Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om anvendelse af asbesttæpper (Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn)
Statutory Text (2 Articles)
Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om anvendelse af asbesttæpper
(Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for
Storkøbenhavn)
Efter undersøgelser i CF-korpset har civilforsvarsstyrelsen kunnet meddele Direktoratet for Arbejdstilsynet, at asbesttæpper til civilforsvarsbrug kan erstattes af tæpper fremstillet af TYGLAS-1000 C-Y 398/398.
Direktoratet har herefter omgående meddelt: - At asbesttæpper ikke længere må anvendes til beskyttelse af ofre under redningsaktioner, - at asbesttæpper skal bortskaffes som asbestaffald efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 468 af 13. november 1979 om anvendelse m.v. af asbest og efter Miljøministeriets regler.
Nævnte asbesttæpper indgår i de standardpakninger for delingsdepotvogne, som flere kommuner har anskaffet gennem civilforsvarsstyrelsen.
Tæpper til erstatning for asbesttæpper benævnt »Gnistbeskyttelsestæppe, CFM 12« kan rekvireres til ovennævnte formål ved reservedelslageret, CF-kortsets Materieltjeneste, Glostrup. Prisen pr. tæppe andrager ca. 600,- kr. + moms.
Med venlig hilsen
Johs.Blands
korpsingeniør