Legislator Case Law & Legislation
C19850356560 DK

Anvisning for Omgang med visse lægemidler i hjemmene (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Vejledning 1985 3565 Historic

Bilag

Del af arbejdstilsynets lidte over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende, april 1984.

1. Cytostatika og immunosuppresiva. CAS nr. (* 1) 23214-92-8 Adriamycin 115-02-6 Azaserin 446-86-6 Azathioprin 494-03-1 N,N-Bis (2-chlorethyl)-2-naphtylamin (chlornaphazin) 55-98-1 1,4-Butandioldimethansulfonat (Myleran) 50-18-0 Cyclophosphamid 20830-81-3 Daunomycin 148-82-3 Melphalan 531-76-0 Merphanlan 18883-66-4 Streptozotocin 299-75-2 Treosulphan 52-24-4 Tris(1-Aziridinyl) Phosphinsulfid (Thiotepa) 66-75-1 Uracil sennepsgas 51-79-6 Urethan 305-03-3 Chlorambucil 671-16-9 Procarbazin

Udover ovennævnte cytostatica omfatter anvisningen alle såvel registrerede cytostatika, som ikke registrerede cytostatika, der anvendes som led i klinisk afprøvning eller som udleveres efter særlig udleveringstilladelse.

Af de lægemidler, som er omfattet af omgang med visse lægemidler i hjemmene, må cytostatikagruppen anses for at udgøre den største sundhedsfare for personalet. Cytostatikagruppen vil endvidere være den lægemiddelgruppe, som oftest vil medføre et plejebehov hos patienterne. De øvrige lægemidler, som er omfattet af anvisningen, består af en række hormonpræparater samt enkelte andre lægemidler, disse vil kun undtagelsesvis medføre plejebehov hos patienterne.

Øvrige lægemidler på AT's liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende.

2. Veterinære lægemidler.

Visse arsenforbindelser Jern-dextran 3. Hormonpræparater. 56-53-1 Diethylstilbøstrol 57-63-6 Ethinyløstradiol 72-33-3 Mestranol 68-22-4 Norethisteron 57-83-0 Progesteron 58-22-0 Testosteron og dets estere 979-32-8 17 beta-Østradiol Østrogener, konjugerede 53-16-7 Østron 4. Diverse i brug. 9004-66-4 Jern-dextran 443-48-1 Metronidazol 62-44-2 Phenacetin (* 2) 59-96-1 Phenoxybenzamin og dets hydrochlorid 51-52-5 Prophylthiouracil 5. Diverse, ikke i brug. 712-68-5 2-Amino-5-(5-nitro-2-furyl)- 1,3,4-thiadiazol 4342-03-4 Dacarbazin 25962-77-0 trans-2-2(Dimethyl(amino)methylamino) -5-2(2-(5-nitro-2-furyl)vinyl)- 1,3-4-oxadiazol 3570-75-0 2-(2-Formylhydrazino)-4-(5-nitro-2-furyl) thiazol 56-04-2 Methylthiouracil 50-07-7 Mitomycin C 139-91-3 5-(Morpholinomethyl)-3- ((5-nitrofurfuryliden) amino)-2-oxazolidinon 3771-19-5 Nafenopin 61-57-4 Niridazol 555-84-0 1-((5-Nitrofurfuliden)amino)-2- imidazolidinon 531-82-8 N-(4-(5-Nitro-2-furyl)-2-thiazolyl) acetamid 794-93-4 Panfuran S 94-78-0 Phenasopyridin 10048-13-2 Sterigmatocystin

Vejledning 1985 3565 Historic

Anvisning for Omgang med visse lægemidler i hjemmene (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5)

Indhold

I. Forord II. Indledning A. Område og definitioner B. Orientering om sundhedsfarlige virkninger af lægemidler optaget på anvisningens bilag III. Almene bestemmelser 1. Krav til arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse 2. Oplysning og instruktion 3. Særligt om gravide IV. Forholdsregler ved pleje, rengøring m.v. 1. Håndtering af de omhandlede lægemidler i form af tabletter og kapsler 2. Medicingivning 3. Pleje og pasning af patienter 4. Forholdsregler ved oprydning og rengøring 5. Håndtering af affald, der er forurenet med de omhandlede lægemidler 6. Håndtering af vasketøj, der er forurenet med de omhandlede lægemidler 7. Personlig hygiejne m.v. 8. Forholdsregler ved direkte kontakt med patientens ekskreter

I. Forord

Denne anvisning er udarbejdet af direktoratet for arbejdstilsynet og bygger bl.a. på udtalelser fra sundhedsstyrelsen og branchesikkerhedsrådet for social- og sundhedsvæsenet.

Anvisningen har været forelagt arbejdsmiljørådet.

Omgang i hjemmene med lægemidler, som er optaget på anvisningens bilag er omfattet af lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø §§ 38 og 48, bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler, bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse og bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.

Anvisningen indeholder nærmere retningslinier for, hvordan arbejdsmiljølovgivningens krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø overholdes ved omgang med de omhandlede lægemidler i hjemmene. Arbejdet kan enten udføres i overensstemmelse med anvisningen eller på anden måde lige så forsvarlig måde.

I efterlevelsen af anvisningen bør der så vidt muligt tages hensyn til det psykiske behandlingsmiljø.

DIREKTORATET FOR ARBEJDSTILSYNET,

den 8. januar 1985.

Erik Andersen

II Indledning

A. Område og definitioner Anvisningen gælder for enhver arbejdsproces i hjemmet, der medfører omgang med lægemidler, som er optaget på anvisningens bilag. Anvisningen omfatter ansatte, især hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere, der i private hjem varetager opgaver i forbindelse med plejen af og medicingivning til patienter. Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende, indeholder en række lægemidler. Disse omfatter bl.a. cytostatika og en række hormonpræparater. Der henvises til bilag 1.

B. Orientering om sundhedsfarlige virkninger af lægemidler, optaget på anvisningens bilag

De omhandlede lægemidler kan optages i organismen såvel gennem huden som ved indånding og indtagelse. Nogle af disse lægemidler kan ved direkte kontakt forårsage hud-, slimhinde- og øjenskader på grund af irriterende og ætsende egenskaber, lige som en række lægemidler kan være allergifremkaldende og give anledning til eksem og astma. Nogle lægemidler har ved bakterietest vist sig at være mutagene (dvs. de kan ændre arveanlæggene) og har i dyreforsøg kunnet fremkalde kræft og fosterskader. På denne baggrund har arbejdstilsynet og andre myndigheder valgt at betragte disse lægemidler som muligt kræftfremkaldende for mennesker. Eftersom risiko for fosterskader og skader på arveanlæggene ikke med sikkerhed kan afvises, har man ligeledes valgt at tage hensyn til denne mulige risiko i arbejdsmiljøet. Efter indgift af lægemidler udskilles disse i omdannet eller uomdannet form i patienternes urin, afføring, opkast, blod og sved. Omdannelsesprodukterne vil i visse tilfælde kunne have samme mulige skadevirkninger som det uomdannede lægemiddel, men mængden af lægemiddel/omdannelsesprodukt i ekskreter formodes at være beskeden. Dog kan der være et særligt problem ved enkeltinjektioner direkte i årerne af store doser, da dette kan medføre betydelige koncentrationer af lægemidlerne eller deres omdannelsesprodukter i blod og ekskreter i de første døgn efter injektionen. Derefter vil koncentrationen være faldende afhængig af det konkrete lægemiddels fordelings-, omsætnings- og udskillelsesforhold. Arbejdstilsynet vil eksempelvis anse det for god praksis at antage, at cytostatika og disses omdannelsesprodukter sædvanligvis er færdigudskilt 2-5 døgn efter indgiften. Det er ikke muligt med den forhåndenværende videnskabelige metodik kvantitativt eller kvalitativt at redegøre for den evt. sundhedsrisiko, som er forbundet med omgang med de omhandlede lægemidler. På baggrund af det p.t. eksisterende grundlag må det formodes, at risikoen er ringe, da det oftest drejer sig om omgang med de omhandlede lægemidler i fortyndet form i blod og/ eller ekskreter.

IIIAlmene bestemmelser

1.0. Krav til arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse

1.1. Arbejdet skal planlægges på baggrund af kendskab til de konkrete arbejdsforhold, og således at almenhygiejniske retningslinier iagttages i videst mulig omfang. Anm. 1: Det anbefales, at det er den kommunale hjemmesygeplejerskeordning, som sikrer, at den ovenfor omtalte planlægning og tilrettelæggelse gennemføres, og at det ikke sundhedsfagligt uddannede personale bliver bekendt med de almenhygiejniske regler. 1.2. Ved omgang med patienter, der ikke på egen hånd kan klare personlig hygiejne og evt. medicinindtagelse, anvendes kittel og handsker. 1.3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at egnede hjælpemidler og særligt arbejdstøj er til rådighed for den ansatte i nødvendigt omfang, og inden arbejdet påbegyndes. Anm. 1: Der henvises til bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler, særligt §§ 5 og 6 om arbejdsgiverens pligt til at anskaffe, vedligeholde og renholde særligt arbejdstøj og personlige værnemidler. 2.0. Oplysning og instruktion 2.1. Hvor arbejdet medfører omgang med lægemidler, der er optaget på anvisningens bilag, skal den ansatte gøres bekendt hermed og med de mulige sundhedsrisici, der kan være forbundet med dette arbejde. Anm. 1: Dette medfører, at ansatte, inden de påbegynder arbejdet i hjemmet hos en patient, som er i behandling med de omhandlede lægemidler, skal instrueres i arbejdets udførelse. Anm. 2: Som repræsentant for arbejdsgiveren vil det normalt være den ledende hjemmesygeplejerske, der er ansvarlig for instruktion i arbejdets udførelse og i hvilke beskyttelsesforanstaltninger, der i det konkrete tilfælde er nødvendige, for at arbejdet kan varetages uden risiko for den ansatte. 2.2. Den ansatte skal instrueres i, hvordan de omhandlede lægemidler håndteres forsvarligt, herunder i brug af hjælpemidler, særlige arbejdsmetoder og anvendelse af personlige værnemidler og særligt arbejdstøj, samt i principperne for almen og personlig hygiejne. Der skal udarbejdes skriftligt instruktionsmateriale herom til alle ansatte, der har omgang med de omhandlede lægemidler. 3.0. Særligt om gravide 3.1. Gravide bør fritages for pleje- og pasningsarbejde, der indebærer omgang med de omhandlede lægemidler. Anm. 1: Hvor mulighed for hel eller delvis overflytning til andet arbejde ikke foreligger, henvises til lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 33, stk. 5, hvorefter gravide har ret til barselsdagpenge, når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret. IV. Forholdsregler ved pleje, rengøring m.v. 1.0. Håndtering af de omhandlede lægemidler i form af tabletter og kapsler 1.1. I hjemmet må den ansatte, når det drejer sig om de omhandlede lægemidler, kun omgås disse i tablet- eller kapselform. Deling eller knusning af tabletter må ikke finde sted i hjemmet. Anm. 1: Årsagen er, at det ikke er praktisk muligt uden for sygehusene at etablere og opretholde beskyttelsesforanstaltninger, det tilgodeser de regler for præparering og dosering til injektion, infusion o.lign., der gælder for sygehuse og plejehjem som forudsætning for, at arbejdet kan udføres sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det samme gælder for håndtering af drikkeampuller.

2.0. Medicingivning

2.1. Ved fremtagning og udlevering af udragerede eller delte tabletter indeholdende de omhandlede lægemidler skal der anvendes pincet eller engangshandsker. Handskerne skal være af en kvalitet, som er egnet til at yde beskyttelse mod gennemtrængning af den anvendte type lægemiddel. Engangspincetter og -handsker, som er anvendt til håndtering af disse lægemidler, skal håndteres efter bestemmelserne i pkt. 5. 2.2. Efter hver medicingivning vaskes hænder. 2.3. Tilintetgørelse af overskydende medicin sker ved aflevering af præparatet til apoteket til destruktion. 3.0. Pleje og pasning af patienter Ved pleje og pasning af patienter, der ikke på egen hånd kan klare personlig hygiejne og evt. medicinindtagelse, vil det være nødvendigt for at undgå direkte kontakt mellem patientens ekskreter og plejepersonalets hud at anvende beskyttelseskittel og handsker ved udførelsen af hjemmeplejen. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger vil ligeledes beskytte mod kontakt med forurenede partier på behandlingsgenstande, sengelinned eller inventar. Anm. 1: Beskyttelseskitlen er særligt arbejdstøj, jfr. bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler. Anm. 2: Der henvises til ovennævnte bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler, særligt § 8 om ansattes pligt til at bruge det udleverede særlige arbejdstøj og personlige værnemidler. 3.1. Dannelse af støv og aerosoler skal arbejdstilrettelæggelse og udførelse begrænses gennem mest muligt, jfr. nedennævnte forholdsregler. 3.2. En kittel, som er i brug hos en patient i behandling med de omhandlede lægemidler, må ikke anvendes i andre hjem. 3.3. Kittel og handsker, der forurenes med patientens ekskreter, skal skiftes omgående. 3.4. Flergangskitler bør vaskes mindst en gang om ugen. 3.5. Engangskitler skal behandles i overensstemmelse med pkt. 5. Flergangskitler skal behandles i overensstemmelse med pkt. 6. 3.6. Der bør i videst muligt omfang anvendes engangsmaterialer. Anm. 1: Der findes kitler, kolber, kapsler. vaskeklude, trusser, bleer, stiklagner, poser til støvsugere m.v. som engangsmateriale. 4.0. Forholdsregler ved oprydning og rengøring 4.1. Sengelinned, der er blevet forurenet med blod, opkast, urin, sved eller afføring,skiftes umiddelbart, se pkt. 6. Anm. 1: Kraftig rystning af dyner, puder m.m. bør undgås. 4.2. Ekskreter hældes i toilettet, som skal være tillukket under udskylning for at undgå spredning af aerosoler. Engangsbækkener, -kolber, -kapsler anbringes i plastpose, som lukkes og anbringes i affaldspose, se pkt. 5 4.3. Brugte flergangsutensilier f.eks. fade, kapsler, urinkolber og bækkener skylles omhyggeligt i særskilt spand og afvaskes herefter i varmt vand og sæbe. 4.4. Ved eventuel forurening med patientens ekskreter af borde og gulve aftørres med cellestof, hvorefter der afvaskes med vand og sæbe. 4.5. Vand, som har været anvendt til ovennævnte rengøringsopgaver hældes i toilettet, som skal være tillukket under udskylning. 4.6. Der skal benyttes kittel og handsker som beskrevet i pkt. 3. 5.0. Håndtering af affald, der er forurenet med de omhandlede lægemidler 5.1. Affald skal håndteres og opbevares, således at den ansatte ikke udsættes for hudkontakt og indånding af aerosoler og støv. Anm. 1: Ved affald, der er forurenet med lægemidler af den omhandlede type, forstås affald, der er forurenet med blod, opkast, urin, sved eller afføring. 5.2. Affaldet emballeres særskilt i mindre plastposer, der anbringes i en kraftig vandtæt pose, som lukkes omhyggeligt før anbringelse i renovationsbeholderen/-sækken. 5.3. Der skal anvendes egnede engangshandsker ved håndtering af affald. 6.0. Håndtering af vasketøj, der er forurenet med de omhandlede lægemidler. Anm. 1: Ved vasketøj, der er forurenet med lægemidler af den omhandlede type, forstås vasketøj, der er forurenet med blod, opkast, urin, sved eller afføring. 6.1. Vasketøjet samles i plastposer og vaskes i vaskemaskine. Plastposen skal tømmes i vaskemaskinen, således at luftforurening så vidt muligt undgås. Plastposen kasseres herefter som forurenet affald, jfr. 5. Anm. 1: Der findes vandopløselige plastposer. Opmærksomheden henledes på, at disse ikke er velegnede til vask i alle maskintyper. Anm. 2: Der henvises til bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler §§ 5 og 6, stk. 2 om vask af brugt og forurenet særligt arbejdstøj. 6.2. Vask i hånden må ikke finde sted. 6.3. Der skal anvendes egnede engangshandsker ved håndtering af vasketøjet. 7.0. Personlig hygiejne m.v. 7.1. Den ansatte skal være bekendt med korrekt kittelteknik ved på- og aftagning. 7.2. Før indtagelse af måltider m.v. samt før arbejdsstedet forlades, bør den ansatte vaske hænder. 8.0. Forholdsregler ved direkte kontakt med patientens ekskreter 8.1. Forurenes den ansattes hud med patientens ekskreter, skylles huden under rindende vand og afvaskes grundigt med vand og sæbe. Ved stænk i øjnene bør den ansatte straks skylle øjnene grundigt med vand fra vandhane.

8.2. Vedvarende gener skal under lægebehandling.

Vejledning 1985 3565 Historic

(* 1) CAS nr. (Chemical Abstract Service nr.) er en internationalt anvendt entydig identifikation athiazol

(* 2) Sundhedsstyrelsen har besluttet at tilbagekalde registreringen af farmaceutiske specialiteter indeholdende phenacetin senest 31. december 1984.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →