Cirkulære om aflønning i prøvetiden af tjenestemandsansatte kontorassistenter og assistenter under 19 år (Til samtlige ministerier m.v.)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1. Kontorassistenter (herunder kontorassistenter af 1. og 2. grad) og assistenter aflønnes i prøvetiden med de i stk. 2 anførte procentsatser af lønrammelønnen excl. dyrtidstillæg, dersom de ikke er fyldt 19 år.
Stk. 2. Lønningerne udgør følgende procentdele
90 pct., når den pågældende er fyldt 18 år, men ikke 19 år
70 17 18
60 under 17
Stk. 3. Til de forannævnte lønninger ydes dyrtidstillæg efter de herom gældende regler, dvs. for tiden 28.080 kr. årlig til ansatte fyldt 18 år og 14.040 kr. årlig til ansatte under 18 år.
Stk. 4. Til ansatte under 18 år ydes endvidere med oprindelig hjemmel i lov nr. 532 af 28. december 1979 om ændring af dyrtidsregulering m.v. et særligt tillæg, der udgør 1.449 kr. årlig (pr. 1. oktober 1984).
§ 2. Aftalen har virkning fra 1. april 1985.
Stk. 2. ansatte før 1. april 1985 følger dog de hidtil fulgte retningslinier.
§ 3. Samtidig, jfr. § 2, stk. 1 og 2, ophæves de ved tjenestemandslovens § 60 opretholdte bestemmelser i § 5, stk. 2, i lønnings- og pensionsloven fra 1958 og afsnit I i finansministeriets cirkulære nr. 109 af 15. juli 1958 om aflønning af aspiranter.
København, den 19. juni 1985.
Statstjenestemæøndendes Centralorganisation II
Hans Strunge
Finansministeriet
P. M. V.
E. B.
Gorm Neigaard
Cirkulære om aflønning i prøvetiden af tjenestemandsansatte kontorassistenter og assistenter under 19 år
(Til samtlige ministerier m.v.)
Som resultat af forhandlingerne i det paritetiske nævn for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jfr. pkt. 5 i bilag til finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP.nr. 030/85) har finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II indgået omstående aftale af 19.juni 1985 om aflønning i prøvetiden af kontorassistenter og assistenter under 19 år.
Aftalen træder i stedet for hidtidige bestemmelser om procentaflønning af visse unge prøveansatte tjenestemænd, jfr. dog aftalens § 2, stk. 2.
Lønningerne til de heromhandlede tjenestemænd reguleres efter tilsvarende principper som tjenestemandslønninger i øvrigt.
Før beregning af procentsatserne af lønrammelønnen bortses fra den aktuelle procentregulering - pr. 1. april 1985 1,984 pct. - samt dyrtidstillæg (for tiden 28.080 kr. årlig).
Til den herefter beregnede procentsats af lønrammelønnen lægges dyrtidstillæg i henhold til aftalens § 1, stk. 3, samt eventuelt tillæg i henhold til § 1, stk. 4.
Det herefter fremkomne beløb tillagt den aktuelle procentregulering - d.v.s. 1,984 pct. pr. 1. april 1985 - udgør den samlede løn.
P. M. V.
E. B.
Gorm Neigaard
Aftale
mellem finansministeriet og
Statstjenestemændenes Centralorganisation II
om
aflønning i prøvetiden af tjenestemandsansatte kontorassistenter og assistenter under 19 år
i henhold til bestemmelsen i § 45, stk. 1, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken aftales følgende