Cirkulæreskrivelse om overenskomst af 26. september 1985 vedrørende styrmænd og maskinmestre under statshavnsadministrationen i Esbjerg (statens uddybningsmateriel) (* 1)
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
§ 1. Ansættelse.
Overenskomstansatte styrmænd og maskinmestre ansættes normalt på månedsløn.
Stk. 2. Ved forfald og andre uforudsete behov, f.eks. ekstrasejlads og doksejlads, kan ansættelse ske for kortere tid, dog mindst 14 dage, hvilket meddeles ved ansættelsen.
§ 2. Løn.
Lønnen, der udbetales månedsvis bagud, er den for tjenestemænd for perioden indtil 31. marts 1987 i lønramme 17, skalatrin 22-26, på samme tjenestested fastsatte, jfr. dog stk. 2.
Stk. 2. Som personlige ordninger kan der ske oprykning til skalatrin 27 af 1 maskinmester og 1 styrmand, såfremt de pågældende har været aflønnet efter akalatrin 26 i 2 år eller mere.
Stk. 3. Der ydes kost om bord eller kosttilskud.
Stk. 4. Ansættelse i henhold til § 1, stk. 2, aflønnes pro rata.
§ 3. Pension.
Som bidrag til månedslønnede overenskomstansattes pensionering betaler institutionen 9 pct. af 90 pct., af den i § 2 anførte løn incl. dyrtidstillæg, almindeligt pensionsgivende tillæg og procentregulering, men ekskl. stedtillæg og ikke-pensionsgivende tillæg. Endvidere tilbageholder institutionen i den overenskomstansattes månedsløn et beløb på 6 pct. af de samme lønningsdele. Pensionsbidragene indbetales af institutionen til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning, som giver adgang til, at de indbetalte pensionsbidrag kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning, og som i øvrigt kan godkendes af finansministeriet.
Foreningerne anviser hvilken pensionskasse eller hvilket selskab, bidragene skal indbetales til.
Stk. 2. Kan en overenskomstansat, der ansættes på månedsløn efter nærværende overenskomst, ikke opnå en under hensyn til sin alder tilfredsstillende pensionsordning, kan der træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. Dette ekstraordinære bidrag indbetales i overensstemmelse med ovenstående regler.
Stk. 3. Overenskomstansatte, som ved afsked ville have kunnet opnå en understøttelse fra staten, som er større end pensionen efter bestemmelserne i nærværende paragraf, vil efter vurdering i hvert enkelt tilfælde kunne tillægges en understøttelse fra staten. Denne understøttelse fastsættes i princippet som forskellen mellem fuld understøttelse og det udbetalte pensionsbeløb.
Stk. 4. Der tilkommer ud over det foranstående ikke den overenskomstansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra staten.
§ 4. Arbejdstid.
Arbejdstiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler. Der ydes fridage, herunder helligdagsfrihed, efter de for samme tjenestemænd gældende regler.
§ 5. Særlige ydelser.
Overenskomstansatte styrmænd og maskinmestre oppebærer særlige ydelser efter samme regler og satser, som gælder for tjenestemænd.
§ 6. Funktion.
Der ydes vederlag for funktion i højere stilling efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 7. Flyttegodtgørelse m.v.
Der ydes flyttegodtgørelse, befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.
§ 8. Sygdomsforfald.
Der ydes løn under sygdom, medmindre den pågældende under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse har fortiet, at han led af vedkommende sygdom.
Stk. 2. Når løn under sygdom er oppebåret i 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan den ansatte opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang.
Stk. 3. Sygdomsforfald skal kunne forlanges dokumenteret ved lægeattest. Udgifter til sygemelding, raskmelding og eventuel lægeerklæring påhviler den anaatte.
Stk. 4. Genansættelse på månedsløn efter afsked på grund af sygdom er betinget af, at den pågældende forinden genansættelsen på egen bekostning fremskaffer tilfredsstillende helbredsattest.
§ 9. Efterindtægt.
I tilfælde af død ydes der efterindtægt med henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn til den ansattes enke eller børn under 18 år, over for hvem afdøde havde forsørgerpligt, for så vidt afdøde havde været uafbrudt beskæftiget som månedslønnet i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
Stk. 2. I tilfælde af død efter tilskadekomst i tjenesten anvendes den herfor til enhver tid gældende lov.
§ 10. Ferie m.v.
Overenskomstansatte styrmænd og maskinmestre tilkommer ferie og særlig feriegodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 2. For hver feriedag, der er erhvervet ret til ved beskæftigelse uden for institutionen, foretages efter de for tjenestemænd gældende regler et fradrag pr. time, hvor der skulle være udført tjeneste den pågældende dag.
Stk. 3. Der ydes tjenestefrihed udover den årlige ferie efter de for tjenestemænd gældende bestemmelser.
§ 11. Arbejdsdragt.
Til varigt beskæftigede overenskomstansatte styrmænd og maskinmestre leveres arbejdsdragt i stedet for uniform.
§ 12. Opsigelse.
Den med en overenskomstansat indgåede arbejdsaftale kan opsiges til udgangen af en måned med et varsel, som udgør
Fra den overenskomstansatte: 1 måned.
Fra insitutionen: 1 måned i de første 6 måneder efter ansættelsen og 3 måneder efter 6 måneders ansættelse. Opsigelsesvarslet forhøjes med 1 måned for hver 3 års ansættelse, dog højst til 6 måneder.
Stk. 2. Beskæftigelsesforholdet bortfalder dog i alle tilfælde uden særligt varsel med udgangen af den måned, hvori den overenskomstansatte fylder 70 år.
§ 13. Kontaktmænd.
Der kan udpeges en kontaktmand for styrmænd og en kontaktmand for maskinmestre. De respektive foreninger meddeler navnene på sadanne kontaktmænd til institutionen. Der gælder herefter en gensidig henvendelsesret mellem institutionen og en sådan kontaktmand om generelle tjenstlige forhold m.v. for de overenskomstansatte. Til kontaktmand skal udpeges en overenskomstansat med fast tilknytning til institutionen, ligesom det bør tilstræbes, at det er en ansat, der efter såvel foreningens som institutionens opfattelse kan fremme det med ordningen tilsigtede formål ved på en hensigtsmæssig måde at formidle kontakten mellem parterne.
§ 14. Overenskomstens gyldighed.
Denne overenskomst har virkning fra 1. april 1985 og kan af finansministeriet eller foreningerne opsiges med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst til 1. april 1987.
København, den 26. september 1985
Dansk Styrmandsforening
A.J. Tybjerg
Maskinmestrenes Forening
A.C. Hansen
Finansministeriet
P. M. V.
E.B.
Niels Paludan
Cirkulæreskrivelse om overenskomst af 26. september 1985 vedrørende styrmænd og maskinmestre under statshavnsadministrationen i Esbjerg (statens uddybningsmateriel) (* 1)
Det meddeles herved, at finansministeriet med Dansk Styrmandsforening og Maskinmestrenes Forening har indgået vedlagte overenskomst af 6.september 1985 vedrørende løn- og arbejdsvilkår for overenskomstansatte styrmænd og maskinmestre under statshavnsadministrationen i Esbjerg (statens uddybningsmateriel).
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1985 og afløser overenskomst af 4. april 1984.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt finansministeriet.
P. M. V.
E.B.
Niels Paludan
Til de på omstående fordelingsliste anførte adressater.
Fordelingsliste
Ministeriet for offentlige arbejder
Statshavnsadministrationen i Esbjerg
Rigsrevisionen
Statens Regnskabsdirektorat
Dansk Styrmandsforening
Maskinmestrenes Forening
Folketingets Onbudsmand
Budgetdepartementet
O V E R E N S K O M S T