Rundskrivelse vedrørende ansøgning om støtte af arbejdsmarkedsnævnenes pulje til beskæftigelsesprojekter med statstilskud
Statutory Text (2 Articles)
Rundskrivelse vedrørende ansøgning om støtte af arbejdsmarkedsnævnenes pulje til beskæftigelsesprojekter med statstilskud
Af arbejdsministeriets cirkulære af 18. juli 1985 om fordeling af tilskud til beskæftigelsesprojekter i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 8. juli 1985 fremgå det, at statslignende institutioner og organisationer m.v., der går i samarbejde med en (amts) kommune om et beskæftigelsesprojekt, kan søge om tilskud til projektet hos arbejdsmarkedsnævnene.
Direktoratet skal i forlængelse heraf henlede opmærksomheden på, at det i disse tilfælde altid skal være organisationerne m.v., der indsender ansøgningerne om statstilskud til arbejdsmarkedsnævnene.
Videre skal opmærksomheden henledes på, at en selvejende institution, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3 og ikke udelukkende er kommunalt finansieret, kan optræde som iværksætter af et beskæftigelsesprojekt, der søger støtte af arbejdsmarkedsnævnenes pulje. Såfremt det reelt drejer sig om et kommunalt projekt, kan de ikke modtage tilskud af nævnenes pulje.
P.D.V.
E.B.
Erik Hove
sekretær