Legislator Case Law & Legislation
C19850620010 DK

Cirkulæreskrivelse om decentralisering af aftaler om puljetillæg (* 1)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1985 6200 Historic

§ 1. Finansministeriet kan overlade indgåelsen af aftaler om fordeling af puljetillæg og genanvendelse af ledigblevne puljetillæg til de enkelte ministerier m.v.

Cirkulæreskrivelse 1985 6200 Historic

§ 2. Ingeniørforbundet kan overlade indgåelsen af aftaler om fordeling af puljetillæg og genanvendelse af ledigblevne puljetillæg til de enkelte fraktioner og tillidsrepræsentanter.

Cirkulæreskrivelse 1985 6200 Historic

§ 3. Puljer fordeles ved overenskomstforhandlingerne med et samlet beløb til hvert af de berørte ministerier m.v.

Cirkulæreskrivelse 1985 6200 Historic

§ 4. Oversigter over ledigblevne puljetillæg og tidspunktet for genanvendelse af disse tillæg tilvejebringes ved forhandling mellem finansministeriet og Ingeniørforbundet.

Cirkulæreskrivelse 1985 6200 Historic

§ 5. De berørte ministerier m.v., fraktioner og tillidsrepræsentanter kan inden for de rammer, der følger af §§ 3 og 4, indgå aftaler om ydelse af nye kvalifikationstillæg på eller om forhøjelse af bestående kvalifikationstillæg til 18.670 kr., 24.050 kr., 28.050 kr., 29.575 kr., 33.375 kr., 36.350 kr. og 40.150 kr. i årligt grundbeløb (niveau april 1983).

Stk. 2. Til ansatte, der har rådighedstillæg og rådighedsforpligtelse, svarende til juristers og universitetsøkonomers, kan der dog kun ydes tillæg på 8.585 kr. i årligt grundbeløb.

Cirkulæreskrivelse 1985 6200 Historic

§ 6. Parterne er enige om, at denne aftale er et forsøg. Med henblik på gennemførelsen af eventuelle justeringer, som måtte vise sig at være formålstjenlige, tages aftalen op til forhandling i juni 1985.

Cirkulæreskrivelse 1985 6200 Historic

§ 7. Aftalen har virkning fra underskrivelsen. Den kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel, hvorefter ordningen er bortfaldet.

København, den 29. marts 1985.

Ingeniørforbundet

Knud A. Pihl

/ Marianne Lohmann

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Finn Hoffmann

PROTOKOLLAT

Finansministeriet og Ingeniørforbundet er enige om, at Ingeniørforbundet, i det omfang de berørte ministerier m.v. overlader indgåelsen af aftaler til de enkelte styrelser, institutioner og virksomheder, i videst muligt omfang vil overlade indgåelsen af aftaler til de enkelte fraktioner og tillidsrepræsentanter.

København, den 29. marts 1985.

Ingeniørforbundet

Knud A. Pihl

/ Marianne Lohmann

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Finn Hoffmann

Bemærkninger til aftalen.

1. I § 1, stk. 2, i overenskomsten mellem finansministeriet

og Dansk Ingeniørforening (nu: Ingeniørforbundet) er det forudsat, at aftaler om ydelse af tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår skal indgås mellem overenskomstens parter. De enkelte ministerier m.v. har derfor ikke haft mulighed for selv at indgå aftaler f.eks. om ydelse af kvalifikationstillæg. Det samme gælder for fordeling af de puljer til ydelse af tillæg, der i en række tilfælde er blevet afsat ved overenskomstfornyelserne, samt for genanvendelse af disse puljetillæg.

Ved pkt. 1 i protokollatet af 9. marts 1984 mellem finansministeriet og Ingeniørforbundet, jfr. pkt. I.A.3 i protokollatet af 16. januar 1984 med en række organisationer på akademikerområdet, blev det aftalt, at bl.a. spørgsmålet om proceduren omkring decentrale § 1, stk. 2-tillægsforhandlinger kunne drøftes i overenskomstperioden. De nævnte protokollater er udsendt med cirkulæreskrivelser af 13. marts 1984 (LP.nr. 055/84) og 20. januar 1984 (LP.nr. 007/84).

Finansministeriet og Ingeniørforbundet har i overensstemmelse hermed indgået aftale af 29. marts 1985 om decentralisering af aftaler om puljetillæg.

Aftalen åbner mulighed for, at indgåelsen af visse aftaler om fordeling af puljetillæg og genanvendelse af ledigblevne puljetillæg for så vidt angår overenskomstansatte akademi- og civilinge niører kan overlades til de enkelte ministerier m.v., fraktioner og tillidsrepræsentanter.

Aftalen berører ikke adgangen til at yde nye tillæg i tilfælde af nyansættelser eller til at yde nye eller forhøje bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige stillingsændringer, jfr. overenskomstens § 1, stk. 3. Sådanne tillæg afholdes uden for pulje, og aftaler herom indgås fortsat mellem finansministeriet og Ingeniørforbundet.

Finansministeriet og Ingeniørforbundet vil under de forhandlinger, som fortsat skal føres mellem overenskomstens parter, kunne bortse fra tillægsniveauer, der måtte være fremkommet som følge af decentrale aftaler.

2. Ifølge aftalens § 1 kan finansministeriet overlade indgåelsen af aftaler om fordeling af puljetillæg og genanvendelse af ledigblevne puljetillæg til de enkelte ministerier m.v.

Ifølge aftalens § 2 kan Ingeniørforbundet overlade indgåelsen af de nævnte aftaler til de enkelte fraktioner og tillidsrepræsentanter.

De berørte ninisterier m.v. kan overlade indgåelsen af disse aftaler til de enkelte styrelser, institutioner og virksomheder.

Af protokollatet fremgår, at finansministeriet og Ingeniørforbundet er enige om, at Ingeniørforbundet, i det omfang de berørte ministerier m.v. overlader indgåelsen af aftaler til de enkelte styrelser, institutioner og virksomheder, i videst muligt omfang vil overlade indgåelsen af aftaler til de enkelte fraktioner og tillidsrepræsentanter.

3. Det er forudsat, at begge parter tager de fornødne skridt med henblik på optagelse og tilrettelæggelse af de decentrale forhandlinger. I forbindelse hermed drøftes bl.a. spørgsmålet om, hvem der repræsenterer parterne under de decentrale forhandlinger. De decentrale forhandlinger søges afsluttet så hurtigt som muligt.

De aftaler, der i overensstemmelse med aftalen indgås decentralt, skal ikke godkendes af finansministeriet eller Ingeniørforbundet.

Fordeling af puljetillæg og genanvendelse af disse tillæg kan ikke kræves forhandlet direkte mellem overenskomstens parter i de tilfælde, hvor adgangen til at indgå aftaler herom er decentraliseret. Dette gælder også i tilfælde af uenighed under de decentrale forhandlinger om, hvem der skal have tillæg, og om størrelsen af et tillæg, som der i øvrigt er enighed om at yde.

Det afhænger af de decentrale forhandlinger, om der i tilfælde af uenighed af den nævnte karakter skal ske udbetaling af øvrige tillæg, eller om udbetalingen skal udsættes, indtil der er enighed om hele fordelingen.

Uenighed om forståelsen af overenskomsten og decentraliseringsaftalen behandles af finansministeriet og Ingeniørforbundet i overensstemmelse med reglerne i hovedaftalen af 9. november 1978, der er udsendt med cirkulære af 21. s.m.

Finansministeriet kan efter drøftelse med Ingeniørforbundet tilbagekalde ministeriernes adgang til at indgå aftaler. Tilsvarende kan Ingeniørforbundet efter drøftelse med finansministeriet tilbagekalde fraktionernes og tillidsrepræsentanternes adgang til at indgå aftaler.

4. Puljer, der afsættes ved overenskomstfornyelserne, fordeles efter aftalens § 3 med et samlet beløb til hvert af de ministerier m.v., der har fået overladt adgangen til at indgå aftaler. Denne fordeling foretages ved aftale mellem finansministeriet og Ingeniørforbundet.

Finansministeriet underretter de berørte ministerier m.v. om de beløb, der kan disponeres over, og om de tidspunkter, der kan disponeres fra.

Der er i aftalen ikke optaget bestemmelser om fordeling af ministeriets beløbsramme på departement, styrelser, institutioner og virksomheder. Eventuelle aftaler herom forudsættes indgået decentralt.

5. Oversigter over ledigblevne puljetillæg og tidspunktet for genanvendelse af disse tillæg tilvejebringes ifølge aftalens § 4 ved forhandling mellem finansministeriet og Ingeniørforbundet.

Aftalen mellem bl.a. finansministeriet og Ingeniørforbundet om genanvendelse (regenerering) af ledigblevne puljetillæg lyder sådan

»Fratræder en ansat, der under sin ansættelse oppebar tillæg i henhold til overenskomstens § 1, stk. 2, ydet af pulje ..... uden at der indgås aftale mellem overenskomstens parter om, at tillægget skal ydes til den, der nyansættes i stedet for den fratrådte, kan det aftales, at tillægget skal ydes til en anden ansat/andre ansatte inden for samme ministeriums ressort - så vidt muligt inden for samme styrelse - under forudsætning af, at den pågældende efter hidtidig praksis ville kunne opnå tillæg i forbindelse med fordelingen af en pulje.

Eventuel genanvendelse af sådanne tillæg forhandles mellem overenskomstens parter to gange årlig pr. 1. april og pr. 1. oktober.

Ordningen kan opsiges af enhver af parterne med 3 måneders varsel, hvorefter ordningen er bortfaldet.«

Fremgangsmåden ved fordeling af puljetillæg, der er blevet ledige til genanvendelse, har hidtil været den, at Ingeniørforbundet til finansministeriet har sendt oversigter over ledigblevne puljetillæg og tidspunktet for genanvendelse af disse. Finansministeriet har hørt ministerierne herover. På grundlag heraf har finansministeriet og Ingeniørforbundet dels forhandlet spørgsmålet om, hvilke tillæg der kunne anses for frigjort til genanvendelse og tidspunktet for genanvendelsen, dels aftalt fordelingen af tillæg til de enkelte ansatte.

I disse retningslinier sker der den ændring, at Ingeniørforbundet fremtidig sender oversigterne direkte til de berørte ministerier m.v., som gennemgår oversigten og sender den til finansministeriet med eventuelle bemærkninger. Finansministeriet og Ingeniørforbundet gennemgår herefter oversigterne.

Finansministeriet underretter efter gennemgangen de berørte ministerier m.v. om de beløb, der kan disponeres over, og om de tidspunkter, der kan disponeres fra.

I meddelelsen vil der være anført et beløb for hver styrelse m.v., idet puljetillæg som nævnt så vidt muligt skal genanvendes inden for samme styrelse. Det afgøres ved decentral forhandling, om der skal ske overførsel til andre styrelser m.v. inden for ministeriets område.

6. Ministerier m.v., fraktioner og tillidsrepræsentanter er bundet af de rammer, der følger af aftalens §§ 3 og 4. Dette gælder både med hensyn til de beløb, der kan disponeres over, og de tidspunkter, der kan disponeres fra.

7. Af praktiske grunde er det i aftalens § 5, stk. 1, fastsat, at der kun kan anvendes tillæg på 18.670 kr., 24.050 kr., 28.050 kr., 29.575 kr., 33.375 kr., 36.350 kr. og 40.150 kr. i årligt grundbeløb. Det er de »kendte« tillægsstørrelser, der normalt har været anvendt ved ydelse af ikke-pensionsgivende tillæg i aftaler mellem finansministeriet og Ingeniørforbundet. Grundbeløbene er i aftalen angivet i niveau april 1983, og de reguleres på samme måde som tillæg, der er aftalt mellem finansministeriet og Ingeniørforbundet.

Der kan decentralt indgås aftaler om ydelse af tillæg af de nævnte størrelser til ansatte, der ikke i forvejen oppebærer kvalifikationstillæg (nye tillæg). Endvidere kan bestående kvalifikationstillæg forhøjes til en af de nævnte størrelser. Dette gælder, uanset om det bestående tillæg er helt eller delvis ydet af pulje, og uanset om det bestående tillæg er et »kendt« tillæg.

Af formuleringen følger, at der ikke kan ydes nye pensionsgivende tillæg, at bestående ikke-pensionsgivende tillæg ikke kan forhøjes til tillæg på eller over den pensionsgivende grænse, samt at tillæg på eller over den pensionsgivende grænse ikke kan forhøjes. Der kan kun ydes eet tillæg til hver ansat.

Der kan kun indgås aftaler om ydelse af kvalifikationstillæg. Aftalen åbner således ikke mulighed for, at der indføres nye rådighedstillæg, vagtbetalingsordninger el.lign. eller sker forhøjelse af bestående ordninger.

8. Enkelte akademi- og civilingeniører har rådighedstillæg og

rådighedsforpligtelse, svarende til juristers og universitetsøkonomers. Til disse vil der ifølge aftalens § 5, stk. 2, kun kunne ydes tillæg på 8.585 kr. i årligt grundbeløb.

9. Det er en forudsætning for ydelse af puljetillæg eller for ydelse af tillæg ved genanvendelse af ledigblevne puljetillæg, at den pågældende er ansat i en stilling, som indtager den i overenskomstens § 1, stk. 2, nævnte særstilling i »arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende«.

Aftalen indeholder ikke nærmere regler for, hvornår denne forudsætning kan anses for opfyldt, ligesom der ikke er fastlagt kriterier for ydelsen af de enkelte tillægsstørrelser.

Det afhænger således af de decentrale forhandlinger, om der skal ydes tillæg og i givet fald størrelsen af tillægget. Uenighed om disse spørgsmål forudsættes som nævnt afklaret decentralt.

Den ansattes medlemskab eller ikke-medlemskab af faglige organisationer må ikke tillægges betydning ved fordelingen af tillæg.

10. Udgiften ved ydelse af puljetillæg og genanvendelse af ledigblevne puljetillæg beregnes som forskellen mellem det hidtidige tillægs og det nye tillægs grundbeløb. Udgiftsberegningen foretages i det grundbeløbsniveau, der er gældende på det tidspunkt, fra hvilket der kan disponeres over puljen. Ved fordelingen af den pulje, der er afsat til fordeling med virkning fra 1. april 1984, bruges således niveau april 1984. Den særlige lønregulering på O,23 pct. medregnes ikke.

Ved beregning af udgiften ved ydelse eller genanvendelse af puljetillæg til deltidsansatte tages der hensyn til beskæftigelsesgraden på tillæggets ikrafttrædelsesdato.

Ifølge overenskomstens § 4, stk. 2, ydes løn, herunder kvalifikationstillæg, ved ansættelse på deltid i forhold til den nedsatte tjenestetid. Ved forhøjelse eller nedsættelse af beskæftigelsesgraden forhøjes eller nedsættes det udbetalte beløb svarende til den ændrede beskæftigelsesgrad.

11. Finansministeriet og Ingeniørforbundet underrettes snarest muligt om indgåede aftaler. Meddelelsen skal indeholde oplysning om den ansattes navn, hidtidige tillæg, nye tillæg, ikrafttrædelsesdato, udgiftsberegning samt kortfattet begrundelse.

12. Samtidig med decentraliseringen ændres behandlingen af de sager om ydelse og genanvendelse af puljetillæg på de berørte ministeriers område, som fortsat skal forhandles og aftales mellem finansministeriet og Ingeniørforbundet. Det vil hovedsagelig være sager om ydelse af pensionsgivende tillæg.

Ingeniørforbundet sender fremtidig sine forslag til ydelse af sådanne tillæg direkte til de berørte ministerier m.v., som herefter sender forslagene til finansministeriet med eventuelle bemærkninger. Hvis ministeriet har forslag, som ikke er fremsat af Ingeniørforbundet, sendes disse samtidig til finansministeriet med en udførlig begrundelse. En samlet fortegnelse over forslagene med angivelse af den rækkefølge, som ministeriet ønsker disse fremmet i, bedes vedlagt.

Cirkulæreskrivelse 1985 6200 Historic

Cirkulæreskrivelse om decentralisering af aftaler om puljetillæg (* 1)

Det meddeles herved, at finansministeriet og Ingeniørforbundet har indgået vedlagte aftale af 29. marts 1985 om decentralisering af aftaler om puljetillæg med tilhørende protokollat og bemærkninger.

Ved aftalen åbnes der mulighed for, at finansministeriet og Ingeniørforbundet kan overlade indgåelsen af aftaler om fordeling af puljetillæg og genanvendelse af ledigblevne puljetillæg for så vidt angår akademi- og civilingeniører til de enkelte ministerier, fraktioner og tillidsrepræsentanter.

I ordningen deltager i første omgang arbejdsministeriet, DSB, energiministeriet, forsvarsministeriet, miljøministeriet, ministeriet for Grønland, ministeriet for offentlige arbejder og Post- og Telegrafvæsenet. Finansministeriet og Ingeniørforbundet kan aftale, at andre ministerier kan deltage i ordningen.

For ministerier, der ikke deltager i ordningen, indgås aftaler om fordeling af puljetillæg og genanvendelse af ledigblevne puljetillæg fortsat mellem finansministeriet og Ingeniørforbundet i overensstemmelse med de hidtidige regler.

P. M. V.

E. B.

C. E. Johansen

AFTALE

mellem

finansministeriet

og

Ingeniørforbundet

om

decentralisering af aftaler om puljetillæg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →