Overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Fængselsforbund vedrørende løn- og arbejdsforhold for køkkenledere ved arresthuse under Direktoratet for Kriminalforsorgen
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. Løn.
Lønnen beregnes som en årsløn, der udbetales månedsvis bagud med 1/12.
Stk. 2. Lønnen beregnes på grundlag af Iønnen på skalatrin 14, stedtillægsområde IV, efter den i perioden 1. april 1985 - 31. marts 1987 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd. I perioden 1. april 1985 - 31. marts 1986 foretages dog fradrag i årslønnen med de i stk. 3 og 4 anførte årlige beløb.
Stk. 3. Lønnen til køkkenledere ved større arresthuse udgør pr. år 1040/2080 af lønnen på skalatrin 14, stedtillægsområde IV. I perioden 1. april 1985 - 31. marts 1986 fratrækkes dog 8.495 kr. pr. år, således at lønnen pr. 1. april 1985 udgør 58.447,50 kr. årligt.
Stk. 4. Lønnen til køkkenledere ved mindre arresthuse udgør pr. år 936/2080 af lønnen på skalatrin 14, stedtillægsområde IV. I perioden 1. april 1985 - 31. marts 1986 fratrækkes dog 11.404 kr. pr. år, således at lønnen pr. 1. april 1985 udgør 48.844,25 kr. årligt.
§ 2. Ferie.
Der ydes ferie med løn efter ferielovens regler.
§ 3. Sygdom.
Der ydes løn under sygdom, medmindre den pågældende under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han/hun ved stillingens overtagelse har fortiet, at han/hun led af vedkommende sygdom. Når løn under sygdom er oppebåret i 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, betragtes tjenesteforholdet som bortfaldet uden særligt opsigelsesvarsel. Sygdomsforfald skal kunne forlanges dokumenteret ved lægeerklæring.
§ 4. Opsigelse.
Køkkenledere kan opsiges til den 1. i en måned med et varsel, der udgør
Fra den ansattes side: 1 måned
Fra kriminalforsorgens side: 1 måned i de første 6 måneders ansættelse og derefter 3 måneder.
Stk. 2. Arrestforvarerægtefæller opsiges normalt i forbindelse med arrestforvarerens fratræden.
§ 5. Normen.
Som regel for behandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne senest vedtagne norm.
§ 6. Hovedaftale.
Den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark den 31. oktober 1973 indgåede hovedaftale med ændringer pr. 1. marts 1981 finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde.
§ 7. Overenskomstens gyldighedsperiode.
Overenskomsten træder i kraft den 1. april 1985 og er gældende, til den af en af parterne skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1987.
Stk. 2. Aflønningen af køkkenledere sker - fra det tidspunkt, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.
Stk. 3. Efter overenskomstperiodens udløb fortsætter dog dyrtidsreguleringen i overensstemmelse med de for tjenestemænd på skalatrin 14, stedtillægsområde IV, herom gældende bestemmelser.
København, den 20. juni 1985
DANSK FÆNGSELSFORBUND
Søren Andersen
FINANSMINISTERIET
P. M. V.
E.B.
Bente Fenger
Overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Fængselsforbund vedrørende løn- og arbejdsforhold for køkkenledere ved arresthuse under Direktoratet for Kriminalforsorgen