Byggestyrelsens vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager (Vejledningen vedrører såvel bygningsreglement 1982 som bygningsreglement for småhuse)

Kapitel III

Vejlove

11. Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975, som ændret ved lov nr. 197 af 3. maj 1978. Paragrafhenvisninger er baseret på lovforslag, som er til behanling i folketinget ved vejledningens udsendelse).

Byggemyndigheden skal påse, at bebyggelse ikke anbringes i strid med byggelinier med højdetillæg pålagt i medfør af §§ 34 og 35.

Hvis bebyggelsen må antages at komme i strid med en vejlinie, der er optaget på vejplan, men ikke sikret ved byggelinier, skal der indgives indberetning til vejbestyrelsen for den planlagte vej efter § 36.

Er der tale om ny bebyggelse af en ejendom beliggende på hjørnet mellem to veje (offentlige veje, private fællesveje), og der ikke allerede er etableret hjørneafskæring, skal det påses, at hjørneafskæring foretages efter § 39, eller at der er meddelt dispensation fra bestemmelsen efter § 42, stk. 2.

Byggemyndigheden skal inden udfærdigelse af byggetilladelse påse, at bestemmelserne i kapitel 6 om adgang til offentlige veje er overholdt.

Hvis byggeriet medfører opgravning på eller nær areal af offentlig vej, udgravning eller opfyldning nærmere end 3 m plus højdetillæg for sådan vej, eller i øvrigt forudsætter råden over vejareal, kræves vejbestyrelsens og politiets samtykke efter §§ 101 og 102. Ved offentlige veje må faste genstande, skilte eller lignende efter § 103 ikke uden vejbestyrelsens og politiets tilladelse anbringes over vejareal. Dog kan visse bygningsdele, der er hævet mere end 2,8 m over fortov, indtil 1 m fra kørebanekant eller cykelsti, etableres. Nybygning eller ændring af tankanlæg kræver efter § 104 vejbestyrelsens og politiets godkendelse. Tilladelse skal indhendtes, såfremt den pågældende ejendom grænser til vejen eller er placeret i en afstand af 100 m, i byområder dog kun 50 m fra vejen.

12. Lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. november 1975, som ændret ved lov nr. 197 af 3. maj 1978. Paragrafhenvisninger er baseret på lovforslag, som er til behandling i folketinget ved vejledningens udsendelse).

A. Områder omfattet af lovens afsnit I, II og IV (dvs. områder, der ikke er byzone og ikke omfattet af beslutning efter § 13, stk. 2).

Skal byggeriet betjenes af en ny privat fællesvej eller vej, der (uden godkendelse) er udlagt til brug for landbrug, skovbrug eller fiskeri, skal vejudlæg inden byggetilladelse være godkendt af vejmyndigheden efter § 14.

B. Områder omfattet af lovens afsnit I, III og IV (dvs. byzone samt områder omfattet af beslutning efter § 13, stk. 2).

Byggemyndigheden skal påse, at byggeriet ikke opføres på areal, der er udlagt som privat fællesvej eller omfattet af højdetillæg for sådan, jfr. § 35, stk. 1 og 2.

Når byggeriet skal betjenes af en ny privat fællesvej, må byggetilladelse ikke udstedes, før vejudlæg og anlæg er godkendt af vejmyndigheden, jfr. § 41. De foran omtalte bestemmelser i kapitel 6 og §§ 101, 103 og 104 i lov om offentlige veje finder også anvendelse på private fællesveje i byområder, jfr. §§ 46, 48 og 49, stk. 3.

Kapitel II

Miljølove

8. Lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982, som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984).

Miljøbeskyttelsesloven og de i medfør heraf fastsatte regler bestemmer i en række tilfælde, at en forurenende virksomhed eller aktivitet ikke må anlægges eller påbegyndes, før tilladelse eller godkendelse hertil er meddelt, jfr. f.eks. § 18 om spildevandsudledning og § 35 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Tilladelser eller godkendelse meddeles i almindelighed af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

I følge § 72, stk. 3, må bygge- og anlægsarbejder, der forudsættes udført for at udnytte en godkendelse eller tilladelse efter loven eller de i medfør heraf fastsatte regler, først påbegyndes efter udløbet af klagefristen på 4 uger. Hvis en godkendelse eller tilladelse påklages indenfor denne frist, må bygge- og anlægsarbejder dog ikke påbegyndes, før klagemyndighedens (normalt miljøstyrelsens) afgørelse foreligger, medmindre denne efter klagefristens udløb meddeler tilladelse hertil, jfr. § 72, stk. 4. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, skal i givet fald straks underrette afgørelsens adressat om, at afgørelsen er påklaget.

En byggetilladelse må ikke meddeles, før bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes i overensstemmelse med disse bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. Som nævnt er der mulighed for at få dispensation fra det generelle forbud i miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3, og indledningen indeholder oplysninger om miljøstyrelsens praksis på området.

Med hensyn til småhusreglementet henvises særligt til bekendtgørelse nr. 173 af 29. marts 1974 om etablering af nedgravede samletanke for husspildevand, bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v. (med senere ændringer) og bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980 om afledning af spildevand til jorden. De tilladelser efter bekendtgørelserne, som vedrører småhuse m.v., vil i praksis være omfattet af bekendtgørelse nr. 505 af 10. oktober 1978 om undtagelser fra forbudet mod påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3.

Opmærksomheden henledes også på, at bekendtgørelse nr. 505 af 10. oktober 1978 om undtagelser fra forbudet mod påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3,indeholder generelle undtagelser fra forbudet imod bygge- og anlægsarbejderes påbegyndelse.

Lovens § 72, stk. 3, finder i øvrigt ikke anvendelse, når kommunalbestyrelsen kan træffe den endelige afgørelse, jfr. eksempelvis kapitel 14.5 i bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 af reglement om miljøbeskyttelse. 9. Lov om vandforsyning (lov nr. 299 af 8. juni 1978, som ændret ved lov nr. 303 af 9. juni 1982 og lov nr. 250 af 23. maj 1984).

Lovens § 78, stk. 3 og 4, indeholder bestemmelser, der svarer til miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3 og 4.

En byggetilladelse må ikke meddeles, før bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes i overensstemmelse med disse bestemmelser i vandforsyningsloven.

Opmærksomheden henledes dog på, at der i følgende bestemmelser er fastsat generelle undtagelser fra forbudet imod bygge- og anlægsarbejders påbegyndelse

1) § 39, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980 om vandindvinding og vandforsyning, som ændret ved § 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 657 af 28. oktober 1983, og

2) § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1980 om udførelse af boringer efter grundvand.

10. Lov om arbejdsmiljø (lov nr. 681 af 23. december 1975).

Der henvises til § 42 om arbejdsstedets indretning sammenholdt med arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 8. august 1983 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden.

Der henvises til publikation nr. 25 af 1969 »Projektering af erhvervsbyggeri Vejledning om arbejdstilsynets regler og praksis«. Endvidere henvises til arbejdstilsynets »Blå liste om arbejdsmiljø«, der er en fortegnelse over tilsynets samlede udgivelser.

Kapitel IV

Boliglove

13. Lov om sanering (lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983).

Opmærksomheden henledes på, at saneringsloven er ophævet med virkning fra 31. december 1984, men at den fortsat gælder for saneringsplaner, som er vedtaget af et byfornyelsesselskab eller en kommune inden denne dato.

Efter § 13, stk. 2, er en godkendt saneringsplan bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Efter § 16, stk. 4, må arealer, som inden en saneringsplans godkendelse er overtaget af kommunalbestyrelsen i medfør af § 16 med henblik på nedrivning af bebyggelse, ikke bebygges, før der er godkendt en saneringsplan, som omfatter ejendommen.

Efter § 17 kan kommunalbestyrelsen nedlægge midlertidigt forbud mod, at en ejendom, som er omfattet af en saneringsplan, bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, som vil være i strid med planen eller vanskeliggøre dens gennemførelse. Forbuddet kan nedlægges i indtil 2 år, og boligministeren kan i særlige tilfælde tillade forlængelse af forbuddet med yderligere 1 år.

14. Lov om byfornyelse (lovbekendtgørelse nr. 384 af 4. august 1983).

Efter § 12, stk. 1, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold, som er i strid med en offentlig bekendtgjort byfornyelsesbeslutning, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil.

Inden byfornyelsesbeslutningen bliver bekendtgjort, kan kommunalbestyrelsen efter § 12, stk. 3, nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en byfornyelsesbeslutning. Forbuddet kan nedlægges i indtil 2 år og kan i særlige tilfælde forlænges i yderligere 1 år med byfornyelsesnævnets tilladelse.

I følge § 33, stk. 3, finder § 12 tilsvarende anvendelse for boligforbedringsbeslutninger.

Efter §§ 19, stk. 5, og 20, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens påbud til ejeren om at gennemføre forbedringsarbejder kun omfatte de foranstaltninger, der er nævnt i § 19, stk. 5, såfremt 1) et flertal af lejerne har gjort indsigelse imod ejerens projekt, eller

2) ejeren ikke efterkommer kommunalbestyrelsens opfordring til at fremkomme med et projekt.

Efter § 28 er et vedtaget gennemførelsesprojekt bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen fra det tidspunkt, de pågældende har fået meddelelse om vedtagelsen, uden hensyn til hvornår retten er stiftet.

15. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (lovbekendtgørelse nr. 376 af 11. juli 1984).

Hvis huslejenævnet har benyttet sig af sin adgang efter § 25, stk 3, til at udsætte et forbedringsarbejde, må der ikke udstedes byggetilladelse til forbedringsarbejdet, så længe udsættelsen er gældende.

Inden der udstedes byggetilladelse, skal det endvidere påses, at reglerne i §§ 46 og 52 om samtykke til nedlæggelse af en bolig er overholdt.

Kapitel I

Love om fysisk planlægning og fredning

1. Lov om kommuneplanlægning (lovbekendtgørelse nr. 687 af 28. december 1984).

Opmærksomheden henledes på § 13 om kommunalbestyrelsens pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse.

Bestemmelsen i § 16, stk. 3, om lokalplanpligt ved større bygge eller anlægsarbejder, skal påses overholdt, således at byggetilladelse til et større bygge- og anlægsarbejde ikke kan meddeles, før lokalplanen er endeligt vedtaget eller godkendt, jfr. dog § 22, stk. 2.

Efter bestemmelsen i § 17 kan kommunalbestyrelsen nedlægge et midlertidigt forbud mod dispositioner, der vil kunne hindres ved en lokalplan. Det fremgår af emnekataloget i § 18, om den pågældende disposition kan behandles i en lokalplan. § 17-forbudets gyldighedsperiode er begrænset til højst 1 år.

Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i § 22 om, at ejendomme, der er omfattet af et offentliggjort forslag til lokalplan, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.

Efter bestemmelsen i § 31 må der - når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan - ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanes bestemmelser, medmindre en dispensation meddeles efter reglerne i § 47.

Kommunalbestyrelsen har efter § 37 en beføjelse til - ved påbud eller forbud - at forlange en privat servitut overholdt, såfremt servitutten omhandler forhold, hvorom der kan optages bestemmelse i en lokalplan, jfr. § 18.

Bestemmelsen i § 42 fastsætter den største tilladelige bebyggelsesprocent for en ejendom, hvis ikke andet er bestemt i en lokalplan m.v., eller der meddeles dispensation efter reglerne i § 47. Bestemmelsen omfatter såvel nybyggeri som om- og tilbygning.

Bestemmelsen i § 43 fastlægger den bygningshøjde - det vandrette højdegrænseplan - der skal overholdes, hvis ikke andet er bestemt i en lokalplan m.v., eller der meddeles dispensation efter reglerne i § 47.

Bestemmelserne i §§ 42 og 43 er suppleret i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 15. december 1976 om supplerende regler i medfør af lov om kommuneplanlægning og i miljøministeriets cirkulære nr. 39 af 11. februar 1977 (opsamlingscirkulæret). Bestemmelserne om dispensation efter kommuneplanlovens § 47, stk. 2, er fastsat i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 573 af 26. november 1976 om dispensation fra regler i kommuneplanloven.

Hvor byggetilladelse er påkrævet, vil kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i § 44, stk. 1, med henblik på at opnå en god helhedsvirkning kunne stille krav til bebyggelsens ydre udformning eller helt afslå at meddele byggetilladelse. Opmærksomheden henledes på, at der ved lovforslagets behandling i folketingsudvalget blev lagt stor vægt på, at udtrykket »en god helhedsvirkning« ikke fører til en unødig ensartethed i bebyggelsen.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter § 44, stk. 2, modsætte sig skiltning, lysinstallationer o.l., der er til ulempe eller virker skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsens beføjelser efter § 44, stk. 2, er ikke begrænset til tilfælde, hvor byggetilladelse er påkrævet.

Bestemmelserne i § 44, stk. 1 og 2, kan være af betydning ved administrationen af en bevaringsplanlægning. Bestemmelserne er nærmere omtalt i planstyrelsens Vejledning i kommuneplanlægning nr. 4, Bevarende lokalplaner, side 12.

Efter bestemmelsen i § 45 kan kommunalbestyrelsen ved forbud eller påbud modsætte sig opførelse af miljøforringende erhvervsbebyggelse m.v., i et område med boligbebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan på samme måde modsætte sig opførelse af boligbebyggelse m.v., i et område med erhvervsbebyggelse. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, når det pågældende område er omfattet er bestemmelser om bebyggelsens anvendelse i en lokalplan eller en byplanvedtægt. Mulighederne for at anvende § 45 er også begrænset på andre måder, se nærmere herom i miljøministeriets cirkulære nr. 39 af 11. februar 1977 (opsamlingscirkulæret).

I § 59 er angivet, i hvilken udstrækning byplanvedtæter, byggeområdebestemmelser m.v. efter den hidtige bygge- og byplanlovgivning fortsat er gældende og således har betydning for sagsbehandlingen. Der henvises til miljøministeriets cirkulære nr. 238 af 14. december 1976 om ikrafttrædelses- og overgangsregler i medfør af kommuneplanloven m.v., pkt. I, 3-8.

2. Lov om by- og landzoner (lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. december 1984).

Bestemmelserne i §§ 7 og 8 om opførelse af anden bebyggelse end den, der er erhvervsmæssig nødvendig for landbrug m.v., skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før en tilladelse efter zoneloven kan udnyttes, jfr. § 11, stk. 4. Der henvises til miljøministeriets cirkulære af 29. juni 1984 om lov om by- og landzoner. 3. Lov om sommerhuse og campering m.v. (lovbekendtgørelse nr. 689 af 28. december 1984).

Bestemmelserne i §§ 7 og 7a om opførelse af mere end een beboelsesbygning på en ejendom i sommerhusområder og om helårsbeboelse i sommerhusområder skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før en tilladelse efter sommerhusloven kan udnyttes, jfr. § 7c, stk. 8. Der henvises til miljøministeriets cirkulære af 1. juli 1983 om ændringer i lov om sommerhuse og campering m.v.

4. Lov om naturfredning (lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984).

Efter bestemmelsen i § 11 kan fredningsstyrelsen eller amtsrådene/hovedstadsrådet nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning. § 11-forbudets gyldighedsperiode er begrænset i højst 1 år.

Efter bestemmelsen i § 16 må der - når fredningsnævnet har bekendtgjort, at en fredningssag er rejst - ikke foretages noget, som strider imod de foreslåede fredningsbestemmelser.

Fredningsnævnet kan ifølge § 16, stk. 2 efter ansøgning meddele dispensation.

Efter § 22 skal fredningsbestemmelser, jfr. § 18, når der er foretaget bekendtgørelse af fredningsnævnets afgørelse, overholdes af alle og enhver. Dispensation fra fredningsbestemmelser kan meddeles efter reglerne i § 34.

Opmærksomheden henledes på det i § 38 anførte om kommunalbestyrelsernes pligt til at virke for fredningsplanens gennemførelse ved udøvelse af beføjelser efter naturfredningsloven.

Endvidere angiver fredningsplanen retningslinier for kommunalbestyrelsens varetagelse af fredningshensyn ved udøvelse af beføjelser efter anden lovgivning.

Efter § 42 skal offentlige anlæg uden for byer og bymæssige bebyggelser placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til landskabsbilledet og de øvrige naturfredningsmæssige værdier.

I medfør af § 42 er det bl.a. i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 1. december 1978 om godkendelse af elanlæg, der agtes placeret udenfor byer og bymæssig bebyggelse, bestemt, at primære højspændingsanlæg (ca. 50 kv og derover) skal godkendes af fredningsstyrelsen, og at lavspændingsanlæg og sekundære højspændingsanlæg (ca. 6-20 kv) skal godkendes af amtsrådet/hovedstadsrådet. Tilsvarende gælder for anlæg af offentlige veje, jfr. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 612 af 1. december 1978.

Bestemmelserne i naturfredningslovens § 43-43b foreskriver en generel beskyttelse af de fleste vandløb, søer, moser, heder,strandenge og strandsumpe.

Som hovedregel gælder, at ændringer i den hidtidige tilstand, herunder bebyggelse, af disse naturtyper kræver tilladelse fra amtsrådet/hovedstadsrådet.

Bestemmelsen i naturfredningslovens § 43 om vandløb, søer og moser er nærmere behandlet i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 521 af 2. november 1983 om godkendelse m.v. efter naturfredningsloven §§ 43 og 45 af anlæg i forbindelse med visse vådområder og miljøministeriets cirkulære nr. 222 af 1. december 1978 om anlæg m.v. i forbindelse med visse vådområder.

De senere ikrafttrådte bestemmelser om visse mindre søer i naturfredningslovens § 43 samt bestemmelserne om heder, strandenge og strandsumpe i § 43 a og § 43b er nærmere behandlet i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 40 af 9. februar 1984 om tilladelse m.v. efter naturfredningslovens kapitel VI til ændringer af heder, strandenge og strandsumpe, samt miljøministeriets cirkulære af 27. marts 1984 om naturfredningslovens § 43, stk. 4 (visse søer), § 43a (heder) og § 43b (strandenge og strandsumpe).

Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at heder, strandenge og strandsumpe, der den 1. januar 1984 er beliggende i byzone eller sommerhusområde, i et nærmere angivet omfang er undtaget fra tilladelsesordningen. Endvidere er i cirkulærets punkt 7.3. anført, at bebyggelse på heder, strandenge og strandsumpe, som opføres i tilknytning til eller i nærheden af eksisterende bygninger, normalt kan ske uden tilladelse.

Efter bestemmelserne i § 46 må der ikke uden dispensation fra fredningsnævnet placeres bygninger eller campingvogne, foretages terrænændringer, beplantninger m.v. på strandbredder og inden for en afstand af 100 meter fra strandbredder, beregnet fra grænsen for sammenhængende landvegetation.

Efter bestemmelserne i § 47 må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger eller campingvogne m.v. inden for er afstand af 300 meter fra offentlige sove samt private skove på 20 ha eller derover. Byggelinien efter § 47 regulerer kun byggeri m.v. og ikke terrænændringer, beplantning m.v.

Efter bestemmelserne i § 47a må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger eller campingvogne, foretages terrænændringer og beplantninger m.v. inden for en afstand af 150 meter fra søer med en vandoverflade på mindst 3 ha og fra offentlige vandløb med en bundbredde på mindst 2 meter.

Efter bestemmelsen i § 47b må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger med en højde, der overstiger 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra de i det åbne land beliggende kirker.

Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen kan ansøge fredningsstyrelsen om hel eller delvis ophævelse af bygge- og beskyttelseslinierne i § 46, § 47 og § 47a, når dette sker på grundlag af en detailplanlægning. Efter fredningsstyrelsens praksis vil en sådan detailplanlægning normalt være lokalplaner. Der henvises til ministeriets cirkulære af 9. november 1979.

Naturfredningslovens § 48 indebærer et forbud mod beskadigelse af jordfaste fortidsminder, der enten er synlige i terrænnet, eller hvorom der er foretaget tinglysning. Arealet, hvor sådanne fortidsminder ligger, må ikke deles ved udstykning, omdeling eller skelforandring. Dispensation fra bestemmelsen kan kun opnås, hvis både fredningsstyrelsen og fredningsnævnet bevilger den.

Naturfredningslovens § 53 fastlægger en beskyttelseszone på 100 meter omkring de jordfaste fortidsminder, som er omfattet af naturfredningslovens § 48, bortset fra kors, milepæle og lignende. Inden for 100 meter zonen kræver alle ændringer, som kan virke skæmmende på fortidsmindet, dispensation hos fredningsnævnet.

Efter bestemmelserne i § 57 må reklamer og propagandaskilte ikke anbringes i fri luft uden for byer og bymæssige bebyggelser. Der er tale om en forbudsbestemmelse, hvorfra der kun gælder de direkte i § 57 nævnte undtagelser, ligesom fredningsnævnet kun kan meddele tilladelse i de i § 57, stk. 3 og stk. 6, beskrevne tilfælde.

5. Lov om bygningsfredning (lovbekendtgørelse nr. 359 af 18. juli 1983, som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984).

Der henvises endvidere til fredningsstyrelsens cirkulære om bygningsfredningslovens bestemmelser om tilladelse til bygningsarbejder og til nedrivning vedrørende fredede bygninger, cirkulæreskrivelse af 11. december 1979.

Efter bestemmelsen i bygningsfredningslovens § 1 har loven til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi.

Lovens bestemmelser om bygninger gælder efter § 2 også bygningsværker, bygningsdele, skulpturer, mindemærker, springvand og lignende, og en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, brolægning, fortove, haver og parkanlæg, når de udgør en del af den samlede beskyttelsesmæssige helhed.

For de bevaringsværdige huse er »værne«-bestræbelserne indpasset i den fysiske planlægning, først og fremmest gennem kommuneplanloven, men også som led i de generelle foranstaltninger med henblik på by- og boligforbedringer. Bevaring af den ældre bebyggelse og de kultur- og miljøværdier, der knytter sig hertil, er bl.a. en af de interesser, der skal afvejes som led i kommuneplanlægningen.

Rådgivning og vejledning til ejere og brugere af bevaringsværdig bebyggelse har en umiddelbar og væsentlig betydning for bygningens rette vedligeholdelse.

Statens Bygningsfredningsfonds virksomhed efter § 17, jfr. nedenfor, kan også omfatte bevaringsværdige bygninger.

Efter bestemmelsen i bygningsfredningslovens § 25 yder miljøministeriet, fredningsstyrelsen faglig rådgivning og anden bistand til bl.a. kommunalbestyrelsen i spørgsmål vedrørende bygningsbevaring. Herunder bistår fredningsstyrelsen kommunalbestyrelsen med vejledning og informationsvirksomhed om bygningsbevaringsspørgsmål overfor ejere og brugere.

For de fredede bygninger er »værne«-bestræbelserne direkte fastlagt i bygningsfredningsloven.

Efter bestemmelsen i § 3 kan bygninger, der er af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og over 100 år gamle, fredes. Endvidere kan bygninger, uanset deres alder, fredes, når de er af særlig fremragende værdi, eller der er andre særlige grunde til at ønske dem sikrede for eftertiden.

Bygningsfredning gennemføres af miljøministeren, fredningsstyrelsen. Alle, herunder kommunalbestyrelsen, kan foreslå en bygning fredet.

Bygninger eller bygningsdele, der er opført før år 1536, altså den middelalderlige arkitektur, har en særlig status, idet de som landets ældste bygninger på grund af deres alder og sjældenhed er automatisk fredede.

Efterbestemmelsen i § 6, stk. 3, må der - når fredningsstyrelsen har underrettet om en påtænkt fredning - ikke foretages noget, der strider imod den påtænkte fredning.

Efter § 9 har ejeren eller brugeren af en fredet bygning pligt til at holde bygningen i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag.

Bestemmelsen i § 10 om tilladelse fra miljøministeriet, fredningsstyrelsen til ud- og indvendige istandsættelses- og bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før fredningsstyrelsens tilladelse foreligger. Det gælder dog kun i det omfang, arbejdet kræver byggetilladelse efter byggeloven.

Såfremt der ikke inden tre måneder af miljøministeriet, fredningsstyrelsen er taget stilling til en ansøgning om tilladelse efter § 10, stk. 1, kan de arbejder, der er omfattet af ansøgningen iværksættes.

Til almindelig vedligeholdelse af en fredet bygning regnes f.eks. udskiftning af enkelte tagsten og understrygning af taget, kalkning og maling, både udvendig og indvendig, såfremt der anvendes samme materialer og samme farver, som bygningen har i forvejen.

Til bygningsarbejder, der går ud over denne almindelige vedligeholdelse, og som derfor altid vil kræve fredningsstyrelsens tilladelse, hører f.eks. arbejder, som ændrer en bygnings karakter som f.eks. omlægning af tag eller pudsning af en facade, der har stået i blank mur.

Som bygningsarbejder, der kræver tilladelse fra fredningsstyrelsen, betragtes også arbejder i forbindelse med brandsikring, isolerings- og andre energibesparende foranstaltninger samt istandsættelse og genopbygning af en fredet bygning, der er blevet storm- eller brandskadet.

Efter § 11 skal der indhentes tilladelse fra miljøministeriet, fredningsstyrelsen, til nedrivning af en fredet bygning.

Tilladelse kan først gives, efter at Det særlige Bygningssyn, der er et sagkyndigt, rådgivende organ for fredningsstyrelsen, har fået forelagt ansøgningen herom og herefter ikke har udtalt sig imod nedrivningen, jfr. bygningsfredningslovens § 23, stk. 2.

Til vurdering af ansøgningen kan kræves oplysninger om formålet med nedrivningen, og om den fremtidige anvendelse af ejendommen. Behandlingen af en ansøgning kan afslås, hvis de tilladelser, der er nødvendige i henhold til anden lovgivning, ikke foreligger, jfr. § 11, stk. 2.

Bestemmelserne i § 11 (ved totalnedrivning) eller § 10 (ved delvise nedrivninger) skal således påses overholdt, således at nedrivning af en fredet bygning - uanset om dette kræver en tilladelse fra kommunalbestyrelsen eller alene skal anmeldes til kommunalbestyrelsen - ikke må gennemføres, før der foreligger en tilladelse fra fredningsstyrelsen.

I lighed med kommuneplanlovens bestemmelser er der under visse forudsætninger en overtagelsespligt for det offentlige, såfremt en nedrivningsansøgning afslås.

For at lette de forpligtigelser, der påhviler en ejer til at opretholde den fredede bygning, yder fredningsstyrelsen rådgivning og vedledning (generelt og konkret) i forbindelse med løsning af de istandsættelsesopgaver, der vedrører de fredede bygninger.

Efter § 14 skal ejeren ved brandskade eller anden væsentlig skade på fredet ejendom søge om tilladelse til istandsættelse af bygningen efter § 10.

I henhold til § 16 og § 17 er der endvidere mulighed for at opnå økonomisk støtte i form af tilskud fra fredningsstyrelsen (§ 16) eller lån fra Statens Bygningsfredningsfond (§ 17) til gennemførelse af istandsættelsesarbejder på de fredede bygninger.

Efter § 27 kræver opdeling af en fredet bygning i ejerlejligheder fredningsstyrelsens samtykke.

Efter § 29 bortfalder tilladelser, såfremt de ikke er udnyttet inden 5 år.

6. Lov om skove (lovbekendtgørelse nr. 231 af 4. maj 1979 som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984).

Bestemmelsen i § 6 om, at fredskovsareal skal holdes bevokset med skovtræer, og bestemmelsen i § 11 om hugst til salg i de første 10 år efter køb af såvel fredskov som ikke-fredskov er til hinder for anden bebyggelse end den, der er erhvervsmæssigt nødvendig for skovens drift. Bestemmelserne, der omfatter både nybyggeri og om og tilbygning, skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, med mindre der af skovmyndighederne er givet tilladelse til byggeriet. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i miljøministeriets cirkulære af 29. juni 1984 om lov om by- og landzoner.

7. Lov om sandflugtens bekæmpelse (lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982, som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984).

Bestemmelsen i § 5 om, at der på sandflugtsfredede arealer ikke må opføres bygninger eller anbringes andre indretninger, der er bestemt til beboelse, udsalgssted eller lignende, skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, med mindre der af klitmyndighederne er givet tilladelse. Bestemmelsen omfatter både nybyggeri og om- og tilbygning.

Kapitel V

Andre love

16. Lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger (lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984).

Bestemmelsen i ændringslovens § 1.1 om sikringsrumspligt ved nybyggeri skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før spørgsmålet om indretning af sikringsrum er blevet afklaret.

Ifølge bestemmelsen i § 9, stk. 1 i loven, skal et sikringsrum kunne optage det normalt største antal personer i nybygningen. Nærmere regler for sikringsrummets størrelse er angivet i § 2 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 650 af 19. december 1984 om sikringsrum.

Ifølge § 9, stk. 3, i loven kan indenrigsministeren helt eller delvis fritage nybygninger til teatre, restauranter, mødelokaler o.lign. for sikringsrumspligten, mod at der træffes andre egnede beskyttelsesforantaltninger.

Bestemmelsen i § 17 i loven om pligt til ved nybyggeri med sikringsrum at etablere murgennembrydning ind til nabobygningens kælder skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før dette spørgsmål er blevet afklaret.

Efter bestemmelsen i § 22 i loven påhviler tilsynet med lovens gennemførelse kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed.

Ifølge bestemmelsen i § 23 i loven kan Indenrigsministeriet i særlige tilfælde dispensere fra lovens bestemmelser.

Denne dispensationsbemyndigelse er ifølge Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 352 af 11. oktober 1966 tillagt Civilforsvarsstyrelsen med ministeriet som ankeinstans.

Bekendtgørelse nr. 650 af 19. december 1984 om sikringsrum indeholder de tekniske bestemmelser for sikringsrum og murgennembrydninger.

Bestemmelsen i § 2 i bekendtgørelsen angiver detaljerede bestemmelser for antallet af pladser i sikringsrum for forskellige anvendelser af bygninger.

Bestemmelsen i § 2, stk. 6, tillader, at antallet af pladser i sikringsrum til erhvervsbygninger og etablissementer kan reduceres med 13 pct. af hensyn til personfravær under beredskab.

Bestemmelsen i § 7, stk. 5, fastlægger særlige regler for etableringen af ekstra åbninger i et sikringsrums omgivende vægge udover åbninger til adgangsdør og nødudgange.

Bestemmelserne om murgennembrydningernes udførelse er indeholdt i §§ 15, 16, 17 og 18. § 18 fastsætter, at ejeren af en bestående bygning kan får sin del af udgifterne til murgennembrydningen refunderet af Civilforsvarsstyrelsen.

17. Lov om varmeforsyning (lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983).

Opmærksomheden henledes på § 13 i varmeforsyningsloven, som pålægger kommunalbestyrelserne pligt til at virke for godkendte varmeforsyningsplaners gennemførelse.

I henhold til lovens § 18 kan kommunalbestyrelsen - under forudsætning af et godkendt kollektivt varmeforsyningsprojekt - ved udstedelse af byggetilladelse pålægge ny bebyggelse tilslutningspligt til et kollektivt anlæg (tilslutningen skal ske ved ibrugtagningen).

Hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, kan kommunalbestyrelsen efter § 21 bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i ny bebyggelse inden for et geografisk afgrænset område.

Udover opførelse af nye bygninger omfatter udtrykket »ny bebyggelse« i lovens § 18 og 21 også moderniseringer af særligt omfattende karakter eller ombygning, som medfører etablering af et nyt opvarmningssystem.

18. Brandloven (lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983).

§ 16, stk. 3, indeholdt tidligere en hjemmel til i bygningsreglementet at bestemme, at kommunalbestyrelsen ikke måtte meddele byggetilladelse og tilladelse til at tage i brug, førend kommunalbestyrelsen havde konstateret, at det ansøgte kunne godkendes i henhold til anden lovgivning, som blev administreret af kommunalbestyrelsen. Det kunne endvidere fastsættes, at kommunalbestyrelsen kunne udsætte behandlingen af en ansøgning om sådan tilladelse, indtil forskrifter i anden lovgivning, som ikke blev administeret af kommunalbestyrelsen, var opfyldt. Denne hjemmel blev udnyttet i bygningsreglementets kapitel 1.3, hvortil knyttedes et bilag 2 indeholdende en fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling. I det omfang denne anden lovgivning ikke blev administreret af kommunalbestyrelsen, havde kommunalbestyrelsen kun pligt til at holde en byggetilladelse tilbage, hvis pligten var foreskrevet i den pågældende lov.

I betænkning nr. 981 om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen blev det imidlertid påpeget, at denne begrænsning kunne bidrage til at svække håndhævelsen af den øvrige lovgivning. Som udgangspunkt bærer den byggende selv ansvaret for, at lovgivningen som helhed overholdes, og at alle nødvendige tilladelser til byggeriet foreligger. Udstedelsen af byggetilladelsen medfører imidlertid ofte i praksis, at vedkommende anden myndighed må foretage en efterfølgende lovliggørelse ved at give den fornødne tilladelse. Retspraksis har også vist, at kommunens byggetilladelse tillægges en undskyldende virkning, så den begåede lovovertrædelse ikke bliver sanktioneret, eller at sanktionen i hvert fald reduceres. Ofte rejser anklagemyndigheden ikke tiltale, når byggetilladelse er meddelt.

Lovændringen medfører, at kommunalbestyrelsen har pligt til at påse overholdelse af den anden lovgivning, som har væsentlig betydning for byggeriet. Dette gælder, uanset om lovene administreres af kommunalbestyrelsen eller af andre myndigheder. Af forarbejderne til lovændringen fremgår, at kommunens pligt til at forhindre byggeriets start kun bør gælde, når en afgørelse efter anden lovgivning kan føre til, at byggeriet slet ikke kan opføres det ansøgte sted eller til betydelige ændringer af projektet. I disse tilfælde vil det også være i den byggendes egen interesse, at byggeriet ikke bliver indledt, før de placeringsmæssige forhold er afklaret.

Efter ændringen omfatter bestemmelsen i § 16, stk. 3, ikke længere ibrugtagningstilladelse efter § 16, stk. 2. Pligten til at påse anden lovgivning overholdt vedrører herefter alene udstedelse af byggetilladelse samt anmeldelse af byggearbejder efter bygningsreglementet 1982, kap. 1.3 og kap. 13.9.5 samt bygningsreglement for småhuse, afsnit 1.5.1 og 1.10.1.

Om deltilladelser

Opmærksomheden henledes på, at der i byggelovens § 16, stk. 1, 3. pkt., er indført hjemmel for kommunerne til at opdele en byggetilladelse i deltilladelser. Dette gør det muligt at begrænse en byggetilladelse, så den ikke omfatter det ansøgte byggeri i dets helhed. Det har været hensigten bag lovændringen at opnå en smidig byggesagsbehandling til gavn for borgerne.

En tilladelse til at udføre støbearbejdet ved et nybyggeri vil eksempelvis være en (del) byggetilladelse. Efter de tidligere regler kunne en sådan deltilladelse ikke udstedes, før der forelå nødvendig tilladelse eller godkendelse af det ansøgte byggearbejde i dets helhed. Men efter lovændringen kan kommunen udstede en deltilladelse til støbearbejdet, når det er afklaret, at der efter lovgivningen intet er til hinder for, at byggeriet kan placeres det ansøgte sted og med det ansøgte fundament, selv om kommunen ikke har taget stilling til enkeltheder i projektet. Deltilladelsen kommer altså kun til at omfatte den del af projektet, som vil kunne udføres uden at være i strid med byggelovgivningen og anden lovgivning. Efterhånden som enkelthederne i byggeprojektet afklares i forhold til lovgivningen, kan der herefter udstedes de(n) øvrige fornødne deltilladelse(r).

På miljøbeskyttelsesområdet gælder den regel, at miljøstyrelsen (helt eller delvis) kan dispensere fra det generelle forbud mod igangsætning af bygge- og anlægsarbejder, som er fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3. Hvis der indgives klage over en godkendelse eller tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, f.eks. en godkendelse efter kapitel 5, bør kommunalbestyrelsen gøre ansøgeren opmærksom på dispensationsmuligheden.

Ifølge miljøstyrelsens praksis meddeles dispensationer i almindelighed, når en virksomhed eller en virksomhedsudvidelse umiddelbart kan etableres i overensstemmelse med gældende, planlægningsmæssige bestemmelser, og miljøstyrelsen i øvrigt skønner, at forureningen fra virksomheden ved hjælp af vilkår i godkendelsen kan begrænses på en sådan måde, at der ikke opstår væsentlige gener for omgivelserne.

Når miljøstyrelsen helt eller delvis har givet dispensation, kan kommunalbestyrelsen meddele byggetilladelse henholdsvis delbyggetilladelse. Til orientering kan det oplyses, at miljøstyrelsen for tiden overvejer, hvorledes der i videre omfang kan åbnes mulighed for anvendelse af delbyggetilladelser på miljøbeskyttelsesområdet.

§ 27 fastsætter bl.a, at oprettelse af virksomheder, der anvender brandbare luftarter, kræver tilladelse fra brand- eller beredskabskommissionen og i kommuner uden brand- eller beredskabskommission fra politimesteren. Der kan stilles krav vedrørende virksomhedens beliggenhed, indretning og benyttelse.

I medfør af § 40 er der udsendt bekendtgørelser og tekniske forskrifter om

- oplagring og anvendelse af brandfarlige væsker, herunder sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker,

- F-gas,

- træbearbejdning og træoplag,

- plastforarbejdning og plastoplag,

- korn- og foderstofvirksomheder,

- fremstilling og oplagring af mel og

- andre brandfarlige virksomheder og oplag (fremstilling og/eller oplagring af papirvarer, tekstiler, tæpper, gummi, tobak, sukker, stearinlys, tovværk, tagpap, asfalt, tjære, halm, kul, koks, kolonialvarer, spaghnum, smøreolie) samt godsterminaler, postterminaler, stykgodslagre, lagerbygninger med emballerede produkter, hvor emballagemængden overstiger 1.000 m3, og højlagre (oplagring i større højde end 6 m over gulv) i lagerbygning på over 600 m2 med emballerede produkter.

Brandmyndigheden (brand- eller beredskabskommissionen og i kommuner uden brand- eller beredskabskommission politimesteren) kan stille krav vedrørende beliggenhed, indretning og benyttelse af sådanne virksomheder og oplag, idet dog Statens Brandinspektion fastsætter vilkår for store oplag af brandfarlige væsker (over 10.000 oplagsenheder) og F-gas (over 25.000 kg) samt alle højlagre.

I medfør af tidligere brandlov er der udsendt bekendtgørelse om opbevaring af transportable beholdere med sammentrykkede, fordråbede eller uder tryk opløste luftarter. Brandmyndigheden (subsidiært Statens Brandinspektion) fastsætter vilkår for oprettelse af sådanne oplag.

Boligministeriet, byggestyrelsen, den 1. april 1985

Marius Kjeldsen

/Ella Blousgaard

Kapitel I Love om fysisk planlægning og fredning

Kapitel II Miljølove

Kapitel III Vejlove

Kapitel IV Boliglove

Kapitel V Andre love

Byggestyrelsens vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager (Vejledningen vedrører såvel bygningsreglement 1982 som bygningsreglement for småhuse)

Indledning

Ved lov nr. 193 af 9. maj 1984 § 1, nr. 4, er gennemført en ændring af byggelovens § 16, stk. 3.

Bestemmelsen i § 16, stk. 3, er herefter affattet således

»Stk. 3. I bygningsreglementet kan der fastsættes bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelse efter stk. 1, før der er meddelt nødvendig tilladelse efter anden lovgivning til det ansøgte.«

Lovændringen trådte i kraft 1. august 1984.

Lovændringen har gjort det nødvendigt at revidere bygningsreglement 1982, kapitel 1.3 og det dertil knyttede bilag 2 indeholdende fortegnelsen over den lovgivning, som kommunalbestyrelsen skal eller kan påse, inden der meddeles byggetilladelse. Revisionen er sket ved tillæg 4 til bygningsreglement 1982. I bygningsreglement for småhuse er medtaget tilsvarende bestemmelser.

I de nye bestemmelser i bygningsreglement 1982, kapitel 1.3 og kapitel 13.9.5, stk. 6 samt i bygningsreglement for småhuse, afsnit 1.5.1 og 1.10.1, er herefter opregnet den anden lovgivning, der har afgørende og væsentlig betydning for byggeriets omfang, placering o.l. Bestemmelserne vedrører både byggearbejder, der kræver byggetilladelse og byggearbejder, som skal anmeldes til kommunalbestyrelsen.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at bestemmelserne i bygningsreglement 1982 og bygningsreglement for småhuse alene opregner de love, der skal påses overholdt. Denne vejledning redegøre herefter i en bredere fremstilling for de forhold i de pågældende love, som er relevante ved udstedelse af byggetilladelse og ved anmeldelser.

Om baggrunden for lovændringen

Visse best. forældede.