Legislator Case Law & Legislation
C19850334554 DK

Rundskrivelse vedrørende uddannelses- og iværksætterydelse. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1985 3345 Historic

Rundskrivelse vedrørende uddannelses- og iværksætterydelse. (* 1)

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser

Ved 3. behandling den 14. juni 1985 vedtog folketinget et lovforslag vedrørende uddannelsesydelse og iværksætterydelse til ledige over 25 år med ikrafttræden 1. juli 1985. I loven er det forudsat, at ydelserne udbetales af arbejdsløshedskasserne efter de samme retningslinier, som er gældende for dagpenge, d.v.s. via PBC.

For at kunne honorere dette krav skal følgende forholdsregler iagttages

1) Der skal oprettes en PBC-aftale for hver udbetalingsydelse, hvilket medfører, at kasserne ligeledes skal oprette to nye konti i deres pengeinstitutter. PBC-aftalerne skal indgåes med følgende art nr.: Art nr. 86: Uddannelsesydelse Art nr. 87: Iværksætterydelse.

2) Kopi af PBC-aftaler samt meddelelse om, hvem kasserne bemyndiger til at forestå overførslerne fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens konto i Danmarks Nationalbank til kassernes pengeinstitutter, skal tilgå direktoratet.

3) Forskud eller acontorefusion til dækning af uddannelses- og iværksætterydelse udbetales fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens konto nr. 8066-4 i Danmarks Nationalbank.

4) I loven er der åbnet mulighed for i en overgangsperiode frem til den 1. oktober 1985 at udbetale ydelserne over kontoen for dagpenge. Det henstilles dog, at kasserne snarest tager kontakt til deres pengeinstitutter med henblik på at få oprettet de nødvendige aftaler.

5) Forrentningen af midlerne følger de af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fastsatte regler vedrørende dagpenge m.v., jfr. F-rundskrivelse nr. 12/85 af 12. marts 1985.

6) Uddannelses- og iværksætterydelse skal bogføringsmæssigt behandles analogt med dagpenge, efterløn og feriedagpenge, idet der i årsregnskabet vil blive krævet en tilsvarende specifikationsgrad for de nye ydelser.

I den forbindelse har kasserne pligt til i sin bogføring at oprette de nødvendige konti.

7) Til brug ved overførsel af kildeskat følger hoslagt ny blanket.

P.D.V.

Vibeke Dalbro

kontorchef

/Tove Bartels

kt.fm.

Blanket til brug ved overførsel af kildeskat er her udeladt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →