Vejledning om Siddende arbejde (* 1) (* 2) (* 3)

Vejledning om Siddende arbejde (* 1) (* 2) (* 3)

Baggrund

- Bekendtgørelse om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (Ikraftholdelsesbegendtgørelse).

- Bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.

Denne At-meddelelse oplyser om ergonomiske forhold ved siddende arbejde.

Arbejdsmiljølovgivningen kræver, at der anvendes hensigtsmæssige stole, hvis arbejdet kan foregå i siddende stilling uden ulempe for produktionen.

Tungt håndteringsarbejde og arbejde i yderkanten af armenes rækkeområder udføres bedst stående. Sammenlignet med stående er den siddende stilling

- mindre energikrævende

- mere stabil.

Det er vigtigt at variere siddestillingen.

Belastninger

Forkert indretning af arbejdspladsen og uhensigtsmæssig siddestilling kan medføre

- træthed, ømhed, spænding og smerter i muskler og led

- hovedpine

- uro i benene og hævede fødder.

Belastningen øges, når siddestillingen er fastlåst og muskelarbejdet hovedsageligt er statisk (vedvarende spænding).

Skuldrene belastes især ved arbejde med løftede arme, stort rækkeområde og højt tempo.

Nakken belastes især ved synskrævende arbejde, bøjning og drejning, der varer længere tid eller gentages ofte.

Ryggen belastes især ved bøjning og drejning, der varer længere tid eller gentages ofte, ved arbejde med løftede arme og ved vibrationer.

Foranstaltninger

Belastning kan imødegås ved

at inventar, stole og borde passer til arbejdet og personen

at inventar, maskiner, værktøj og arbejdsemner placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsgang og belysning

at egnet arbejdsstol stilles til rådighed

at stolen er stabil, har indstillingsmuligheder og giver mulighed for at skifte stilling

at anvende indstillelig fodstøtte

at pedaler anbringes, så fodstillingen kan være symmetrisk

at bordet ved let armarbejde tilpasses, så underarmen kan ligge afslappet på bordet med albuen ved bordkanten, og ved synskrævende præcionsarbejde er 5-10 cm højere og skråt

at der er fri benplads under borde og maskiner

at belysningen er tilpasset arbejdsopgaven

at fastlåsning undgås, eventuelt ved at veksle elle arbejdsopgaver, som kræver forskellige bevægelser.

Eksempler

Opretsiddende

Anvendes ved let arbejde med armene, samt ved behov for hyppigt skift af arbejdsstilling.

Fx tastearbejde og maskinbetjening.

Synsretning ca. 10 grader - 45 grader under vandret.

Armene bevæges frit i rækkeområdet.

Ryglænet støtter lændesvajet.

Sædet vandret eller fremadskrånende.

Opretsiddende med løftet skråtstillet arbejdsbord

Anvendes ved synskrævende præcionsarbejde.

Fx tegning og fint monteringsarbejde.

Synsretning ca. 10 grader - 45 grader under vandret.

Begrænset rækkeområde.

Armene kan hvile på bordet.

Ryglænet støtter lændesvajet.

Sædet vandret eller fremadskrånende.

Bordhøjde og -vinkel afhænger af arbejdet og personen.

Let fremadlænet

Anvendes ved synskrævende præcionsarbejde.

Stillingen bør erstattes med den opretsiddende med skråt bord.

Synsretning ca. 20 grader - 60 grader under vandret.

Begrænset rækkeområde.

Armene kan støtte kroppen.

Ryglænet anvendes væsentligst i pauser.

Sædet vandret eller fremadskrånende.

Bagudlænet

Anvendes ved let arm- og benarbejde, der ikke kræver, at man ser på arme og ben.

Synsretning ca. vandret.

Begrænset rækkeområde.

Ryglænet bærer en del af kroppens vægt.

Sædet vandret eller bagudskrånende.

Ståstøttet

Anvendes som afveksling fx ved betjening af visse maskiner, laboratorie- og frisørarbejde.

Synsretning ca. 10 grader - 45 grader under vandret.

Stort rækkeområde.

Ryglænet støtter lændesvajet.

Vægten fordeles på sæde og ben.

+++FUGUR+++

Knæsiddende

Anvendes ved lav arbejdshøjde og som afveksling ved visse ryglidelser. Bør kun anvendes kortvarigt af hensyn til blodomløbet i benene.

Fx ved arbejde i vuggestuer og børnehaver.

Synsretning ca. 10 grader - 45 grader under vandret.

Stort rækkeområder.

Erik Andersen.