Legislator Case Law & Legislation
C19850010609 DK

Cirkulære om ændring af cirkulære om vejafmærkning (Cykelfelter) (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 1985 106 Historic

§ 1

I justitsministeriets cirkulære nr. 209 af 14. oktober 1977 om vejafmærkning som senest ændret ved cirkulære nr. 196. af 25. oktober 1978 foretages følgende ændring

Følgende indsættes under ad § 50

S 21 Cykelfelt.

Cykelfelt afmærkes kun, hvor der skønnes at være behov for at gøre opmærksom på konflikter mellem cyklister og bilister.

Cykelfelt afmærkes med bred punkteret linie, eventuelt suppleret med cykelsymboler V 41, frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Såfremt den tværgående vej har en kørebanebredde på under 5,5 m, bør linien føres helt gennem krydset. Kun cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes. Linien udføres med 50 cm lange og 30 cm brede streger.

I mere komplicerede kryds kan linien føres helt gennem krydset, ligesom cykelfeltets højre begrænsning kan afmærkes med bred punkteret linie. Hvor cykelfeltet til højre naturligt afgrænses af anden afmærkning, f.eks. fodgængerfelt eller vigelinie, udelades punkteret linie i feltets højre side.

I de mere komplicerede kryds kan hele cykelfeltet afmærkes med blå farve som supplement til eller erstatning for afmærkning med bred punkteret linie. Denne afmærkning bør anvendes, hvor uheldsrisikoen for cyklister og knallertkørere er særlig stor, f.eks. hvor disse føres dobbeltrettet over en sidevej eller dobbeltrettet gennem et signalreguleret kryds, eller hvor svingning i samme retning over stikrydsningen er tilladt fra mere end en vognbane, eller hvor der ikke kan skaffes rimelig fri sigt mellem kørebane og cykelsti før krydset. Andre farver end blå må ikke anvendes i kryds til afmærkning af cykelfelt. Anvendelse af blå farve medfører ingen ændring i anvendelsen af den øvrige afmærkning.

Cykelfelt må ikke etableres for cyklister og knallertkørere, som har ubetinget vigepligt eller højrevigepligt.

Ændr.cirkulære (2 sp) 1985 106 Historic

§ 2

Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1985.

Eksisterende farvede cykelfelter, der ikke er blå, kan opretholdes, indtil belægningen skal udskiftes, dog senest til den 1. november 1990.

Justitsministeriet, den 27. september 1985

Erik Ninn-Hansen

/O. Freiesleben

Ændr.cirkulære (2 sp) 1985 106 Historic

Cirkulære om ændring af cirkulære om vejafmærkning (Cykelfelter) (* 1)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →