Cirkulære om begrænsning af udgifterne til folkeskolen (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, fælleslærerråd, lærerråd og skoleledere)

Bilag

Cirkulære nr. 209 af 15. december 1982 om begrænsning af udgifterne til folkeskolen

(Udelades her)

Cirkulære om begrænsning af udgifterne til folkeskolen

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn,

fælleslærerråd, lærerråd og skoleledere)

Undervisningsministeriet har tidligere henstillet til kommunerne at undgå udgiftsstigninger på folkeskoleområdet. Dette er senest sket i cirkulære af 15. december 1982 om begrænsning af udgifterne til folkeskolen, som indeholder en kraftig henstilling til kommunerne om i skoleåret 1983/84 og følgende skoleår at fastsætte det gennemsnitlige løntimeforbrug pr. elev således, at det ikke overstiger forbruget pr. elev i skoleåret 1981/82. Cirkulæret af 15. december 1982 er optrykt som bilag til dette cirkulære.

De foreliggende oplysninger viser, at kommunerne i skoleåret 1983/84 stort set har fulgt henstillingen om at fastholde 1981/82-niveauet. På denne baggrund og under hensyn til, at de henstillinger, der er indeholdt i cirkulæret af 15. december 1982, også gælder for skoleåret 1984/85 og følgende skoleår, har man ikke fra undervisningsministeriets side fundet anledning til forud for skoleåret 1984/85 at udsende en fornyet henstilling om at fastholde 1981/82-standarden. Imidlertid tyder den foreløbige opgørelse af timeforbruget i skoleåret 1984/85 på, at der for dette skoleår er sket en stigning af timeforbruget pr. elev i forhold til de foregående år. Der er således tale om en stigning i det gennemsnitlige løntimeforbrug pr. elev til 2,34 mod 2,26 året før og 2,25 i skoleåret 1981/82. En del af denne stigning skyldes dog aftalemæssige tjenestetidsændringer. Det må endvidere understreges, at der er tale om gennemsnitstal opgjort på landsbasis, og at der meget vel kan forekomme kommuner, hvor forbruget har været uændret. Undervisningsministeriet agter i øvrigt at iværksætte en nærmere analyse af opgørelsen af timeforbruget i skoleåret 1984/85 med henblik på at finde frem til årsagerne til stigningerne. Der vil senere blive udsendt meddelelse om resultatet af denne analyse.

På denne baggrund har man fra undervisningsministeriets side fundet det nødvendigt på ny at henstille til kommunerne at fastsætte løntimeforbruget pr. elev således, at det ikke overstiger forbruget pr. elev i skoleåret 1981/82.

Man er fra undervisningsministeriets side opmærksom på, at timeforbruget for skoleåret 1985/86 gennem vedtagelse af timefordelingsplan m.v. allerede er fastlagt i store træk. I det omfang, kommunerne har mulighed for at påvirke forbruget, skal man henstille, at forbruget allerede i skoleåret 1985/86 fastsættes således, at det ikke overstiger forbruget i skoleåret 1981/82, og at man i de kommuner, hvor dette ikke er muligt, fra skoleåret 1986/87 når ned på dette niveau.

Henstillingen, der ikke alene vedrører skoleårene 1985/86 og 1986/87, men også de følgende skoleår, omfatter såvel normalundervisning som specialundervisning og reduktionstimer. I det omfang, der inden for et af områderne forekommer stigninger, bør de modsvares af tilsvarende fald i udgifterne inden for et andet område.

Henstillingen om at fastholde uændret timeforbrug pr. elev er ikke til hinder for, at der sker en omstilling af folkeskolens undervisning, f.eks. ved at kommunerne udnytter muligheden for at give eleverne flere timer. Undervisningsministeriet forudsætter dog, at der ikke herved sker nogen forhøjelse af kommunernes samlede løntimeforbrug pr. elev. Den enkelte kommune må derfor overveje de forskellige eksisterende muligheder - se f.eks. nedenfor - for at opnå kompenserende besparelser og foretage timetalsudvidelserne i takt med, at det bliver muligt at udnytte disse muligheder.

I. For så vidt angår normalundervisningsområdet ligger det gennemsnitlige lærerskematimeforbrug pr. elev i skoleåret 1984/85 ifølge den foreløbige opgørelse på 1,54 mod 1,52 året før og i skoleåret 1981/82, idet det herved er taget i betragtning, at ændringer i aldersfordelingen blandt eleverne har betydning for størrelsen af forbruget. Forbruget ligger således i skoleåret 1984/85 11,6pct. over den vejledende gennemsnitsnorm for lærerskematimeforbruget pr. elev på 1,38, der er udsendt fra undervisningsministeriet. Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt, at kommunerne fastlægger lærerskematimeforbruget pr. elev således, at man undgår stigninger i timeforbruget pr. elev i forhold til forbruget i skoleåret 1981/82.

De tidligere udsendte cirkulærer om begrænsning af udgifterne til folkeskolen indeholder en række anvisninger til kommunerne om muligheden for at begrænse lærerskematimeforbruget til normalundervisning. Med hensyn til det nærmere indhold af disse anvisninger henvises til cirkulæret af 15. december 1982.

Ifølge indberetningerne fra kommunerne er der i skoleåret 1984/85 sket et yderligere fald i den gennemsnitlige klassekvotient på 1.-10. klassetrin til 18,4 mod 18,5 i 1983/84 og 18,6 i 1981/82. Dette fald er særlig markant for så vidt angår 1. klasse, hvor den gennemsnitlige klassekvotient i 1984/85 er 18,3 mod 18,6 året før og i 1981/82. På denne baggrund skal man blandt de tidligere anvisninger særligt fremhæve betydningen af, at kommunerne søger at undgå at danne klasser med for lavt elevtal ved fordelingen af børn i 1. klasser.

Man er fra undervisningsministeriets side opmærksom på, at det på grund af det faldende elevtal kan være vanskeligere end tidligere at opnå rimelige klassestørrelser. Det er derfor vigtigt, at kommunerne følger de anvisninger, der er indeholdt i de tidligere cirkulærer, med henblik på at undgå et fortsat fald i den gennemsnitlige klassekvotient.

Selv om folkeskoleloven ikke indeholder nogen begrænsninger med hensyn til muligheden for at foretage klasseopbrydninger ved overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse, er det alligevel i mange kommuner almindeligt, at børnehaveklasser videreføres samlet som 1. klasser. Kommunerne må derfor allerede ved fordelingen af børn i børnehaveklasser være opmærksomme på behovet for at opnå rimelige klassestørrelser. Man skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på, at der efter § 15, stk. 3, i folkeskoleloven er mulighed for at danne børnehaveklasser med mere end 22 børn, hvis der stilles kvalificeret medhjælp til rådighed, eller hvis der gives deletimer, hvor arbejdet varetages af en person med den i folkeskolelovens § 28 nævnte uddannelse. Det er i praksis antaget, at der skal gives mindst en deletime dagligt.

Man skal yderligere pege på, at der med virkning fra 1. august 1984 er gennemført en række ændringer af folkeskoleloven, som har forbedret kommunernes muligheder for at fastholde lærerskematimeforbruget pr. elev ved skoler med lavt elevtal. Med hensyn til det nærmere indhold af disse ændringer henvises til undervisningsministeriets cirkulære af 22. juni 1984 om ændring af lov om folkeskolen (skolefritidsordninger, bevarelse af små skoler, skolenedlæggelser m.v.)

En eventuel udvidelse af de mindste elevers ugentlige timetal vil kommunerne bl.a. kunne kompensere ved i stedet for deletimer at give timer for hele klassen (fællestimer). Den enkelte kommune må ud fra lokale overvejelser vurdere, om fællestimer er at foretrække for deletimer, eller om deletimerne ønskes bevaret, således at der ikke på dette grundlag kan ske en udvidelse af elevernes timetal. Ministeriet kan anbefale, at deletimer ombyttes til fællestimer i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre en ønsket omstilling.

II. På specialundervisningsområdet ligger det gennemsnitlige lærerskematimeforbrug i skoleåret 1984/85 ifølge den foreløbige opgørelse ligesom året før på 0,30 mod 0,31 i skoleåret 1981/82.

Forbruget på dette område synes således at have stabiliseret sig - men efter en periode med meget stærk vækst. Bl.a. på baggrund af faldet i de gennemsnitlige klassekvotienter er det undervisningsministeriets opfattelse, at kommunerne, jfr. bemærkningerne herom i indledningen til cirkulæret, bør overveje de omstillingsmuligheder, herunder muligheden for at give eleverne flere timer, der måtte ligge i at begrænse forbruget af specialundervisningstimer. Kommunerne vil på denne måde kunne gennemføre nye initiativer på normalundervisningsområdet - og derved forbedre dette med bl.a. den virkning, at færre elever får behov for specialundervisning - uden at det medfører stigninger i det samlede timeforbrug.

For at give kommunerne mulighed for at gennemføre en begyndende omlægning af folkeskolens specialundervisning, således at der lægges øget vægt på normalundervisningen, agter undervisningsministeriet at ophæve reglerne om maksimale holdstørrelser ved undervisning på hold og i klinik, som i dag er henholdsvis 4 og 6, men de gennemsnitlige holdstørrelser er betydeligt lavere. F.eks. vil der kunne opnås en besparelse ved at nedsætte timetallet til disse former for undervisning. Selv efter en forhøjelse af de gennemsnitlige holdstørrelser på hold og i klinik med 1, vil de gennemsnitlige holdstørrelser ligge under de gennemsnitlige klassekvotienter i specialklasser, som jo gennemgående er oprettet med henblik på svært handicappede elever. Ligeledes ophæves reglerne om den ugentlige åbningstid for klinikker. Gennem disse regelændringer, der vil få virkning fra 1. august 1986, får kommunerne mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af specialundervisningstimerne, således at der vil kunne overføres ressourcer fra specialundervisning til normalundervisning. Undervisningsministeriet kan stærkt anbefale, at der overføres timer fra specialundervisning til normalundervisning i det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre en ønsket omstilling.

Som det fremgår, forudsættes hele den derved fremkomne besparelse anvendt til forbedring af undervisningen, samtidig med at en stigning i det samlede timeforbrug pr. elev undgås.

III. For så vidt angår andre udgifter end lærerlønsudgifter, skal man ligesom i det tidligere cirkulære opfordre kommunerne til at undersøge muligheden for at begrænse udgifterne, idet man henviser til de anvisninger, der er indeholdt i dette cirkulære.

Specielt med hensyn til kommunernes befordringsforpligtelse skal man henlede opmærksomheden på, at der med virkning fra 1. august 1983 er gennemført en lempelse af forpligtelsen, idet der ikke længere er fastsat regler om opsamlingsstedet, og det er overladt til kommunerne selv at administrere lovens bestemmelse om befordring fra (til) hjemmet eller dettes nærhed.

Ovenstående cirkulære træder i stedet for cirkulære af 28. juni 1985.

Undervisningsministeriet, den 3. oktober 1985

P. M. V.

HELGE THOMSEN

/Birte Pinstrup

Ingen