Cirkulære om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering. (* 1)

Cirkulære om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne

Cirkulære om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk

erhvervsorientering.

Siden udsendelsen af AF-cirkl. nr. 253/79 af 5. oktober 1979 om statens erstatningsordning for deltagere i erhvervspraktik m.v. er der sket en betydelig udvikling af den praktiske erhvervsorienterings former og personkreds. I sammenhæng hermed er der også sket en justering dels af den praksis som er fulgt ved afgrænsningen af erstatningsordningen, dels af hjemmelen for ordningen i tekstanmærkningerne til finansloven. Under hensyn til denne udvikling skal man herved, som en ajourføring af ovennævnte cirkulære, meddele følgende retningslinier for statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering

I. Erstatningsordningens formål

Formålet er i første række at sikre at vejledningssøgende der deltager i praktisk erhvervsorientering (i det følgende kaldet praktikanter) får samme erstatningsmæssige stilling som de egentlige arbejdstagere, med hvem praktikanterne ofte samarbejder og deler arbejdsvilkår.

Samtidig vil specielt dækningen af praktikanternes erstatningsansvar være en væsentlig betryggelse for praktikvirksomhederne, og ordningen er dermed en afgørende forudsætning for arbejdspladsernes imødekommenhed.

II. Erstatningsordningens område

Sikrede af ordningen er, med de begrænsninger som følger af nedenstående, alle uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende, herunder skoleelever, der deltager i praktisk erhvervsorientering, hvorved i denne forbindelse forstås aktiviteter der foregår i erhvervslivet, såvel det offentlige som det private, og har uddannelses- og erhvervsorientering som et væsentligt formål.

Aktiviteter der omfattes af ordningen er eksempelvis

- erhvervspraktik

- studiebesøg

- praktis som led i valgfaget arbejdskendskab

- arbejdspraktik (for specialundervisningens elever)

- praktik i forbindelse med erhvervsmæssige introduktionskurser.

Betingelserne for at anvende ordningen er

1. Aktiviteten skal iværksættes gennem AF's erhvervsvejledning eller en skole/uddannelsesinstitution/vejledningsordning der er offenltig eller offentligt godkendt.

2. Aktiviteten skal finde sted i en situation hvor den vejledningssøgende endnu ikke har truffet et endeligt valg af uddannelse eller erhverv, fx i efg-basisåret eller under en eventuel kommende industriel grunduddannelse. Når valget må antages at være truffet, fx i efg-uddannelserne efter basisåret, kan ordningen ikke anvendes.

3. Uddannelses- og erhvervsorientering skal indgå som et væsentligt formål med aktiviteten. Dette udelukker ikke at der er andre væsentlige formål.

4. Med mindre der er helt specielle forhold, skal praktikanterne befinde sig på mindst 8. klassetrin eller tilsvarende.

5. Erhvervspraktik må normalt ikke vare længere end i alt 6 uger om året, jfr. dog de særlige regler for 10. klasse samt for arbejdspraktik for specialundervisningens elever og praktik som led i valgfaget arbejdskendskab. Er der fx tale om elever i uddannelser hvor der efter uddannelsesplanerne lægges særlig vægt på elevernes orientering om og kontakt med erhvervslivet, vil der kunne ses bort fra tidsbegrænsningen. Også i den individuelle vejledning vil ordningen, når der kan godtgøres et særligt behov, kunne dække i et udvidet tidsrum.

6. Aktiviteten skal finde sted i en her i landet hjemmehørende virksomhed. Hvis en sådan virksomhed sender en praktikant til udlandet, dækkes praktikanten også der af erstatningsordningen. Praktikanters færden mellem hjem og praktiksted er som altovervejende hovedregel ikke omfattet af ordningen. Derimod er færden mellem den pågældende skole/institution og praktiksted omfattet.

Erstatningsordningen gælder ikke for Færøerne. For Grønlands vedkommende fortsætter oprdningen, foreløbig til den 1. juli 1986.

7. Praktikken forudsættes gennemført i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser. Hvor dette ikke er tilfældet, kan det efter omstændighederne begrunde afvisning af erstatningskrav.

Til orientering om den praktiske erhvervsorientering i folkeskolen kan i øvrigt henvises til: kapitel 6 i Underrvisningsvejledning for folkeskolen, nr. 19, »Uddannelses- og erhvervsorientering«, nr. 26, »Arbejdskendskab«, samt hæftet »Arbejdspraktik og anden erhvervsforberedende undervisning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og visse andre handicappede elever i folkeskolens specialundervisning«, udgivet i 1981 af Fællesudvalget mellem Erhvervsvejledningsrådet og Uddannelsesrådet for grundskolen.

Særligt om praktikanters betjening af motorkøretøjer

Det er ulovligt og evt. strafbart at lade praktikanten føre motorkøretøj, herunder traktor, uden særlig hjemmel. Denne kan ikke meddeles personer under 16 år; personer over 16 år kan i forbindelse med faglig uddannelse få enten træningskort, der giver adgang til kørsel på mark, eller traktorkørekort, der giver adgang til kørsel overalt. Hvor skaden er sket i forbindelse med overtrædelse af disse regler, vil direktoratet kunne afvise erstatningskrav.

Hvor det kan blive aktuelt bør kontorerne og andre iværksættere af praktisk erhvervsorientering gøre både praktikant og praktikvært opmærksom på disse forhold.

Særlige regler om erhvervspraktik til søs

Unge der er fyldt 15 år kan komme i erhvervspraktik til søs.

De skal ikke have udstedt søfartsbog, men optages på bemandingslisten efter udfyldelse af hyrekontrakt, idet dennes linier J., K. og L. ikke udfyldes, medens der på linie M anføres »ingen tjenestepligt (erhvervspraktikant)». Udtrykket »påmønstre« bør ikke benyttes om praktikanter, idet de ikke er en del af besætningen.

Vejledningssøgende kan også optages i praktik på statens sømandsskoler.

III. Erstatningens indhold

A. Erstatning til praktikanten for skade på egen person

Erstatningsordningen sikrer praktikanter erstatning efter reglerne i lov om arbejdsskadeforsikring. Ved skade på praktikantens person kan der herefter blive tale om følgende ydelser

Erstatning for tab af erhvervsevne når skaden har medført bortfald eller nedsættelse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde.

Ved 100% erhvervsevnetab betales der en årlig ydelse på 3/4 af årsindtægten på skadestidspunktet, dog højst 3/4 af et i loven fastsat årslønsgrundlag, som reguleres efter løntallet hver 1. april. Ved mindre tab tilkendes forholdsmæssigt mindre ydelser. Fastsættes erhvervsevnetabet til under 50%, udbetales erstatningen som hovedregel som et engangsbeløb.

Årsindtægten fastsættes efter et skøn når særlige forhold gør sig gældende, fx når indtægten har været varierende gennem der forudgående år.

Er praktikanten under 21 år eller under uddannelse, tages der ved fastsættelsen hensyn til den erhvervsindtægt praktikanten kunne forventes at få efter det fyldte 21. år, hvis skaden ikke var sket. I loven er der fastsat et mindstebeløb.

Erstatning for varigt men for de ulemper skaden har medført i den daglige tilværelse.

Erstatningen fastsættes efter en tabel over mengrader der går ud fra skadens medicinske følger. Erhvervs- og indtægtsmæssige forhold er således uden betydning. Som hovedregel ydes erstatningen som en kapital een gang for alle. Kapitalens størrelse afhænger af skadelidtes statistiske restlevetid.

Betaling af sygebehandling m.m. Medens erstatningssagen er under behandling, godtgøres skadelidtes udgifter til sygebehandling og transport i forbindlese hermed. Udgifterne godtgøres dog kun i det omfang de ikke kan betales af den offentlige sygesikring efter sygesikringsloven, eller af sygehuset efter sygehusloven

Endvidere kan skadelidte, medens sagen er under behandling, få godtgjort udgifter til hjælpemidler der er nødvendige på grund af skaden, fx proteser, briller, kontaktlinser og høreapparater. I denne forbindelse bemærkes at skader på sådanne hjælpemidler anses for personskade, og at udgifterne til reparation eller nyanskaffelse derfor godtgøres skadelidte.

Overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger. Medfører skaden praktikantens død, tilkendes der en efterladt ægtefælle eller samlever med hvem afdøde har levet i ægteskabslignende forhold, et overgangsbeløb een gang for alle. I særlige tilfælde kan beløbet også tilkendes andre efterladte.

Herudover ydes der erstatning for tab af forsørger til efterladt ægtefælle eller samlever som afdøde forsørgede helt eller delvis. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse der årligt udgør 30% af afdødes årsløn, dog højst 30% af det i loven nævnte maksimale årslønsgrundlag. Ydelsen løber i perioder fra 1 til 10 år, alt efter omfanget af den tabte forsørgelse.

Afdødes børn tilkendes hver 10% af afdødes årsløn i årlig ydelse, maksimalt dog 40% til alle børn tilsammen. Det er en betingelse af afdøde havde forsørgelsespligt overfor børnene. Ydelsen løber til barnets fyldte 18. år, men kan forlænges til det fyldte 21. år hvis barnet er under uddannelse.

Der kan også tilkendes andre personer som afdøde forsørgede helt eller delvis, erstatning for tab af forsørger.

Satserne for ydelserne efter lov om arbejdsskadeforsikring - bortset fra betaling af sygebehandling m.m. - reguleres årligt ved bekendtgørelse fra Sikringsstyrelsen. Ved henvendelse til styrelsen kan man få oplyst de til enhver tid gældende satser for ydelser i henhold til loven.

Erstatningsordningen giver ikke erstatning for skade på

praktikanten ejendele, fx beklædning, ure, cykler og knallerter, selv om skaden sker i forbindelse med den praktiske erhvervsorientering. Disse skader kan eventuelt erstattes over praktikantens familieforsikring eller praktikværtens virksomhedsforsikring.

Der kan heller ikke ydes godtgørelse for svie og smerte.

Hvis praktikanten eller dennes efterladte har erstatningskrav mod en skadevolder der erstatningsansvarlig for skade på praktikantens person, nedsættes kravet i det omfang praktikanten eller de efterladte er berettiget til erstatningen efter statens erstatningsordning.

B. Erstatning for skader som praktikanten forvolder på andres person

eller ejendele

Erstatningsordningen dækker praktikantens erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

I visse tilfælde kan udenlandsk ret dog anvendes.

Dette er således godkendt ved praktik på udenlandsk færge der anløber dansk havn, og ved praktik hos langtidschauffører på rejse i udlandet for dansk firma.

1. Grundlaget for erstatningsansvar

Dansk erstatningsret bygger i vid udstrækning på retspraksis. Der er herigennem udformet en almindelig erstatningsregel, culpareglen, hvorefter det kan pålægges en skadevolder at yde skadelidte erstatning såfremt skadevolderen har været mere skødesløs end man almindeligvis måtte forvente i den givne situation. I den juridiske terminologi foreligger der culpa hvis skadevolder har forvoldt skade ved forsætlig, groft uagtsom eller simpel uagtsom adfærd eller undladelse. Der vilherefter ikke være erstatningsansvar for den hændelige skade.

Statens erstatningsordning arbejder i praksis med et videre culpabegreb end domstolene, idet erstatningsordningen også dækker skade der er forvoldt ved almindelig klodsethed eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Dette er ikke ensbetydende med at der også kan ydes erstatning for hændelig skade, men det er i praksis kun forekommet ganske undtagelsesvis at erstatningskrav er afvist fordi skaden blev anset for hændelig.

2. Erstatningsansvaret

Er praktikanten herefter ansvarlig for en skade, må der tages stilling til hvilket tab der skal erstattes, og hvem der - under hensyn til tegnede forsikringer, den ansvarspådragende adfærds grovhed og andre forhold - skal ende med at betale erstatningen.

a. Erstatningsansvaret for personskade og tab af forsørger

Er praktikanten erstatningsansvarlig for personskade eller tab af forsørger, betaler statens erstatningsordning for de krav der kan rejses mod praktikanten om en række ydelser. Erstatningsordningen følger her de regler der er givet i lov om erstatningsansvar.

Statens erstatningsordning yder herefter erstatning og godtgørelse for følgende tab m.v.

Udgifter til helbredelse og andet tab, fx udgifter til sygehus, læge, tandlæge, kørestol, særligt fodtøj, transport, samt udgifter i forbindelse med fx forlænget uddannelse.

I opgørelsen af skadelidtes tab fradrages sociale ydelser og andre ydelser der tilkommer skadelidte som følge af skaden, fx udbetaling fra privat sygesikring eller efter reglerne i lov om arbejdsskadeforsikring.

Tabt arbejdsfortjeneste i tiden fra skadens indtræden til skadelidtes genoptagelse af arbejdet. Arbejde i hjemmet ligestilles med erhvervsarbejde; udgifter til ekstra hushjælp kan derfor også erstattes.

I erstatningsopgørelsen fradrages løn under sygdom, sygedagpenge og forsikringsydelser der har karakter af skadeserstatning.

Svie og smerte. Der betales et beløb for hver dag skadelidte er syg. Beløbets størrelse afhænger af om skadelidte er sengeliggende eller oppegående.

Varigt men. Mengraden fastsættes som omtalt under III A.

Der gives godtgørelse for mengrader på 5% og derover. I særligt alvorlige tilfælde kan der ved en mengrad på 100% ydes et tillæg på 20% af den normale godtgørelse.

Var skadelidte ved skadens indtræden fylde 60 år, nedsættes godtgørelsen med 5% for hvert år skadelidte var ældre end 59 år. Der sker dog ikke yderligere nedsættelse efter det fyldte 69. år.

Tab af erhvervsevne. Har skaden medført nedsættelse eller bortfald af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved erbejde, ydes der erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatningsfastsættelsen sker når skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær. Der gives kun erstatning for tab på 15% og derover. Erstatningen udbetales som en kapital og udgør ved 100% tab af erhvervsevne 6 gange skadelidtes årlige erhvervsindkomst på skadestidspunktet, dog højst et i loven fastsat maksimumsbeløb. Ved lavere tab reduceres erstatningen forholdsmæssigt.

Har skadelidte ingen eller kun ganske ringe erhvervsindtægt, beregnes erstatningen på grundlag af mengraden, således at erstatningen for tab af erhvervsevne udgør en stigende procentdel af menerstatningen desto højere denne er fastsat. Er mengraden fx 15% udgør erstatningen for tab af erhvervsevne 130% af menerstatningsbeløbet.

Er mengraden 100% udgør erstatningen 400% af menerstatningsbeløbet. Er mengraden under 15% gives der ikke erstatning for tab af erhvervsevne.

De nævnte beløb nedsættes med 8 1/2% for hvert år skadelidte er ældre end 55 år. Denne regel kan dog fraviges i særlige tilfælde.

Tab af forsørger. Erstatningen til en efterladt ægtefælle eller samlever udgør 30% af den erstatning som afdøde ville have fået ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen, jfr. overfor.

Var forsørgeren fyldt 56 år, nedsættes erstatningen som nævnt ved tab af erhvervsevne.

Afdødes arbejde i hjemmet anses som forsørgelse, og der ydes erstatning for værdien heraf.

Erstatningen til efterladte børn svarer til summen af de underholdningsbidrag som afdøde kunne være pålagt efter lov om børns retsstilling hvis afdøde havde været bidragspligtig. Var afdøde eneforsørger, fordobles erstatningen.

Der gives også erstatning for rimelig begravelsesudgifter.

Fælles for erstatning for varigt men, tab af erhvervsevne og tab af forsørger gælder, at erstatningen nedsættes med det beløb skadelidte eller efterladte måtte være berettiget til efter lov om arbejdskadeforsikring.

-Satserne for ydelserne for svie og smerte, varigt men, tab af erhvervsevne samt tab af forsørger reguleres årligt ved bekendtgørelse fra justitsministeriet, der i øvrigt kan oplyse de til enhver tid gældende satser for ydelser i henhold til lov om erstatningsansvar.

b. Erstatningsansvaret for skade på andres ejendele

Erstatningsordningen dækker også de krav der kan gøres gældende mod en praktikant der er ansvarlig for skade på andres ejendele.

Loven om erstatningsansvar har ikke regler om opgørelsen af erstatning ved tingskade. Statens erstatningsordning bygger her på de regler der har dannet sig i teori og praksis, samt på forsikringsaftalelovens §§ 37 og 38, der handler om udmålingen af erstatning ved skadesforsikring.

Udgangspunktet er at skadelidte økonomisk skal stilles som om skaden ikke var sket. Skadelidte skal hverken tabe eller tjene på skaden. Den skadede tings værdi ansættes til der beløb der efter priserne umidelbart før beskadigelsen ville kræves til genanskaffelse af tingen, med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre forhold.

Udmålingen volder sjældent større vanskeligheder; der ydes erstatning for genanskaffelsesværdien eller reparationsudgiften. Hvis tingens værdi er væsentlig mendre end udgiften til genanskaffelse eller reparation, kan der dog være vanskelige afvejninger. Rammer skaden fx en gammel, næsten udslidt maskine, kan det være urimeligt at erstatte den med en ny, idet skadelidte herved ville tjene på skaden. Man vil i sådanne tilfælde ofte erstatte skaden med et beløb der svarer til det en tilsvarende brugt maskine koster. Findes en sådan ikke, kan der blive tale om at nærme sig nyværdien.

Ud over erstatning for skaden på tingen, kan der ydes erstatning for det tab der lides ved at tingen ikke kan benyttes i en periode. Der tales her om afsavns- eller driftstabserstatning.

c. Erstatningsansvar for skade der er dækket af forsikring

Statens erstatningsordning betaler kun erstatning hvis den skadevoldende praktikant har erstatningsansvar for skaden. Lov om erstatningsansvar indeholder regler om at en skadevolder i visse tilfælde fritages for erstatningsansvar hvis der er tegnet en forsikring som dækker skaden. Disse regler er vejeldende ved administrationen af statens erstatningsordning.

Herefter gælder som almindelig regel at praktikanten - og dermed statens erstatningsordning - ikke er erstatningsansvarlig for skade der er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring. Denne regel gælder dog ikke hvis praktikanten har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Hvis praktikanten som fører af et motordrevet køretøj har forvoldt skade på andres person eller ejendele, bedømmes ansvaret efter færdselslovens særlige regler, og skadeserstatningen må - i alle tilfælde i færste omgang - udredes af det frosikringsselskab i hvilket der er tegnet lovpligtig ansvarsforsikring for det pågældende motorkøretøj.

Det anførte betyder at skadeanmeldelser til statens erstatningsordning altid skal oplyse: om der er tegnet forsikring som dækker skaden, forsikringsselskabets navn, policenummer, samt om skaden er anmeldt til forsikringsselskabet.

IV: Administrationen

Erstatningsordningen administreres af Arbejdsdirektoratet med bistand af Sikringsstyrelsen, et forsikringskyndigt udvalg samt det stedlige arbejdsformidlingskontor.

A: Anmeldelse af skader

Anmeldelse af skader skal så vidt muligt ske inden 8 dage. Anmeldelsen sendes gennem AF-kontoret til Arbejdsdirektoratet på særlige blanketter

AR 68 ved skader som praktikanter forvolder, og

AR 69 ved praktikanters tilskadekomst.

Blanketterne fås på arbejdsformidlingskontorerne, der rekvirerer dem ved direkte henvendelse til Direktoratet for statens indkøb.

Blanketten udfyldes normalt af praktikværten. Om fornødent kan anmeldelse også foretages af andre som måtte have en interesse heri, fx hjem, skole eller praktikant. Blanketten påtegnes af den for praktikopholdet ansvarlige institution samt af arbejdsformidlingskontoret, uanset om dette har medvirket til det pågældende praktikophold. Kontorets påtegning betyder en bekræftelse af at det kender anmeldelsens indhold, og, hvis sagen giver anledning til det, har suppleret anmeldelsen med de oplysninger man måtte side inde med i kraft af lokalkendskabet.

Ved anmeldelse af tilskadekomst skal lægeerklæringen i blanket AR 69 udfyldes af den først behandlende læge.

B. Sagsbehandlingen vedrørende tilskadekomst

Arbejdsdirektoratet påser at betingelserne for at henføre tilfældet under erstatningsordningen er opfyldt.

Sikringsstyrelsen afgør derefter erstatningsspørgsmålet og afholder udgifterne til erstatning mod senere refusion fra Arbejdsdirektoratet.

Parterne i sagen, herunder arbejdsformidlingskontoret, underrettes direkte af Sikringsstyrelsen om den trufne afgørelse.

C. Sagsbehandlingen vedrørende ansvarsskader

Sager om ansvarsskader behandles af Arbejdsdirektoratet, i mere specielle tilfælde med bistand af det under direktoratet nedsatte forsikringskyndige udvalg.

Udmålingen af erstatningen foretages normalt med bistand af det enkelte arbejdsformidlingskontor, der tilvejebringer den fornødne dokumentation - reparationsregninger, fakturaer m.v. Hvor taksation er nødvendig kan direktoratet søge bistand af forsikringsselskabernes taksatorer.

Arbejdsdirektoratets afgørelser kan indankes for Arbejdsministeriets departement.

Cirkulæret afløser AF-cirkulærerne nr. 253/79 af 5. oktober 1979 og 19/81 af 19. januar 1981.

P.D.V.

Else Marie Kjerkegaard

kontorchef

/Preben Gross

fuldmægtig