Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om henstilling om iværksættelse af beredskabsmæssige sikringsforanstaltninger ved sygehuse (Sygehusberedskabscirkulære nr. 18)

BILAG

VEJLEDNING

om

BEREDSKABSMÆSSIGE SIKRINGSFORANSTALTNINGER VED SYGEHUSE

Indhold

A) Sikring af elforsyning

B) Sikring af vandforsyning

C) Sikring af mulighed for autoklavering og anden sterilisation

D) Sikring af udsatte dele af kedelanlæg og rørledninger

E) Sikring af varmeforsyning

F) Sikring af tekniske installationer og anlæg generelt, herunder telefoncentral og -ledningsnet

G) Sikring af vitale behandlings- og undersøgelsesrum m.v.

H) Erstatningsmateriel for sprængte vinduesruder

I) Katastrofebelysning

J) Forberedelse af sikrede reservebehandlingsrum

K) Sikringsrum.

A. SIKRING AF ELEKTRICITETSFORSYNING.

Elforsyningen sikres ved hjælp af nødelektricitetsværk(er), bestående af dieselaggregat(er), normalt for 3 x 380/220 v. vekselstrøm tilsluttet det forhåndenværende ledningsnet.

Anlæggets kapacitet beregnes således, at der uanset afbrydelse af den sædvanlige strømforsyning er mulighed for at fortsætte sygehusets normale drift. Ved beregning skal der tages hensyn til sikring af elforsyning til eventuelle elektriske nødforanstaltninger, såsom autoklavering og opvarmning.

Lagerkapaciteten for driftsmidlet skal beregnes således, at nødforsyningen kan opretholdes i 8-14 døgn, alt efter de lokale forsyningsforhold.

Reserveaggregatet projekteters anbragt i sikret rum, helst under terræn. Af hensyn til eventuelle rystelser og støjplager bør aggregatet ikke placeres i eller i tilknytning til patientbygninger. Ved placering bør hensyn endvidere tages til mulighed for nedgravning af tank for driftsmidlet i nærheden af aggregatet.

Hvor der opstilles flere nødgeneratorer, bør disse placeres med størst mulig indbyrdes afstand, d.v.s. helst i forskellige bygninger. Konstruktionstykkelsen for omgivende bygningsdele samt adgangsdøre dimensioneres i overensstemmelse med civilforsvarsstyrelsens »Vejledning om offentlige beskyttelsesrum«.

For at sikre lufttilførelsen til aggregatet skal rummet ventileres gennem sprængstyksikre spjæld.

Gulvet skal udføres af beton og må normalt ikke ligge under grundvandet. Rummet skal sikres mod opstuvning.

Rør og tekniske installationer, der ved brud kan stoppe eller ødelægge aggregatet, må ikke forefindes i rummet, såfremt de ikke er til brug for dette. Vedrørende elinstallationer henvises til afsnit F.

B.SIKRING AF VANDFORSYNING.

En reservevandforsyning, der skal kunne træde i funktion i tilfælde af standsning af forsyningen fra offentligt vandværk, udføres med udnyttelse af det tilstedeværende rørledningsnet og således, at sygehusets drift sikres. Sikring kan finde sted enten ved udførelse af boring og anskaffelse af borerørspumpe med tilhørende motor (eventuelt hydroforanlæg og om nødvendigt filtre) eller ved rørtilslutning til eventuel anden nærliggende boring, der yder tilsvarende sikring med hensyn til vandforsyningen. Det bør løbende kontrolleres at vandkvaliteten er acceptabel. Tilsvarende bør der i videst muligt omfang etableres ringledninger i forbindelse med den offentlige vandforsyning af sygehuset, således at vandforsyningen kan opretholdes i tilfælde af brud på hovedledningen.

Såfremt grundvand ikke kan indvindes, kan der udføres et lukket reservoir, der kan rumme en reservevandforsyning til ca. 1 uges forbrug. Reservoiret forsynes med pumpe og indskydes med svømmeventil på den normale hovedforsyningsledning, så der drages omsorg for den nødvendige fornyelse af vandet.

Vedrørende vand-installationer henvises til afsnit F.

C. SIKRING AF MULIGHED FOR AUTOKLAVERING OG ANDEN STERILISATION.

Der udføres sådanne foranstaltninger, at der sikres mulighed for nød-autoklavering og - sterilisation i det nødvendige omfang med el, eller eventuelt andre energikilder. Den nødvendige kapacitet kan sikres ved mulighed for omstilling af en af de eksisterende autoklaver til el-drift. Elinstallationer forberedes og føres frem til disse autoklaver.

D. SIKRING AF UDSATTE DELE AF KEDELANLÆG OG RØRLEDNINGER.

Der udføres sådanne foranstaltninger, herunder af bygningsmæssig art, at der med rimelig bekostning opnås en passende sprængstyksikring. Såfremt en sikring kun lader sig gennemføre med uforholdsmæssig stor bekostning, undlades den.

En intermistisk sprængstyksikring kan i givet fald udføres med sandsække, stål eller træ.

E. SIKRING AF VARMEFORSYNING.

Hvor sygehuset har egen varmecentral, og hvor der er kollektiv varmeforsyning i nærheden, bør der etableres stikledninger fra hovedledningen, således at sygehuset i givet fald kan modtage varme udefra. Ved etablering af egen kedelcentral bør der ved projektering åbnes mulighed for, at der senere kan tilkobles mindre, mobile kedelanlæg.

Såfremt sygehuset er forsynet med fjernvarme, bør sygehuset have et mindre kedelanlæg, der kan forsyne primære afsnit af sygehuset i tilfælde af svigt af fjernvarmeforsyningen.

Ved eventuel overgang fra egen til kollektiv varme- eller brændstofforsyning (f.eks. fjernvarme- eller naturgas) bør man, hvor det er muligt, bevare en del af det gamle anlæg til alternativ forsyning i en beredskabssituation.

Hvor sygehuset er tilknyttet kollektiv varme- eller brændstofforsyning bør der etableres ringforbindelser på hovedledningen.

Nødbehandlingsafsnit må sikres mulighed for opvarmning udelukkende med elektrisk varme. Ligeledes må sygehuset have et antal el-radiatorer på lager, således at andre lokaliteter også kan elopvarmes: I stedet for el-radiatorer kan benyttes andre former for alternative radiatorer (f-gas, katalysator).

F. SIKRING AF TEKNISKE INSTALLATIONER OG ANLÆG GENERELT.

I det omfang og på de steder, rørledninger for vand, gas, luftarter, varme, det elektriske ledningsnet samt telefoncentral og -ledningsnet må anses for særligt udsatte for afbrydelse, og hvor en sådan vil være af afgørende betydning for sygehusets drift, udføres sikring mod sprængstykvirkning og lignende. Centrale iltbeholdere bør kunne benyttes med sprængstyksikre sidevægge. En intermistisk sprængstyksikring kan i mangel heraf forberedes gennemført med sandsække, stål eller træ.

Forsyning af luftarter sikres ved opdeling af rørsystemet, således at der i kældre og tunneler er mulighed for opstilling af flaskebatterier, der kan kobles ind på hovedsystemet.

De enkelte sygehuse skal sikre sig leverance af flasker til de forskellige luftarter.

Telefoncentral placeres i bygningsmæssigt sikret afsnit. Der forberedes installation til flytning af omstillingsbord til rummet, hvor centralen er opstillet, eller andet sikret lokale. Telefonkabler fremføres til sygehuset ad forskellige veje.

Interne kabler og rørledninger m.v. fordeles gennem kældre og tunneler.

Ved sikring af tekniske installationer bør der, hvor det er muligt, etableres ringforbindelse og rimelige afspærringsmuligheder. Dette gælder el, vand, luftarter og andre installationer.

G. SIKRING AF VITALE BEHANDLINGS- OG UNDERSØGELSESRUM m.v.

Der skal foretages en sikring af rummene med henblik på dels at kunne opretholde patientbehandlingen så længe som muligt i de normale behandlingsrum, dels i givet fald at kunne sikre, at en flytning til f.eks. egentlige sikrede rum i hospitalets reservebehandlingsafsnit kan foregå, og endelig således at en genoptagelse af behandlingen i de normale behandlingsrum efter lettere krigsangreb bliver mulig.

Såfremt der er økonomisk mulighed herfor, kan der eventuelt udføres nedstyrtningssikkert loft i rummene, ligesom disse bør indrettes med så få vinduer som muligt.

Herudover bør der tilvejebringes en sprængstyksikring af åbninger i ydervægge i form af stål- eller træ-(bjælke) skodder, hvis indfatning eller hængsling ved karmene bør være forberedt således, at opsætning af skodderne kan finde sted med kort varsel. Vælges der i stedet opsætning af permanente, oplukkelige skodder, må det anbefales, at disse samtidig udfærdiges som varmeisolerende skodder.

H.ERSTATNINGSMATERIEL FOR SPRÆNGTE VINDUSRUDER.

Der bør på sygehusene forefindes en beholdning heraf i form af glas, træskodder, krydsfiner eller plast, så vidt muligt i afpassede størrelser. Eventuelt kan vælges kraftig sort plast, således at muligheden for fremstilling af mørkelægningsgardiner (rullegardiner, rammer eller lign.) samtidig er sikret med kort varsel.

I. KATASTROFEBELYSNING.

Til sikring af belysningen i tilfælde af afbrydelse af strømforsyningen bør der forefindes nødbelysning i tilstrækkeligt omfang, f.eks. gulvstående lamper, der forsynes med strøm fra tørelementer eller akkumulatorer, eller mobile, genopladelige nikkel-cadmiumlamper med automatisk tilkobling ved strømsvigt, monteret i vægholder, eller petromaxlygter o.lign., desuden pandelamper, håndlygter, fluorescerende orienteringslys, stearinlys m.v.

J.FORBEREDELSE AF SIKREDE RESERVEBEHANDLINGSRUM (* 1)

Det anbefales, at der indrettes reserveoperationsstue(r) med tilhørende præparations- og sterilisationsrum samt røntgenrum i kælderetagen.

For at formindske risikoen for samtidig ødelæggelse eller beskadegelse af mere end et behandlingsafsnit bør der hertil så vidt muligt udpeges lokaler, der ikke er beliggende direkte under det (de) sædvanlige behandlingsafsnit eller i umiddelbar nærhed af hinanden.

Der indrettes reserveoperationsstuer med et samlet areal, der kan give rum for et operationshold pr. 50 normerede senge og præparations- og sterilisationsrum i forhold hertil.

Reserverøntgenrum indrettes, i det omfang tilstedeværende diagnostikanlæg og andet røntgenmateriel strækker til, om muligt i tilslutning til de enkelte reserveoperationsstuer.

Indretningen skal tage sigte på, at de til reservebehandlingsafsnit udpegede lokaliteter i påkommende tilfælde kan monteres med eksisterende udstyr og materiel og gøres klar til ibrugtagelse med kort varsel.

Der må således etableres afløb, elektrisk installation samt indlæggelse af vand og eventuelt gas i sådant omfang og på sådanne steder, at de tilstedeværende tekniske anlæg og apparater m.v., der udpeges til montering af reservebehandlingsafsnit, kan tilsluttes rør- og ledningsnettet med kort varsel.

Med henblik på udpegede lokalers beskyttelse mod eksplosionstrykvirkning, mod nedstyrtende bygningsdele, mod sprængstykker o.lign. gennemføres bygningsmæssige sikringsforanstaltninger. Nedennævnte ved indenrigsministeriets bekendtgørelse af 19. december 1984 om sikringsrum fastsatte regler og normer følges, så vidt det af bygningsmæssige og andre grunde er muligt

Følgende bestemmelser i bekendtgørelsen finder direkte anvendelse, dog således, at »sikringsrum« overalt forstås som »reservebehandlingsafsnit«: § 1, stk. 1 og 6, § 3, § 4, § 5, § 7, stk. 1 og 2 og § 11, stk. 4.

Overdækningen over reservebehandlingsafsnittet sikres mod den belastning, der kan opstå ved nedstyrtning af den ovenliggende bygning, efter reglerne i bekendtgørelsens § 8, stk. 2 - 4.

De i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, omhandlede krav til skillevægges mindstetykkelser gælder i almindelighed også for skillevægge mellem et behandlingsafsnits enkelte rum.

Der gennemføres sikring mod opstuvning gennem spildevandsledninger, jfr. bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Såfremt der ikke findes anvendelige kælderlokaler, der kan indrettes til reservebehandlingsafsnit i overensstemmelse med foranstående, undlades indretning heraf.

De nødvendige reservebehandlingsafsnit må i så fald eventuelt tilvejebringes ved, at der i tilslutning til disse sygehuse bygges særlige operationsbunkers. Disse udføres som kælderlokaler efter de principper, der gælder for fritliggende offentlige beskyttelsesrum. Der vil i påkommende tilfælde blive søgt udarbejdet retningslinier for en ensartet udførelse af reservebehandlingsafsnit af denne art.

Indretningen kan endvidere udelades, hvis der inden for en nærmere fremtid ved det pågældende sygehus påtænkes opført bygninger, i hvis kælderetage sikrede reservebehandlingsrum vil kunne indrettes.

K. SIKRINGSRUM (* 1)

Medens der i nye bygninger skal indrettes sikringsrum efter reglerne i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger (indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr 536 af 3. november 1981, som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984, jfr. indenrigsministeriets førnævnte bekendtgørelse nr. 650 af 19. december 1984 om sikringsrum) kan indenrigsministeren i henhold til lovens § 12, når forholdene gør det påkrævet, pålægge ejerne af bestående bygninger m.v. at indrette rum til beskyttelse efter nærmere af ministeren fastsatte regler.

Sådanne regler er endnu ikke udstedt, og der påhviler derfor ikke for tiden sygehusene pligt til i de bestående bygninger at indrette eller til at projektere indretning af rum til beskyttelse af patienter, funktionærer o.a.

Det må imidlertid anses for hensigtsmæssigt - samtidig med undersøgelsen af mulighederne for indretning af de under J. omhandlede sikrede behandlingsafsnit - også at overveje spørgsmålet om udpegning af rum til beskyttelse, navnlig for sengeliggende patienter.

Civilforsvarsstyrelsen skal derfor til orientering oplyse, at der bør tilstræbes at være sikringsrum med plads til 1/3 af de sengeliggende patienter. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 4 regnes med mindst 4 kvadratmeter gulvareal pr. seng. Endvidere bør der være sikringsrum - med mindst 2 kubikmeter rumindhold og mindst 0,5 kvadratmeter gulvareal pr. person - for de resterende 2/3 af patienterne samt for personale og andre, der normalt er til stede. L. Ovenstående erstatter følgende hidtidige retningslinier: - Sundhedsstyrelsens retningslinier af marts 1952 vedr. beredskabsmæssige sikringsforanstaltninger ved eksisterende sygehuse. - Sundhedsstyrelsens cirkulærskrivelse af 13. april 1962 vedr. nødelværker ved sygehuse.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om henstilling om iværksættelse af beredskabsmæssige sikringsforanstaltninger ved sygehuse

(Sygehusberedskabscirkulære nr. 18)

Hermed udsendes en vejledning af oktober 1985 om beredskabsmæssige sikringsforanstaltninger ved sygehuse.

Vejledningen er udfærdiget på grundlag af en indstilling af november 1982 fra en under styrelsen nedsat arbejdsgruppe vedrørende beredskabsmæssige sikringsforanstaltninger ved sygehuse, idet dog afsnittene J. og K. er en uændret videreførelse af de hidtidige bestemmelser (sundhedsstyrelsens retningslinier af marts 1952) i en nyredigeret form.

Vejledningen er tiltrådt af civilforsvarsstyrelsens sygehusberedskabsudvalg med repræsentanter bl.a. for amtsrådsforeningen i Danmark, den almindelige danske lægeforening og forsvarskommandoen.

Civilforsvarsstyrelsen skal henstille, at vejledningen - der ikke skelner mellem eksisterende sygehuse og nye sygehuse - lægges til grund for amtskommunernes og sygehusenes planlægning og gennemførelse af beredskabsmæssige sikringsforanstaltninger ved sygehuse.

De i vejledningen givne retningslinier er principielt søgt udarbejdet som anvisninger og angiver den standard for beredskabsmæssige foranstaltninger, der bør tilstræbes, idet der tages hensyn til specifikke lokale forhold. I praksis vil den angivne standard f.eks. kun kunne opnås fuldt ud i forbindelse med nybyggeri, medens man ved bestående sygehusbygninger af fysiske og økonomiske grunde kan være henvist til at nøjes med tilnærmede løsninger. Civilforsvarsstyrelsen skal på denne baggrund understrege cirkulæets henstillende karakter.

Vejledningen erstatter sundhedsstyrelsens cirkulærskrivelse af 13. april 1962 vedrørende nødelektricitetsværker ved sygehuse samt sundhedsstyrelsens retningslinier af marts 1952 vedrørende beredskabsmæssige sikringsforanstaltninger ved eksisterende sygehuse.

Ole Forsting

direktør

/F.Trosbjerg

brigadechef

---------------------------------------------------------------------

(* 1) Afsnittene J. og K. er indholdsmæssigt en uændret videreførelse af afsnit I.G samt II. i sundhedsstyrelsens hidtil gældende »Retningslinier af marts 1952 vedrørende beredskabsmæssige sikringsforanstaltninger ved eksisterende sygehuse«. Afsnittene er dog redaktionelt bearbejdet og rettet, især som følge af udsendelsen af en ny bekendtgørelse om sikringsrum, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse af 19. december 1984, samt bortfaldet i 1972 af muligheden for statslig finansiering af disse foranstaltninger.

Afsnit J og K vil senere blive erstattet af et nyt cirkulære (sygehusberedskabscirkulære nr. 21 vedrørende sikrede reservebehandlingsafsnit.)