Legislator Case Law & Legislation
C19850915310 DK

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om anvendelse af røgpulver (Til Civilforsvarsforbundet, samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn, samtlige modtagere af korpsbefaling)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1985 9153 Historic

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om anvendelse af røgpulver

(Til Civilforsvarsforbundet, samtlige kommunalbestyrelser og

Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn, samtlige modtagere af

korpsbefaling)

På given foranledning og efter overvejelser og drøftelser mellem Civilforsvarsstyrelsen og Civilforsvarets Analytisk-kemisk Laboratorium skal det herved meddeles, at følgende bestemmelser fremover vil være gældende for anvendelse af røgpulver under øvelser i Civilforsvarskorpset og det kommunale civilforsvar

1. Brug af røgpulver skal fortsat begrænses mest muligt.

2. Røgpulver indeholdende zinkchlorid må IKKE anvendes. Der må kun anvendes røgpulver baseret på kaliumchlorat og ammoniumchlorid.

3. Brug og antændelse af røgpulver inden døre må kun finde sted, når personellet er iført fuld åndedrætsæbeskyttelse (trykluftapparater). Inden øvelsens påbegyndelse skal der foretages kontrol af åndedrætsudstyret under ledelse af en befalingsmand.

4. Brug og antændelse af røgpulver uden døre må kun finde sted i små koncentrationer. Røgpulveret placeres i åbne kar, der hviler på et brandsikkert underlag. Personellet skal være beskyttet af en tætsluttende gasmaske m/filtrator.

Inden øvelsens påbegyndelse skal der foretages en tæthedsprøve af gasmasken under ledelse af en befalingsmand.

5. Filtratorer, hvor lugt fra røgpulver trænger igennem, skal udskiftes og kasseres.

6. Den med røgpulveret følgende brugsanvisning skal følges meget omhyggeligt.

7. Den medfølgende deklaration gennemgås for at kontrollere hvilke enkeltstoffer røgpulveret består af. Civilforsvarsstyrelsen skal sluttelig anføre, at øvelser i civilforsvaret skal være realistiske, og de skal tilrettelægges og afvikles således, at der sikres den bedst mulige balance mellem sikkerhed og opnåelse af målene for uddannelsen.

Med venlig hilsen

K.BORK KRISTOFFERSEN

korpschef

P.NYEGAARD

brigadechef

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →