Vejledning om vinterbyggeri (Vintervejledningen)

§ 1. Bekendtgørelsen med bilag gælder for

a) Ny-, om- eller tilbygning på 500 kvadratmeter bruttoetageareal eller mere, herunder bebyggelser, der omfatter en flerhed af bygninger på samlet 500 kvadratmeter bruttoetageareal eller mere.

b) Indendørsarbejder, når etageadskillelse eller tagkonstruktion er udført og er tæt mod vandgennemgang.

Stk. 2. Ved vinterperioden forstås tiden 1. oktober - 30. april.

Bilag

---------------------------------------------------------------------

Byggestyrelsen bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981

Bekendtgørelse om byggeri i vinterperioden

I medfør af § 1 i lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 338 af 16. juli 1979, bestemmes

§ 2. Byggearbejder, der ikke er afsluttet inden vinterperioden, skal videreføres i denne uanset vejrliget. Byggearbejder, der påbegyndes i vinterperioden, skal udføres uanset vejrliget.

§ 3. Med henblik på at opfylde bestemmelsen i § 2 skal bygherren

a) udforme projektmaterialet således, at vintervejrlig ikke kan hindre byggeriet eller volde skade på materialer og konstruktioner før, under eller efter arbejdets udførelse,

b) i udbudsmaterialet angive, hvilke vejrligsforanstaltninger, der kan påregnes at være nødvendige for at holde arbejdet i gang og for at undgå skade som nævnt i a), jfr. bilaget,

c) i udbudsmaterialet angive, hvorledes foranstaltningerne som nævnt i b), der er fælles for flere fag, skal fordeles mellem entreprenørerne,

d) under arbejdets gang fastsætte yderligere foranstaltninger, som måtte vise sig påkrævet og

e) medvirke til at gennemføre foranstaltningerne.

§ 4. Entreprenøren skal udføre foranstaltninger som fastsat af bygherren efter § 3.

§ 5. Bestemmelsen i § 2 kan fraviges, hvis foranstaltninger efter § 3 eller § 4 vil medføre urimelig ulempe eller uforholdsmæssige udgifter.

§ 6. Ved byggeri, der påbegyndes udenfor vinterperioden, skal bygherren i udbudsmaterialet stille krav om og entreprenøren drage omsorg for, at følgende byggepladsarbejder afsluttes inden vinterperioden

a) Effektiv afvanding af byggepladsens arbejdsområder.

b) Etablering af forsyningsledninger, der er nødvendige for byggeriets udførelse.

c) Etablering af tilstrækkelige, affektivt befæstede og afvandede færdselsarealer og oplagspladser.

stk. 2. Er der ikke mulighed for at afslutte arbejder som nævnt i stk. 1 inden vinterperioden, eller påbegyndes byggeriet i vinterperioden, skal de pågældende arbejder gennemføres efter bestemmelserne i § 3 og § 4.

§ 7. Gennemføres byggeriet i totalentreprise, påhviler pligten efter § 3 totalentreprenøren.

§ 8. Det påhviler bygningsmyndigheden at påse, at byggearbejder udføres i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser.

§ 9. Efter § 89, stk. 6 i lov om boligbyggeri kan bygherren straffes med bøde for overtrædelse af § 3 og § 6, og entreprenøren kan straffes med bøde for overtrædelse af § 4 og § 6.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1982.

Stk. 2. Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 542 af 11. november 1974 om byggeri i vinterperioden.

Byggestyrelsen, den 11. november 1981

MARIUS KJELDSEN

/Flemming Lethan

Bilag

---------------------------------------------------------------------

Typiske vejrligsforanstaltninger. Bilag til byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981.

Til opfyldelse af bestemmelserne i bekendtgørelsens § 2 vil det typisk være nødvendigt at iværksætte de nedenfor nævnte vejrligsforanstaltninger.

Nogle foranstaltninger skal iværksættes for at byggepladsen kan fungere i vinterperioden, andre skal iværksættes for at sikre, at de enkelte byggearbejder kan udføres i overensstemmelse med de for arbejdet gældende konditioner.

I nogle tilfælde kan det, hvor det kan ske uden at forringe kvaliteten af det færdige arbejde, af økonomiske årsager være hensigtsmæssigt alene at gardere sig mod det hyppigst forekommende vejrlig og, såfremt sjældnere forekommende vejrlig forvolder ulemper eller skader, foretage de nødvendige afhjælpningsforanstaltninger, jfr. f.eks. pkt. 1 e og pkt. 2 h nedenfor.

1. Byggepladsforanstaltninger

a) Afledning af overfladevand.

b) Snerydning, grusning og afisning.

c) Belysning for fuld udnyttelse af arbejdstiden.

d) Beskyttelse af materialer og konstruktioner.

e) Retablering af vejrligsbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser.

f) Etablering af vejrligsbetingede interimsveje - udover de for byggeperioden permanent etablerede færdselsarealer.

g) Frostsikring af vandinstallationer.

h) Læskærme og overdækning af arbejdssteder.

2. Foranstaltninger ved jord- og kloakarbejde

a) Foranstaltninger mod pløredannelser eller frostulemper.

b) Fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger.

c) Frostsiskring af jord, hvor frysning kan medføre skader på udførte konstruktioner.

d) Sikring af tilfyldningsjord mod nedbør og frost.

e) Udskiftning af uegnet tilbagefyldsjord.

f) Forbedring af uegnet tilbagefyldsjord ved sammenblanding med kalk eller andre tilførte materialer.

g) Opbrydning af frostskorpe.

h) Udskiftning af vejrligsødelagt bund.

3. Foranstaltninger ved betonarbejde

a) Foranstaltninger mod sne og is på form, armering og tilslagsmaterialer.

b) Foranstaltninger mod frostødelæggelse af nystøbt beton og cementmørtel.

c) Foranstaltninger til forebyggelse af skadelige temperaturrevner i betonkonstruktioner.

d) Foranstaltninger til sikring af betonoverflader.

4. Foranstaltninger ved opmuring

a) Sikring af, at mursten, murblokke og lignende er tørre, evt. opvarmede, ved anvendelsen.

b) Foranstaltninger til temperatursikring af mørtel.

c) Tildækning af nyudført murværk mod regn, sne og frost.

d) Beskyttelse af alle opadvendte murflader, indtil endelige afslutninger er udført.

5. Foranstaltninger ved tagdækning

a) Foranstaltninger mod eller fjernelse af sne, is og vand.

b) Tørring af taget.

6. Foranstaltninger for videreførelse af indvendige byggearbejder

a) Interimistisk tætning af etageadskillelser og/eller tagkonstruktion mod vandgennemtrængning.

b) Bortledning af regn- og smeltevand.

c) Lukning af facadeåbninger.

d) Lukning af huller, der kan bevirke utilsigtet luftcirkulation i bygningen.

e) Opvarmning med deraf nødvendiggjort ventilation.

f) Udtørring af råhus i det omfang, det er nødvendigt for efterfølgende byggearbejder.

Bilag

---------------------------------------------------------------------

Byggestyrelsens cirkulære af 1. april 1982

Cirkulære om nye regler om byggeri i vinterperioden

1. Ved byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden er der givet teknisk ajourførte og præciserede regler om byggeri i vinterperioden.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1982.

2. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 542 af 11. november 1974 om byggeri i vinterperioden og boligministeriets cirkulære nr. 235 af 11. november 1974 om vinterforanstaltninger ved byggearbejder (med bilag 1-3) ophæves med virkning fra den 1. maj 1982. Det samme gælder afsnit I, 2, Arbejdsgrundlaget, i boligministeriets cirkulære nr. 209 af 25. september 1969 om vinterforanstaltninger og arbejdsgrundlag ved byggearbejder, som blev opretholdt ved nævnte cirkulære fra 1974.

Kravene med hensyn til arbejdsgrundlaget må fra den 1. maj 1982 søges i byggestyrelsens cirkulære af 11. november 1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.

3. I tilknytning til bekendtgørelsen om byggeri i vinterperioden er givet »Vejledning om vinterbyggeri«, byggestyrelsen, december 1981. Vejledningen kan erhverves hos Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K for en pris af 10,- kr.

4. Bekendtgørelsen om byggeri i vinterperioden sondrer ikke som 1974-bekendtgørelsen mellem overenskomstmæssige og særlige vinterforanstaltninger, men omtaler under eet de foranstaltninger - vejrligsforanstaltninger - der er nødvendige for at gennemføre byggearbejder i vinterperioden.

Entreprenørerne er også efter den 1. maj 1982 på grundlag af arbejdsmarkedets overenskomster forpligtet til at sørge for overenskomstmæssige foranstaltninger, og bygherrerne kan ikke gribe ind heri. Arbejdsmarkedets organisationer kan give oplysning om de til enhver tid gældende overenskomstmæssige aftaler om vinterbyggeri.

5. Om betalingen af vejrligsforanstaltninger henvises til punkt 17 i vejledning om vinterbyggeri.

Byggestyrelsen, den 1. april 1982

MARIUS KJELDSEN

/Flemming Lethan

Vejledning om vinterbyggeri

(Vintervejledningen)

Indhold

---------------------------------------------------------------------

Afsnit I. vejledningom vinterbyggeri 5

1. Indledning 5

2. Ændringer 5

3. Vinterkonsulenter for byggeri 5

4. Hvilke byggerier? 6

5. Oversigt over reglerne 6

6. Vinterperioden 7

7. Byggepladsarbejder udenfor vinterperioden 7

8. Overenskomstmæssige aftaler og særlige vinterforanstaltninger 7

9. Kravene til bygherrens projekt- og udbudsmateriale 7

10. Videregående aftaler 8

11. Ingen projekteringsdirektiver 9

12. Totalentreprise 9

13. Krav til bygherren under arbejdets gang 9

14. Kravene til entreprenøren 9

15. Arbejdet »holdes i gang« 10

16. Fristforlængelser 10

17. Betaling af vejrligsforanstaltninger 10

18. Kontrol 11

Afsnit II. Nærmere om de tekniske krav i bilaget til bekendtgørelsen 13

1. Byggepladsforanstaltninger 13

2. Foranstaltninger ved jord- og kloakarbejde 16

3. Foranstaltninger ved betonarbejde 19

4. Foranstaltninger ved opmuring 22

5. Foranstaltninger ved tagdækning 23

6. Foranstaltninger for videreførelse af indvendige byggearbejder 24

Bilag 1. Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 27

Bilag 2. Typiske vejrligsforanstaltninger. Bilag til bekendtgørelsen af 11. november 1981 29

Bilag 3. Byggestyrelsens cirkulære af 1. april 1982 31

Indhold I

---------------------------------------------------------------------

Vejledning om vinterbyggeri

1. Indlednding

Ved byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 er der indført ændrede regler om byggeri i vinterperioden.

I det følgende heviser paragrafnumrene til denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om boligbyggeri (lovbekendtgørelse nr. 338 af 16. juli 1979), men gælder også erhvervsbyggeri og andre former for byggeri, når byggeriet falder ind under § 1.

Ifølge bekendtgørelsen har bygherrer og entreprenører pligt til i et nærmere angivet omfang at holde byggeri i gang i vinterperioden. Overtrædelse af pligten kan straffes med bøde.

Denne vejledning indeholder anvisninger på, hvorledes bygherrer og entreprenører kan planlægge og gennemføre byggearbejder således, at bekendtgørelsens regler overholdes.

2. Ændringer

Bestemmelserne om vinterbyggeri fandtes hidtil i boligministeriets bekendtgørelse nr. 542 af 11. november 1974 om byggeri i vinterperioden. Denne bekendtgørelse samt boligministeriets cirkulære nr. 235 af 11. november 1974 er nu ophævet.

I den nu foreliggende bekendtgørelse er de tekniske bestemmelser revideret, så at de svarer til de nuværende forhold på byggepladserne. Desuden er bygherrens og entreprenørens pligt til at holde byggeri igang i vinterperioden klarere formuleret.

3. Vinterkonsulenter for byggeri

Som hidtil vil bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværksmestre kunne søge vederlagsfri bistand med hensyn til vinterbyggeriets planlægning og gennemførelse hos byggestyrelsens vinterkonsulenter.

Øst for Storebælt

Henvendelse om konsulentassistance i området øst for Storebælt rettes til ingeniør Per Arleth, Byggecentrum, Gyldenløvesgade 19, 1600 København V., tlf. 01-127373.

Vest for Storebælt

Henvendelse om konsulentassistance i området vest for Storebælt rettes til arkitekt m.a.a. Aage Hamrum, Skanderborgvej 201, 2., 8260 Viby J., tlf. 06-14 10 00.

Vinterkonsulent for anlægsarbejder

For anlægsarbejder har arbejdsministeriet etableret en særlig vinterkonsulenttjeneste, der varetages af civilingeniør Axel Kofoed, Byggecentrum, tlf. 01-12 73 73

4. Hvilke byggerier?

Bekendtgørelsen gælder for ny-, om- eller tilbygning på 500 kvadratmeter bruttoetageareal eller mere, herunder bebyggelser, der omfatter en flerhed af bygninger, f.eks. flere parcel-, række- eller typehuse, eller flere blokke i et boligkompleks.

Omfatter et byggeri flere bygninger på samlet 500 kvadratmeter bruttoetageareal eller mere, betyder det, at byggeriet - i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler - skal udføres eller videreføres i vinterperioden, indtil alle enkeltbygninger er færdiggjorte.

5. Oversigt over reglerne

Den grundlæggende bestemmelse er givet i § 2. Herefter skal et byggeri, når det først er påbegyndt, holdes i gang i vinterperioden uanset vejrliget.

Der er derimod ingen regler om, at byggeri kun må sættes i gang eller udføres i vinterperioden.

Det er først og fremmest bygherren, der skal sørge for, at byggeriet kan videreføres i vinterperioden. Dette skal han gøre ved at udforme projekt- og udbudsmaterialet under hensyn til vintervejrliget og ved om fornødent at fastsætte yderligere hertil sigtende bestemmelser under byggeriets gang. Bestemmelserne om bygherrens pligter er givet i § 3.

Entreprenøren er ansvarlig for selve udførelsen af vejrligsforanstaltningerne. Bestemmelsen findes i § 4. Entreprenøren er ikke pligtig til at udføre foranstaltninger udover, hvad bygherren bestemmer. Er disse foranstaltninger utilstrækkelige, påhviler ansvaret herfor bygherren.

Pligten til at holde byggeriet i gang i vinterperioden begrænses af bestemmelsen i § 5, hvorefter arbejdet kan standses, hvis der vil blive tale om urimelig ulempe eller uforholdsmæssige udgifter. Denne bestemmelse er udtryk for, at det ikke er samfundsmæssigt rimeligt at holde byggeriet i gang, hvis ressourceforbruget på vejrligsforanstaltninger kommer udover en vis grænse. Grænsen i § 5 er ikke fast angivet, men må fastlægges nærmere i praksis. I et bilag til bekendtgørelsen beskrives typiske vejrligsforanstaltninger. Ved at følge bekendtggørelsens bilag og de yderligere anvisninger, som findes i vejledningen, vil bygherren kunne få kundskab om, hvad der normalt kræves af ham efter § 3.

6. Vinterperioden

Vinterperioden er nu klart fastlagt til 1. oktober - 30. april (mod tidligere »normalt« 1. november - 31. marts).

På grund af oktobers regnfulde klima og det skiftende vejrlig i april måned medregnes disse måneder nu til vinterperioden.

7. Byggepladsarbejder udenfor vinterperioden

Visse byggepladsarbejder bør så vidt muligt være færdige inden vinterperioden. Disse arbejder er angivet i § 6 stk. 1. Bestemmelsen i § 6 stk. 1 foreskriver samme pligtfordeling mellem bygherre og entreprenør, som de egentlige vejrligsbestemmelser § 3 og § 4: Bygherren planlægger og fastsætter, hvad der skal ske, og entreprenøren udfører.

Bestemmelsen om byggepladsarbejder begrænses af § 6 stk. 2. Reglen i stk. 2 dækker f.eks. tilfælde, hvor byggeriet påbegyndes kort tid før 1. oktober. Bestemmelsen betyder, at den del af de pågældende arbejder, som ikke er udført pr. 1. oktober, efter dette tidspunkt om fornødent skal udføres under iværksættelse af vejrligsforanstaltninger.

8. Overenskomstmæssige aftaler og særlige vinter'- foranstaltninger'

Inden for byggefagene er der indgået overenskomstmæssige aftaler om iværksættelse af vinterforanstaltninger. Hidtil er de øvrige vinterforanstaltninger blevet benævnt »særlige«.

Bekendtgørelsen omtaler vejrligsforanstaltninger under eet og sondrer ikke mellem de to nævnte slags foranstaltninger, hvoraf de »særlige« i praksis er langt de væsentligste i omfang. Bygherren kan ikke foreskrive, at de overenskomstmæssige foranstaltninger skal indskrænkes.

9. Kravene til bygherrens projekt- og udbudsmateriale

Kravene til bygherrens projekt- og udbudsmateriale fremgår af § 3 a), b) og c). Disse bestemmelser er udtryk for, at en væsentlig indsats for vinterbyggeriet bør ske på planlægningsstadiet. Det er bygherrens sag at sørge for, at projekt- og udbudsmaterialet er således udformet, at byggeriet kan gennemføres i vinterperioden. Materialet må således indeholde de fornødne forskrifter for entreprenørerne. Om det tekniske indhold af forskrifterne kan bygherren hente nærmere oplysning i bilaget til bekendtgørelsen, sammenholdt med det projekterede byggeris nærmere karakter. Bilaget er ikke udtømmende, men tager sigte på normaltilfældene. Det er ikke tilstrækkeligt, at bygherren generelt henviser til bilaget eller blot foreskriver, at byggeriet skal gennemføres i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

I udbudsmaterialets fællesbetingelser angiver bygherren følgende

a. Hvorledes byggepladsen skal indrettes for vinterperioden.

b. Hvilke tidsrum og/eller under hvilke klimatiske og arbejdsmæssige forhold vejrligsforanstaltninger af tværfaglig interesse skal udføres samt hvilke entreprenører, der skal levere, etablere, vedligeholde og evt. fjerne dem igen.

c. Hvilke entreprenører, der skal oprette og fjerne depoter af materiel vedr. vejrligsforanstaltninger samt tidsrummet herfor.

d. I hvilket omfang etablerede vejrligsforanstaltninger er til rådighed for andre entreprenører. Nærmere retningslinjer for brug af vejrligsforanstaltninger, der er etableret af anden entreprenør.

e. Hvilke retningslinjer, der skal være gældende for iværksættelse af vejrligsforanstaltninger.

f. Afholdelse af et koordinerende vinterplanlægningsmøde i god tid forud for vinterperioden.

I udbudsmaterialets betingelser for enkelte entrepriser angiver bygherren følgende

a. Art og omfang af de vejrligsforanstaltninger, der underlagt den pågældende entreprise.

b. Retningslinjer for depoter af materiel og materialer vedrørende vejrligsforanstaltninger med hensyn til leje, køb, transport, etablering, varighed, anvendelse, vedligehold og afrigning.

c. Angivelse af hvilke tidsrum og/eller under hvilke klimatiske og arbejdsmæssige forhold vejrligsforanstaltninger skal udføres.

d. I hvilket omfang og tidsrum vedligehold og evt. fjernelse af etablerede vejrligsforanstaltninger påhviler den enkelte entreprenør.

e. Om de under entreprisen udførte vejrligsforanstaltninger også kan bruges af andre entreprenører, samt nærmere retningslinjer herfor.

10. Videregående aftaler

Bygherre og entreprenør kan aftale, at byggeri skal holdes i gang i videre omfang end efter bekendtgørelsen, f.eks. i tilfælde, hvor bygherren ser sin interesse i at afholde vinterbyggeudgifter, der efter § 5 er »uforholdsmæssige«. Brud på sådanne aftaler kan ikke sanktioneres efter bekendtgørelsen.

11. Ingen projekteringsdirektiver

Bekendtgørelsen indeholder ikke projekteringsdirektiver om, at materialer eller konstruktioner, som er særligt følsomme over for vintervejrlig, ikke må anvendes. Men de vejrligsforanstaltninger, som planlægges, må afpasses efter de valgte materialer og konstruktioner. Bygherren må således overveje valget af materialer og konstruktioner sammenholdt med de under hensyn hertil nødvendige vejrligsforanstaltninger.

12. Totalentreprise

Gennemføres byggeriet i totalentreprise, er det totalentreprenøren, der i medfør af bekendtgørelsens § 7 har bygherrens pligter efter § 3.

Udfører bygherren ikke selv projektering overhovedet, volder bestemmelsen i § 7 ingen problemer i praksis.

I tilfælde, hvor en del af projekteringen udføres af bygherren og en del af totalentreprenøren, og i tilfælde, hvor der i udbudsmaterialet fastlægges rammer, inden for hvilke totalentreprenørens projektering skal finde sted, kan det kræve nærmere overvejelse at placereansvaret for overholdelsen af § 3 a).

Som udgangspunkt må det antages, at pligten påhviler den af parterne, der fastlæggerden del af projektet, som er vejrligsbetinget. Det er væsentligt, at parterne søger at afklare spørgsmålet inden totalentreprenørens projektering påbegyndes.

13. Krav til bygherren under arbejdets gang

Principielt bør bygherren i projekt- og udbudsmaterialet have fastlagt vejrligsforanstaltningerne som angivet i § 3 a), b) og c). Men det kan ikke udelukkes, at der i visse tilfælde kan værebehov for yderligere foranstaltninger. § 3 d) tager sigte på denne situation. Bestemmelsen indebærer, at hvis bygherrens indsats efter § 3 a) har været utilstrækkelig, må han fastsætte de yderligere nødvendige foranstaltninger. Men selvom de foranstaltninger, som kunne påregnes at blive nødvendige, er fastsat i normalt omfang, kan det blive nødvendigt at fastsætte yderligere foranstaltninger, f.eks. på grund af unormalt vintervejr. Det er dog en forudsætning, at dette kan ske indenfor grænsen i § 5.

14. Kravene til entreprenøren

Entreprenøren skal ifølge § 4 udføre de foranstaltninger, som bygherren fastsætter efter § 3. Gør entreprenøren dette, kan der ikke pålægges ham ansvar efter bekendtgørelsen. Gør han det ikke, er han selvstændig ansvarlig og kan eventuelt straffes efter bekendtgørelsen.

15. Arbejdet »holdes igang«

Bekendtgørelsen tager sigte på at holde byggeriet i gang i vinterperioden, men angiver ikke, hvad der skal forstås ved »at holde i gang«. Det kan være en overtrædelse af bestemmelserne, hvis f.eks. bemandingen i vinterperioden er mindre end angivet i arbejdsplanen (uden at betingelserne i § 5 er opfyldt). Men der er ingen forskrifter om, at bemandingen skal være den samme i og udenfor vinterperioden. Formodningen må dog være den, at der skal være samme ressourceindsats på et byggeri i og udenfor vinterperioden (under hensyn til arbejdets karakter), og at f.eks. en lille bemanding på byggepladsen specielt i vinterperioden kan være udtryk for overtrædelse af bestemmelserne. Langsom gennemførelse af arbejdet må kunne sidestilles med standsning af arbejdet.

Der kan ligeledes opstå spørgsmål om, hvilke afbrydelser af byggeriet, der skal opfattes således, at dette ikke »holdes igang«. En snestorm eller styrtregn, som umuliggør arbejdet på byggepladsen, således at folkene sendes hjem eller forlader byggepladsen, eventuelt slet ikke kan møde op, kan ikke forstås som standsning af arbejdet i bekendtgørelsens forstand.

Afgrænsningsproblemer må nærmere afklares i praksis, herunder retspraksis.

16. Fristforlængelser

Efter »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer« (AB) § 15 og § 16 kan vejrliget i visse tilfælde berettige entreprenør eller bygherre til forlængelse af tidsfrister for arbejdet. Efter bekendtgørelsens § 5 kan arbejdet i visse tilfælde standses.

De to bestemmelser dækker ikke hinanden. Efter AB- bestemmelsen skal vejrliget have været »usædvanligt« for at der kan være grundlag for fristforlængelse, efter bekendtgørelsen skal der være tale om »urimelig ulempe eller uforholdsmæssige udgifter« for at der kan være grundlag for at standse arbejdet.

Det kan ikke være afgørende for anerkendelsen af usædvanligt vejrlig, om arbejderne på byggepladsen på grundlag af reglerne om vejrligsledighed har indstillet arbejdet.

17. Betaling af vejrligsforanstaltninger

Udgifterne til vejrligsforanstaltninger kan budgetteres på samme måde som byggeriets øvrige udgifter. Budgetteringen lettes, når vejrligsforanstaltningernes omfang er fastlagt i projekt- og udbudsmaterialet.

Når entreprenør og -mesterorganisationernes standardforbehold tages, er de overenskomstmæssige ydelser i forbindelse med arbejdets gennemførelse i vintermånederne, dog ikke snerydning, indeholdt i tilbudssummerne.

Hvad angår andre vejrligsforanstaltninger må bygherren træffe bestemmelse om, hvorledes de skal betales.

Vejrligsforanstaltningerne bør indgå i tilbudene, så vidt muligt baseret på enhedspriser og på de mængder, der skønnes af bygherren. Afregning må ske i takt med arbejdets udførelse efter de faktisk forbrugte mængder og til de vedtagne enhedspriser.

Kun undtagelsesvis bør vejrligsforanstaltninger aftales betalt efter regning.

Enhedspriser bør i videst muligt omfang fastsættes på grundlag af enheder af den ydelse, der ønskes (f.eks. kubikmeter varm beton eller kvadratmeter isolering). Hvor dette ikke er muligt, fastsættes enhedsprisen efter tidsforbruget.

Der må tages stilling til, om enhedspriser på timelønninger skal indeholde andele af ingeniør- og formandsløn, og fastsættes retningslinjer for overarbejde eller søn- og helligdagsarbejde i forbindelse med gennemførelse af vejrligsforanstaltninger.

Hvis en entreprenør efter entrepriseaftalens tidsplan skal udføre et arbejde uden for vinterperioden, men henlægger det til denne periode, er eventuelle udgifter til vejrligsforanstaltninger i forbindelse hermed bygherren uvedkommende.

Såfremt bygherren efter entreprenørernes afgivelse af tilbud fastsætter yderligere foranstaltninger som nævnt i § 3 d, har entreprenøren krav på ekstrabetaling herfor.

18. Kontrol

Efter § 8 fører den kommunale bygningsmyndighed kontrol med, at byggeriet gennemføres som fastsat i bekendtgørelsen.

Kontrollen skal udføres efter samme retningslinjer som hidtil. Disse går ud på, at bygningsmyndigheden allerede under projektbehandlingen og senest samtidig med fremsendelse af byggetilladelsen ved henvisning til bekendtgørelsen om byggeri i vinterperioden og til vejledning herom skal henlede opmærksomheden på de gældende bestemmelser om byggeri i vinterperioden samt henvise til den eksisterende vinterkonsulentordning.

I tilfælde af uenighed mellem parterne i et byggeri om gennemførelse af arbejder i vinterperioden afgiver en af boligministeriets vinterkonsulenter indberetning til bygningsmyndigheden, der da pålægger bygherren at træffe de fornødne foranstaltninger til videreførelse af byggearbejdet i vinterperioden. I øvrigt skal bygningsmyndigheden ved besøg på byggepladsen konstatere, om byggeriet fortsættes i vinterperioden. Er dette ikke tilfældet, udstedes der ligeledes pålæg til bygherren om at fortsætte byggeriet. Konstateres det ved fornyet besøg, at pålægget ikke er efterkommet, afgives indberetning til byggestyrelsen.

Afsnit II

---------------------------------------------------------------------

Nærmere om de tekniske krav i bilaget til bekendtgørelsen

Til bilaget til bekendtgørelsen kan knyttes følgende vejledende bemærkninger

1. Byggepladsforanstaltninger

For at gøre det muligt at holde byggeriet i gang om vinteren skal byggepladsens indretning og drift være således planlagt og tilrettelagt, at vejrligets ulempevirkninger kan imødegås ved iværksættelse af en række byggepladsforanstaltninger.

ad a. Afledning af overfladevand

Ulemper fra overfladevand er et alvorligt problem i vinterperioden, især på ler- og siltholdig jord. Dette skyldes, at en ler- eller siltholdig jordarts egenskaber ændres væsentligt ved en forøgelse af vandindholdet udover en vis grænse.

I vinterperioden er luftens evne til at optage fugtighed stærkt aftaget med en fugtophobning i jorden til følge. Der skal kun ringe vandmængde til, før de øvre jordlag mister deres bæreevne, således at trafikering umuliggøres. Det er derfor nødvendigt, at overfladevand, nedbørsvand samt vandtilstrømning fra højereliggende naboarealer så hurtigt som muligt bortledes.

De for byggeperioden permanent etablerede færdselsarealer skal være udført med foranstaltninger for afløb af overfladevand. Bortledning og bortpumpning af overfladevand til sikring mod opblødning skal i fornødent omfang udføres som vejrligsforanstaltning.

ad b. Snerydning, grusning og afisning

Færdselsveje og materialeoplagspladser skal efter snefald hurtigt ryddes, således at afviklingen af arbejdspladsens interne transport kan opretholdes. På det enkelte byggeri skal der aftales et sådant beredskab, at de vigtigste færdselsarealer kan være ryddet ved normal arbejdstids begyndelse. Et beredskab til mekanisk rydning vil oftest være hensigtsmæssigt.

Det bør ved planlægningen overvejes, om der skal opstilles snehegn til imødegåelse af fygning.

Der bør tages stilling til, om sneen skal bortkøres. Hvis sneen deponeres på byggepladsen, skal ulemperne ved smeltningen imødegås.

Snerydning og afisning af stilladser og konstruktioner skal iværksættes hurtigst muligt, så at byggeaktiviteten kan videreføres.

Glatføre skal hurtigt kunne bekæmpes. På snedækkede færdselsarealer skal efter rydning gruses. Såfremt der forekommer isslag, skal dette fjernes i fornødent omfang. Anvendelse af cloridholdige salte kan give anledning til skadepåvirkninger på mange konstruktionsdele.

ad c. Belysning for fuld udnyttelse af arbejdstiden

I vinterperioden er belysning en forudsætning for, at arbejdstiden kan udnyttes fuldt ud. I det omfang den hertil nødvendige belysning ikke skal udføres som overenskomstmæssig vinterforanstaltning, skal den udføres som vejrligsforanstaltning.

Udendørs orienteringsbelysning er altid en vejrligsforanstaltning.

Indendørs orienteringsbelysning er en vejrligsforanstaltning med undtagelse af de tilfælde, hvor belysningen også er nødvendig udenfor vinterperioden.

Orienteringsbelysning i rum uden dagslys vil således ikke være en vejrligsforanstaltning.

Orienterende og overenskomstmæssig belysning vil i praksis overlappe hinanden, hvorfor det af udbudsmaterialet bør fremgå, i hvilket omfang der etableres belysning som vejrligsforanstaltning.

ad d. Beskyttelse af materialer og færdigfremstillede komponenter

I vinterperioden vil det i vidt omfang være nødvendigt at indrette materialedepoterne sådan, at de er hævet over jorden og tildækket mod nedbør. Tildækningen vil typisk være omfattet af de gældende overenskomstmæssige aftaler om vinterbyggeri. Egentlig frostsikring af materialedepoter er derimod ikke omfattet heraf.

Tildækning af færdigfremstillede, oplagrede bygningskomponenter (f.eks. facadepartier, armeringsnet, spærfag) skal udføres som vejrligsforanstaltning.

ad e. Retablering af vejrligsbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser

Langvarige frostperioder kan som en følgevirkning medføre frostbeskadigelse på befæstede arealer, selvom befæstelsen er opbygget med behørig hensyntagen til jordbundsforholdene og trafikbelastningen.

Ved en langvarig frostperiode kan der i en finkornet jord opbygges overskud af vand direkte under befæstelsen. Årsagen hertil er den islinsedannelse, der foregår under tilførsel af vand fra dybereliggende jordlag, ofte i form af vanddamp. Ved tøbrud får jorden derfor et vandindhold, der ligger væsentligt over det naturlige, og mister derfor bæreevnen helt. Herved kan der opstå omfattende ødelæggelser ved fortsat trafikering af arealerne.

Reparationen skal foretages hurtigst muligt efter tøbruddets gennemslag. I en overgangsperiode kan det blive nødvendigt med interimsforanstaltninger, trafikomlægning eller andet.

ad f. Etablering af vejrligsbetingede interimsveje - udover de for byggeperioden permanent etablerede færdselsarealer

På en byggeplads vil det ofte kunne forekomme, at der i en kortere periode skal foretages transport på arealer udenfor de for byggeperioden permanent etablerede færdselsarealer.

Det vil ofte være en fornuftig økonomisk disposition af udsætte afgørelsen vedrørende eventuel befæstelse af korttidsbenyttede veje, indtil der er klarhed og vejrliget, når vejen skal anvendes. En langvarig frostperiode vil således kunne overfløddiggøre befæstelse. I de tilfælde, hvor befæstelse bliver nødvendig, udføres denne som en vejrligsforanstaltning.

ad g. Frostsikring af vandinstallationer

De nodvendige vandinstallationer skal sikres, så at de også kan benyttes i frostperioden. Sikringen kan ske ved isolering, herunder nedgravning til frostfri dybde, el-opvarmning af ledningerne eller ved tømning af ledningsnettet, når det ikke benyttes.

ad h. Læskærme og overdækning af arbejdssteder

Blæst medfører stærk forøgelse af varmeafgivelsen fra alle overflader, som er udsat for dens påvirkninger. Det vil derfor ofte være nødvendigt at etablere læskærme. I de overenskomstmæssige aftaler er der bestemmelser om, at der som en velfærdsmæssig foranstaltning skal etableres læskærme. I en række tilfælde vil det være hensigtsmæssigt enten at supplere læskærmene med en overdækning eller at opsætte et egentligt telt.

2. Foranstaltninger ved jord- og kloakarbejde

ad a. Foranstaltninger mod pløredannelser eller frostulemper

Pløre på vandfølsomme jorder (kohæsionsjorder) kan effektivt forebygges og bekæmpes ved valg af den rette fremgangsmåde for arbejdets udførelse samt ved valg af de rette vejrligsforanstaltninger.

En første og selvfølgelig forudsætning er en effektiv afledning af såvel nedbørsvand som vand, der kommer fra eventuelle højereliggende naboarealer.

Nedbørsvand skal hurtigt fjernes fra arbejdsområdet, således at det ikke får mulighed for at forringe arbejdsbetingelserne.

På afgravningsområder, transportområder og påfyldningsområder skal det daglige arbejde afsluttes med afglatning og evt. komprimering. Arbejdet skal tilrettelægges, således at afglatningen kan udføres med fald.

Selvom arbejdet tilrettelægges i henhold til ovenstående, vil vandindholdet i jorgen uundgåeligt vokse i vinterens løb. Derved vil jordens bæreevne mindskes samt komprimeringsmulighederne og dermed de fleste indbygningsmuligheder falde bort. (Forbedring af indbygningsjord er behandlet undet punkt f).

Hvor jordens bæreevne er nedsat som følge af vandindholdet, er det vigtigt, hvor det er muligt, at anvende materiel med ringe fladetryk. Hvor en sådan fremgangsmåde ikke er mulig eller tilstrækkelig, må fladetrykket på jorden formindskes som vejrligsforanstaltning ved udlægning af jernplader eller lignende.

Ved fundamentsarbejder bør støbning så vidt muligt foretages umiddelbart efter, at udgravningen er tilendebragt. Kan dette ikke påregnes, kan det være hensigtsmæssigt at foreskrive, at maskinudgravningen indstilles 5-10 cm over den færdige bundkote. Den resterende jordmængde fjernes da først, umiddelbart før støbningen foretages.

Frostulemper kan afværges ved isolerende tildækning af arbejdsområdet. Udgifterne til tildækning skal vurderes i relation til de meromkostninger, der er forbundet med opgravning og bortskaffelse af frossen jord.

ad b. Fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger

Nedbør, der falder direkte i udgravninger, skal straks fjernes, således at opblødning undgås. Vandansamlinger på fremtidige arbejdsarealer i terræn skal ligeledes fjernes. Det vil derfor være nødvendigt til stadighed at have adgang til pumper.

ad c. Frostsikring af jord, hvor frysning kan medføre skader på udførte konstruktioner

Konstruktioner (konstruktionsdele), der under udførelse i vinterperioden hviler direkte på frostfarlig jord, skal beskyttes mod den ødelæggelse, der kan forekomme ved frysning og frostudvidelse af jorden. Beskyttelsen sker ved en isolering af jorden udført i et sådant omfang, at der effektivt sikres mod frostnedtrængning. Beskyttelsen kan eventuelt alene bestå i, at en tilbagefyldning fremskyndes.

ad d. Sikring af tilfyldningsjord mod nedbør og frost

Opgravet jord, der skal benyttes som tilbagefyld, skal i vinterperioden beskyttes mod nedbør og frost, således at jordens anvendelighed bevares.

Beskyttelsen sker ved at opbygge jorddepotet med kraftigt fald på alle overflader. Disse skal udføres afglattede og delvis komprimerede.Toppen bør endvidere helst tildækkes med presenning eller plastfolie. Skal jorden genanvendes i vinterperioden, kan det endvidere komme på tale at foretage en frostsikring.

ad e. Udskiftning af uegnet tilbagefyldsjord

Ved meget store vandindhold i tilbagefyldsjord kan det være nødvendigt at foretage en totaludskiftning med et egnet materiale - ofte fyldgrus.

Ligeledes vil der være nødvendigt at udskifte frosne jordklumper, idet sådanne ved en indbygning på et senere tidspunkt vil give anledning til ukontrolable sætninger. Frosne jordklumper indeholderaltid relativt store mængder vand, hvilket medfører, at sådan jord selv efter optøning i de fleste tilfælde vil være ubrugelig som indbygningsjord.

Jordforbedring eller udskiftning er forbundet med store omkostninger. Det bør derfor overvejes, hvilke komprimeringskrav, der bør stilles. I de tilfælde, hvor sætninger for en periode kan accepteres, vil det ofte være økonomisk fordelagtigt at bekoste retablering af sætningerne fremfor at foretage de fornødne foranstaltninger for at undgå sætninger.

ad f. Forbedring af uegnet tilbagefyldsjord ved sammenblanding med kalk eller andre tilførte materialer

Såfremt tilbagefyldsjord trods foranstaltninger som anført under punkt 2 d er uegnet i relation til den krævede komprimering, kan der evvt. foretages en jordforbedring enten ved sammenblanding med pulveriseret brændt kalk eller ved en delvis udskiftning og sammenblanding med mere velegnet (tørt) jordmateriale. Det er afgørende for resultatet af de nævnte metoder til jordforbedring, at der kan foretages en maskinel sammenblanding af den uegnede tilbagefyldsjord og det tilførte materiale.

Effekten ved sammenblanding med brændt kalk beror på, at kalken straks efter udspredningen og sammenblandingen optager en del af jordens vandindhold og læsker. Ved læstningsprocessen udvikles varme, der fremkalder en kraftig fordampning.

For hvert 25-30 cm udlagt jordlag kan der vejledende regnes med et forbrug på min. 5 kg kalk pr. kvadratmeter. Det nødvendige forbrug af kalk er afhængigt af jordens faktiske vandindhold, så ledes at der skal bruges mere kalk desto vådere jorden er. Komprimering kan foretages straks efter sammenblandingen.

Ved sammenblanding med tilført jord med mindre vandindhold vil det resulterende vandindhold afhænge af mængden af udskiftet jord. Tilbagefyldsjord og tilført jord bør udlægges lagvis.

ad g. Opbrydning af frostskorpe

Hvor jordisolering ikke er udført, vil der ved frostperioder hurtigt dannes frostskorpe, som det vil være nødvendigt at opbryde. Selv om opbrydningen kan ske med det anvendte gravemateriel, medfører frostskorpen nedsat gravekapacitet samt øget slitage på materiellet, og opbrydningen vil derfor betyde en ekstraindsats.

Har frostskorpen opnået en sådan tykkelse, at gravemateriellet ikke er i stand til at opbryde den, kan der foretages en oprivning med ripper, knusning med faldlod eller en sprængning. Sprængningen skal foregå under kyndig vejledning.

I en række tilfælde vil det være fordelagtigt at foretage en optøning af frostskorpen. Optøningen kan ske enten med varm luft eller med damp. Hvis der anvendes damp, skal man være opmærksom på, at der vil forekomme store mængder kondensvand. Ved mindre arealer som for eksempel ved rendefundementer kan optøning foretages med brændt kalk, der bringes til læskning.

ad h. Udskiftning af vejrligsødelagt bund

Såfremt der direkte på en råjordoverflade, der på grund af et for højt vandindhold ikke har den fornødne bæreevne, skal udføres konstruktioner såsom veje, gulve og fundamenter, skal der foretages en forbedring eller udskiftning af den vejrligsødelagte bund. Foranstaltningernes karakter afhænger af den aktuelle jordart, vandindholdet, arealets størrelse og placering m.v.

Jordforbedring kan bestå i en kalkstabilisering på kohæsive jorder eller i en cementstabilisering på friktionsjorder.

Ved udskiftning fjernes den vejrligsødelagte bund ned til bæredygtigt lag og erstattes med egnede materialer.

Forholdene kan også afhjælpes ved at placere en diffusionsåben filterdug mellem jordoverfladen og den ovenpå kommende konstruktion.

3. Foranstaltninger ved betonarbejde

ad a. Foranstaltninger mod sne og is på form, armering og tilslagsmaterialer

I perioder med udsigt til snefald og/eller isslag bør igangværende form- og armeringsarbejde tildækkes ved daglig arbejdstidsophør for at undgå senere tidskrævende og bekostelig snerydning eller afisning.

Tilslagsmaterialer i åbent depot skal tildækkes for at undgå en uønsket forøgelse af materialernes fugtighedsindhold ved nedbør. I frostperioder kan en isolerende tildækning evt. suppleret med en opvarmning være hensigtsmæssig med henblik på at undgå sammenfrysning af materialerne. Sammenfrosne materialer må ikke anvendes.

ad b. Foranstaltninger mod frostødelæggelse af nystøbt beton og cementmørtel

Det skal sikres, at betonen/mørtelen gennem hærdning har opnået tilstrækkelig styrke, inden den udsættes for frost. Da hastigheden, hvormed hærdeprocessen forløber, er temperaturafhængig og aftagende med faldende temperatur, indebærer ovennævnte krav, at betonen under blandingen og efter udstøbningen skal sikres mod for kraftig afkøling.

Omfanget af de nødvendige foranstaltninger afhænger af afkølingsforholdene, bestemt af lufttemperaturen, vindpåvirkningen, konstruktionens dimensioner og isoleringens omfang samt af betonens sammensætning og udstøbningstemperatur. Vejledende kan nedenstående eksempel anføres

Der forudsættes

En beton med 250-300 kg hurtigthærdende cement pr. kubikmeter

En form bestående af 32 mm brædder

En udstøbningstemperatur på 15 grader C

En vindhastighed på ca. 5 m/sek.

Er forudsætningerne opfyldt, gælder følgende

Ved en lufttemperatur på ca. - 1 grad C vil en 25 cm væg være frostsikker ca. 25 timer efter udstøbningen, en 15 cm væg ca. 35 timer efter udstøbningen.

ved en lufttemperatur på ca. - 5 grader C vil en 25 cm væg være frostsikker ca. 35 timer efter udstøbningen. En 15 cm væg vil under de givne forudsætninger ikke opnå frostsikkerhed, inden betontemperaturen kommer under 0 grader C, og man bør derfor ændre betingelserne, oftest ved at ændre udstøbningstemperatur eller isolationsniveau. Der vil desuden kunne tilføres varme til konstruktionen efter udstøbningen.

Beskyttende eller isolerende form må ikke fjernes, før frostsikkerheden er opnået. Et luftindhold i betonen på 4-6% fint fordelte luftporer anbefales.

Ved sammenstøbning af betonelementer under vinterforhold foreligger et særligt problem. Volumenet af betonen/mørtelen vil være lille i forhold til arealet af den afkølede betonoverflade, der begrænser fugen - samtidig med, at modstanden mod varmeafgivelse til et koldt betonelement er væsentlig mindre end den tilsvarende modstand mod varmeafgivelse til luften. For at beskytte betonen/mørtelen mod frostødelægggelse kan benyttes en eller flere af nedennævnte foranstaltninger

- brug af varm beton/mørtel

- opvarmning af råhuset (eller dele af dette), inden udstøbningen foretages

- opvarmning af betonen/mørtelen i fugen efter udstøbningen

- isolering af elementerne omkring fugen

ad c. Foranstaltninger til forebyggelse af skadelige temperaturrevner i betonkonstruktioner

I konstruktioner, hvor revner i betonens overflade kan være udgangspunkt for ødelæggende nedbrydningsprocesser (udendørs bærende konstruktioner, kældervægge etc.) skal valg af udstøbningstemperatur, isolering og efterbehandling foretages således, af revnedannelse på grund af temperaturfremkaldte spændinger i den hærdnende beton undgås.

I massive betonkonstruktioner kan der fremkomme en udbredt revnedannelse ved for store temperaturforskelle i betonen under hærdningen. Hvor revner ikke kan tolereres, skal der træffes foranstaltninger til at imødegå sådanne. Temperaturforskellens størrelse afhænger af differencen mellem betonens og luftens temperatur, konstruktionens dimensioner og af vindhastigheden. Påvirkningerne reduceres ved at tilrettelægge støbningen, så at betontemperaturen på afformningstidspunktet ligger på et forud accepteret niveau.

Da såvel betonsammensætningen som udstøbningstemperaturen og afkølingsforholdene før afformningen er bestemmende for temperaturen på afformningstidspunktet, kan generelle retningslinier ikke gives. En beregning af de aktuelle forhold må foretages inden støbningens igangsættelse til fastlæggelse af udstøbningstemperatur og isolationsniveau. Beregningen kan let foretages på grundlag af foreliggende diagrammer og skemaer.

ad d. Foranstaltninger til sikring af betonoverflader

Opmærksomheden henledes på, at kombinationen af væde og frost vil give anledning til skæmmende springere, såfremt betonen indeholder frostfarlige korn. Specielt bakkematerialer indeholder næsten altid porøse korn, også i sandfraktionen. Reparationen efter springere er kostbar, og kan ikke udføres sporløst. Hvor der stilles særlige krav til betonoverflader som udsættes for vintervejrligets påvirkninger, bør der derfor anvendes tilslagsmaterialer uden frostfarlige korn.

I frostperioder vil det ofte være nødvendigt at foretage opvarmning af glat form til pudsfri overflader. I modsat fald dannes uregelmæssige og skæmmende spor efter overfladefrysning på betonen.

Konstruktioner, der i den færdige bygning alene forventes udsat for et tørt og frostfrit miljø, kan i udførelsesfasen være at betragte som udendørs konstruktioner.

4. Foranstaltninger ved opmuring

I vinterperioden er det nødvendigt at sikre det daglige opmuringsarbejde mod fugt og frost. Det er endvidere nødvendigt at sikre det udførte murværk, så at det afbinder og hærdner tilstrækkelig hurtigt.

ad a. Sikring af, at mursten, murblokke og lignende er tørre, evt. opvarmede, ved anvendelsen

Mursten, blokke o.lign. (fremover benævnt »mursten«) bør være tørre ved levering og skal bibeholdes tørre under oplagring. Materialerne bør derfor være forsvarligt emballerede ved leveringen. Mursten skal opbevares hævet over terræn og holdes tildækket mod nedbør. Solpåvirkninger på plastemballerede mursten vil medvirke til øget kondensdannelse under plastemballagen, hvorfor stenene bør beskyttes mod solskin. Mursten skal være tørre ved anvendelsen. De må derfor holdes tildækket på brugsstedet.

Anvendes mursten med lavere minutsugning end ca. 30 gram/kvadratdecimeter, forringes mulighederne for færdiggørelse af murværket. For sikre god vandoptagelse, vandfordampning, afbinding og hærdning skal svagt vandsugende mursten derfor forvarmes.

ad b. Foranstaltninger til temperatursikring af mørtel

Opmuringsmørtel, der leveres som vådmørtel til byggeplads, skal være frostfri. Mørtelen skal indeholde mindst muligt vand ved leveringen for senere at kunne tilsættes mest muligt varmt vand ved tilberedningen. Tørmørtel og murecementmørtel skal holdes tørt indtil brugen. Indendørs oplagring af mørtelprodukter i frostfri lokaler er at foretrække.

Ved opmuringsarbejde i frostvejr eller i perioder med udsigt til frostvejr kan stærkt cementholdige muremørtler tilsættes varmt vand ved tilberedndingen, og opbevares således, at muremørtelens temperatur i henmuringsøjeblikket er mindst 9 grader C.

Ved anvendelse af svagt cementholdig muremørtel i frostvejr eller i perioder med udsigt til frostvejr kan man i stedet for varmt vand anvende tilsætning af et godkendt frysepunktsænkende midel. Tilsætningen må ikke overskride det i godkendelsen tilladte.

De godkendte produkters frysepunktsænkende virkning er forholdsvis lille, idet de kun har effekt ved mørteltemperaturer ned til ca. - 3 grader C til - 5 grader C.

For at undgå for hurtig luftafkøling eller frostpåvirkning af muremørtelen bør denne tilføres brugsstedet i små portioner i takt med anvendelsen.

Mørtelbaljer bør holdes tildækket. Ved opmuring i streng frost bør baljerne tillige holdes isoleret.

ad c. Tildækning af nyudført murværk mod regn, sne og frost

Hvis nedbørsvand løber ned ad endnu ikke hærdnet murværk, kan det bevirke en udvaskning af bindemiddel fra muremørtelen og derved medføre misfarvning. Ved indtrædende frost vil der tillige være risiko for frostsprængning af vandmættet murværk.

Ved standsning af murerarbejdet skal alle vandrette flader derfor tildækkes mod eventuelt kommende nedbør.

Vand, som trænger ned fra etageadskillelser, er tillige stærkt forurenende og skal derfor undgås.

ad d. Beskyttelse af alle opadvendte murflader, indtil endelige afslutninger er udført

Murværk uden murafslutninger, som f.eks. vinduesåbninger uden stålbænke eller murværk udført til rejsehøjde, skal ligeledes holdes tildækket, indtil de endelige afslutninger er udført. Hvor der for at opnå en hurtig afbinding og hærdning af muremørtelen er anvendt opvarmede materialer,m bør der i frostvejr eller ved udsigt til dette udføres en tildækning af det udførte murværk med et tætsluttende, isolerende materiale.

5. Foranstaltninger ved tagdækning

Et underlag med vandansamlinger eller isdannelser virker stærkt hæmmende på et tagarbejdes påbegyndelse. Der må derfor i tide udføres fornøden tildækning, vandafledning og snerydning, således at tagarbejdet kan påbegyndes med færrest mulige gener af vejrliget.

De økonomiske omkostninger ved tagpaptagets udførelse i vinterperioden bliver mindst mulige, hvis underlaget ikke, eller kun i ringe grad er i stand til at suge vand til sig.

I takt med tagfladers færdiggørelse må der foretages en endelig inddækning af taggennemføringer, tagrender og tagnedløb, således at nedbørsvand hurtigst muligt kan bortledes. Såfremt det permanente vandafledningssystem endnu ikke er etableret, må der etableres midlertidige afløb til kloak.

ad d. Foranstaltninger mod eller fjernelse af vand, is og sne

For at sikre det daglige arbejdes opstart om morgenen, kan det være nødvendigt at sikre mod nattens nedbør, dugdannelse eller rimfrost ved at tildække det for tagarbejdets kontinuerlige fortsættelse nødvendige tagareal, inden arbejdspladsen forlades til fyraften.

For at undgå, at vandansamlinger fra daglig nedbør fryser til is og hermed gør tagarbejdet vanskeligere, bør disse fjernes straks ved bortlednding eller ved anvendelse af vandsuger eller lignende.

Isdannelser kan fjernes ved borthugning og udtørring med flammekaster eller andet. Sne bør straks fjernes, da den ellers meget let kan omdannes til vand eller is, hvilket giver større vanskeligheder for tagarbejdet. Ved udførelse af varmeisolerende lag i takt med tagdækningsarbejdet bør det forhindres, at nedbør løber ind i den allerede udlagte isolering.

ad b. Tørring af taget

For at begrænse omfanget af udtørring på tagflader bør tagpapdækning udføres og færdiggøres på mindre arealer ad gangen. Har tildækning af tagflader ikke kunnet udføres med tilstrækkelig effekt, skal tagfladen udtørres i takt med arbejdsudførelsen. Udtørringen foretages normalt ved brug af flammekaster. Udtørringsarbejdet lettes betydeligt, hvis der allerede i god tid inden vinterperioden udføres et vandafvisende lag tagpap eller lignende på tagunderlaget.

6. Foranstaltninger for videreførelse af indvendige arbejder

Det er af hensyn til udførelsen af de indvendige arbejder vigtigt, at der iværksættes vejrligsforanstaltninger for tætning, lukning, opvarmning, udtørring og ventilation af råhuset.

Da det i vinterperioden kan forekomme, at det er vanskeligt at udføre udendørs byggearbejder trods de foretagne vejrligsforanstaltninger, vil det være hensigtsmæssigt såvidt muligt at have indendørs aflastningsarbejder parat. Sådanne kan tilrettelægges, så snart den første etageadskillelse eller tagkonstruktion er udført.

ad a. Interimistisk tætning af etageadskillelser og/eller tagkonstruktion mod vandgennemtrængning

Alle udsparinger i dæk udsat for nedbør skal forsynes med en interimistisk vandtæt lukning. Udsparinger i præfabrikerede dæk- og tagelementer bør ved leveringen være midlertidige lukkede og vandtætte.

Trapperum, ventilationskanaler og andre gennemføringer i etagedæk skal forsynes med en vandtæt overdækning og sikres mod vandindtrængning langs kanten. Overdækningen kan eventuelt udføres med adgangslem ved det øverste etagedæk.

ad b. Bortledning af regn- og smeltevand

I takt med opførelse og lukning af etageadskillelser og/eller tagkonstruktion skal regn- og smeltevand bortledes til kloak. Vandansamlinger på dæk skal fjernes, ellers opsuges de i konstruktionen og fryser til is.

ad c. Lukning af facadeåbninger

For at undgå vindsus og kuldeindtrængning i råhuset skal facadeåbninger lukkes i takt med opførelsen. Såfremt dette ikke kan gøres med permanente vinduer og døre, skal det udføres med midlertidige lukningsforanstaltninger.

Visse af facadeåbningernebør af hensyn til materialetilførsel og behov for ventilation kunne åbnes. Yderdøre eller andre trafikerede åbninger bør udføres som selvlukkendedøre.

Tidlig lukning af råhuset kan i mange tilfælde udskyde behovet for kunstig opvarmning.

ad d. Lukning af huller, der kan bevirke utilsigtet luftcirkulation i bygningen

Opvarmning vil medføre, at den varme luft stiger opad, medens kold luft samler sig nederst i råhuset, hvor den eventuelt kan virke skadelig på de udførte konstruktioner. Enhver åbning, f.eks. dørhuller til trapperum og skakte, skal derfor lukkes, så at utilsigtet luftcirkulation mellem etagerne begrænses.

ad e. Opvarmning med deraf nødvendiggjort ventilation

Behovetfor varme i råhuset bør afpasses efter de enkelte arbejdsopgaver. Ved grovere indvendige råhusarbejder er der normalt kun behov for lidt varme, hvorimod færdiggørelsesarbejder kræver højere varmegrader.

Hvor varme kan etableres fra et permanent opvarmningssystem, er dette at foretrække. Er der behov for interimistiske varmesystemer, kan disse f.eks. bestå af olie- eller gasfyrede varmluftsovne (varmekanoner). Disse bør forsynes med brændstof fra en centralt placeret brændstoftank, så at pasningen heraf lettes.

Der vil også kunne anvendes elektriske varmluftaggregater (kaloriferer).

Varm luft bør dirigeres rundt i råhuset. Muligheden for recirkulation og genopvarmning af luft bør overvejes.

ad f. udtørring af råhus i det omfang det er nødvendigt for efterfølgende byggearbejde

I vinterperioden fremskyndes udtørringen ved at tilføre råhuset varme, fordi varm luft kan indeholde mere fugtighed end kold luft. Hvis den vandmættede varme luft ikke ventileres, vil det fordampede vand igen fortættes på kolde bygningsdele. Der skal etableres lukning mellem opvarmede og uopvarmede rum.

Ventilationen bør til stadighed kontrolleres og reguleres for at undgå unødvendigt spild af varme. Ved en udetemperatur på for eksempel - 5 grader C vil et luftskifte på 4-6 gange i timen være hensigtsmæssigt.

Mulighederne for kondenstørring bør undersøges. Kondenstørring kan kun udføres i lukkede rum.

Ingen