Cirkulære vedr. tillægsaftale af 14. juni 1985 mellem finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet og HK for edb-medarbejdere under arbejdsministeriet. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære vedr. tillægsaftale af 14. juni 1985 mellem finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet og HK for edb-medarbejdere under arbejdsministeriet. (* 1)
Arbejdsformidlingskontorerne
Til AF-kontorernes orientering skal man meddele, at der den 14. juni 1985 er indgået en tillægsaftale mellem finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet og HK om løn- og ansættelsesvilkår for edb-medarbejdere under arbejdsministeriet.
Aftalen henviser til den tillægsaftale, der er indgået den 28. november 1983 mellem finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet og HK for edb-medarbejdere. Sidstnævnte aftale omfatter fra den 1. septembere 1983 at regne medarbejdere under arbejdsministeriet, som ikke er tjenestemænd eller ansat på tjenestemandslignende vilkår, og som er beskæftiget med opgaver af operatør- eller programmeringsmæssig art eller med opgaver, der består i planlægning og udvikling af edb-systemer, som beskrevet i bilag A til tillægsaftalen.
De medarbejdere under arbejdsministeriet, herunder medarbejdere ansat ved AF, der herefter henhører under tillægsaftalen af 28. november 1983, vil fra den 1. september 1983 være at overføre dertil efter samme princip som i § 5 (lønmæssig indplacering) i tillægsaftale af 9. maj 1978 mellem finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet og HK vedrørende edb-medarbejdere. Opmærksomheden henledes særligt på § 5, stk. 6, hvorefter alderstillæg først opnås, når edb-ancienniteten berettiger dertil.
Endelig henledes opmærksomheden på, at der mellem finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet og HK er aftalt, at lønmæssige ændringer, som følge af overgang til edb-tillægsaftalen, ikke får virkning for medarbejdere, der er fratrådt.
./. Til Af-kontorernes orientering vedlægges et eksemplar af følgende
1. Tillægsaftale af 9. maj 1978 mellem finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet og HK for edb-medarbejdere.
2. Tillægsaftale af 28. november 1983 mellem finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet og HK for edb-medarbejdere.
3. Skrivelse af 19. juni 1985 fra finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, vedhæftet tillægsaftale af 14. juni 1985 mellem finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet og HK om edb-medarbejdere under arbejdsministeriet.
4. Skrivelse af 25. november 1985 fra finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet.
P.D.V.
E.B.
Kirsten H. Gottlieb
fuldmægtig