Skrivelse vedrørende vejledning af ansøgere til den samordnede tilmelding til ungdomsuddannelserne.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse vedrørende vejledning af ansøgere til den samordnede tilmelding til ungdomsuddannelserne.
Til AF-kontorerne.
I fortsættelse af skrivelse af 18. december 1984 skal arbejdsdirektoratet herved oplyse følgende
1. Fritaget for basisåret Direktoratet for erhversuddannelserne har ved skrivelse af 29/1 1985 meddelt, at personer, der a) er fyldt 19 år og b) har haft mindst 1 års relevant erhvervsarbejde kan indgå uddannelsesaftale inden for det pågældende efg-fagområde uden forudgående gennemførelse af basisuddannelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt betingelsen med hensyn til erhvervsarbejde er opfyldt, afgøres af arbejdsformidlingskontorerne efter høring af det pågældende faglige udvalg.
2. Dokumentation for særlig tilknytning til et teknisk
hovederhvervsområde Ansøgere, der har indgået uddannelsesaftale med et godkendt praktiksted, er i visse tilfælde sikret optagelse til en basisuddannelse. AF-kontorerne kan til interesserede udlevere aftaleformularer med henblik på underskrift hos en arbejdsgiver, der er indforstået med at modtage ansøgeren efter basisårets udløb. Det skal bemærkes, at den underskrevne aftale kun har betydning som dokumentation overfor skolemyndighederne og først kan indleveres til godkendelse af AF efter basisårets udløb eller - med henblik på foreløbig godkendelse - når der er sandsynlighed for, at eleven kan gennemføre basisuddannelsen, d.v.s. tidligst på 2. semester. Der henvises iøvrigt til den til kontorerne udsendte efg-meddelelse.
3. Optagelse af elever, der har bestået prøveforberedende
enkeltfagsundervisning Undervisningsministeriet har oplyst, at kun elever, der i 1984 er udgået af grundskolens 9. klassetrin for i skoleåret 1984/85 at gennemgå en fuld 10. klasse ved et prøveforberedende kursus for voksne, og som forventes at fuldføre dette, kan optages i 2. prioriteringsorden ved optagelse på de tekniske skolers basisuddannelser. Det er underordnet, hvilket skema der benyttes, idet det påhviler optagelsesinstitutionen at kontrollere, at ansøgerne påhviler korrekt indplaceret i den givne prioriteringsorden.
4. OBS-udsendelser o.s.v. om den samordnede tilmelding I Danmarks Radio-TV vil der i OBS-program~ met tirsdag, den 5. februar 1985 blive bragt et indslag om tilmelding til ungdomsuddannelserne. Programmet vil blive gentaget søndag 10. februar. Undervisningsministeriet vil landsdækkende indrykke annoncer om ungdomsuddannelserne i dagbladene.
5. Cirkulære om tilmelding til ungdomsuddannelserne Der vedlægges eksemplarer af undervisningsministeriets cirkulære af 23. januar 1985 med bilag, indeholdende oplysninger om administrationen af tilmeldingen, tidsfrister, indberetning med henblik på statistik m.v.
6. AF's vejledning af lærepladssøgende Elever i folkeskolen, der ønsker at komme i lære, skal af AF oplyses om deres muligheder, såfremt skolen giver det nærmeste arbejdsformidlingskontor oplysning om elevens navn og adresse. I denne anledning ønskes af AF-kontorerne ført en statistik ove, hvor mange elever der bliver indberettet af skolerne. Oplysning herom må være arbejdsdirektoratet i hænde senest den 1. marts 1985.
P.D.V.
E.B.
Anders Jegstrup
ekspeditionssekretær
/Lis Christensen
fuldmægtig
Ingen