Legislator Case Law & Legislation
C19850694010 DK

Cirkulæreskrivelse om overenskomst mellem finansministeriet og Gastronomisk Landsforbund vedrørende løn- og arbejdsforhold for kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer beskæftiget ved Rigshospitalet samt for kokke ansat i Udenrigsministeriet (* 1)

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

§ 1. Ansættelse.

Enhver ansættelse skal være skriftlig. Af ansættelsesbrevet skal den pågældendes løn- og ansættelsesvilkår fremgå.

Stk. 2. Man forpligter sig til fortrinsvis at antage medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Vedrørende deltidsansættelse og løsarbejdere henvises til det i tilslutning til overenskomsten indgåede protokollat.

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

§ 2. Opsigelse.

Opsigelse skal fra begge parters side ske skriftligt. Den gensidige opsigelsesfrist er 14 dage til den sidste i en måned.

Opsigelsen skal ske senest den 15. kl. 24.00.

Stk. 2. Ved langvarig ansættelse gælder følgende opsigelsesfrister fra institutionens side

Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse: 1 måned Efter 4 års uafbrudt beskæftigelse: 2 måneder Efter 8 års uafbrudt beskæftigelse: 4 måneder Efter 10 års uafbrudt beskæftigelse: 6 måneder.

Stk. 3. Fra den ansattes side er opsigelsesvarslet 1 måned ved ansættelse i 5 år eller derover.

Stk. 4. Opsigelse skal ske til fratrædelse den sidste i en måned. Opsigelse kan fra ingen af siderne afgives under den ansattes ferie.

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

§ 3. Arbejdstiden.

Den effektive arbejdstid er 80 timer (fra 1. januar 1987 78 timer) inden for en turnus pa 2 uger med tillæg af 1/2 times daglig spisetid svarende til den tid, der medgår til indtagelsen afet måltid samt kaffepause, i alt 86 timer (fra 1. januar 1987 84 timer). Den daglige arbejdstid må ikke overstige 10 timer, uden at der for yderligere arbejdstid betales for overarbejde.

Stk. 2. Arbejdstidens fordeling tilkommer ledelsen. I institutionen skal findes en af ledelsen fastsat arbejdsplan,der i videst mulig udstrækning udarbejdes i samråd med tillidsrepræsentanten eller de ansatte. Heri angives arbejdstidens begyndelse og ophør samt spisetiden. Arbejdsplanen kan ændres med 2 ugers varsel, men skal mindst omfatte en 2 ugers turnus. Arbejde, der af ledelsen måtte blive pålagt den pågældende udover den i arbejdsplanen fastsatte tid, betales som overarbejde.

Stk. 3. Personalet skal have en forud fastlagt ugentlig fridag på mindst 43 sammenhængende timer, begyndende den forudgående dag kl. 14.00. Arbejde efter kl. 14.00 i denne forbindelse betales som overarbejde, og der ydes et tillæg på 37,50 kr.

Hvor det er foreneligt med institutionens drift, bør der tilstræbes 5-dages uge. Derved bortfalder kravet om frihed kl. 14.00 dagen før en fridag, ligesom bestemmelsen i 1. afsnit om overarbejdsbetaling og særligt tillæg på 37,50 kr. bortfalder.

Stk. 4. Flytning af fridag kan, når særlige forhold gør det nødvendigt, ske med mindst 3 dages varsel - så vidt muligt til en dag i samme uge, men senest til en dag i den påfølgende uge.

Hvis fridagen undtagelsesvis helt bortfalder, betales den som anført i § 7.

For flytning af fridag betales som kompensation 37,50 kr., og hvis det nævnte varsel på 3 dage ikke gives, betales desuden et tillæg på 43 kr.

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

§ 4. Løn.

Lønnen til de ansatte beregnes på grundlag af en årsløn, der svarer til lønnen efter den for perioden 1. april 1985 - 31. marts 1987 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.

Kokke aflønnes med månedsløn svarende til 1/12 af årslønnen efter en lønramme bestående af skalatrinene 12, 13, 14, 15, 16 og 17, der alle er to-årige, stedtillægssats VI.

Kogejomfruer aflønnes med månedsløn svarende til 1/12 af årslønnen efter en lønramme, bestående af skalatrinene 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 14, der alle er to-årige, stedtillægssats VI.

Smørrebrødsjomfruer aflønnes med månedsløn svarende til 1/12 af årslønnen efter en lønramme, bestående af skalatrinene 8, 9, 10, 11, 12 og 13, der alle er to-årige, stedtillægssats VI.

Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 3. Hvis en faglært kok, koge- eller smørrebrødsjomfru ved ansættelsen (eller inden for de første 2 ansættelsesår)kan dokumentere at have haft mindst 4 års beskæftigelse ved faget efter udstået læretid og aflagt svendeprøve, aflønnes kokke efter skalatrin 13 og koge- og smørrebrødsjomfruer efter skalatrin 9 med oprykning til næste skalatrin efter 2 års forløb.

Stk. 4. Såfremt en ansat, der tidligere har været beskæftiget ved institutionen, genansættes inden 2 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet som ansat ved vedkommende institution, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, svangerskab og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

§ 5. Overarbejde.

Overarbejde skal så vidt muligt søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct., som afrundes opad til hele timer.

For fritimerne ydes almindelig timeløn. Når erstatningsfriheden ydes som hele fridage, kan der den enkelte dag højst udlignes 8 timer.

Den omhandlede fritid skal så vidt muligt gives samlet, og såfremt den ikke kan gives indenfor en periode af 3 måneder, udbetales overarbejdspenge efter de for statens tjenestemænd gældende satser. Der bortses i sa fald fra det ovenfor omhandlede tillæg til fritiden.

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

§ 6. Tillægsbetaling.

Med hensyn til natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage og søn- og helligdage m.v., grundlovsdag efter kl. 12 og juleaftensdag efter kl. 14, godtgørelse for delt tjeneste og overarbejdsbetaling, jfr. § 5, følges de for statens tjenestemænd gældende regler og satser.

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

§ 7. Betaling for bortfald

afden ugentlige fridag.

Flytning af fridag kan kun undtagelsesvis finde sted.

Bortfalder fridagen, og der arbejdes på denne dag, uden at man får tilsvarende frihed en anden dag, ydes der overtidsbetaling for mindst 8 timer.

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

§ 11. Sygdom.

Løn under sygdom ydes i henhold til Reglement angående sygeløn ved statens mindre virksomheder, jfr. økonomi- og budgetministeriets cirkulæreskrivelse af 19. juni 1973, j.nr. 3 L 665/1973.

Stk. 2. For kokke, der aflønnes i henhold til skalatrin 14 og derover, og smørrebrødsjomfruer, der aflønnes i henhold til skalatrin 10 og derover, gælder endvidere under den periode, hvor der ydes fuld løn, at der i grundlaget for beregningen af løn indgår visse fast påregnelige ydelser, jfr. finansministeriets cirkulære af 2. maj 1978.

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

§ 12. Hovedaftale m.v.

Enhver uenighed om forståelse af nærværende overenskomst behandles af parterne efter de senest vedtagne regler for behandling af faglig strid.

Stk. 2. Den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark den 31. oktober 1973 indgåede hovedaftale med ændringer pr. 1. marts 1981 finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstomrade med de fornødne tilpasninger.

Stk. 3. Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at der i forbindelse med varsling af arbejdsstandsninger skal indgås en aftale, der som minimum sikrer det beredskab, der er nødvendigt, for at livsvigtige eller uopsættelige patientbehandlinger kan gennemføres, eller som er påkrævet for at gennemføre behandlinger, der skal sikre, at helbreds- eller varigt førlighedstruende følger undgas.

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

§ 13. Gyldighedsbestemmelse.

Overenskomsten træder i kraft den 1. april 1985 og er gældende, indtil den af en af parterne skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1987.

Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med de i ovennævnte hovedaftale fastsatte regler.

Stk. 3. Aflønningen af de ansatte sker - fra det tidspunkt, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, jfr. stk. 1, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.

K ø b e n h a v n, den 27. november 1985

GASTRONOMISK LANDSFORBUND

Erik Steentoft

FINANSMINISTERIET

P. M. V.

E. B.

Bob Nedergaard

P R O T O K O L L A T

I tilslutning til overenskomst af d.d. mellem finansministeriet og

Gastronomisk Landsforbund vedrørende løn- og arbejdsforhold for

kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer beskæftiget ved Rigshospitalet er der opnået enighed om følgende

Pkt. 1. Der kan ansættes fastlønnet personale med maksimum 60 timers effektivt arbejde inden for en 2 ugers turnus.

Med hensyn til opsigelse, lønninger m.v. henvises til de almindelige regler som for fuldtidsbeskæftigede, idet lønnen reduceres i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Pkt. 2. Der kan ansættes løsarbejdere (reserver) i henhold til overenskomsten af 1983 mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke § 29, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, dog således at der betales for mindst 8 timers arbejde.

København, den 5. januar 1984.

GASTRONOMISK LANDSFORBUND

Erik Steentoft

FINANSMINISTERIET

P. M. V.

E. B.

N. E. Thulstrup

F E R I E O V E R E N S K O M S T

for

kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer beskæftiget ved Rigshospitalet.

Idet ferieloven af 4. juni 1970, jfr. lovbekendtgørelse nr. 395 af

31. august 1979 med senere ændringer og dertil hørende

administrative bestemmelser i øvrigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstaende regler træder i stedet for bestemmelserne i ferielovens §§ 12 og 14, stk. 1 og 2.

1. ansatte, der er omfattet af denne ferieoverenskomst, får i stedet for feriegodtgørelse løn under ferie. Endvidere ydes en særlig feriegodtgørelse på 1,5 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår, beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.

2. En ansat, der er omfattet af denne ferieoverenskomst, kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse i stedet kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår. Feriegodtgørelsen udgør i så fald 12 1/2 pct. af lønnen i optjeningsåret beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.

Denne ferieoverenskomst har virkning fra og med optjeningsåret 1984, således at løn under ferie udbetales første gang i ferieåret 1985/86.

Ferieoverenskomstens gyldighed er betinget af godkendelse fra Direktoratet for Arbejdstilsynet.

København, den 5. januar 1984.

GASTRONOMISK LANDSFORBUND

Erik Steentoft

FINANSMINISTERIET

P. M. V.

E. B.

N. E. Thulstrup

Bilag I

Cirkulæreskrivelse om aftale vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem finansministeriet og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

Finansministeriet har den 4. juli 1985 med Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CO-STAT) indgået medfølgende aftale vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem finansministeriet og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

Aftalen omfatter afskedigelser af ansatte inden for de organisationsområder, der er tilsluttet CO-STAT, jfr. vedlagte bilag.

Eventuelle nugældende afskedigelsesregler inden for ovennævnte område bortfalder med ikrafttrædelsen af aftalen. Afskedigelser iværksat inden aftalens ikrafttræden behandles efter hidtil gældende regler.

Sager om afskedigelse af en tillidsrepræsentant behandles efter samme regler som afskedigelse af øvrige medarbejdere.

Dette medfører, at særbestemmelser i enkelte overenskomster om procedure for afskedigelse af tillidsrepræsentant, f.eks. særregler om fagretlig behandling, udgår og erstattes af afskedigelsesreglerne. Derimod sker der ingen ændringer i eventuelle overenskomstbestemmelser om forlængede opsigelsesvarsler for tillidsrepræsentanter.

Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges finansministeriet.

P. M. V.

E. B.

Agnete Halmind

A F T A L E

mellem

finansministeriet og Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CO-STAT) vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem finansministeriet og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 ar, skal meddelelse om opsigelse ligeledes gives til den pågældendes organisation.

2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift, bestående af 2 repræsentanter udpeget af henholdsvis finansministeriet og CO-STAT samt en af parterne valgt opmand.

Kan enighed om valg af opmand ikke opnås, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

5) Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

6) Voldgiftsrettens omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af voldgiftsretten og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

7) Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående voldgiftsret finder ikke anvendelse ved opsigelse af en medarbejder, som ikke har været uafbrudt beskæftiget inden for vedkommende ministeriums område i mindst 1 år før afskedigelsen. Denne begrænsning gælder ikke ved opsigelse af en tillidsrepræsentant.

8) Vedrører voldgiftssagen afskedigelse af en tillidsrepræsentant, har voldgiftsretten tillige kompetence til at afgøre, hvorvidt et eventuelt krav i overenskomsten om tvingende årsager er opfyldt.

9) Den faglige voldgifts afgørelse er endelig i forhold til alle spørgsmål i forbindelse med afskedigelsen.

10) Denne aftale har virkning for afskedigelser, der finder sted efter aftalens udsendelse.

København, den 4. juli 1985.

CO-STAT

Bent Jensen

/ B. Weiler Madsen

FINANSMINISTERIET.

P. M. V.

E. B.

Agnete Halmind

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

Bilag

Organisationer tilsluttet CO-STAT

Blik- og Rørarbejderforbundet

Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund

Dansk El-Forbund

Dansk Metalarbejderforbund

Gastronomisk Landsforbund

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

Husligt Arbejder Forbund

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark

Træindustriarbejderforbundet i Danmark

Cirkulæreskrivelse 1985 6940 Historic

Cirkulæreskrivelse om overenskomst mellem finansministeriet og Gastronomisk Landsforbund vedrørende løn- og arbejdsforhold for kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer beskæftiget ved Rigshospitalet samt for kokke ansat i Udenrigsministeriet (* 1)

Finansministeriet har den 27. november 1985 med Gastronomisk Landsforbund indgået medfølgende overenskomst, der afløser overenskomst af 5. januar 1984 om løn- og arbejdsforhold for kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer beskæftiget ved Rigshospitalet samt protokollat af 25. januar 1984 om løn- og arbejdsforhold for kokke ansat i udenrigsministeriet.

Opmærksomheden henledes især på følgende

Ændringer, der følger af lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. samt af beslutning af de i henhold til loven oprettede paritetiske nævn, er indarbejdet i overenskomsten.

Lønberegning og lønfradrag ved

til- og fratræden samt fravær.

I forbindelse med arbejdet i det paritetiske nævn for den offentlige sektor i øvrigt er der opnået enighed om følgende ordning vedrørende lønberegning/-fradrag

Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/2080 af årslønnen for de timer, den ansatte er berettiget til løn.

Efter arbejdstidsnedsættelsen i henhold til lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. foretages lønberegning med 1/2028.

I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.

Ved lønfradrag i forbindelse med 1. hele fraværsdag i en sygeperiode (karensdag) finder bestemmelserne i finansministeriets cirkulære af 5. oktober 1984 anvendelse.

Ordningen har virkning fra den 1. august 1985 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 1. april 1987.

Opsigelse.

(ad § 2)

Med virkning fra 1. september 1985 er hidtil gældende afskedigelsesregler erstattet af vedlagte aftale af 4. juli 1985 mellem finansministeriet og CO-STAT, jfr. bilag I.

Tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt finansministeriet.

P. M. V.

E. B.

Bob Nedergaard

O V E R E N S K O M S T

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →