Cirkulære nr. 27. Tilslutning af særudstyr til det offentlige telefonnet.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære nr. 27. Tilslutning af særudstyr til det offentlige telefonnet.
Til det offentlige telefonnet, ejet af KTAS, JTAS, FKT og staten ved Post og Telegrafvæsenet, må der principielt ikke tilsluttes andet udstyr end det, der leveres af de nævnte fire teleadministrationer.
Uanset dette kan en abonnement dog tilslutte særudstyr til telefonnettet på følgende vilkår og til de neden for angivne formål
- Udstyret skal opfylde de i Cirkulære nr. 27A anførte tekniske krav.
- Udstyret skal være godkendt for tilslutning i overensstemmelse med de i Cirkulære nr. 27B anførte betingelser for godkendelse, og
- Udstyret skal tilsluttes og anvendes i overenstemmelse med de i Cirkulære nr. 27C anførte vilkår.
For tiden tillades særudstyr til et eller flere af følgende formål
1. Alarmoverførsel
2. Fjernovervågning
3. Fjernstyring
4. Fjernkontrol
5. Fjernmåling
6. Datatransmission
7. Faksimiletransmission
8. Telefototransmission
9. Nummervalg
10. Højttalende medhør
11. Automatisk telefonsvarer
Endvidere tillades samtalemulighed - ligesom fra et telefonapparat - inkluderet i særudstyr under forudsætning af
- at særudstyrets hovedformål er et af de fem førstnævnte formål, samt
- at en sådan samtalemulighed kun kan udnyttes, efter at der entydigt ved hjælp af identifikationssignaler er sikret korrekt forbindelse til en abonnentinstallation, som er forberedt med henblik herpå.
Til datatransmission tillades udstyr - herunder separate modemer - indrettet for nominelle datasignaleringshastigheder op til og med 1200 bit/s og for simplex eller halv duplex drift. Samtidig sending i begge transmissionsretninger (fuld duplex) er tilladt op til og med 600 bit/s alternativt op til og med 1200 bit/s i den ene retning og op til og med 75 bit/s i den anden retning. Overføringsretningen kan være vendbar. Udstyret må ikke af brugeren kunne omkobles til højere hastigheder end de foran nævnte.
For at sikre mulighed for samarbejde med andet udstyr i ind- og udland tilrådes det at indrette udstyr for data-, faksimile- og telefototransmission i overensstemmelse med de af CCITT (Comitee Consultatif international Telegraphique et Telephonique) udgivne anbefalinger herom. Det bemærkes, at der i Cirkulære nr. 34 fra Statens Teleråd er givet regler for en supplerende CCITT-relateret godkendelse af datatransmissionsudstyr. Den supplerende godkendelse, der er frivillig, har bl.a. til formål at medvirke til, at udstyret i videst muligt omfang kan samarbejde med andet tilsvarende udstyr.
Henvendelse om godkendelse af udstyr som særudstyr kan ske til
Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab,
Nørregade 21,
1199 København K
Jydsk Telefon-Aktieselskab,
Sletvej 30,
8310 Tranbjerg J.
Fyns kommunale Telefonselskab,
Klingenberg 16,
5100 Odense C.
Post- og Telegrafvæsenet,
Abonnentteknisk Tjeneste,
Valkendorfsgade 9,
1151 København K.
Ingen