Vejledning om Ensidigt belastende arbejde (* 1) (* 2) (* 3)

Vejledning om Ensidigt belastende arbejde (* 1) (* 2) (* 3)

Baggrund

Bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse m.v.

Bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse.

Denne At-meddelelse oplyser om ergonomiske forhold ved ensidigt belastende arbejde.

Ensidigt belastende arbejde kan være

- arbejde, hvor enkelte dele af kroppen er belastet. Fx kan ryg, nakke og skuldre blive belastet, når man fortrinsvis står med vægten på det ene ben eller fortrinsvis arbejder med den ene arm.

- arbejde, hvor de samme kortvarige og enkle bevægelser gentages med stor hyppighed (repetivt arbejde). Fx kan hænder, og arme og skuldre blive belastet ved monterings- og tastearbejde.

- arbejde i fastlåste stillinger. Fx. kan ryg og ben blive belastet ved visse overvågningsarbejder, ved kørsel af bil, traktor, truck eller kran og ved arbejde på stiger. Hænder og arme kan blive belastet, når men konstant holder på værktøj og håndtag.

Belastning

Graden af den belastning, en person er udsat for, er afhængig af

- Den muskelkraft, der skal ydes

- Personens maksimale muskelkraft

- Arbejdsbevægelsernes varighed, hastighed og hyppighed

- Varigheden af fastlåsningen

Arbejde med konstant spænding af musklerne (statisk arbejde) er mere belastende end arbejde med vekselvis spænding og afspænding af musklerne (dynamisk arbejde).

Selv ved dynamisk arbejde bør man kun arbejde med en lille del af sin maksimale muskelkraft, især ved repetivt arbejde.

Belastningsgraden kan desuden påvirkes af andre forhold som fx

- Kulde og træk. Både lokal og generel afkøling nedsætter muskelkraften og evnen til at arbejde præcist og øger dermed risikoen for belastningslidelser.

- Arbejdstøj og personlige værnemidler. Dårlig pasform eller tungt udstyr kan bevirke ensidige belastninger.

- Belysning. Utilstrækkelig eller forkert placeret belysning kan være årsag til dårlige eller fastlåste arbejdsstillinger, især hvis arbejdet kræver præcision og synskontrol.

- Stress. Psykiske belastninger kan medvirke til øgede muskelspændinger og dermed hurtigere udtrætning. Se At-meddelelse nr. 4.08.3 om stress.

Foranstaltninger

Ved ensidigt belastende arbejde kan der på kortere eller længere sigt opstå træthed, smerter og ømhed i muskler og led. Dette kan medføre øget risiko for sygdom, ulykker eller nedsat arbejdsevne.

Dette kan imødegås ved

- at arbejdspladsen indrettes, så den passer til brugeren

- at der findes egnede og effektive tekniske hjælpemidler i nødvendigt omfang

- at maskiner og værktøj er udformet ergonomisk hensigtsmæssigt

- at fastlåste arbejdsstillinger og statisk holdearbejde begrænses mest muligt

- at arbejdet tilrettelægges, så der er mulighed for at skifte mellem forskellige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, eventuelt ved at veksle mellem forskellinge arbejdsopgaver

- at pauser placeres hensigtsmæssigt.

Erik Andersen