Legislator Case Law & Legislation
C19850912110 DK

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om uddannelsesudgifter - tilvejebringelse og reparation af uddannelsesmateriel m.v. (Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1985 9121 Historic

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om uddannelsesudgifter - tilvejebringelse og reparation af uddannelsesmateriel m.v.

(Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for

Storkøbenhavn)

Ifølge civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 18. december 1984 vedrørende administrative bestemmelser for afregning af de ved kommunerne afholdte statslige civilforsvarsudgifter skal kommunerne efter gennemførelsen af den nye afregningsform betale for reparation og vedligeholdelse af køretøjer og reparation, vedligeholdelse og genanskaffelse af uddannelsesmateriel, undervisningsmidler m.v. Kommunerne kan derfor frit vælge, hvor de vil foretage disse indkøb eller lade reparationerne udføre.

I denne anledning skal civilforsvarsstyrelsen oplyse, at sådanne indkøb og reparationer fremtidig også kan ske ved CF-korpsets materieltjeneste, Glostrup mod beregning. Fakturabeløbet vil blive angivet incl. moms.

For statsmateriel gælder, at der normalt kun må genanskaffes det af styrelsen standardiserede materiel. Dersom materiellet ikke indkøbes gennem CF-korpsets materieltjeneste, mærkes det ved kommunernes foranstaltning som statsmateriel ved ihugning, indbrænding eller tilsvarende af »CF«. Køretøjer og materiel skal renoveres med originale eller andre af styrelsen godkendte reservedele.

For de reservedeles og de reparationers vedkommende, der naturligt kan udføres ved eller leveres af Cf-korpsets materieltjeneste, Aalborg, kan der fremsendes rekvisitioner direkte hertil.

For så vidt angår uddannelsesmateriel (det vil sige tekniske materiel såsom køretøjer, aggregater, pakninger, slanger m.v. uanset om det er beredskabsmateriel godkendt til uddannelsesformål eller egentligt uddannelsesmateriel) følger ejendomsforhold, registrering og kontrol de hidtil gældende regler.

For så vidt angår undervisningsmidler (det vil sige AV-midler og lignende) overgår ejendomsretten til kommunerne, og registreringen i centralkartoteket bortfalder.

Med hensyn til anvendelse af rekvisitioner skal kommunerne for fremtiden anvende egne (lokale) rekvisitionformularer (triplikater eller lignende), når der rekvireres materiel mod beregning eller der udføres reparationsarbejder mod beregning ved CF-korpsets materieltjeneste. Ved køb af materiel skal det af praktiske grunde anføres, om materiellet skal indgå i statsligt eller kommunalt ejet materiel. Det tilstræbes, at indkøbene samles så meget som praktisk gennemførligt. Disse rekvisitioner indsendes direkte til CF-korpsets materieltjeneste.

Civilforsvarsstyrelsens sædvanlige hvide CF-rekvisitionsformular anvendes som hidtil ved rekvisition af materiel uden beregning herunder ved levering af munderingseffekter.

Samme rekvisitionsformular anvendes ved rekvisition af erstatning for tabtgået mundering, idet der foretages en afkrydsning i rubrikken »mod beregning«. Rekvisitionerne indsendes som hidtil direkte til civilforsvarsstyrelsen, centralkartoteket.

Af tidligere udsendte cirkulærskrivelser fremgår, at visse effekter til uddannelsesbrug leveres uden beregning. Som konsekvens af den nye refusionsordning, ophæves sådanne punkter.

Videre skal man gøre opmærksom på, at udgifter til vask og rensning af uniformer m.v. skal afholdes af enhedsbeløbene. Det forudsættes derfor, at uniformsgenstande er renset/vasket, inden de indsendes til CF-korpsets materieltjeneste.

Da der efter udsendelse af cirkulærskrivelsen af 18. december 1984 har været forespørgsler om anvisning af honorarer for afholdte foredrag, skal man oplyse, at udgiften hertil er indregnet i enhedstimebeløbene og derfor for fremtiden må afholdes af kommunerne.

Det bemærkes, at der ved indsendelse af skema 1, begæring om refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel, pr. 1. februar 1985 ikke kræves en revisionspåtegning fra kommunen vedrørende året 1984.

Der vil snarest blive udsendt rettelsesblade til uddannelsesoversigten (CF-form 511) kapitel 7 indeholdende specifikation af betalingsforhold.

Det tekniske tilsyn med statsmateriel forudsættes indtil videre fortsat således: Materiel i CF-region I og II tilses af driftsingeniøren ved CF-korpsets materieltjeneste, Aalborg. Tilsyn i CF-region III og IV af kolonneingeniøren ved Midtjydske CF-kolonne. Tilsyn i CF-region V og VII af kolonneingeniøren ved Sydsjællandske Cf-kolonne. Tilsyn i CF-region VI udenfor Storkøbenhavn af kolonneingeniøren ved Nordsjællandske CF-kolonne.

Tilsvarende samarbejder Civilforsvaret for Storkøbenhavn og civilforsvarsstyrelsen om tekniske spørgsmål.

Civilforsvarsstyrelsen vil i 1985 følge udviklingen inden for området med henblik på eventuelle justeringer.

Med venlig hilsen

E. Haxthausen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →