Legislator Case Law & Legislation
C19850352654 DK

Rundskrivelse vedrørende revision af midler til beskæftigelsesprojekter.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1985 3526 Historic

Rundskrivelse vedrørende revision af midler til beskæftigelsesprojekter.

AF-regionskontorerne

Dags dato har man tilskrevet amtskommuner, kommunerne således

På given foranledning skal arbejdsdirektoratet herved meddele, at man fra arbejdsministeriet er blevet underrettet om, at AF-systemet skal forestå udbetalingen af de respektive amtskommuners og kommuners puljeandele i henhold til lov nr. 293 af 21. juni 1985 om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

Man skal således foranlediget meddele, at AF-regionskontorerne fra indværende finansår skal forestå ovennævnte udbetaling af stststilskud, hvorfor eventuelle henvendelser desangående fremover bedes rettet til regionskontorerne.

Det skal samtidig oplyses, at amtskommunerne og kommunerne selv skal forestå regnskabsregistreringen, og at regionskontorerne alene skal efterse, at de respektive amtskommuners og kommuners rammebeløb ikke overskrides. Dokumentation for udgifternes retsmæssige afholdelse sker efterfølgende fra amtskommunerne og kommunerne i form af en revisionspåtegning, som bedes fremsendt til regionskontorerne.

Hoslagt vedlægges adresseliste over de 14 AF-regionskontorer.

Hvilket hermed meddeles til orientering.

P.D.V.

E.B.

Kirsten Larsen

fuldmægtig

Den nævnte adresseliste er ikke medtaget her.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →