Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om den primærkommunale civilforsvarsplanlægning (Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn)

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om den primærkommunale civilforsvarsplanlægning

(Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for

Storkøbenhavn)

Efter civilforsvarslovens § 17 påhviler det kommunalbestyrelsen at udarbejde en plan for kommunens civilforsvars organisation og omfang: en CIVILFORSVARSPLAN og en BEREDSKABSPLAN med oplysning om omfanget af kommunens civilforsvar og om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at udbygge og organisere kommunens civilforsvar i overensstemmelse med civilforsvarsplanen, hvis der træffes bestemmelse om forhøjelse af beredskabet.

Nærmere regler herom er fastsat i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 8. juli 1982 om planer for det kommunale civilforsvar.

Planarbejdet har både centralt og lokalt skabt en værdifuld debat om civilforsvarets status og en klarere opfattelse af, hvad civilforsvaret kan og ikke kan. Det har tilvejebragt en oversigt over civilforsvarsforanstaltningerne i hver enkelt kommune og i landet som helhed og højnet det faglige niveau i civilforsvarsarbejdet.

Selvom det faglige grundlag for udarbejdelsen af civilforsvarsplaner har været kendt i flere år, og uanset at alle kommuner også før civilforsvarsloven af 27. maj 1981 skulle foretage en civilforsvarsplanlægning af et vist omfang, er det civilforsvarsstyrelsens indtryk, at en del kommuner har stået ret uforberedte i planarbejdet. Dette kan bl.a. skyldes, at de pågældende kommuners ledende civilforsvarspersonale ikke var i besiddelse af den fornødne, ajourførte uddannelse.

Ved indgåelsen af det politiske forlig om civilforsvaret i juni 1984 er der udtrykt ønske om en opprioritering af kommunernes civilforsvar gennem forbedring af effekten af væsentlige dele af kommunernes beredskab. Et politisk udvalg skal følge udviklingen, og indenrigsministeren skal inden aftaleperiodens udløb udarbejde et planlægningsgrundlag for arbejdets videreførelse.

Det er civilforsvarsstyrelsens opfattelse, at de foreliggende civilforsvarsplaner danner et vigtigt beslutningsgrundlag for politikerne i kommunalbestyrelserne og en væsentlig baggrund for regeringens og folketingets orientering om civilforsvarets udbygning på landsplan.

CIVILFORSVARSPLANEN skulle i henhold til indenrigsministeriets nævnte bekendtgørelse om planer for det kommunale civilforsvar første gang indsendes til civilforsvarsstyrelsen til godkendelse den 1. januar 1984. Af forskellige grunde havde styrelsen kun modtaget relativt få planer pr. 1. januar 1984, medens godt 80 % af planerne var modtaget pr. 1. januar 1985.

Da indholdet i de nu modtagne planer må anses for repræsentativt for udformningen af Civilforsvarsplaner i kommunerne, har styrelsen herefter det nødvendige grundlag for at give en tilbagemelding til kommunalbestyrelserne vedrørende civilforsvarsplaner. Civilforsvarsstyrelsen er den første til at beklage, at dette ikke har kunnet ske tidligere, navnlig overfor de kommuner som på et tidligt tidspunkt har indsendt deret planer.

Godkendelsesproceduren har været tilrettelagt således, at planerne, efterhånden som de er modtaget i styrelsen, er udsendt til de pågældende CF-regioner til en mere teknisk betonet gennemgang inden behandlingen i civilforsvarsstyrelsen.

Styrelsen har fundet det hensigtsmæssigt, bl.a. af hensyn til den videre planlægning i kommunerne at gøre kommunalbestyrelserne bekendte med styrelsens syn på en række generelle spørgsmål vedrørende civilforsvarsplanerne.

Om kort tid vil hver enkelt kommunalbestyrelse derefter modtage styrelsens tilbagemelding på den indsendte civilforsvarsplan med de individuelle bemærkninger, planen måtte give anledning til.

Civilforsvarsplanen kan betegnes som en »facitliste« vedrørende det kommunale, mere omfattende grundmateriale. Den indeholder således kun i et begrænset omfang oplysninger om forudsætninger og detaljer, som ville være nødvendige at kende, hvis en mere omfattende bedømmelse af planlægningen skulle finde sted. Formålet med plankravet må i forbindelse med den første udgave af kommunens plan anses for opfyldt, uanset om planen lider af visse mindre væsentlige mangler. En række forbedringer må dog imødeses i 1988, når den reviderede plan skal indsendes.

Dimensioneringen af det kommunale civilforsvar er et kommunalt ansvar.

I godkendelsesvarene forventer styrelsen således i alle tilfælde at kunne meddele en godkendelse af planerne i henhold til civilforsvarslovens § 17, stk. 1, idet man alene for så vidt angår væsentlige formelle eller indholdsmæssige mangler vil tilkendegive styrelsens forbehold. En godkendelse uden forbehold må ikke tages som udtryk for, at staten dermed har påtaget sig at levere den ankelte kommune statsligt materiel m.v. i overensstemmelse med de enkelte dele af planen. Godkendelsen omfatter ikke planens afsnit 5 om kommunens civilforsvarsmæssige målsætning og tidsplan. På den anden side har civilforsvarsstyrelsen i visse tilfælde fundet det rimeligt at påpege, at dimensioneringen af visse tjenestegrene i enkelttilfælde umiddelbart kan forekomme meget høj eller lav.

En mere statistisk bearbejdning af planindholdet er sideløbende iværksat i civilforsvarsstyrelsen. På dette grundlag vil bl.a. kunne bedømmes, hvorledes de kommunale oplysninger i civilforsvarsplanerne harmonerer med oplysningerne i Cf-redegørelse 82.

For så vidt angår den generelle vurdering af de modtagen civilforsvarsplaner skal man meddele

1. PLANINDHOLD M.V.

Civilforsvarsplanen skal på grundlag af en civilforsvarsfaglig analyse af kommunens struktur redegøre for, hvordan civilforsvaret vil blive dimensioneret og organiseret under krig og andre ekstraordinære forhold. Planen skal tillige indeholde oplysning om bedriftsværn, boligværn og beskyttelsesrum.

Civilforsvarsplanen giver således en oversigt over dimensioneringen og organiseringen af kommunens FULDT UDBYGGEDE CIVILFORSVAR (det civilforsvar, der skønnes nødvendigt for at løse de opgaver, der er pålagt kommunen i henhold til civilforsvarsloven).

Civilforsvarsplanerne indeholder ingen organisatoriske nydannelser. Såfremt to eller flere kommunalbestyrelser har samordnet deres kommuners civilforsvar, udarbejder civilforsvarskommissionen fælles planer for de pågældende kommuner.

Planen skal, inden den vedtages i kommunalbestyrelsen, forelægges vedkommende politi- og sygehusberedskabsmyndighed, hvis udtalelser vedlægges planen, når den indsendes til godkendelse.

Den som vejledende retningslinie herfra udsendte standardcivilforsvarsplan er alene en rammeplan for udarbejdelse af civilforsvarsplaner efter ensartede principper i de enkelte kommuner.

2. DE FORMELLE KRAV.

Kun i enkelte tilfælde har civilforsvarsstyrelsen måttet rette henvendelse til kommunalbestyrelser med henblik på afhjælpning af formelle mangler. Det har drejet sig om forglemmelser vedrørende indsendelse af dokumentation for planens godkendelse i kommunalbestyrelsen og medsendelse af udtalelser fra politimyndigheden og/eller sygehusberedskabsmyndigheden. I visse tilfælde har den sidstnævnte udtalelse været givet af det lokale amtssygehus og ikke den amtskommunale sygehusberedskabsmyndighed. Dette er ikke tilstrækkeligt, da forelæggelserne sker til orientering og koordination mellem de kompetente myndigheder på kommunalt og amtskommunalt plan og hos politiet. I få tilfælde synes de nævnte udtalelser først indhentet efter kommunalbestyrelsens endelige godkendelse. Dette er i strid med § 2 i indenrigsministeriets bekdndtgørelse nr. 395 af 8. juli 1982 om planer for det kommunale civilforsvar.

3. PLANERNES INDHOLD, GENERELT

Det modtagne planmateriale opfylder i al væsentlighed civilforsvarsstyrelsens intentioner og forventninger vedrørende de kommunale civilforsvarsplaners første udgave efter de nye retningslinier. Planerne er på nær et par tilfælde udarbejdet efter styrelsens vejledende retningslinier, der skal sikre en sammenhængende, systematisk enhed på en kortfattet og overskuelig måde, der også er egnet til en sammenfattende vurdering af det samlede planmateriale.

Efter den nævnte planbekendtgørelse af 8. juli 1982 skal civilforsvarsplanen udarbejdes på grundlag af en »civilforsvarsfaglig analyse af kommunens struktur«. Planlægningen må baseres på retningsliniernes bestemmelser om byanalyse, hvilket er fremhævet i de enkelte tjenestegrenes retningslinier. Retningslinierne indeholder ofte - til hjælp for kommunens bedømmelse af talmæssige størrelsesordener - eksempler på grundlag af en række nævnte standardforudsætninger. De fleste kommuner synes - formodentlig i mangel af en sammenhængende analyse, tidnød og/eller manglende indsigt i planlægningsmetoden - at have dimensioneret deres civilforsvar på grundlag af disse »procent- og promilleangivelser« i retningslinierne. (Der synes dog i et vist omfang at være taget hensyn til visse individuelle lokale forhold, herunder bebygelsens art, befolkningens fordeling, topografi, kommunens beliggenhed og evt. udsathedsgrad m.v.). Denne fremgangsmåde sikrer ikke den nødvendige, samlede taktiske planlægning og behovsopgørelse efter den enkelte kommunes selvstændige skøn. Civilforsvarsstyrelsen lægger vægt på, at kommuner, der alene har anvendt »procent- og promillemetoden«, baserer den nævnte civilforsvarsplan på den fornødne civilforsvarsmæssige analyse.

I denne forbindelse bemærkes, at der på Civilforsvarets Højskole i Snekkersten og på Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev gennemføres særlige kurser i planlægning.

Efter civilforsvarslovens § 18, stk. 1 skal alle kommuners civilforsvar bestå af en hjælpetjeneste, der kan modtage, indkvartere og forpleje evakuerede.

Efter lovens § 18, stk. 2 har hjælpetjenesten i kommuner med bymæssig beliggende områder herudover til opgave at afbøde følger af krigshandlinger af begrænset omfang og yde øjeblikkelig indsats ved mere omfattende skader. Hvis det lokale civilforsvar i en kommune ikke er tilstrækkeligt på grund af krigsskadernes karakter og omfang, kan der rekvireres bistand fra civilforsvarskorpset og fra andre lokale civilforsvar, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 220 af 21. august 1982 om civilforsvarets organisation og indsats under krig og andre ekstraordinære forhold.

Dimensioneringen af det kommunale civilforsvar skal foretages med dette som udgangspunkt. Herudover må kommunerne anvende det generelle trusselsbillede, der bl.a. er beskrevet i CF-redegørelse 82, og må ud fra kendskabet til de stedlige forhold vurdere mulighederne for en række skadesituationer. Der må herudover tages hensyn til bl.a. indbyggertallet, bebyggelsernes tæthed, kommunens beliggenhed, »udsathedsgraden« og særlig risiko.

Indbyggertallet er i de forskellige retningslinier fremhævet som et væsentligt moment ved dimensioneringen. Som tidligere nævnt bør dette tal imidlertid ikke lægges ukritisk til grund, men undergives et konkret skøn over tallets betydning inden for de enkelte tjenestegrene. F.eks. vil det ikke efter de gældende regler være rimeligt fuldtud at opdimensionere en kommunens brandtjeneste på grundlag af en stigning i antallet af indbyggere i bymæssig bebyggelse, hvis stigningen skyldes beboere i mindre brandfarlige parcelhuskvarterer m.v., og hvis der er foretaget bygningsmæssige ændringer i den hidtidige bykerne, som nedsætter brandrisikoen og muligheden for udbredelse af brande.

På baggrund af den foretagne dimensionering i et antal af de modtagne planer, finder styrelsen endvidere anledning til at fremhæve enkelte generelle forhold

- Civilforsvarsmæssig samordning af to eller flere kommuner medfører ikke ændringer i de pågældende kommuners status efter civilforsvarslovens § 18 eller af dimensioneringsreglerne. Der må ved dimensioneringen foretages en konkret vurdering af de civilforsvarsnæssige behov i de samordnede kommuner på grundlag af en samlet analyse af forholdene.

- Ved dimensioneringen på de forskellige områder må der sikres en indbyrdes overensstemmelse, f.eks. mellem materiel og personeldimensioneringen og mellem størrelserne af tjenestegrene, der skal samarbejde.

- Ved dimensioneringen af det samlede kommunale civilforsvar må der tages stilling til, hvilke kommunale ressourcer, der fra andre kommunale forvaltningsgrene m.v. kan nyttiggøres i civilforsvaret. Her tænkes særlig på fredstidsbrandvæsen, personel og materiel til tjenestegrenene (f.eks. rydnings-, teknisk-, indkvarterings- og forplejningstjeneste) samt kommunale køretøjer og maskiner m.v.

- Uddannelsesmateriel bør som hovedregel medregnes ved opgørelsen af beholdningen af materiel.

- I den konkrete, talmæssige dimensionering af tjenestegrenene indregnes ikke bedrift- og boligværn, fjernhjælp eller mellemkommunal bistand. Disse ressourcer kan indgå ved bedømmelsen af de samlede civilforsvarsressourcer i kommunen.

4. PLANERNES INDHOLD, KONKRET

På grundlag af det modtagne planmateriale synes der at være behov for at fremsætte følgende generelle bemærkninger til de enkelte afnit

AFSNIT 1.1. MATERIELDIMENSIONERING

- Brandtjeneste: Dimensionering adskiller sig i en del af de modtagne planer noget fra de normalt anvendte gennemsnitstal på dette område. Hertil kommer, at der ikke altid er taget hensyn til størrelsen af det fredsmæssige brandberedskab og til godkendte reservevandforsyningsplaner. Dette vil i visse tilfælde blive nævnt i forbindelse med godkendelsen af de enkelte planer.

Civilforsvarsstyrelsen tager GENERELT FORBEHOLD over for

brandtjenestens og reservevandforsyningstjenestens dimensionering.

Civilforsvarsstyrelsen vil iøvrigt tage retningslinierne for

dimensioneringen op til fornyet overvejelse.

- Redningstjeneste og rydningstjeneste: Civilforsvarsplanerne er i en del tilfælde ikke i overensstemmelse med de i retningslinierne nævnte, principielle regler om, hvor vidt staten eller kommunerne tilvejebringer det fornødne materiel m.v.

- Ambulancetjeneste: Der skal alene medregnes de ambulancer, som indgår i de kommunale kommandodelinger.

- AC-tjeneste: Til brug ved udarbejdelsen af den næste civilforsvarsplan vil der foreligge materiale vedrørende AC-organisation, herunder alle uddannelsesplaner.

- Indkvarterings- og forplejningstjeneste: I mange af civilforsvarsplanerne forekommer opgørelsen af prsonelbehovet i indkvarterings- og forplejningstjenesten overdimensioneret. De udpegede lokaliteter til anvendelse som mulige hjælpestationer vil næppe alle blive taget i brug i en konkret evakueringssituation. Der er i civilforsvaret på regionsbasis etableret en puljeordning vedrørende materiel til indkvarterings- og forplejningstjenesten. Ordningen indebærer, at materiel til § 18, stk. 1-kommunerne ikke udleveres til de enkelte kommuner, men opbevares regionalt med henblik på udlevering til de kommuner, der har et konkret behov for materiel. Hvis der skal gennemføres en fordeling af materiellet med henblik på lokal opbevaring i § 18, stk. 1-kommunerne, vil den mobile ordnings fordele ikke kunne opretholdes. At materiellet således ikke er udleveret til lokal opbevaring i § 18, stk. 1-kommunerne kan ikke anføres som en »mangel« i statsrubrikken. Dette forekommer i mange tilfælde. Det tilføjes, at civilforsvarsstyrelsen for tiden overvejer at udlevere indkvarteringsgruppepakninger til § 18, stk. 1-kommuner i et vist omfang. Adskillige civilforsvarsplaner udviser intet vedrørende planlægning om anvendelse af storkøkkener til forplejningsformål, ligesom en del planer ikke omhandler fremskaffelse af distributionsmidler til fordeling af forplejningen fra tilberedningsstedet (storkøkkenet) til udleveringssteder og til brug ved selve udleveringen. Kommunen bør indkøbe supplerende materiel m.v. afpasset efter de lokale behov og ønsker. Nogle kommuner har da også i deres plan optaget kommunalt indkøb af tæpper, madrasser, engangsservice og termospande m.v. som effekter, der dels skal anvendes civilsvarsmæssigt i krigstid, dels kan anvendes i det fredsmæssige katastrofeberedskab, f.eks. ved nødindkvartering i en snekatastrofesituation.

- Faglig tjenste: Alle kommuner bør planlægge for en fagling tjeneste. Supplerende retningslinier for faglig tjeneste er under udarbejdelse i en arbejdsgruppe under civilforsvarsstyrelsen.

AFSNIT 1.2. PERSONELDIMENSIONERING

Generelt er der i planerne en god balance mellem

personeldimensioneringerne og planens øvrige dimensioneringer, bl.a.

vedrørende materiel. Det kan konstateres, at der i vidt omfang ikke

er det nødvendige personel til rådighed, herunder i

lederfunktionerne. Civilforsvarsstyrelsen vil i nær fremtid udsende

en cirkulærskrivelse til kommunalbestyrelserne om opfølgning på

prsonelområdet af civilforsvarsforliget af juni 1984. Heri vil blive

redegjort for den aktivitetsudvidelse, forliget muliggør på

uddannelsesområdet, særlig for så vidt angår det ledende personel.

Dettes tilstedeværelse og uddannelse er afgørende for, om

civilforsvaret kan fungere effektivt med de ressourcer, der iøvrigt

er til stede.

Det bemærkes, at personeldimensioneringstallene i planerne ofte

ligger over de tal, kommunerne hidtil har oplyst, for § 18, stk.

2-kommunernes vedkommende bl.a. i de hvert år pr. 1. oktober

indsendte personeloversigter. Civilforsvarsstyrelsen har fastsat, at

der under hensyn til de aktuelle muligheder alene skal regnes med

opstilling af et vagthold med tillæg af 15 % til dækning af personel

med forfald i en mobiliseringssituation. Forskellen fremkommer ofte

ved, at kommunerne også indregner en afløsningsstyrke for vagtholdet.

AFSNIT 1.3. KØRETØJSDIMENSIONERING

Civilforsvarsstyrelsen overvejer at foretage en ændret opdeling i

skemaet i civilforsvarsplanen, således at dette viser køretøjernes

funktion og størrelse samt hvilke køretøjer, der er til rådighed, og

hvilke, der skal udskrives.

AFSNIT 2 OG 3. ORGANISATION OG EGENBESKYTTELSEN

Ingen generelle bemærkninger.

AFSNIT 4. BESKYTTELSESRUM

Et stort antal af de modtagne civilforsvarsplaner er ikke udarbejdet

i overensstemmelse med retningslinierne i civilforsvarsstyrelsens

cirkulærskrivelse af 13. december 1983 med vejledning om

beskyttelsesrum, herunder om dækningsprocenter for de enkelte typer

af beskyttelsesrum.

I statusskemaet skal beskyttelsesrummene være udspecificeret i de

angivne typer, og der skal beregnes en målsætning for det tilstræbte

antal pladser i beskyttelsesrum. Forskellen mellem målsætning og

status skal anføres som mangler.

For så vidt angår beregningen af målsætningen, skal særlig bemærkes,

at denne skal angives for offentlige beskyttelsesrum ialt og private

beskyttelsesrum ialt. Målsætningen skal derimod ikke beregnes for de

forskellige typer af offentlige henholdsvis private beskyttelsesrum.

Målsætningen for antallet af pladser i OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM

(ialt) beregnes som 25 % af befolkningstallet i byzonerne overalt i

landet.

I civilforsvarsplanens skema om beskyttelsesrum er det forudsat, at

målsætningen for antallet af pladser i PRIVATE BESKYTTELSESRUM i

byzonerne beregnes således, at der overalt i landet indenfor en

ganglinieafstand af højst 200 m findes mindst en sikringsrumplads til

hver person af den største befolkning, der opholder sig i området i

løbet af døgnet, enten dag- eller natbefolkningen. Efter ændringen af

lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger fra 1. januar

1985 skal der være private beskyttelsesrumspladser overalt i landet

efter samme regler som ovenfor anført, altså nu ikke mere alene i

byzonerne.

I øvrigt henvises til styrelsens nævnte cirkulærskrivelse af 13.

december 1983.

AFSNIT 5. MÅLSÆTNING OG TIDSPLAN

Indsendelse af dette skema er ikke krævet, men et stort antal af

kommunalbestyrelserne har indsendt de ønskede oplysninger.

Det overvejes, bl.a. af hensyn til opfølgningen af det sidste og

eventuelle senere CF-forlig, at gøre oplysning om de vigtigste

budgettal for den enkelte kommunes beslutninger om udbygning af

kommunens civilforsvar til en del af den civilforsvarsplan, der

kræves indsendt til civilforsvarsstyrelsen.

Ved CF-forliget har en række partier i folketinget givet det

kommunale civilforsvar en væsentlig styrkelse. Civilforsvarsstyrelsen

har i aktuelle priser fået tilført en bevilling på godt 85 mio. kr.

excl. moms til anvendelse inden for det kommunale civilforsvar i

årene 1985, 86 og 87. Heraf planlægges 9,5 mio. anvendt til

uddannelse, 30,3 mio. på kommandocentraler, 22 mio. til

materielindkøb og 21.4 mio. til munderingsanskaffelser medens de

resterende 2.2 mio. kr. udlægges som bloktilskud som kompensation for

kommunernes nettoudgifter i forbindelse med visse kommuners ændrede

statusmæssige indplacering efter civilforsvarslovens § 18.

Forligsmidlerne har givet mulighed for intensivering af

personaluddannelserne; fortrinsvis uddannelsen af ledende personel,

der er en absolut forudsætning for, at civilforsvaret i givet fald

kan fungere med de tilstedeværende ressourcer. Endvidere indkøbes

materiel til brand-, rednings-, forplejnings- og AC-tjenesterne samt

uniformer og udrustning til ca. 8.500 personer. Af forligsmidlerne

afholdes først udgifter til etablering af 6 nye § 18, stk.

2-kommuner, herunder omkostningerne ved bygning af kommandocentraler,

medens resten af bevillingen vil blive anvendt til dækning af øvrige

kommunale behov i prioritetsorden.

Civilforsvarsstyrelsen skal henstille, at de enkelte

kommunalbestyrelser træffer de nødvendige beslutninger til opfølgning

af civilforsvarsforliget. Dette gælder generelt den mere langsigtede

planlægning - med det nødvendige økonomiske grundlag - til opbygning

af det kommunale civilforsvar. Det vil særligt have afgørende

betydning, at der træffes foranstaltninger med henblik på uddannelse

af civilforsvarspersonellet, fortrinsvis det ledende personel, men

også frivillige og § 13-personel. Som nævnt vil styrelsen om kort tid

udsende en cirkulærskrivelse om de forøgede aktivitetsmuligheder på

uddannelsesområdet.

BEREDSKABSPLANEN skal indeholde oplysning om omfanget af kommunens

civilforsvar og om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at

udbygge og organisere kommunens civilforsvar i overensstemmelse med

den ovennævnte civilforsvarsplan, hvis der træffes bestemmelse om

forhøjelse af beredskabet. Beredskabsplanen skal endvidere indeholde

oplysning om foranstaltninger til iværksættelse af civilforsvarets

bistand i katastrofesituationer. Beredskabsplanen giver således en

oversigt over det FAKTISK EKSISTERENDE CIVILFORSVAR i kommunen og om

de konkrete foranstaltninger, der i tilfælde af forhøjelse af

beredskabet skal iværksættes for at gøre det beredskab, der er til

rådighed, klar til indsats, og for at udbygge og organisere kommunens

civilforsvar i overensstemmelse med civilforsvarsplanen.

Beredskabsplanen kræves ikke indsendt til godkendelse i

civilforsvarsstyrelsen, men ajourføres løbende i kommunen.

Civilforsvarsstyrelsen og CF-regionerne har behov for indsigt i de

kommunale CF-beredskabsplaner til brug for den centrale, sideløbende

planlægning og for udførelsen af opgaverne i en situation med

forhøjet beredskab. En del kommuner sender allerede deres

beredskabsplaner til CF-regionerne efter indbyrdes aftale herom.

Generelt finder man ikke, at der fra centralt hold er behov for at

modtage hele det kommunale beredskabsplanmateriale, der kan være

ganske omfattende. Civilforsvarsstyrelsen er derfor ved at udarbejde

et skematisk opstillet spørgeskema til kommunerne, hvori alene de

helt nødvendig oplysninger anføres. Skemaet påregnes udsendt til

kommunerne i 1985. Civilforsvarsstyrelsen skal henstille, at

udarbejdelsen af en beredskabsplan for det kommunale civilforsvar

fremmes i de kommuner, der endnu ikke måtte have løst denne opgave.

Beredskabsplanerne er af afgørende betydning for, at det kommunale

civilforsvar kan fungere effektivt i en beredskabssituation med det

personel og materiel m.v., der er til rådighed.

L. HVIDT

/F. Trosbjerg

brigadechef

Ingen