Legislator Case Law & Legislation
C19850359009 DK

Cirkulære om mindsteudbetaling af dagpenge.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1985 3590 Historic

Cirkulære om mindsteudbetaling af dagpenge.

Arbejdsformidlingskontorerne

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser

I følge § 9, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 646 af 21. december 1983 om supplerende dagpenge, bortfalder dagpenge for en uge, hvis de for et fuldtidsforsikret medlem udgør et mindre beløb end dagpenge for 10 timer.

Dagpenge i en uge, hvor der har været sygdom, kursusdeltagelse, ferie, eller hvor der er sket overgang til efterløn, bortfalder dog kun, såfremt de udgør et mindre beløb end dagpenge for 8 timer.

På given foranledning meddeles det herved, at mindsteudbetalingsreglen på 8 timer foruden de i bestemmelsen udtrykkeligt nævnte situationer tillige gælder i tilfælde, hvor dagpengeretten indtræder inde i en uge som følge af 1-års reglen, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 eller efter udløb af en karantæne.

8-timers reglen gælder endvidere i tilfælde, hvor et medlem genindtræder i dagpengeretten efter at have været frihedsberøvet.

Det anførte gælder tilsvarende for så vidt angår deltidsforsikrede medlemmer.

P.D.V.

Vagn Åge Jensen

kontorchef

/Henrik Hansen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →