Legislator Case Law & Legislation
C19850927310 DK

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om overførsel af delingsførere fra civilforsvarskorpset til det kommunale civilforsvar (Til samtlige kommuner med udvidet hjælpetjeneste og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1985 9273 Historic

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om overførsel af delingsførere fra civilforsvarskorpset til det kommunale civilforsvar

(Til samtlige kommuner med udvidet hjælpetjeneste og

Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn)

For af afhjælpe mangelen på delingsførere i det kommunale civilforsvar er det som led i civilforsvarsforliget for 1985-87 besluttet, at der i denne periode årligt skal overføres 35 nyuddannede delingsførere fra civilforsvarskorpset til det kommunale civilforsvar, fortrinsvis til kommuner med et indbyggertal på 40.000 eller derover.

Disse delingsførere har i civilforsvarskorpset fået en uddannelse af 6 måneders varighed, omfattende en grunduddannelse og en taktisk uddannelse, der kvalificerer dem som førere for en deling. De pågældende har derimod ikke i civilforsvarskorpset modtaget nogen instruktøruddannelse.

Der overføres først og fremmest delingsførere, der selv har tilkendegivet, at de ønsker overførsel.

Overførslen, der finder sted med hjemmel i § 13 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 421 af 14. juli 1982 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret, sker 4 gange årligt i forbindelse med hjemsendelserne efter uddannelse i civilforsvarskorpset. Første overførsel finder sted ultimo juli 1985.

Inden 2 år efter overførslen påhviler det stamafdelingen at indkalde delingsføreren til en 4 timers efterfølgende lokal mønstring og 46 timers øvelser. Dette program skal være afsluttet senest 4 år efter overførslen. Disse 50 timer kan mest hansigtsmæssigt afvikles således

Orientering om opgaver, krigsmæssig placering

i det kommunale civilforsvar m.v. 3 timer. Iklædning 1 time Deltagelse i oplæg til øvelser og øvelsesevaluering 16 timer Deltagelse i øvelse »midtvejs« 6 timer Deltagelse i øvelse »mørke« 12 timer Deltagelse i øvelse »finale 12 timer Ialt 50 timer

Såfremt en delingsfører tager imod et tilbud fra det kommunale civilforsvar om at gennemgå en instruktøruddannelse, kan den pågældende fritages for den ellers pligtige 50 timers tjeneste.

Under de 50 timers mønstring og øvelser gælder reglerne i § 18 i indenrigsministeriets ovennævnte bekendtgørelse nr. 421 af 14. juli 1982, og der vil blive ydet kommunerne sædvanlig elevtimebetaling for værnepligtige for disse 50 timer.

Under kursus på civilforsvarets centrale skoler anvendes de almindelige udgiftsregler for skolerne, som er anført i »Bestemmelser om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel i det lokale civilforsvar«.

For de første 2 overførsler af delingsførere ultimo juli 1985 og oktober 1985 gælder, at disse kun er forpligtede til at møde til en kortvarig mønstring af indtil 3 timers varighed med henblik på en orientering om deres opgaver og krigsmæssige placering i det kommunale civilforsvar, ligesom der herved åbnes mulighed for at hverve de pågældende til frivillig tjeneste i det kommunale civilforsvar, herunder gennemgang af ovennævnte øvelsesprogram.

Opmærksomheden henledes endelig på, at der er tale om pligtig tjeneste, som er omfattet af §§ 35-41 i civilforsvarsloven.

Med venlig hilsen

F. Trosbjerg

brigadechef

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →