Cirkulæreskrivelse om aftale mellem finansministeriet og foreningen af Danske Lægestuderende vedrørende ansættelsesforholdene for studenter, der beskæftiges som sygeplejevilkar og ventilatør i staten (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om aftale mellem finansministeriet og foreningen af Danske Lægestuderende vedrørende ansættelsesforholdene for studenter, der beskæftiges som sygeplejevilkar og ventilatør i staten (* 1)
Cirkulæreskrivelse
I henhold til lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v., samt til beslutning truffet i det efter lovens § 11 nedsatte paritetiske nævn, er aftalen af 17. november 1983 vedrørende løn- og arbejdsforhold for studenter, der beskæftiges som sygeplejevikar og ventilatør forlænget indtil udgangen af marts måned 1987 med følgende ændringer
1) § 3. LØN, stk. 3 og § 6. LØN M.V., stk. 3.
Bemærkninger
Meddelelse om ændringer som følge af ændringer i den ugentlige arbejdstid pr. 1. januar 1987 vil senere fremkomme.
2) § 7. HOLDTJENESTE, stk. 2, 1. afsnit, ændres til følgende
»Stk. 2. Ventilatørerne i det enkelte hold forpligter sig kollektivt til, at der døgnet igennem altid er en af holdets ventilatører i tjeneste. For denne forpligtelse ydes en betaling på 188,00 kr. (1/4 1983-niveau) (med virkning fra 1. april 1986 198,00 kr. (1/4 1983-niveau)) pr. hold pr. døgn. Såfremt holdet ikke har udført tjeneste i et fuldt døgn, eller det er aftalt, at holdet kun skal dække dele af et døgn, nedsættes betalingen forholdsmæssigt.«
3) Protokollat nr. 1 vedrørende befordringsgodtgørelse, linie 4. Beløbet forhøjes med virkning fra 1. april 1985 fra 16,40 kr. til »21,00 kr.«
4) Protokollat nr. 2 vedrørende holdledertillæg, 1. afsnit ændres til følgende
»Aftalens parter er enige om, at der gennem vagtbureauerne kan udbetales månedlige tillæg til holdledere for de i måneden fungerende hold af ventilatører. Holdledertillægget udgør med virkning fra 1. april 1985 181,00 kr. pr. måned i grundbeløb (1/4 1983-niveau).,
5) Protokollat nr. 3 ændres til følgende
»§ 7, stk. 2, 1. afsnit, betaling for holdtjeneste og
protokollat nr. 2, 1. afsnit, tillæg til holdledere
forhøjes pr. 1. april 1985, 1. oktober 1985, 1. april 1986 og 1. oktober 1986 i henhold til tilsvarende forhøjelse af generelle og særlige tillæg for tjenestemænd.«
Eventuelle tvivlsspørgsmål forventes forelagt finansministeriet.
P. M. V.
E. B.
Niels Paludan
(* 1) Udsendt som LP.nr. 65/85