Cirkulæreskrivelse om støtte til boligforbedringer efter byfornyelseslovens kap. III. Ekstraordinær bevilling på 100 mill. kr.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om støtte til boligforbedringer efter byfornyelseslovens kap. III. Ekstraordinær bevilling på 100 mill. kr.
Til samtlige kommunalbestyrelser.
Cirkulæreskrivelse om støtte til boligforbedringer efter byfornyelseslovens kap. III. Ekstraordinære bevillingepå 100 mill. kr.
Ændringer til boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 13.4.1984 samt boligstyrelsens cirkulære af 30.5.1983 om boligforbedringer efter byfornyelseslovens kap. III, ekstraordinær bevilling på 100 mill. kr.
--------------------
Med vedtagelsen af finansloven for 1985 er boligministeren bemyndiget til inden for et beløb på 100 mill. kr. 1985 med tillæg af de uforbrugte beløb fra 1984 at meddele tilsagn om statsstøtte til boligforbedringer efter byfornyelseslovens kap. III.
Det er afgørende for boligministeriet - i lighed med de to foregående år - at sikre en smidig og hurtig administration af denne særbevilling. Og det er derfor besluttet med så få ændringer som muligt at videreføre den EDB-baserede administration, som allerede er etableret hos Kommunedata.
Med dette sigte vil administrationen af særbevillingen blive tilrettelagt således
1. Det totale loft forhøjes til 300 mill. kr.
2. De kommunale lofter forhøjes, således at de herefter for den enkelte kommune samlet udgør
Københavns kommune 40 mill. kr
Frederiksberg, Odense
Ålborg og Århus kommu-
ner, hver 15 mill. kr.
Øvrige kommuner, hver 6 mill. kr.
3. Investeringsloftet for den enkelte ejendom forhøjes til 2 mill. kr.
Dog således, at der maksimalt kan gives støtte til en investering på 4.500 kr. pr. kvadratmeter beboelsesareal og 1.500 kr. pr. kvadratmeter erhvervsareal.
Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde inden for disse maksimumsgrænser godkende udførelsesprisen for de støtteberettigede forbedringsarbejder. Det bemærkes, at det beløb, der reserveres hos Kommunedata, udgør det endelige maksimale støttegrundlag pr. ejendom (se dog pkt. 5 nedenfor om overgangsordning).
Ved ansøgning skal som hidtil alene det samlede beløb pr. ejendom indberettes til Kommunedata.
4. Ansøgninger, som er optaget på Kommunedatas venteliste, vil gå forud for nye ansøgninger.
5. Da investeringsloftet for den enkelte ejendom forhøjes til 2 mill. kr., vil der være mulighed for at ansøge om støtte til forbedringsarbejder på a) ejendomme, som allerede har modtaget støtte, b) ejendomme, hvortil støtte er reserveret, eller c) ejendomme, som for tiden er optaget på venteliste, og hvor forbedringsprojektet er udarbejet under forudsætning af et loft på 1 mill. kr. Dvs., at disse ejendomme vil kunne støttes med indtil 1 mill. kr. mere under forudsætning af, at de maksimale kvadratmetergrænser overholdes.
Ansøgninger herom skal indgives på sædvanlig vis og vil blive behandlet som nye ansøgninger.
Ansøgninger til denne overgangsordning skal være indsendt senest 1.8.1985 for at komme i betragtning.
Der henvises i øvrigt til boligstyrelsens ovennævnte cirkulære af 30.5.1983 og boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 13.4.1984.
Opmærksomheden henledes på, at der den 14.11.1984 er fremsat lovforslag (L 70) om valgfrihed mellem indekslån og andre lån (nominallån). Hvis dette forslag gennemføres, bliver det muligt for de fleste ejere at vælge mellem indekslån med støtte i form af rentebidrag eller nominallån med støtte i form af rentesikring.
Reservationer på det administrative EDB-system i henhold til nærværende cirkulæreskrivelse kan foretages efter 15.5.1985. Indberetningsskemaer m.v. vil blive fremsendt fra Kommunedata.
Pdv
Niels Andersen
Ingen