Vedr.:Skelsætningsforretning - dokumentation for, at der ikke er udtaget stævning, jf. udstykningslovens §§ 32 og 33.

Vedr.:Skelsætningsforretning - dokumentation for, at der ikke er udtaget stævning, jf. udstykningslovens §§ 32 og 33.

Man skal hermed henlede opmærksomheden på bestemmelserne om sagsanlæg i en skelsætningsforretning, hvor der ikke er opnået forlig om det afsatte skel.

Når der i § 32 i udstykningsloven tales om »vedkommende underret«, refereres til bestemmelserne om værneting i kapitel 22 i retsplejeloven (lovbkg. nr. 1 af 2-1-1980 med senere ændringer).

Som hovedregel gælder, at sagsanlæg skal ske ved den ret, i hvis kreds sagsøgte har bopæl. Visse sager vedrørende fast ejendom, herunder skelspørgsmål, kan dog anlægges ved den ret, under hvilken den pågældende ejendom er beliggende.

I relation til sagsanlæg i forbindelse med skelsætningsforretninger, betyder dette, at sagsanlæg ikke altid skal , men kan ske ved den ret, under hvilken de pågældende ejendomme er beliggende.

Ved en skelsætningsforretning, hvor der ikke er opnået forlig mellem parterne om skellets beliggenhed, skal det derfor undersøges, om der er anlagt sag ved

- den ret, i hvis kreds sagsøgte har bopæl, og

- den ret, hvorunder de berørte ejendomme er beliggende.

Ved sagens fremsendelse til matrikeldirektoratet skal den være bilagt attest fra dommerne i nævnte retskredse om, at der ikke er udtaget stævning. jf. udstykningslovens § 33.

Det bemærkes, at indtil ændringen af retsplejeloven i 1979 skulle sager af denne karakter altid anlægges ved den ret, under hvilken ejendommene var beliggende

E.b.

Anne Holst

fm.

Ingen