Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om orientering om redegørelse vedrørende frivilligt hjælpemandskab til sygehusberedskabet. (Sygehusberedskabscirkulære nr. 19)

BILAG

REDEGØRELSE

fra arbejdsgruppen vedrørende frivilligt hjælpepersonel til sygehusberedskabet.

GENERELT

I såvel freds- som krigstid er udgangspunktet sygehusets daglige kapacitet. Denne kapacitet kan forøges ved iværksættelse af katastrofeberedskab, som vil være afhængig af bl.a. sygehusets størrelse og mulighederne for visitering af patienter til andre sygehuse. Såfremt behovet for sygehuskapacitet stiger yderligere, kan den forhåndenværende bygningsmasse udnyttes optimalt med henblik på at øge sengetallet og sygehusets behandlingsmuligheder. Denne situation betegnes som sygehusets maksimumkapacitet eller i henhold til terminologien i »Standardberedskabsplan for sygehuse« hovedforanstaltning 2.

Yderligere sengekapacitet kan etableres ved at oprette sygehusannekser (hovedforanstaltning 3) eller etablere beredskabssygehuse (hovedforanstaltning 4).

Udbygningen til sygehusets maksimumskapacitet formodes ressourcemæssigt i en begrænset periode at kunne dækkes inden for de bestående muligheder både med hensyn til personale og materiel.

Derimod betinger udbygning med sygehusannekser og beredskabssygehuse tilgang af både personale, materiel og forsyninger i øvrigt.

Det forudsættes, at alle sygehusberedskabsplaner indeholder etablering af sygehusannekser. Etablering af beredskabssygehuse er betinget af det antal, der er tildelt de enkelte sygehuskommuner.

Set ud fra en helhed er det således navnlig hovedforanstaltningerne 3 og 4, der kræver yderligere personale.

Personalebehovet kan ikke forventes opfyldt ved hvervning eller nyansættelse af uddannet sygehuspersonale, men må dækkes i første omgang ved udvidelse af arbejdstiden for deltidsansat personale og udvidet arbejdstid i øvrigt. Denne situation vil imidlertid hurtigt blive uholdbar, hvorfor der allerede i planlægningen må regnes med inddragelse af den statslige ambulancetjenestes mandskab, x-værnepligtige og frivilligt kvindeligt og mandligt personel.

Den kvantitativt udvidede kapacitet betinger en udtynding i de bestående sygehusuddannede personalegrupper med henblik på varetagelse af kvalificerede opgaver og ledelsesfunktioner m.v. inden for de nytilkomne opgaver/funktioner, sygehusannekser og beredskabssygehuse m.m. Det vil derfor være i de mindre uddannelseskrævende stillinger, behovet for udfyldelse af rammerne vil vise sig.

OMRÅDER, HVOR DER ER BEHOV FOR FRIVILLIGT PERSONEL.

Efter kommissoriet skal redegørelsen udelukkende tage stilling til anvendelse af frivillige. I sagens natur må det forudsættes, at disse kun har ringe eller slet intet kendskab til sygehusdrift i hvervningsøjeblikket, men sidenhen vil få en begrænset uddannelse, der sætter dem i stand til at løse lettere opgaver omkring patientpleje, transporttjeneste, rengøring o.lign. Det skal der naturligvis tages hensyn til ved disses placering i sygehusberedskabet.

Ud over de frivilliges uddannelse til sygehusberedskabet har en del formentlig en civil uddannelse, som der så vidt muligt også bør tages hensyn til ved den pågældendes placering i sygehusberedskabet.I forbindelse med iværksættelse af hovedforanstaltningerne kan arbejdsgruppen pege på følgende arbejdsområder som velegnede for kvindeligt og mandligt frivilligt personel

Administration Signaltjeneste Servicefunktioner (køkken, linned, forsyninger, teknik) Rengøringsfunktion Transport/portørtjeneste Patientomsorg/pleje Børnepasning Bedriftværn Ambulancetjeneste

BEHOVET FOR FRIVILLIGE.

Behovet for frivilligt personel stiger i takt med beredskabets optrapning (intern maksimumkapacitet, sygehusannekser, beredskabssygehuse og evakuering), derved, at det øgede beredskab beslaglægger det faste personale dels i forbindelse med den udvidende kapacitet dels gennem en væsentlig stigende belastning døgnet rundt.

Der bliver selvsagt i beredskabssituationen behov for en mere markant arbejdsdeling, således at det faste sygehuspersonale kan frigøres til de mere uddannelseskrævende og specialiserede arbejdsopgaver, herunder ledelsesmæssige funktioner, modtagelse og beskæftigelse af det beredskabsbestemte personale (ambulancetjenestens mandskab, X-værnepligtige, frivillige).

I det foreliggende er det ikke muligt at give konkrete anvisninger på, hvor mange frivillige hjælpere, der er brug for i sygehusberedskabet. Sådanne opgørelser kan og bør kun foretages nøjagtigt i de enkelte beredskabsplaner. Målet er derimod at gøre op med de områder inden for sygehusberedskabet, hvor de frivillige kan anvendes og i tilslutning hertil opstille en uddannelsesplan, der med beredskabsuddannelse kan udbygges med henblik på det frivillige personales optagelse i sygehusberedskabet.

Arbejsdsgruppen kan som en rettesnor blot angive, at der bliver behov for et betydeligt antal frivillige, jfr. ovenstående.

TILVEJEBRINGELSE AF FRIVILLIGE.

CIVILFORSVARS-FORBUNDET.

Frivilligt personel til sygehusberedskabet kan hovedsagelig hentes fra Civilforsvars-Forbundet, der er et landsforbund bestående af civilforsvarets frivillige personel, personlige medlemmer samt tilsluttede foreninger, forbund, virksomheder og institutioner. Forbundet arbejder efter selvstændig aftale med indenrigsministeriet og er opbygget som et støtteorgan for civilforsvarsmyndighederne.

Civilforsvars-Forbundets opgaver kan deles op i tre hovedafsnit

1) Information og oplysning om CF. 2) Kontakt med CF's frivillige. 3) Assistance for CF-myndigheder.

Interesser i forbindelse med anvendelse af frivilligt personale til sygehusberedskabet samler sig om det tredie hovedafsnit - assistance for myndighederne - der er baseret på lokale aftaler og drejer sig i det væsentlige om hvervning af frivillige.

HVERVNING.

Hvervning foretages af CFF/DKB (Civilforsvars-Forbundet/Danske Kvinders Beredskab). Uddannelsen foretages af CFF/DKB i samarbejde med sygehusmyndighederne.

Administrativt og uddannelsesmæssigt kan sygehusene ikke påtage sig registrering og uddannelse af det frivillige personel. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at CFF/DKB påtager sig disse opgaver i fredstid, således at personellet først ved mobilisering overgår til det pågældende sygehus. Det er imidlertid vigtigt, at der skabes kontakt mellem det frivillige personel og det sygehus, hvor de skal gøre tjeneste, således at de ikke er fuldstændig fremmede over for sygehusmiljøet den dag, de mobiliseres. Dette kan eksempelvis tilgodeses ved at indkalde personellet mindst en gang årlig til et orienterende møde med relevante, faglige emner på programmet. Samtidig får de frivillige følelsen af, at man er opmærksom på dem og regner med deres indsats i en beredskabssituation.

UDDANNELSE AF FRIVILLIGE.

Arbejdsgruppen foreslår, at frivilligt personel til sygehusberedskabet som første led(* 1) i uddannelsen gennemgår en obligatorisk beredskabsuddannelse af en varighed på 48 timer. Denne uddannelse omfatter følgende fag

1 Orientering om tjenesteområder 2 Mobilisering 3 Anatomi og fysiologi 4 Løfte- og bæreteknik 5 Skadebilledet 6 Signaltjeneste 7 Elementær sundheds- og sygepleje 8 Elementær plejelære

Efter beredskabsuddannelsen tilbydes de frivillige supplerende uddannelse I eller II (funktionsbestemt uddannelse).

Supplerende uddannelse I, der er af en varighed på 12 timer omfatter følgende fag

1. Orientering om sygehusvæsenets organisation og om sygehusberedskabet 2. Administration 3. Serviceafdelinger 4. Rengøringsfunktionen 5. Transport og portørtjeneste

Supplerende uddannelse II, der er af en varighed på 24 timer omfatter følgende fag

1. Orientering om sygehusvæsenets organisation og om sygehusberedskabet 2. Sygdoms- og symptomlære 3. Observation af patienten 4. Rapportgivning 5. Fysisk og psykisk pleje af patienter.

De påtænkte arbejdsopgaver i sygehusberedskabet kan varetages på lige fod af mænd og kvinder. Kun undtagelsesvis forekommer der så fysisk krævende opgaver, at disse kun kan klares af mænd.

KONKLUSION.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at anvendelsen af frivilligt personel er nødvendig for på effektiv funktionel vis at kunne gennemføre hovedforanstaltningerne 3 - 5.

CFF/DKB hverver frivilligt personel af de sædvanlige kanaler og stiller personellet til rådighed for amtskommunernes sygehusberedskab.

Optagelse af frivilligt personel i sygehusberedskabet hviler på et kontraktforhold. For at skabe kontakten mellem sygehuset og de frivillige finder arbejdsgruppen, at kontrakten må tegnes af disse.

Hvervning, indgåelse af kontrakt og etablering og vedligeholdelse af kontakten til sygehuset administreres i fredstid af CFF/DKB.

Uddannelsen forestås af CFF/DKB. Uddannelsen gennemføres i samarbejde med sygehusmyndighederne.

Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der påtænkes en omlægning af den statslige ambulancetjenestes struktur, således at værnepligtigt mandskab i et vist omfang erstattes af frivilligt mandskab.

Ved mobilisering afleverer CFF/DKB en kasse med stamkort til sygehusene, der herefter er personelmyndigheden.

Yderligere oplysninger om CFF/DKB kan fås ved rekvirering af informationsmateriale hos Civilforsvars-Forbundet.

Horsens, den 29. november 1982 (Tilrettet september 1985)

P.A.V.

P. Klausen

Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om orientering om redegørelse vedrørende frivilligt hjælpemandskab til sygehusberedskabet.

(Sygehusberedskabscirkulære nr. 19)

Et fuldt udbygget sygehusberedskab kræver en betydelig tilgang af personale. Personalebehovet kan ikke forventes opfyldt alene ved hvervning eller nyansættelse af uddannet sygehuspersonale, men må bl.a. dækkes ved udvidelse af arbejdstiden for deltidsansat personale og udvidet arbejdstid iøvrigt samt - som supplement i de mindre uddannelseskrævende stillinger - inddragelse af frivillige kvinder og mænd.

Dette problem har været behandlet i en under styrelsen nedsat arbejdsgruppe, der havde til opgave at overveje behovet for frivilligt - kvindeligt og mandligt - hjælpepersonel til det samlede sygehusberedskab, og at fremsætte forslag til tilvejebringelse og uddannelse af sådant personel.

Arbejdsgruppen afgav den 29. november 1982 en redegørelse.

Redegørelsens konklusion er tiltrådt af civilforsvarsstyrelsens sygehusberedskabsudvalg med repræsentanter for amtsrådsforeningen i Danmark, foreningen af sygehusadministratorer i Danmark, den almindelige danske lægeforening og forsvarskommandoen.

Det i redegørelsen omtalte forslag til uddannelse af frivillige har været behandlet af en ny arbejdsgruppe med repræsentanter for civilforsvarsstyrelsen, sygehusvæsenet og Danske Kvinders Beredskab.

Denne arbejdsgruppe, der afgav indstilling i april 1985, har udarbejdet pensumplaner og timeplaner for et kursus, der benævnes beredskabsuddannelse. Dette kursus vil give de frivillige en grundlæggende viden inden for sundhedsområdet, således at de i en beredskabssituation kan knyttes til sygehusene, såfremt disse har behov herfor. Arbejdsgruppen har endvidere udarbejdet pensumplaner og timeplaner for særlige videreuddannelseskurser for frivillige, der har gennemgået den omhandlede beredskabsuddannelse. Arbejdsgruppen har tillige udarbejdet retningslinier for administrationen af uddannelsen. Arbejdsgruppens indstilling er tiltrådt af sygehusberedskabsudvalget.

Redegørelsen af 29. november 1982 er herefter af den tidligere arbejdsgruppe tilrettet i overensstemmelse hermed. Den tilrettede redegørelse vedlægges.

Redegørelsen vil danne grundlag for udarbejdelse af en vejledning vedrørende gennemførelse af uddannelsen af frivilligt hjælpepersonel til sygehusberedskabet, under hensyntagen til både det lokale behov og de økonomiske og praktiske muligheder for uddannelsens gennemførelse.

Ole Forsting

direktør

/F. Trosbjerg

brigadechef

---------------------------------------------------------------------

(* 1) Inden beredskabsuddannelsen påbegyndes, har de frivillige dog også gennemgået civilforsvarets grunduddannelse samt den supplerende grunduddannelse.