrangement samt disses befæstigelse og understøtning undersøges x x 10 Indvendig garnering/skibssider, underside, dæk, skodder, vægere, kølsvin, spanter, bundstokke, stævne, knæ og kraveller undersøges. x x 12 Nødvendig fjernelse af garnering, beklædning og isolering skal foretages for besigtigelse x x 14 Befæstigelse af olie- og vandtanke undersøges x x 20 Ankerudrustning, herunder spil, ankre, kæder/kædeforfang, ankerwire og fortøjninger undersøges. Evt. kædekasse besigtiges. x x 22 Nødstyring kontrolleres. x x 23 Generelle undersøgelser

Note 1. Skibe med en tonnage mindre end 20 med udvidet fartsområde eller anmærkning om periodiske syn følger i almindelighed samme synspraksis som angivet i oversigten.

Note 2. Overstigten er at betragte som en vejledning og checkliste for den enkelte inspektør, som ved synet kan undlade at udføre en tilbundsgående undersøgelse af en eller flere af punkterne, såfremt han skønner, at den pågældende konstruktionsdel er i en forsvarlig stand.

Note 3. Et skibsskrog vil, uanset hvilke materialer der er anvendt, altid være genstand for en nedbrydning. For et træskibs vedkommende vil der på ikke tilgængelige steder altid være tale om overfladeråd, ligesom det ikke er ualmindeligt, at der forefindes mindre svampeangreb, der udvikler sig meget langsomt eller som er gået midlertidigt i stå. Dette er der ikke noget forkert i, og det er vel den egentlige grund til, at man har periodiske syn. Den synende inspektørs opgave må derfor været at sikre, at skibets styrkeforhold er tilfredsstillende indtil næste hovedsyn. Hvor der forekommer tvivl om konsekvenserne af udviklingen af en formodet skade, f.eks. misfarvninger, der kunne antages at være gul tømmersvamp, kan der stilles krav om et kontrolsyn inden det periodiske syn. På grund af de begrænsede ressourcer er det dog kun en mulighed, der skal anvendes, når der er tale om betydelige »skader«, der vil kunne få et væsentligt økonomisk omfang.

Note 4. Efter synet skal det af tilsynsbogen klart fremgå, hvad der er synet og med hvilket resultat.

Hvor der under synet konstateres forhold, der begrunder, at man ved det næste syn specielt skal være opmærksom herpå, skal dette ligeledes anføres i tilsynsbogen.

2.1 Bemærkninger til oversigten

1. Skibsbund m.v. skal være omhyggeligt renset.

2. Køl, kølnådder, stråkøl, evt. køllask, beslag og bolte.

Klædning med stød og nådder, spigre og boltehoveder, isforhudning, stævne med evt. pladeforstrækninger, stævnkasse, røstjern.

Såfremt der har vist sig tæring i de allerede uddrevne bolte, uddrives yderligere et antal bolte, ligedes kontrolleres gennemgående bolte i plankeenderne ved for- og agterstævn samt bolte i evt. pladeforstrækninger mellem køl og stævne.

Isforhudning undersøges, fjernes evt. partielt for nærmere undersøgelse af klædningsplanker. Ved fornyelse af forhudning skal fuldstændig kalfatring og et grundigt eftersyn af spigre og bolte på klædningen foretages.

Klædningsplankerne undersøges omhyggeligt for beskadigelser og råd-svamp, mindre beskadigelser kan udspunses, større beskædigelser råd-fyr, kæver udskiftning af planken(rne) med normal stødfordeling.

Kalfatringen undersøges, spec. stød og spunningsnådder samt nådder i vandlinien er udsatte og bør kalfatres ved hver beddingstur.

- Såfremt der er mistanke om råd eller svamp foretages udhugning evt. boreprøver for en nærmere undersøgelse af de angrebne trædele.

- Er der konstateret råd eller svamp, skal de angrebne dele udskiftes.

- Prøver af træet kan forlanges indsendt til undersøgelse hos f.eks. Teknologisk institut.

- Ved udskiftning af skrogdele skal det tilstræbes, at stødfordelingen er korretkt, dog kan der i visse tilfæle udføres en anden stødfordeling, men dette er en vurdering i hvert enkelt tilfælde.

- 2 eller flere maskinfundamentsbolte uddrives. Såfremt boltene er af sømetal/hvidmetal (en legering af tin og bly tilsat antimon) trækkes boltene kun, hvis der konstateres uregelmæssigheder.

- 2 eller flere gennemgående bolte i kimingsvægere uddrives.

- Sanitære afhøbsrør med lukkemidler skal kontrolleres.

- Kontrol af spigerne ved periodiske hovedsyn.

- Dimension, antal og tilstand skal vurderes ved hvert syn.

- Afledning i det elektriske system skal konrolleres (megattest).

- Tæring opstår ved mastevanter og stag samt ved alt metal, der har forbindelse med elkabler, lampesteder, lanterner m.m.

- Spigerdimension skal i almindelighed være 2 gange klædningstykkelsen plus 1' og være »danske skibsspiger«, dvs. at spigeret skal have samme kvadratiske tværsnit over hele lægden og være passende beskyttet mod tæring.

- Spigerantal skal eksempelvis for hver dobbeltspant være 3 eller 2 plus 1 stuvebolt.

- Inden inddrivning pakkes spigret under hvoedet med en visk af bomuld eller værk. Hullet proppes eller udfyldes med sand/cement blanding.

- Spigertilstand skal vurderes ved stikprøve. Antal af stikprøver må bero på et skøn over skibets tilstand. Mest udpræget tæring findes på den våde overflade i nærheden af andre metaller (jordledningsplader etc.), under maskinrum, i bøgeplanker m.v.

- En ruststribe eller vandskjold på yderklædningen (spigrene sveder) antyder, at spigret enten er træet eller løst.

- Almindeligvis sker der en fortløbende udskiftning ved de årlige kølhalinger. Dette indføres i tilsynsbogen med antal og placering af skibets fører.

- Såfremt ingen udskiftning af spiger har fundet sted mellem hovedsynenes afholdelse, bør man ved indpurring forsikre sig om spigrenes tilstand.

- Uanset om en indpurring falder heldigt ud, må der med mellem fremlægges et eller flere spiger til bedømmelse.

4. Roret og rorbeslagene undersøges for slitage og tæringer samt løse stuve- og klinkbolte.

- Tolerancer i lejer måles.

- Hvis der ikke konstateres ydre skader, de tilladelige lejetolerancer ikke er overskredet og der ikke er løse forringer/bøsninger, behøver roret ikke at løftes/afmonteres.

6. Roret m.v. undersøges som angivet under punkt 4.

Ved undersøgelse og evt. fornyelse af lejer m.v. skal følgende iagttages

- Syntetiske materialer må ved udskiftning af rortappe over 75 mm og af rorstammer over 90 mm ikke erstatte bronze eller rustfrit stål, medmindre lejetrykket er vurderet og fundet i orden.

Tolerancerne ved fornyelse skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, men for metalbøsninger skal disse være minimum 1 mm.

- For tryksmurte lejer skal tolerancerne specielt vurderes.

Følgende tilladelige lejetryk kan anvendes som vejledning

Stål mod rustfrit stål eller bronze PL = 70 KP/kvcm

Stål mod hvidmetal oliesmurt PL = 45 KP/kvcm

Stål mod synterisk materiale af passende hårdhed PL = 45 KP/kvcm

Stål mod pokkenholt eller syntetisk materiale med forholdsvis lille hårdhed PL = 25 KP/kvcm

- Når rortappe m.v. monteres, skal det omhyggeligt sikres, at pakninger monteres i overensstemmelse med godkendte tegninger, at bøsninger sikres mod rotation og at alle møtrikker sikres mod bevægelse.

- Splitter kan kun accepteres som sikringer, hvis de går igennem både bolt og møtrik.

- Dækplader boltet eller hæftesvejst under et leje må ikke betragtes som en del af noget sikringsarrangement.

Pålægning af nyt materiale

- Hvor rorstamme og rortap kasseres på grund af slid eller korrosion, kan de drejes rene og nyt materiale pålægges ved påsvejsning af f.eks. rustfrit stål, eller metallisering (efter aftale med skibsinspektøren).

- Rorstamme og rortappe må på grund af korrosion eller afdrejninger for reparation ikke komme ned under ca. 95 pct. af den oprindelige minimumsdiameter ifølge rorberegningen.

- Efter pålægning af nyt materiale ved påsvejsning skal der foretages en varmebehandling for afhjælpning af svejsespændinger.

- En passende temperatur vil være 600 grader-650 grader C, hvor temperaturen holdes i 1 time pr. 25 mm diameter.

- Efter varmebehandling og afdrejning skal ovennævnte dele nøje undersøges for revner, evt. ved brug af magnaflux, ultralyd, crack test eller lign.

- Når ror eller rorstamme har været afmonteret for reparation, skal der foretages en nøjagtig genoplining af disse, og tolerancer i lejer kontrolleres.

Anbefalet spillerum i rorlejer Pokkenholt/Synt.materiale Rustfrit stål/Bronze D Ny eller Fornyelse Fornyelse Ny eller Fornyelse Fornyelse mm repare- se anbe- se kræves repare- se anbe- kræves ret fales ret fales 50 1,5 2,66 3,25 1,04 2,25 2,53 75 1,5 2,74 3,38 1,07 2,37 2,68 100 1,5 2,82 3,50 1,09 2,50 2,82 125 1,5 2,90 3,62 1,11 2,62 2,96 150 1,5 2,98 3,75 1,14 2,75 3,10 175 1,5 3,06 3,87 1,16 2,87 3,25 200 1,5 3,15 4,00 1,18 3,00 3,40 225 1,5 3,23 4,12 1,21 3,12 3,54 250 1,5 3,31 4,25 1,23 3,25 3,68 275 1,5 3,39 4,37 1,25 3,37 3,82 300 1,5 3,47 4,50 1,28 3,50 3,96 325 1,55 3,55 4,62 1,30 3,62 4,11 350 1,60 3,63 4,75 1,32 3,75 4,25

Vredne rorstammer

- Hvor en rorstamme har været udsat for en overbelastning, der har forårsaget en blivende formforandring (vridning), afhænger den fortsatte anvendelse af rorstammen af vridningens størrelse i forhold til længden af rorstammen.

1 = længde af den vredne del af rorstammen angivet i mm

d = diameter af den vredne del af rorstammen angivet i mm

c = vridningsvinklen angivet i grader

Når 1/d større end eller lig med c, kan rorstammen fortsat anvendes uden varmebehandling, når den med tilfredsstillende resultat er undersøgt for overfladerevner og andre fejl. For revne undersøgelse anvendes penetration test.

Når 5 1/d større end eller lig med c mindre end 1/d, skal rorstammen afmonteres og gives en afspændingsvarmebehandling. Temperatur ca. 600 grader-650 grader C, med en afkølingshastighed på 1 time pr. 25 mm diameter. Varmebehandlingen skal ske med hele rorstammen i ovnen.

- Efter afslutning af varmebehandling og eventuel afdrejning skal rorstammen undersøges for revner ved penetration test eller magnaflux.

- Hvor nødvendigt skræres en nyt not, og den eksisterende svejses til, drejes af og varmebehandles som angivet under pålægningen af nyt materiale på rorstammer.

7 og 8 på dækket udersøges skandæk, vaterbord, støtter samt dæksplanker, kalfatringen kontrolleres især rundt støtter og ved skandæk samt ved rufkarme og luger, hvor kalfateringen erfaringsmæssigt er »blød«.

- Endvidere kontrolleres luger, lugedæksler, nedgangskapper med lukkemidler, maskinruf, dækshuse og andre opbygninger, såsom bak. etc.

- Er der kontateret råd eller svamp, skal de angrebne dele udskiftes. Prøver af træet kan forlanges indsendt til undersøgelse hos f.eks. Teknologisk Institut.

Ved udskiftning af skrogdele skal det tilstræbes, at stødfordelingen er korrekt, dog kan der i visse tilfælde udføres en anden stødfordeling, men dette er en vurdering i hvert enkelt tilfælde.

9. Det påses/kontrolleres, at befæstigelser af rig, spil og trawlgalger med tilbehør af blokke, skildpadder, beslag, sjækler og wirer m.v. er forsvarlig, og at der ikke er brud, nedslidning eller anden defekt på delene.

10. Ved indvendig besigtelse af skroget undersøges skibets langskibs elementer, kølsvin, kimingsvægere, bjælkevægere, sætgang samt »slangerne« dvs. vægerne på hver side af maskinfundamenter, »slangerne« erstatter som bekendt kølsvinet i maskinrummets længde.

- Endvidere undersøges tværskibs elementer såsom skodder, spanter, dæksbjælker, bjælkeknæ, spec. undersøges topenderne på spanterne, enderne på dæksbjælker og kravellerne ved ruf og luger.

- Det påses, at de vandtætte skodder er intakte og at den fornødne styrke er opretholdt.

- Såfremt der er mistanke om råd eller svamp foretages udhugning evt. boreprøver for en nærmere undersøgelse af de angrebne trædele.

- Er der konstateret råd eller svamp, skal de angrebne dele udskiftes.

- Såfremt ejeren ikke vil acceptere skibsinspektørens vurdering af træets tilskand, skal det forlanges, at prøver indsendes til undersøgelse hos f.eks. Teknologisk Institut. De hermed forbundne udgifter afholdes af ejeren.

- Ved udskiftning af skrogdele skal det tilstræbes, at stødfordelingen er korrekt, dog kan der i visse tilfælde udføres en anden stødfordeling efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde.

- Ved udskiftning af spanter kan tilkomstforholdene ofte være særdeles besværlige, de enkelte spantestykker udføres da i så lange længder som muligt, så en rimelig stødfordeling opnås.

- Bov og hækbånd, for- og agterstævn undersøges, endvidere foretages besigtigelse under dørk, bag skabe, kistebænke og andre lukkede rum så vidt det er muligt.

- Dørken i maskinrum fjernes for besigtigelse af fundamenter, bundstokke m.v. samt disses fastgørelse.

20. Antal og vægt af ankre og kæde kontrolleres at opfylde gældende regler.

22. Styremaskine, nød-/reservestyringsarrangement og styreledning kontrolleres, idet den skibsbygningskyndige inspektør tager sig af de rent mekaniske arrangementer, dvs. nødrorpind, styreledninger o.a., medens den maskinkyndige inspektør skal tage sig af elektriske og hydrauliske anlæg.

23. Det undersøges, om der er foretaget ændringer, fornyelser eller udskiftning af nogen art siden sidste hovedsyn, og i givet fald om ændringerne er udført forsvarligt og forskriftsmæssigt og om det har væsentlig indflydelse på skibets stabilitetsforhold. Hvis det skønnes nødvendigt, foretages en vægtopgørelse og evt. et rulningsforsøg.

- Ved større ændringer/ombygninger forlanges tegninger og beregninger indsendt til direktoratet.

3. VEJLEDNING FOR BESIGTIGELSE AF TRÆSKIBE VED 1. HOVEDSYN

En beskrivelse af forhåndsgodkendelse, synsvirksomhed og normal praksis omfatter flg. hovedpunkter

3.1 Forhåndsgodkendelse

Syn og besigtigelse afholdes afhængig af arbejdets afvikling, f.eks. således

3.2 Køl og stævne

3.3 Spanterejsning

3.4 Dækslag, dæksbjælker, kraveller, dæk, vægere, knæ, kølsvin

3.5 Opklædning, fundamenter, skodder, garnering, spigre, bolte, rorgrej, stævnrør samt åbninger/gennemføringer i skrog og dæk

3.6 Færdigt skrog før afløbning, overbygninger (apetering) maskinrum, styremaskine.

3.7 Opstående på dæk

3.8 Stabilitet

3.9 Prøvetur og aflevering

3.1. Forhåndsgodkendelse

Inden bygning påbegyndes, foretages i direktoratet for skibe med en tonnage på 20 og derover og lokalt ved kontorerne for skibe med en tonnage mindre end 20 en forhåndsgodkendelse på basis af tegninger eller byggeskema. Godkendelsen afhænger af, hvilke byggeregler skibet skal dimensioneres og bygges efter (bekendtgørelsen af 1947, klasseregler eller for mindre fartøjer efter almindelig bådebyggertradition).

- I forhåndsgodkendelsen er det en betingelse, at der til bygning af skibet anvendes materialer af bedste kvalitet, passende lagret tømmer, som er fri for knast, skær, splint, råd og svamp.

3.2 Køl og stævne m.v.

Køl og stævne samt bjørne besigtiges for kontrol af tømmerkvalitet samt opfyldelse af dimensionskrav.

Endvidere grundig kontrol af tildanning og samlinger mellem køl/stævne/bjørne.

Endelig kontrolleres udhugning af spunding i køl og stævne.

3.3 Spanterejsning

Spanter besigtiges for kontrol af tømmerkvalitet samt opfylese af dimensionskrav, herunder også tømmerafstand.

Endvidere grundig kontrol af tildanning af bundstokke og spantetømmer, samt kontrol af stød/samlinger, som skiftes godt klar af hinanden og i overensstemmelse med de anvendte byggeregler.

Hvad angår enkelt/dobbelttømmer og anvendelse heraf henvises til bygge- og klasseregler.

3.4 Dæk m.v.

Besigtigelsen af dækslag omfatter en kontrol af dæksbjælker, kraveller, samt normalt også vægere, knæ og kølsvin.

For samtlige skrogelementer omfatter kontrollen tømmerkvalitet, opfyldelse af dimensionskrav og den praktiske udførelse af arbejdet.

Dæksbjælker kontrolleres endvidere for korrekt bjælkeafstand samt for øgede dimensioner ved luger, master og ruf.

Kraveller isættes som forstærkning af dæk i nødvendigt omfang ved kapper, luger, ruf m.v.

Dæk omfatter skandæk, vaterbord og dæksplanker. Her kontrolleres, at det praktiske arbejde er udført korrekt hvad angår stødfordeling og tilpasning.

Endvidere er det vigtigt at sammenholde stødfordeling i skandæk og vaterbord med placering af skodder samt stødfordeling i vægere.

Vægere omfatter bjælkevæger, sætgang,kimingsvægere og sidekølsvin (slanger), og det kontrolleres, at det praktiske arbejde er udført korrekt hvad angår stødfordeling og tilpasning.

Som nævnt ovenfor sammenholdes stødfordeling i vægere med placering af skodder samt stødfordeling i skandæk og vaterbord.

Knæ anbringes vandret på dæksbjælker i for- og agterskib som bov- og hækbånd efter pågældende byggeregler. Lodrette jernknæ anbringes ud for lugeendebjælker, mast, ruf m.v.

Kølsvin kontrolleres for tilpasning og omlæng på sitters og bundstok, og såfremt der foretages udskæring eller afbrydelse i kølsvin for motor, ilægges sidekølsvin (slanger) for at opveje den manglende styrke.

3.5 Opklædning

Opklædning omfatter udvendige klædningsplanker samt indvendige garneringsplanker og samtidig vil normalt også fundamenter, skodder, spigre, bolte, rorgrej, stævnrør samt åbninger i skrog/dæk være klar til besigtelse.

Klædningsplanker kontrolleres for kvalitet og opfyldelse af dimensionskrav, endvidere at tilpasning til spanter og at tilpasning af stød og nådder udføres korrekt. Samtidig kontrolleres, at stødfordelingen er udført korrekt (1.2.3-systemet).

Garnering eller indvendig klædning kontrolleres for kvalitet og opfyldelse af dimensionskrav.

Skodder anbringes med anlæg mod et spant og kontrolleres for kvalitet og opfyldelse af dimensionskrav.

Endelig kontrolleres skoddets kalfatring.

Skoddets dimensioner kontrolleres ligeledes, hvilket kan ske i henhold til. f.eks. Bureau Veritas' træregler for 1963, som foreskriver en minimumstykkelse på 24 mm, hvis højden mellem bundstokkens overkant i centerlinien og overkant bjælke samme sted er mindre end 1,6 m. Hvis højden er større, skal tykkelsen være mindst 1,5 pct. af den aktuelle højde. Der skal desuden monteres vandrette stringere med en maksimal afstand på 30 gange skoddets planketykkelse.

Fundamenter for hovedmaskine fremstilles af eg eller stål i forsvarlig og solid udførelse, afhængig af motorstørrelse og type. Fundamenter tilpasses omhyggeligt til bundstokke og sitterser samt evt. ekstra tømmer, og sikres og fastgøres med gennemgående fundamentsbolte og stuvbolte i bundstok og sitters. Såfremt motor eller gear af pladshensyn nødvendiggør udhugning i spanter eller bundstokke, må disse forstærkes ved isætning af ekstra tømmer eller ved påboltning af jern- eller pladespant og bundstokke, så forsvarlig styrke/stivhed er genoprettet.

Spigring kontrolleres overalt i opbygningen og kontrollen omfatter kvalitet, dimension, antal og placering.

Forboltningen kontrolleres overalt i opbygningen og kontrollen omfatter også her kvalitet, dimension, antal og placering. Det er meget væsentligt at gøre sig klart, hvor stor betydning forboltningen har på skibsskrogets styrke, stivhed, bøjelighed m.v. Derfor må opmærksomheden rettes mod de forborede huller for boltene. Disse huller bores ca. 1 1/2 mm mindre end boltediameteren.

Rorgrej omfatter ror, rorstamme, lejer, rorbrønd, pakdåse og mekaniske styrearrangementer. Kontrollen af samtlige elementer i rorgrejet udføres i henhold til godkendte tegninger.

Stævnrør besigtiges inden isætning og kontrol af materialekvalitet og dimension foretages. Ligeledes skal man inden montering af stævnrør kontrollere godstykkelse i agterstævn efter udboring, idet er ikke må borttages mere end 50 pct. af sidehugget, målt udvendigt på stævnen.

Stævnrøret tilplettes og monteres under forvarmning, efter montering beges hulrum mellem stævnrør og agterstævn.

Stævnrørets yderste bæring, som skal overføres den største rotationskraft, skal have en længde ikke mindre end bæringens diameter.

Åbninger/gennemføringer i skrog og dæk omfatter søventiler, ekkolod, log, sonar, asdic m.v. I dæk er det udstødsrør fra hoved- og hjælpemotor, oliefyr, kabler, hydraulikrør m.v.

Generelt kan det anføres, at gennemføringen ikke må forringe styrken eller intergriteten af det skrogelement, der gennembrydes.

3.6 Færdigt skrog før afløbning omfatter afsluttende syn på det færdige skibsskrog, herunder kalfatring, begning af den færdige kalfatring, samt kontrol af monterede rorgrejer. Inden afløbning skal det kontrolleres, at amningsmærkerne er anbragt korrekt. Såfremt tidspunktet i opbygningen tillader det, kontrolleres endvidere overbygninger, aptering, maskinrum, lastrum og montering af styremaskine.

Overbygninger - dvs. dækshus, styrehus, bak m.v. kontrolleres evt. tidligere under opbygning hvad angår materialer, dimensioner, karmhøjder og praktisk udførelse, men på nuværende tidspunkt kontrolleres, at fastgørelse til skrog udføres solidt og forsvarligt, samt at døre, vinduer og øvrige lukkemidler er udført forskriftsmæssigt.

Aptering besigtiges og kontrolleres i henhold til godkendte tegninger samt bekendtgørelse for opholdsrum.

Maskinrum - sidste besigtigelse for kontrol af forsvarlig fastgørelse af løse brændstoftanke og støtter fra kraveller til bundstokke.

Lastrum - sidste besigtigelse for kontrol af støtter i last, pauner samt evt. placering af ballast.

3.7 Opstående på dæk omfatter lønning, skanseklædning, masker, afstagning, luger, kapper m.v.

Lønning og skanseklædning kontrolleres for materialekvalitet og dimensionskrav samt højde over dæk. Endvidere kontrolleres, at lænseportareal svarer til gældende bestemmelser.

Master, afstagning kontrolleres for materialekvalitet samt dimensionskrav og at forankring i skibsskroget er udført solidt og forsvarligt.

Luger, kapper og disses karmhøjder kontrolleres i henhold til anvendte byggeregler. Såfremt luger udføres i stål eller aluminium henvises til Dansk Værftstandard for dimensioner.

3.8 Stabilitet undersøges i henhold til Skibstilsynets Retningslinier for Kontrol med Fiskeskibes Stabilitet, resp. Skibstilsynets Meddelelser nr. 305.

3.9 Prøvetur afholdes og bør overværes af en repræsentant for skibstilsynet.

Aflevering - hverved forstås afsluttende 1. hovedsyn af skibstilsynet med udlevering af relevante certifikater m.v.

4. VEJLEDNING FOR BESIGTIGELSE AF TRÆSKIBE VED MOTORUDSKIFTNING

Hovedsynet, der skal afholdes i forbindelse med en motorudskiftning, omfatter følgende hovedpunkter

4.1 Skrogsyn

4.2 Fundamenter, bundstokke m.v.

4.3 Kølsvin og kimingsvægere

4.4 Søventiler

4.5 Stævnrør

4.6 Rorbrønd

4.7 Hæl og agterstævn

4.8 Olietanke

4.9 Udstødsrør

4.10 Ventilation

4.11 Rorarrangement

4.12 Stabilitet

Skrogsyn

4.1 Udføres som beskrevet ved det periodiske syn.

4.2 Fundamenter m.v.

Stålfundamenter med afstivning og forboltning bedømmes, efter hovedmotorens vægt, effekt samt type, for statisk og dynamisk påvirkning. Ved stålfundamenter bedømmes svejsninger, inden motoren går på plads. Såfremt fundamentsbolte genbruges, trækkes alle bolte for eftersyn og ompakning. Fundamentsbolte af bronze udtages kun ved skibsinspektørens forlangende.

Langskibsfundamenter af træ skal være rimeligt lagret, altså tørt, og skal tilpasses bundstokke med vandrette anlægsflader. Udhug må ikke forringe bundstokkens førlighed ud og ind i væsentlig grad. Ved siden af de gennemgående fundamentsbolte sikres fundamentet med stubbolte til bundstokke eller sitterser.

Om nødvendigt skal spantemellemrum udfyldes med træ under hovedmotorens anboring til fundamentsbolte.

Dette træ kan udføres som sitterser tilplettet klædning og fundament.

Tværskibsfundamenter af træ skal udføres i mindre skibe som bundstokke med forøget sidehug. Bundstokke skal her forboltes solidt til køl evt. kølsvin og til vægere.

Hovedmotorens udformning kan medføre, at der skal udspares i bundstokke og sitterser for at give plads til henholdsvis svinghjul og gear med koblingsflange eller koblingsmuffe. Kompensation for det manglende modstandsmoment skal udføres med ekstra sidetømmer eller ved indsættelse af stålspant- og bundstok. Dette bestemmes i hvert enkelt tilfælde af den synende skibsinspektør.

4.3 Kølsvin og kimingsvægere

Kølsvinets tilstand bedømmes, forboltning efterses. Sidekølsvin (slanger) udført efter reglerne kan erstatte kølsvinet.

Kimingsvægere i motorrum vurderes for tilstand og for modstandsmoment. Udkap for olietanke, søventiler eller andet kan forekomme. Nødvendig kompensation af det tabte modstandsmoment skal kræves. Kimingsvægere kan have aftagende modstandsmoment mod agterstævnen. Forboltning og tilspigring udføres efter reglerne.

4.4 Søventiler gennem klædningen skal have en passende flade at pakke vandtæt på og skal tilspændes enten med rørgevind eller med 4 stk. flangebolte. Flagens diameter skal være det dobbelte af hullets diameter. For at nedsætte korrosion af hulkanten kan der indsættes en ikke elektrisk ledende isolator, f.eks. neopren eller lignende.

Søventilen skal monteres så tæt på gennemføringen som muligt. Såfremt pladshensyn mellem spanter ikke tillader dette, kan gennemføringen føres ind til inderkant af spanter, hvor rørenden fastspændes til en ters sikret til spanterne.

Hul efter ikke anvendte søventiler afblændes med træprop glat med klædningen og sikres på indvendig side ved påspigring af træstykke tilpasset mellem spanterne med tykkelse som klædningen.

Søventilerne skal forinden montering bedømmes for styrke og evt. støbefejl.

4.5 Stævnrørets udformning og udførelse bedømmes med henblik på at skulle indspændes vandtæt i skroget (agterstævnen), og at det ved indfæstningen skal kunne overføre den normerede effekt.

Hovedmotorens opstilling bestemmer skrueakslens retning og hermed stævnrøret. Hullet bores med borestang så nøjagtigt, at stævnrøret nærmest skal presses på plads.

Stævnrørets yderste bæring, som skal overføre den største rotationskraft, skal have en længde ikke mindre end bæringens diameter.

Når stævnrøret er tilplettet, monteres det endeligt. Stævnrøret forvarmes for at øge tilspændingen. Eventuelle hulrum mellem stævnrør og agterstævn udfyldes med beg som kalfatringsmiddel.

For at sikre de yderste stævnsrørsflange til agterstævnen indsættes specielt fremstillede pindbolte med trægevind (fransk skrue).

4.6 Rorbrønd eller rorrør udføres af stål (sømløs) med en godstykkelse passende til yderklædningens styrke. Røret forsynes med tilspændingsflange på agterstævnen og tilspændes med genvindflage eller med gennemgående bolte på indvendig side af agterstævn. Rorrøret kan også føres gennem agterstævn og dæk med tilspænding på dækket. I så tilfælde skal der være passende afstøtning mellem dæk og agterstævn.

Når rorrøret udmunder under dæk, forsynes det med pakdåse.

Rorbrønden i aldre fartøjer kan være udført af træ og skal ved efter syn kontrolleres for evt. råd. Samtidig skal kalfatringen efterses.

4.7 Der kan tillades udkap i hælen for at gøre plads til den valgte propeller. Det påses at tværkraften fra rormomentet kan overføres i det til rådighed værende hæltværsnit.

Hælen kan erstattes helt eller delvis af stål.

Agterstævntræet vurderes i sin helhed for konstruktion, sammenføjning og tilstand til bestemmelse af overføring af den normerede hestekraft. Udboring til stævnrør må ikke borttage mere end 50 pct. af sidehugget.

Dersom dette overskrides, skal agterstævnen forstærkes med stålplade, der rækker fra køl til op over udboringen. Stålpladen erstatter herved evt. svalejern mellem agterstævn og køl. Stålpladen forboltes med gennemgående bolte, som enten tilspændes eller påsvejses/nittes.

For at overføre kræfterne fra propelleren, kan det være nødvendigt at forbinde omtalte stålplade til kølen ved at påsætte endnu en stålforstærkning af ca. 1-2 m længde på begge sider af kølen. Denne forstærkning kan også udgøre hælen som omtalt ovenfor.

Stålpladens tykkelse bestemmes på stedet.

4.8 Olietanke bør ved motorudskiftning udtages for tilsyn af skrogets indvendige side og bedømmelse af tankenes surringsbolte og befæstigelsessteder.

I motorrum med høj lufttemperatur og varmeudstråling må man være særlig opmærksom på trækonstruktionernes udtørring. Olietanke kan virke som radiatorer og udtørre yderklædningen med lækager til følge.

4.9 Udstødsrør ført gennem rufsider af træ eller gennem trædæk skal sikres imod at antænde nærliggende træ ved at overholde de foreskrevne afstande til brændbart materiale og ved at isolere med godkendt materiale, der skal inddækkes korrekt.

Udstødsrør, der føres igennem yderklædningen, skal godkendes særskilt.

4.10 Ventilation til motorrummet gennem luftkanaler skal sikres mod vandindtrængning med tilstrækkelige karmhøjder og lukkemidler.

4.11 Roret med dets beslag, lejer og bøsninger m.v. undersøges som beskrevet under det periodiske syn, bemærkning nr. 4 og nr. 6.

Herudover skal sikres, at rorstammens styrke, d.v.s. materialekvalitet og dimension, stadig er tilstrækkelig til den effekt, den nye motor kan yde. Som en kontrol herpå skal der foretages en beregning af rorstammens diameter m.v. som angivet i »Skibstilsynets Meddelelser« nr. 286 (A-bog 30.1.3). Som en konsekvens heraf skal der, hvis det findes påkrævet, stilles krav om en ny rorstamme med en bedre materialekvalitet og/eller større diameter.

4.12 Stabiliten for skibet skal som minimum undersøges ved en rulningsprøve såvel før som efter en motorudskiftning/ombygning som angivet i Skibstilsynets Retningslinier for Kontrol med Fiskeskibes Stabilitet, afsnit C, resp. »Skibstilsynets Meddelelser« nr. 305.

5. VEJLEDNING FOR BESIGTIGELSE AF TRÆSKIBE EFTER HAVARI

5.1 Ved en genopbygning af skibet efter et havari skal beskadigede elementer erstattes i fuldt omfang, og det skal påses, at den korrekte stødfordeling og forboltning bibeholdes.

5.2 Stødfordelingen skal udføres således, at der overalt i klædningen skal være mindst tre spantefag mellem stød i to ved siden af hinanden liggende range, to spantefag, når der er een rang imellem, og et spantefag, når der er to range imellem. Mellem to stød på samme spant skal mindst være tre range.

Stød i klædningen må skiftes godt klar af skodderne. Stød i kølplanken må ikke være nærmere køllask eller mast end 1,5 m.

Stød i bakholtet må skiftes klar af stød i vaterbord og bjælkevæger. De midtskibsklædnings- og dæksplanker skal være mindst 6 m lange.

Der skal overalt være mindst 2 bjælkeafstande mellem stødene i 2 ved siden af hinanden liggende range. Mellem 2 stød på samme bjælke skal der være mindst 3 range.

Bjælkevægers, sætgangs og kimingsvægeres enkelte længder samles med vandrette laske, hvis længde mindst skal være på 3 1/2 gange vægerens bredde og laskene må skiftes godt klar af lasken i vaterbordet samt klar af lugerne.

Efter en vurdering i det enkelte tilfælde kan det tillades, at sætgangen stumpstødes.

Kan den anførte stødfordeling ikke overholdes, kan dette i visse tilfælde godkendes, såfremt den langskibs styrke opretholdes ved isætning af en eller flere vægere af en tilstrækkelig længde.

Forboltningen skal udføres i overensstemmelse med anerkendte normer.

5.3 Nådder og stød i den bestående klædning skal omhyggeligt gennemgås, da kalfatringen nemt kan have løsnet sig i forbindelse med havariet.

5.4 Generel fremgangsmåde ved besigtigelse efter havari

1. Foreløbig reparation for sejltilladelse til reparationshavn.

2. Endelig udbedring af havari på skrogets enkeltdele.

3. Indføring i tilsynsbog o.a.

Definition

Ved havari forstås overlast på skrog, som gør skibet helt eller delvis usødygtigt.

1. Afhængig af havariets omfang stilles krav om hvilke foreløbige reparationer, der anses for tilstrækkelige,for at skibet kan forsejles med eller uden last og besætning.

- Lækager i skrog kan f.eks. tætnes ved anvendelse af vandafvisende tætningsmiddel som tælle, konsistensfedt eller andet, afdækket med lærred påspigret med anvendelse af trælister, krydsfiner etc.

- Sådanne forhold kan alene bestemmes efter de givne forhold.

- Reserveopdrift til vandfyldt skrog i form at tomme olietromler eller andet opdriftsmiddel kan tages i anvendelse.

Generelt

2. Såfremt praktiske hensyn besværliggør total udskiftning af træskrogets enkeltdele, kan mellemgående løsninger anvendes, idet der tages hensyn til bevarelsen af et tilstrækkeligt modstandsmoment, en forsvarlig stødfordeling for de berørte dele og for konstruktionen i sin helhed.

Begrænsning

Såfremt der vælges en ringere løsning, må det overvejes at begrænse skibets anvendelse ved angivelse af

Fartsområde

Tidstermin

Nedlastning

Evt. fart.

Eksempler på mellemgående løsninger er

Bjælker: Helbjælker samles med laskeplader af stål forboltet med minimum 3 gennemgående bolte på hver side af stød.

Vægere og sætgang: Vægere og sætgang med overliggende lask eller stød forøges med yderligere en sætgang forboltet med gennemgående bolte.

- Lask i bjælkevægere og stød i sætgang skal have en indbyrdes afstand på mindst 3 spanteafstande.

- Lask i bjælkevæger kan erstattes af stød ved indsætning af ekstra sætgang eller ved påboltning af stålplade rækkende 2 spanteafstande på hver side af stød.

Spanter: Samlinger mellem spantetømmernes enkeltdele (bundstok, sitters med oplænger) må i almindelighed ikke være mindre end afstanden mellem 3 klædningsplanker.

Køl: Udskiftning eller reparation af køl skal finde sted, når mere end

1/4 af regeltværsnitsarealet er borte. Ekstrakøl af træ forboltet gennem bundstokke og kølsvin kan accepteres som fuldstændig reparation.

- Anvendelse af gennemboltede stålplader på siden af køl evt. forbundet med stråkøl af stål kan ligeledes accepteres.

Hæl: Hælen, som indeholder underste rorleje, vil helt eller delvis kunne erstattes af stålkonstruktion.

Stævn: Topenden af forstævn eller partiel del af stævn kan erstattes af påboltet stævnstykke med laskelængde 3 1/2 gange regeldimension ud og ind.

Ved kortere laskelængder udføres inderstævn afhængig af tilkomstforhold eller stævnen forstærkes med » stævnsko« af stål med gennemgående bolte.

Havari mellem samlingen køl/forstævn kan erstattes af et groet tømmerknæ »Krigen« gennemgående forboltet til kølsvin og bjørn. Ved kort laskelængde anvendes påboltet stålforstrækning - laskeplader.

Klædning: Klædningsplanker må ikke nedslides med mere end 1/4 af regeldimension. Udskiftning fra stød til stød skal følge reglerne eller begrænsning skal overvejes som nævnt indledningsvis.

- Partiel udspunsning kan anvendes efter 1/4 reglen i begrænset omfang.

- Spunsning på kant skal være så udførlig, at stykket kan spigres på spant og kalfatres normalt.

3. Ændringer foretaget som adskiller sig fra byggeregler skal anføres i tilsynsbogen (rapport) og med angivelse af evt. begrænsninger i afsnit II.

6. VEJLEDNING FOR BESIGTIGELSE AF TRÆSKIBE VED FORLÆNGELSE

6.1 Forinden arbejdet med forlængelsen påbegyndes, skal der fra direktoratet/kontoret foreligge godkendelse, tegninger og/eller beskrivelser af forlængelsen.

Såfremt skibet efter forlængelsen får en tonnage på 20 (BRT eller GT) eller derover, foretages tegningsgodkendelsen i direktoratet; i de øvrige tilfælde på det stedlige kontor.

6.2 I det forlængede område samt i de tilstødende områder, der berøres for og agter for kapningen, skal der hovedsageligt isættes materialer med dimensioner som de eksisterende.

6.3 Udover hvad der er angivet i pkt. 6.2, skal de forskellige elementer i det berørte område udføres og isættes i overensstemmelse med de efterfølgende punkter

1. Køllasken udføres med en længde på mindst 5 gange kølens højde og forsynes med låseklods og skørnagle.

Svalejern af en passende dimension monteres på begge sider af kølen med en længde på mindst 2 spantefag udover lasken på hver side af denne.

Det vil normalt være tilstrækkeligt at isætte et nyt kølstykke i det berørte område.

2. Et nyt kølsvin isættes med en dimension, der er i overensstemmelse med det nye dimensionstal. Evt. laske udføres om anført for kølen. Lasken i kølsvinet må ikke placeres nærmere køllasken end 2,5 m.

3. I hele lastrummets længde isættes i hver side endnu en sætgang og kimingsvæger af samme dimension som de eksisterende.

4. Stød i kølplanken må ikke placeres nærmere køllasken en 1,5 m.

5. Inden for det forlængede område må der ikke udføres stød i klædnings- eller dæksplanker eller andre langskibs elementer.

Den øvrige stødfordeling i det berørte område i klædnings- og dæksplanker, sætgang samt i bjælke- og kimingsvæger skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 5.2.

6.4. Der skal efter endt ombygning foretages en ny stabilitetsundersøgelse i overensstemmelse med kravene i Skibstilsynets Retningslinier for Kontrol med Fiskerskibes Stabilitet, resp. »Skibstilsynets Meddelelser« nr. 305.

6.5 Der skal efter endt ombygning foretages en nye tonnagemåling.

6.6 Efter endt ombygning vurderes den eksisterende ankerudrustning, idet denne skal være i overensstemmelse med bestemmelserne herfor i »Skibstilsynets Meddelelser« nr. 386.

7. VEJLEDNING FOR BESIGTIGELSE AF TRÆSKIBE VED UDTAGNING AF DAM

7.1 Ved ombygning af skibe med dam til skibe uden dam skal følgende foretages

1. Udtagning af de med huller forsynede planker.

2. Udtagning af damdæk, bjælker, damtragt, ørestykke og damdæksvæger.

3. Anbringelse af kølsvin. Hvis kølsvinets styrke ved indbygning af motor forringes, må der yderligere anbringes sidevæger.

4. Anbringelse af nye spanter, enkelte eller dobbelte, efter gældende regler.

5. Anbringelse af nye bundstokke stødende skiftevis på hver side af kølen.

6. Anbringelse af nye planker i klædningen.

7. Anbringelse af garnering.

8. For så vidt der anbringes luge, må bjælkerne ved enden af denne gøres særlig stærke, ligesom der såvel på disse som ud for master må anbringes lodrette jernknæ, rigelige lange. Lugekarm, lugedæksler og skærstokke må udføres af forsvarlige dimensioner.

7.2 Såfremt den gamle klædning ønskes bibeholdt, kan dette tillades mod, at der lægges ny indvendig klædning mellem de eksisterende damspanter, udført af eg og tilpasset meget omhyggeligt imellem spanterne; tykkelsen af den indvendige klædning bør ikke være under 30 mm. Denne klædning sammenspigres med den gamle klædning eller samles med klinker til denne. I damhullerne i den gamle klædning inddrives træpropper, fastholdt med galvaniserede søm.

7.3 Det er en forudsætning ved isætning af nye styrkeelementer, at stødfordeling og forboltning udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 5.2.

7.4 Der skal efter endt ombygning ilægges ballast i fornødent omfang og foretages en ny stabilitetsundersøgelse i overensstemmelse med kravene i Skibstilsynets Retningslinier for Kontrol med Fiskeskibes stabilitet resp. »Skibstilsynets Meddelser« nr. 305.

8. Ruf og overbygning

8.1 Ved udskiftning af ruf og overbygning vil skibstilsynet bl.a. påse

1. at skibets stabilitet ikke forringes,

2. at det bestående skrog m.v. er tilstrækkeligt i vedligeholdelse og dimensionering,

3. at fornyelsen konstruktivt opfylder givne regler eller retningslinier.

Desuden skal tegning eller skitse med angivelse af dimensioner og fastgørelse til skibet fremsendes til det stedlige skibstilsynskontor, som vurderer og evt. godkender konstruktionen.

Disse godkendte tegninger/skitser danner grundlag for vurdering af arbejdet på stedet.

ad 1. Se nærmere i meddelelser og retningslinier.

ad 2. Dækskonstruktionen med dæksplanker, bjælker og bjælkeknæ, kraveller med understøtning til skibsbund, stagbolte u/dæk og langs hussider bedømmes.

ad 3. Klasseregler eller håndværksmæssig tradition i henhold til skibstilsynets retningslinier.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →