Vejledning om Anhugningsgrej (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5)

Vejledning om Anhugningsgrej (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5)

Baggrund

- Bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse.

- Bekendtgørelse nr. 401 af 27. juli 1945 om indretningen og brugen af mekanisk drevne kraner.

Denne At-meddelse giver vejledning om og eksempler på praktisk anvendelse af anhugningsgrej.

Anhugningsgrej bruges til at give en sikker forbindelse mellem en byrde og den del (ofte en krankrog) af løfteindretningen, som byrden skal bæres af.

Anhugningsgrej skal være indrettet og mærket samt bruges forsvarligt efter arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om tekniske hjælpemidler. Ud fra disse bestemmelser stilles efter arbejdstilsynets administrative praksis følgende krav

Mærkning

Anhugningsgrej skal være mærket med største tilladelige belastning. Denne betegnes ofte SWL, der betyder Safe Working Load, d.v.s. sikker arbejdsbelastning. Fremstilleren eller leverandøren har pligt til at mærke grejet med den største tilladelige belastning.

Hvis mærkningen ikke er tydelig, skal grejet mærkes igen.

Brugsanvisning

Leverandøren skal medlevere nødvendig skriftlig anvisning på dansk om betjening, brug og vedligeholdelse. Det har væsentlig betydning for specielle åg, løftetænger, pallegafler, magnet- og vacuumaggregater m.v.

Brug

Ved anhugning med krog skal krogen altid gribe helt ind i det, den anhugges i- en krog, der kun har fat med spidsen, kan kun bære ca. 1/3 af det, den kan bære, når den er i fuldt indgreb.

De almindelige kroge som vist på fig. 1 har den ulempe, at det, der hænger i dem, ret let kan hægtes af, fx hvis en byrde fisker under nedfiring.

Det kan en sikkerhedskrog forhindre. Men sikkerhedskroge findes i mange forskellige udgaver.

Fig. 2 viser en meget almindelig type sikkerhedskrog.

Det er let at få stropperne ind i krogen, men hvis en strop bliver slæk, fx ved en midlertidig landing af byrden, eller hvis byrden fisker under firing, kan stroppen komme til at ligge som vist på figuren til højre. Stroppen vil smutte ud af krogen, så snart der hejses, eller hvis byrden igen kommer fri og hænger med sin fulde vægt. Der er sket alvorlige ulykker af denne årsag.

Den i fig. 3 viste type har flere gode egenskaber. Så snart der kommer belastning i krogen, lukker og låser den selv, og der skal foretages en bevidst handling for at få den op igen, idet den lille fjederbelastede pal skal trykkes ned.

Fig. 4 viser en sikkerhedskrog, der specielt er beregnet til påsvejsning på skovle, grabber o.lign. Der findes flere varianter af denne type. De benævnes ofte gravemaskinekroge.

Sjækler bruges til at forbinde forskelligt anhugningsgrej, fx koble en kæde til en ring eller til en anden kæde. Sjækler må kun anvendes til anhugningsgrej, hvis de er mærket med største tilladelige belastning. Der findes sjækler, der betegnes »handelskvalitet«, som ikke er mærket og derfor ikke må anvendes til løfteopgaver.

Der findes to grundtyper af sjækler, type 1 og type 2, som vist på fig. 5.

Ved brug af type 1 skal bolten altid skrues helt i bund.

Ved brug af type 2 skal møtrikken altid være sikret fx med split eller kontramøtrik.

For begge typer gælder, at der kun må anvendes originale bolte eller bolte af tilsvarende materiale og kvalitet.

Sjækler skal kasseres, hvis

- bøjlen er kommet ud af facon

- bolten er bøjet eller har slidmærker

- gevindet er ødelagt.

Sjækler af stål må aldrig udglødes.

+++FUGUR+++

Ved korrekt anhugning skal den strop, der glider ved sansning, gå gennem øjet på sjæklen.

Hvis stroppen går om sjæklens bolt, er der fare for, at stroppen trækker bolten rundt.

Øjebolte i udførelse som vist ved a på fig. 7 må kun anvendes til lodret træk. Er trækket skråt, skal øjebolten være forstærket med bryst som vist ved b på fig. 7. Øjebolte af stål må aldrig udglødes.

Bardunstrammere og vantskruer bør kun anvendes til opstramning af barduner og lignende. Hvis bardunstrammere og vantskruer anvendes i forbindelse med anhugning eller i hejseredskaber, skal den tilladelige belastning svare til bæremidlets eller stroppens styrke

Pladekløer er specielt egnede til at løfte jernplader. De skal spændes forsvarligt om pladen, og der må kun løftes een plade ad gangen. Gevindet skal holdes vel smurt, og de rillede spændeplader skal udskiftes, når de er slidt. Pladekløer er ofte blevet misbrugt til at løfte profiljern, men de kan slet ikke gribe forsvarligt på profiljernenes skrå flanger.

Automatisk pladeklo for lodret løft. Kloen kan frit sættes ned over pladekanten, men når der hejses, klemmer den fast om pladen, og desto fastere jo tungere pladen er. Den kan kun tages af, når hejsewiren er slap igen. Denne pladeklo kan ikke trods dens automatiske virkemåde gribe sikkert om skrå flader fx et profiljerns flange. Den skal vedligeholdes godt, så alle bevægelige dele går let, og bliver gribefladerne slidt, skal de udskiftes. Der må aldrig løftes mere end een plade ad gangen. Automatisk pladeklo må kun anvendes til at løfte lodretstående plader; den må aldrig anvendes til at rejse en plade op fra vandret stilling.

Automatisk pladeklo med lås. Denne pladeklo har væsentlige sikkerhedsmæssige fordele frem for den almindelige automatiske pladeklo. Den kan ikke miste taget, hvis en plade under firing rammer en forhindring, så hejsewiren kortvarigt slækkes. Den kan anvendes til at rejse en plade fra vandret til lodret stilling og naturligvis også til at lægge den ned igen.

Der findes automatiske pladekløer specielt beregnet til løft af profiljern.

Pladehager med bom til at holde afstand mellem pladehagerne.

Pladehager som disse må aldrig bruges som almindelig krog.

Pladehager med automatisk fastklemming giver en ekstra sikkerhed mod, at pladen skrider sidelæns ud af hagerne.

Særligt anhugningsgrej til tønder og tromler. De to specielle kroge skal passe til tromleenderne, og endeflangerne må ikke være defekte eller for svage til at klare belastningen.

De fleste stropper af stål, hamp og kunstfibre har et lukket øje i hver ende. Hyssingstropper er i reglen udformede som lukkede ringe, såkaldte endeløse eller lukkede stropper.

Hyssingstropper er ofte mærket med tilladelig belastning i kode, nemlig ved særlig gruppering af bindslerne. Kodens løsning skal findes opslået ved arbejdsstedet.

Når man løfter en byrde i to enkeltstropper eller to enkeltkæder, vil stropperne danne en vis vinkel med hinanden. Det medfører, at belastningen i de to stropper eller kæder tilsammen bliver større end byrdens vægt.

I praksis regner man med, at ved stropvinkler op til 30 grader skal hver strop kunne bære byrdens halve vægt. Ved vinkler mellem 30 grader og 90 grader skal hver strop kunne bære 3/4 af byrdens vægt, og ved vinkler over 90 grader skal hver strop kunne bære hele byrdens vægt. Stropvinkler over 120 grader er forbudt. Brug så lange stropper som muligt, det er altid det sikreste. Brug et åg, hvis det findes; derved undgår man helt problemet med stropvinkler.

Bruger man anhugning med 4 stropper eller kæder, skal man regne med, at hver strop skal kunne bære den halve vægt ved vinkler op til 30 grader, 3/4 af vægten mellem 30 grader og 90 grader, og den fulde vægt ved vinkler fra 90 grader op til 120 grader. Det skyldes, at man aldrig kan vide, hvordan belastningen fordeler sig. I ugunstigste tilfælde er det blot to af stropperne, der faktisk bærer, medens de to andre kun støtter og forhindrer, at byrden kæntrer.

Stropper og kæder, der lægges om skarpe kanter på hårde materialer som sten, jern, beton o.s.v., skal altid beskyttes med et forsvarligt mellemlæg. Der kan fås færdige vinkler af stål, der giver stropperne en rimelig blød bøjning. Men en vinkel af to stykker træ kan også bruges.

Stropper af kunstfibre (nylon, polypropylen og mange andre) har vundet stor udbredelse og har den fordel fremfor stålstropper, at de er mindre modtagelige for kemiske angreb, og den fordel fremfor stropper af naturfibre, at de ikke kan rådne. Der er dog også nogle ulemper

- De er i reglen mere elastiske, hvilket kan give anledning til ubehagelige svingninger.

- Mange kunstfibermaterialer er meget glatte, og dette forøger faren for, at byrden kan skride i anhugningen; denne ulempe kræver særlig opmærksomhed ved stroppens anbringelse.

- Temperaturen har en kraftigere indvirkning på kunstfibermaterialer end på stropper af stål og naturfibre. Kulde gør dem skøre, og mange kunstfibermaterialer tåler ikke temperaturer over 80-100 grader C.

Fig. 19 viser to ståltovstropper med et øje i den ene ende og en krog i den anden. Den ekstra rundtørn om godset er nødvendig, for at stropperne ikke skal glide ind mod hinanden. Der kræves en omhyggelig udførelse af anhugningen, så krogen griber sikkert om stropparten mellem byrde og krankrog. Sikkerhedskrogen foroven er af almindelig type, men ikke særlig god (se side 3).

Fig. 20 viser en anhugning, der effektivt sikrer, at stropperne ikke kan glide ind mod hinanden.

Anhugning med dorn. Bruger man en kort dorn, er det vigtigt, at stropperne er sikret mod afhægtning i begge sider fx med en skive og en stift som vist på fig. 21. Bruger man en lang dorn, er det vigtigt, at der er god plads, så dornen ikke fisker.

Fig. 22 viser løft af et bundt brædder med stropperne langt fra hinanden og godt sansede om bundtet.

Løft af sække med en enkelt ringstrop som vist på fig. 23 skal udføres med stor omhu. Der må navnlig advares imod at løfte for mange sække ad gangen: de mindste sække kan have tilbøjelighed til at glide ud, især hvis sækkene har glat overflade, eller indholdet er »levende«.

En hanefod benyttes meget som anhugningsgrej. Ved anhugningen skal krogene anbringes, så deres spidser vender udad (se fig. 25), så slipper de ikke taget, selv om der opstår et midlertidigt slæk i kæderne.

En kævletang eller tangkrog , fig. 26, er et nyttigt hejsemiddel med den store fordel, at grebet om byrden bliver desto hårdere jo tungere byrden er. Kløerne forneden kan have andre udformninger, som gør det muligt at bruge tangen til andet end trækævler.

Konvolutløftesling (evt. i forbindelse med bom til at holde afstand mellem pladehagerne). Konvolutløftebeslag som disse må aldrig bruges som almindelig krog.

Åg findes i mange former. Fig. 28 viser et indstilleligt åg til løft af emner af forskellig længde. Ved lange åg kan en krog i midten være nødvendig ved løft af lange, bøjelige byrder.

Pallegaffel til løft af gods stablet på palle.

Der findes pallegafler, der automatisk indstiller løfteøjet efter belastningen. Godset skal ligge forsvarligt på pallen og må om fornødent surres fast inden løftet.

Til dækelementer benyttes ofte særligt løftegrej, hvis princip minder om pallegaflens. Dette grej går ofte under betegelse » kageske«. Det kræver særlig instruktion ved brugen og må i øvrigt kun benyttes til de betonelementer, som det er konstrueret til.

Et net er et udmærket anhugningsgrej for stykgods, der vanskeligt lader sig stable eller sammenbinde. Der kan ved små emner lægges et mere fintmasket net inden i det grovere (eller evt. en presenning).

Der findes et specielt sæt øje og krog for anhugning af trykflasker.

Ved løft af mange trykflasker er det rationelt at anvende åg med monterede stålflaskesling til anhugning af flere flasker i hvert løft, se fig. 32.

Anhugning med magnet eller med sugekopper (vacuumanhugning). Der kræves særlige foranstaltninger for at sikre, at ingen kommer til skade, hvis magneter eller sugekopper svigter, og byrden falder ned.

Løft af containere sker med specielt anhugningsgrej. Der kræves særlig vejledning og instruktion for at udføre disse anhugningsopgaver korrekt og forsvarligt.

Erik Andersen