Kundgørelse for Forsvaret B.20-1984. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 63 af 21. februar 1984 af lov om barselsorlov m.v.

Kapitel 1 Indledning

Kapitel 1

Indledning

§ 1. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har forældrene ret til fravær fra arbejdet i tilsammen indtil 24 uger, hvoraf indtil 10 uger kan udnyttes af faderen efter den 14. uge efter fødslen. Fraværsretten kan kun udnyttes af een af forældrene ad gangen.

Stk. 2. Uafhængigt af fraværsretten efter stk. 1 har barnets fader ret til fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet.

Stk. 3. En lønmodtager har i øvrigt i de perioder, hvor lønmodtageren er berettiget til dagpenge i henhold til kapitel 12 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

- 2. Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til - 1, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionforhold.

§ 1. Dagpenge efter denne lov ydes som erstatning for tab af indtægt ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller fødsel.

Stk. 2. Personer, der udfører husligt arbejde i eget hjem, kan sikre sig dagpenge efter kapitel 11.

§ 2

Stk. 1. Loven har virkning for tilfælde, hvor fødslen finder sted eller adoptivbarnet modtages den 1. juli 1984 eller senere.

Stk. 2. Loven har dog først fuld virkning fra den 1. juli 1985, idet de i § 1, nr. 1, nævnte »24 uger« og »10 uger« i tiden fra 1. juli 1984 til 1. juli 1985 er henholdsvis »20 uger« og »6-uger«.

-Stk. 3.- Loven har endvidere virkning for personer, der overgår til at modtage dagpenge efter § 3, stk. 2 og 3, i den samtidig med denne lov vedtagne lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Forlængelse af dagpengeperioden ved barsel og adoption).

2. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 81 af 5. marts 1984 af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Herved bekendtgøres lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jfr. lovbekendtgørelse nr. 435 af 5. september 1983, med de ændringer, der følger af lov nr. 502 af 28. oktober 1983, lov nr. 572 af 7. december 1983 og § 1 i lov nr. 612 af 21. december 1983. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. juli 1985, jfr. -- 2 og 3 i lov nr. 572 af 7. december 1983, der gengives i bekendtgørelsens slutning.

§ 2. Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden erhvervsindtægt, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt, og hvilke indtægter der skal henregnes til anden erhvervsindtægt.

Stk. 2. Retten til dagpenge er betinget af, at indtægten er skattepligtig her i landet.

Stk. 3. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om, at personer med indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge. Chefen for styrelsen kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at personer, der har ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret til dagpenge her i landet,

Afsnit 1

Dagpenge ved sygdom i arbejdsgiverperioden Kapitel 2

Betingelser for udbetaling

§ 2

Loven har virkning for tilfælde, hvor fødslen finder sted eller adoptivbarnet modtages den 1. juli 1984 eller senere.

Kapitel 3 Dagpengenes størrelse

Kapitel 3

Dagpengenes størrelse

§ 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter § 1, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.

§ 3. Lønmodtagere, der ved sygdommens indtræden har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger, og som ikke får udbetalt fuld løn under sygdommen, har ret til at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren fra 2. hele fraværsdag. Dagpenge udbetales herefter, indtil der er forløbet 13 uger regnet fra 1. hele fraværsdag (arbejdsgiverperioden).

Stk. 2. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom genoptages udbetalingen af dagpenge fra 1. hele fraværsdag i den ny periode, og arbejdsgiverperioden regnes fortsat fra 1. hele fraværsdag i den første periode. Det gælder dog kun, når tilbagefaldet indtræder inden for 12 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den første fraværsperiodes udløb.

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren indtræder tidligst 8 uger efter ansættelsen. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.

Stk. 4 Beskæftigelseskravene i stk. 1 og stk. 3 gælder ikke for lønmodtagere, der er beskæftiget i kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold hos arbejdsgivere, der ikke har frigjort sig for forpligtelsen efter § 13.

Stk. 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden, medmindre arbejdsgiveren dokumenterer, at fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter dog nærmere regler, hvorefter bestemmelserne i dette stykke fraviges, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

§ 3

Stk. 1. Med gyldighed for perioden fra 1. juli 1984 til 1. juli 1985 ændres i lovens § 1, nr. 1 (* 1) og nr. 2 (* 2), »24 uger« til: »20 uger«, i lovens § 1, nr. 1 (* 1), »10 uger« til »6 uger« og i lovens § 1, nr. 4 (» 3), »24 ugers eller 2 ugers« til: »20 ugers eller 2 ugers«.

-Stk. 2.- Personer, der den 1. juli 1984 modtager dagpenge efter de hidtil gældende regler under en løbende fraværsperiode på grund af barsel eller adoption, overgår til at modtage dagpenge efter bestemmelserne i denne lov.

-Stk. 3.- Personer, der den 1. juli 1985 modtager dagpenge i overensstemmelse med stk. 1 under en løbende fraværsperiode på grund af barsel eller adoption, overgår til at modtage dagpenge efter § 1 (* 4) i denne lov.

3. Sikringsstyrelsens vejledning af 27. april 1984 om ændring i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Afsnit I

Indledning

1. Ved lov nr. 572 af 7. december 1983 er der fra 1. juli 1984 gennemført udvidelser af retten til dagpenge ved barsel og adoption. Fra 1. juli 1985 udvides dagpengeretten yderligere. Dagpengeperioden efter fødslen forlænges til 20 uger (fra 1/7-1985: 24 uger) - § 33, stk. 1, 2. pkt. Heraf tilkommer de første 14 uger moderen. Også faderen kan få dagpenge i indtil 2 uger umiddelbart efter barnets fødsel eller modtagelse i hjemmet, altså ofte samtidig med moderen - § 33, stk. 3. De sidste 6 uger (efter 1/7-1985: 10 uger) ydes der dagpenge til enten faderen eller moderen - - 33, stk. 1,3. og 4. pkt. Hvis barnet er indlagt på sygehus i forlængelse af fødslen, fordi det er født for tidligt eller har for lav fødselsvægt, og moderen ikke genoptager arbejdet, kan hun få dagpenge i op til 3 måneder, og 20 ugers- (24 ugers-)perioden begynder først at løbe eller genoptages, når barnet udskrives - § 33, stk. 4, 2. pkt. Også adoptionssøgendes dagpengeperiode er forlænget til 20 (24) uger - § 33, stk. 2. Der er givet adgang til dagpenge i de to første uger til den af de adoptionssøgende ægtefæller, som ikke på det tidspunkt får dagpenge efter den almindelige regel. Dagpengeudbetalingen til moderen, faderen eller begge eller en eller begge adoptanter kan afbrydes, når de går i arbejde under barnets ophold på sygehus. Udbetalingen genoptages så ved udskrivelsen. Fristen for genoptagelse af udbetalingen er forlænget. Det er nu tilstrækkeligt, at barnet udskrives inden 9 måneder fra fødslen eller modtagelsen -§ 33, stk.4, 1. pkt. Under punkterne 4-8 gennemgås de enkelte lovændringer, og i pkt. 9 omtales ikrafttrædelses- og overgangsreglerne. De samtidige ændringer ved lov nr. 573 af 7. december 1983 om ændring af lov om barselorlov m.v. er beskrevet i arbejdsministeriets orientering, se bilaget.

2. Ved lov nr. 502 af 28. oktober 1983 er bestemmelsen i § 41, stk. 2 blevet ændret således, at det personlige bidrag til dagpengefonden er forhøjet fra 1% til 1,85% årligt af det beløb, hvoraf indkomstskat til staten beregnes. Ifølge § 41, stk. 5 overføres forskellen mellem dagpengefondens indtægter og udgifter til staten. Loven har virkning fra og med indkomståret 1984.

3. Ved lov nr. 612 af 21. december 1983 om ændring af forskellige sociale love m.v. er der foretaget ændringer i dagpengelovens § 26 . Loven trådte i kraft 1. januar 1984. Ændringerne er en konsekvens af den vedtagne førtidspensionsreform, der trådte i kraft samtidig, jfr. lov nr. 248 af 8. juni 1983 og lov nr. 249 af 8. juni 1983.

Som følge af, at reglerne om opsættelse af pension er ophævet, gælder varighedsbegrænsningen i § 26, stk. 1, alle personer, der er fyldt 67 år. Reglerne om dispensation fra varighedsbegrænsningen, jfr. § 26, stk. 7, er fastsat ved sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 639 af 22. december 1983.

-Afsnit II-

De nye regler om barseldagpenge

4. I -- 33. stk. 1, 2. pkt.- er dagpengeperioden efter fødslen udvidet fra 14 uger til 20 uger (24 uger fra 1/7-1985). Efter bestemmelsen har barnets forældre under fravær fra arbejdet ret til dagpenge i tilsammen 20 uger (fra 1/7-1985 i 24 uge) efter fødslen. Perioden regnes som hidtil fra kalenderdagen efter den dag, hvor fødslen har fundet sted. Dagpenge til faderen kan tidligst ydes efter den 14. uge efter fødslen og i indtil 6 uger efter dette tidspunkt (fra 1/7-1985 i indtil 10 uge). Der stilles ikke krav om, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen opholder sig hos barnet under orlovsperioden. (Faderskabet kan i tvivlstilfælde eventuelt dokumenteres ved fødselsattest eller navne-/dåbsattest). Den ret til barseldagpenge, der efter loven tilkommer barnets fader, gælder ikke en person, der blot samlever med moderen, men hvis faderskab til barnet ikke er anerkendt eller fastslået. Dagpenge efter stk. 1, 2. pkt. kan kun ydes til en af forældrene ad gangen. Fordelingen af dagpengeretten bestemmer forældrene. Faderens dagpengeret efter denne bestemmelse er betinget af, at begge forældre har dagpengegivende indtægt. Dagpenge kan kun udbetales til personer, der opfylder indtægtsbetingelserne i § 34.

5. I § 33. stk. 2 er retten til dagpenge for adoptionssøgende blevet tilsvarende udvidet, således at der fra 1. juli 1984 kan ydes dagpenge til adoptionssøgende i 20 uger og fra 1. juli 1985 i 24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at en adoptionssøgende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen.

Betingelserne for dagpengeret i forbindelse med adoption, herunder at begge adoptanter har dagpengegivende indtægt, er iøvrigt uændrede. Når der bortses fra de første 2 uger - se herom pkt. 6 - kan dagpenge som hidtil kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen.

6. Efter § 33, stk. 3 har barnets fader uafhængigt af dagpengeretten efter stk. 1 ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet. Perioden regnes i almindelighed fra og med kalenderdagen efter fødselsdatoen eller datoen for modtagelsen i hjemmet. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor fødslen eller modtagelsen finder sted, hvis faderen ønsker det. Der stilles som nævnt ikke krav om, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet. Faderen bestemmer selv,. om han vil udnytte retten til dagpenge i indtil 2 uger enten efter fødslen eller efter barnets modtagelse i hjemmet. Perioden kan kun deles i den i stk. 4, 1. pkt. nævnte situation, se pkt. 7. En tilsvarende ret til dagpenge efter barnets modtagelse i hjemmet gælder for en adoptant, som ikke modtager dagpenge efter § 33, stk. 2.

I indtil 2 uger fra fødslen eller modtagelsen af barnet er der således mulighed for at yde dagpenge til begge forældre eller adoptanter samtidig. 1 denne periode kan dagpenge endvidere ydes til faderen eller den ene adoptant, uanset at moderen eller den anden adoptant ikke har dagpengegivende indtægt.

7. Bestemmelsen i § 33. stk. 4. 1. pkt. vedrører ret til deling af barseldagpengeperioden, når arbejdet genoptages i forbindelse med barnets ophold på sygehus. Retten til deling gælder foruden 20- ugersperioden (fra 1/7-1985 24-ugersperioden) efter fødslen eller barnets modtagelse også faderens eller en adoptants ret til dagpenge i 2 uger efter barnets fødsel eller modtagelse i hjemmet. Der er ret til dagpenge for resten af den pågældende periode, når den sikrede i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet. Det kræves dog, at udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen eller modtagelsen af barnet.

8. Efter -- 33, stk. 4. 2. pkt.- er der ret til dagpenge for en kvinde, hvis barn i tilknytning til fødslen er indlagt på sygehus på grund af for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt, når kvinden undlader at genoptage arbejdet, medens barnet er indlagt. Kvinden er berettiget til dagpenge, sålænge barnet er indlagt, dog maksimalt i 3 måneder (91 kalenderdage). Den almindelige barseldagpengeperiode efter § 33, stk. 1 udskydes tilsvarende, således at 20-ugersperioden (fra 1/7-1985 24-ugersperioden) først løber eller genoptages fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor udskrivelsen finder sted, ved indlæggelse i mere end 3 måneder dog fra udløbet af de 3 måneder. Udskydelsen medfører en tilsvarende udsættelse af faderens ret til barseldagpenge efter 14 uger. Endvidere vil faderens ret til dagpenge efter § 33, stk. 3, i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet automatisk blive udsat, hvis han ønsker at udnytte sin ret i forbindelse med modtagelsen, og denne udsættes på grund af indlæggelsen. Dagpengeretten er uafhængig af, om kvinden eventuelt ville være i stand til at afbryde barselhvilen og genoptage sit arbejde under barnets indlæggelse. Det er dog en forudsætning for at yde dagpenge, at det er dokumenteret, f.eks. ved en journaludskrift fra sygehuset eller lægeerklæring, at barnet er indlagt på grund af for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt.

Der er ikke dagpengeret efter denne bestemmelse i tilfælde, hvor barnets indlæggelse udelukkende skyldes sygdom. I et sådant tilfælde kan kvinden dele barseldagpengeperioden ved at genoptage sit arbejde, medens barnet er indlagt, se pkt. 7.

9. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser pr. 1.juli 1984 (§§ 2 og 3 i lov nr. 572 af 7. december 1983).

Ændringerne har virkning for tilfælde, hvor fødslen finder sted eller adoptivbarnet modtages den 1. juli 1984 eller senere. De følgende bemærkninger om overgangsreglerne vedrører kun ændringerne pr. 1. juli 1984. Vejledning om overgangsreglerne pr. 1. juli 1985 vil blive udsendt i 1985.

Personer, der den 1. juli 1984 modtager dagpenge efter de hidtil gældende regler under en løbende fraværsperiode på grund af barsel eller adoption, overgår til at modtage dagpenge efter de nye bestemmelser.

Personer, der den 1. juli 1984 ikke har opbrugt deres ret til dagpenge efter de hidtidige regler vil være omfattet af de nye regler, uanset at dagpengeudbetalingen midlertidig er ophørt som følge af barnets indlæggelse på grund af sygdom.

a) § 33. stk. 1. 2. pkt. og stk. 2

Overgangsbestemmelsen medfører, at de tilfælde, hvor dagpengeperioden efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet begynder den 26. marts 1984 eller senere, og hvor arbejdet efter afsluttet orlov ikke er genoptaget pr. 1. juli 1984, vil blive omfattet af udvidelsen fra 14 til 20 uger. Også faderen vil i disse situationer være berettiget til dagpenge efter den 14. uge efter fødslen, d.v.s. i indtil 6 uger.

Eksempel 1

Fødslen finder sted den 25. marts 1984. Kvinden er berettiget til dagpenge i 14 uger regnet fra 26. marts 1984, dvs. til og med 1. juli 1984. Der er herefter yderligere ret til dagpenge i 6 uger (eventuelt for barnets fader), dvs. 20 uger ialt regnet fra 26. marts 1984.

Eksempel 2

Et adoptivbarn modtages den 26. marts 1984. 14-ugersperioden udløber den 1. juli 1984. Adoptanterne er berettiget til 20 ugers dagpenge regnet fra 26. marts 1984.

b) § 33. stk. 3

Overgangsreglen i ændringslovens § 3 omfatter ikke retten til dagpenge efter § 33, stk. 3. Barnets fader eller en af adoptanterne har derfor kun ret til dagpenge i indtil 2 uger efter denne bestemmelse, når fødslen har fundet sted eller adoptivbarnet modtages den 1. juli 1984 eller senere, jfr. § 2 i ændringsloven.

c) -- 33, stk. 4. 1. pkt.-

Udvidelsen af dagpengeretten efter stk. 1 får efter overgangsbestemmelsen betydning for tilfælde, hvor der pr. 1. juli 1984 er noget tilbage af 14-ugersperioden efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, fordi den sikrede har genoptaget sit arbejde under barnets indlæggelse, og der ikke er forløbet 6 måneder inden 1. juli 1984. Dagpengeretten for den resterende periode udvides fra 1. juli 1984 med indtil 6 uger, hvis barnet udskrives inden 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen.

Eksempel 3

Fødslen finder sted 1. marts 1984, og barnet bliver på sygehuset på grund af sygdom. Moderen genoptager sit arbejde efter at have modtaget dagpenge i 10 uger, dvs. til og med 10. maj 1984. Barnet udskrives 15. juni 1984, og moderen er på ny fraværende fra sit arbejde. Da dagpengeretten ikke er opbrugt pr. 1. juli 1984, og der ikke er forløbet mere end 6 måneder efter fødslen, er tilfældet omfattet af overgangsbestemmelsen og der opnås derved ret til dagpenge i yderligere 6 uger, dvs. 10 uger ialt fra 15. juni 1984. Barnets fader har ret til dagpenge i de sidste 6 uger af perioden i stedet for moderen.

d) § 33. stk. 4. 2. pkt.

Efter overgangsbestemmelsen kan kvinden fra 1. juli 1984 få dagpenge i den resterende del af 3 måneders-perioden regnet fra kalenderdagen efter fødslen - og efter udløbet af 3 måneders-perioden dagpenge i den resterende del af den almindelige barseldagpengeperiode efter stk. 1.

Eksempel 4

En kvinde har pr. 1. juli 1984 brugt 8 uger af 14-ugersperioden under barnets indlæggelse. Barnet udskrives 20. juli 1984. Kvinden har fra 1. juli 1984 - 20. juli ret til dagpenge i medfør af stk. 4, 2. pkt.

Fra 21. juli 1984 er der efter stk. 1 ret til dagpenge i yderligere 12 uger, hvoraf barnets fader har ret til dagpenge i de sidste 6 uger i stedet for moderen.

Kapitel 4 Fritagelse fra forpligtelsen

Kapitel 4

Fritagelse fra forpligtelsen

§ 4. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i henhold til § 1, stk. 1. skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.

Stk. 2. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær ved fødslen eller modtagelsen i hjemmet i henhold til § 1, stk. 2, skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår han påregner at begynde fraværet, og om længden af fraværet.

Stk. 3. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 1, stk. 1. skal senest 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og længden heraf.

-Stk. 4.- Såfremt fraværsretten efter den 14. uge efter fødslen deles mellem forældrene, således at den kvindelige lønmodtagers fravær falder i flere perioder, skal hun i forbindelse med varsel til arbejdsgiveren efter stk. 1 give underretning om påbegyndelsen og længden af senere fravær.

Stk. 5. Ved fravær i henhold til § 1, stk. 3, skal adoptionssøgende, hvis orlovens længde og placering ikke er fastlagt ved barnets modtagelse, iagttage de i stk. 1-4 nævnte frister.

Stk. 6. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 1, stk. 3, fordi barnet på grund af for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus i forlængelse af fødslen, skal inden 2 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver herom. Samtidig skal en mandlig lønmodtager underrette sin arbejdsgiver herom. Fristerne i stk. 1, 3 og 4 forlænges da med den tid, i hvilken barnet har været indlagt, og et afgivet varsel efter stk. 2 bortfalder og erstattes af en ny 2 ugers frist. Endvidere skal forældrene inden 1 uge efter, at barnet er modtaget i hjemmet, underrette deres arbejdsgivere om tidspunktet for modtagelsen.

§ 4. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Stk. 2. Ved delvis uarbejdsdygtighed kan der ydes nedsatte dagpenge efter regler fastsat af chefen for sikringsstyrelsen.

Kapitel 5 Klageadgang m.v.

Kapitel 5

Klageadgang m.v.

§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren.

§ 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, såfremt lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed eller han ved stillingens overtagelse har fortiet helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsesforholdet. Det samme gælder, såfremt han under ansættelsen har fortiet helbredsoplysninger, der har betydning for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at frigøre sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge efter regler fastsat i medfør af - 12.

Stk. 2. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder ligeledes under strejke eller lockout.

Kapitel 6 Det sociale udvalgs forpligtelse

Kapitel 6

Det sociale udvalgs forpligtelse

§ 6. Afskediges en lønmodtager i strid med § 3, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

-Stk. 2.- Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

§ 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til arbejdsgiveren. Undladelse heraf medfører bortfald af krav på dagpenge fra arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består dog, hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende anmeldelsen gældende over for lønmodtageren.

Kapitel 7 Betingelser for udbetaling

Kapitel 7

Betingelser for udbetaling

§ 7. Arbejdsministeren fastsætter særlige regler for søfarende.

§ 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden en rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Opfylder lønmodtageren ikke kravet om dokumentation, uden at der foreligger særlige omstændigheder, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Stk. 2. Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan arbejdsgiveren kræve, at lønmodtageren fra sin egen læge eller fra en specialist, som er valgt af lønmodtageren, fremskaffer nærmere oplysninger om sygdommens varighed. Udgifterne afholdes af arbejdsgiveren. Opfylder lønmodtageren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Stk.3. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består, hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende dokumentationens form eller forsinkelse gældende over for lønmodtageren.

Stk. 4. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder, såfremt den sikrede mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen.

Kapitel 8 Dagpengenes størrelse

Kapitel 8

Dagpengenes størrelse

- 21. Dagpenge, der erstatter tab af lønindtægt, beregnes på grundlag af den sikredes årlige lønindtægt.

§ 8. Loven har virkning for tilfælde, hvor fødslen finder sted eller adoptivbarnet modtages den 1. januar 1981 eller senere.

Stk. 2. Loven har endvidere virkning for personer, der overgår til at modtage dagpenge efter § 3 i lov nr. 233 af 4. juni 1980 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

§ 8. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om han undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Kapitel 9 Ophør

Kapitel 9

Ophør

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 573 af 7. december 1983 (Forlængelse af barselorlov) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 9. Dagpenge, som skal udbetales af arbejdsgiveren, beregnes på grundlag af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige lønindtægt hos arbejdsgiveren i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden eller, hvis lønmodtageren har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, den gennemsnitlige ugentlige lønindtægt i den tid, lønmodtageren har været beskæftiget hos arbejdsgiveren. Chefen for sikringsstyrelsen kan inden for et område efter anmodning fastsætte en anden beregningsperiode.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter særlige regler om beregning af indtægtsgrundlaget for lønmodtagere med skiftende ugentlig arbejdstid.

Kapitel 10 Arbejdsgiverens ret til den sikredes dagpenge

Kapitel 10

Arbejdsgiverens ret til den sikredes dagpenge

§ 10. Dagpengene udgør 90 pct. af indtægtsgrundlaget efter § 9 og beregnes for en uge ad gangen.

Stk. 2. Dagpengene for en udbetalingsperiode afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

-Stk. 3.- Dagpenge, der udbetales af en arbejdsgiver, kan pr. uge ikke udgøre mere end et højeste beløb, der fastsættes for et halvt år ad gangen med virkning fra den 1. april eller 1. oktober, såfremt disse datoer falder på en mandag og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. april eller 1. oktober. Beløbet svarer til 90 pct. af beregningsgrundlaget, jfr. stk. 4-6. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb udgør 1.767 kr. om ugen.

Stk. 5. Den 1. april og 1. oktober dyrtidsreguleres beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis nærmest forudgående januar og juli måned. Reguleringen sker med 24 kr. om ugen for de første 3 points udsving ud over 100 og derefter med 36 kr. om ugen før hver fulde 3 points udsving. Den pristalsregulering af beregningsgrundlaget, der skal finde sted efter reguleringspristallet for januar 1983 og følgende reguleringspristal til og med reguleringspristallet for januar 1985, bortfalder.

-Stk. 6.- Beregningsgrundlaget efter stk. 4 reguleres tillige procentvis hver 1. oktober på grundlag af forskellen i procent med to decimaler mellem den af Danmarks Statistik offentliggjorte timefortjeneste for arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i det nærmest forudgående januar kvartal og timefortjenesten i januar kvartal 1980. I timefortjenesten medtages hverken dyrtidstillæg, der er givet efter januar kvartal 1980, eller andre tillæg. Reguleringen, der skal foretages på grundlag af den nævnte timelønsfortjeneste for januar kvartal 1983 og januar kvartal de følgende år, bortfalder.

Stk. 7. Forslag til ændrede regler om regulering af dagpengenes højeste beløb fra 1. april 1985 fremsættes for folketinget inden udgangen af 1984.

Stk. 8. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter særlige regler for udbetaling af dagpenge, der beregnes efter de regler, der er fastsat efter § 9, stk. 2.

Stk. 9. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de dagpenge, som beregnes efter stk. 1-6 og stk. 8, bortfalder dagpengene. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, skal det manglende beløb udbetales som supplement til lønnen.

Kapitel 11 Frivillig sikring

Kapitel 11

Frivillig sikring

§ 11. Socialministeren fastsætter regler om, at visse grupper af arbejdsgivere kan frigøre sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge mod at betale et bidrag til dagpengefonden. Forpligtelsen overtages af det sociale udvalg.

Kapitel 12 -Særlige regler om dagpenge ved graviditet,-

Kapitel 12

-Særlige regler om dagpenge ved graviditet,-

barsel og adoption

§ 12. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter arbejdsgiveren i særlige tilfælde ved aftale med lønmodtageren kan frigøre sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge.

Kapitel 13 Særlige tilfælde omfattet af lovgivningen om

Kapitel 13

Særlige tilfælde omfattet af lovgivningen om

arbejdsskadeforsikring

§ 13. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere ikke har pligt til at udbetale dagpenge til lønmodtagere med kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold mod at betale et særligt bidrag til dagpengefonden. Forpligtelsen overtages af det sociale udvalg.

Kapitel 14 Finansiering

Kapitel 14

Finansiering

§ 14. Der nedsættes et udvalg (dagpengeudvalget), for hvilket tvistigheder om ret til dagpenge efter reglerne i dette afsnit kan indbringes. Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Dagpengeudvalget består af 3 medlemmer samt en opmand, der alle udnævnes af socialministeren. 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Opmanden, der skal have indsigt i arbejdsretlige forhold, udnævnes efter indstilling fra arbejdsrettens formandskab. Socialministeren udnævner tillige på samme måde suppleanter for medlemmer og opmand. Medlemmer, opmand og suppleanter udnævnes for en periode af 3 år.

Stk. 3. Dagpengeudvalgets afgørelse træffes af de tre medlemmer, medmindre et af disse forlanger, at opmanden tilkaldes. I så fald træffes dagpengeudvalgets afgørelse af opmanden.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter dagpengeudvalgets forretningsorden.

Kapitel 15 Administration m.v.

Kapitel 15

Administration m.v.

- 43. I Københavns kommune varetager magistraten de funktioner, som ved denne lov er henlagt til det sociale udvalg. Disse funktioner kan ligeledes varetages af magistraten i kommuner, i hvilke socialministeren har godkendt en særlig styrelsesordning efter - 8 i loven om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.

§ 15. Undlader en arbejdsgiver helt eller delvis at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, og skønner det sociale udvalg, at undladelsen er uberettiget, eller skyldes undladelsen manglende betalingsevne, skal udvalget udbetale forskud på dagpengene. Træffes der afgørelse om udbetaling af forskud, skal arbejdsgiveren underrettes herom. Spørgsmålet om arbejdsgiverens pligt til at yde dagpengene skal indbringes for dagpengeudvalget af lønmodtageren eller af det sociale udvalg, medmindre arbejdsgiveren forinden har refunderet udvalgets forskud.

-Stk. 2.- Træffer dagpengeudvalget afgørelse om at, arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, skal arbejdsgiveren refundere det udbetalte forskud inden 4 uger efter, at han har modtaget underretning om afgørelsen. Beløbet kan inddrives ved udlæg.

Afsnit II

Dagpenge i øvrigt og fællesbestemmelser

Kapitel 16 Klageadgang

Kapitel 16

Klageadgang

§ 16. Det sociale udvalg udbetaler dagpenge

1) til lønmodtagere ved sygdom ud over arbejdsgiverperioden,

2) til lønmodtagere, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren

3) til personer med dagpengegivende anden erhvervsindtægt samt

4) til andre, der har ret til dagpenge, herunder dagpenge ved

fødsel og adoption.

Stk. 2 . Dagpenge udbetales af det sociale udvalg i den kommune, hvor den sikrede har bopæl.

Kapitel 17 Straffebestemmelser m. v.

Kapitel 17

Straffebestemmelser m. v.

§ 17. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Stk. 2. Ved delvis uarbejdsdygtighed kan der ydes nedsatte dagpenge efter regler fastsat af chefen for sikringsstyrelsen.

Kapitel 18 Internationale forpligtelser

Kapitel 18

Internationale forpligtelser

- 58. Socialministeren kan i det omfang, internationale forpligtelser gør det nødvendigt, fastsætte bestemmelser, der fraviger § 2, stk.2, § 26,stk. l, § 31,stk. 1, § 33, § 33a, § 34, stk. 1 og 2, § 36 og § 46.

§ 18. Har arbejdsgiveren udbetalt dagpenge i arbejdsgiverperioden, har den sikrede ret til dagpenge fra det sociale udvalg fra 1. fraværsdag efter periodens udløb, såfremt den sikrede har indgivet anmodning inden 1 uge efter periodens udløb.

Stk. 2. I andre tilfælde har lønmodtageren ret til dagpenge fra 2. hele fraværsdag, såfremt anmodning indgives denne dag. I sygdomstilfælde, der er omfattet af en aftale efter § 12, har lønmodtageren dog ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag. Arbejdsløse dagpengeberettigede medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse har ligeledes ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom genoptages udbetalingen af dagpenge fra 1. hele fraværsdag i den ny periode. Det gælder dog kun, når tilbagefald indtræder inden 12 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den første fraværsperiodes udløb. Det er en betingelse for ydelse af dagpenge fra 1. fraværsdag, at anmodning er indgivet samme dag.

-Stk. 3.- Personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt har ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom, såfremt anmodning indgives senest samme dag. Har vedkommende sikret sig frivilligt efter § 28, har han ret til dagpenge fra 2. fraværsdag efter sygdommens indtræden, såfremt anmodning indgives samme dag.

Stk. 4. Personer, der udfører husligt arbejde i eget hjem for mindst een person foruden sig selv, og som har sikret sig frivilligt efter § 28, har ret til dagpenge fra 1. sygedag efter 1 uges sygdom, såfremt anmodning indgives senest samme dag.

Stk. 5. Indgives anmodning senere end angivet i stk. 1-4, udbetales dagpenge først fra dagen for anmodningen.

Stk. 6. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte regler, hvorefter der også ved anmodning efter fristens udløb, men inden 6 måneder efter sygdommens indtræden, kan udbetales dagpenge for tiden før anmodningen.

Kapitel 19 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 19

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

- 59. Loven træder i kraft den 1. april 1973. Bestemmelsen om oprettelse af en sikringsstyrelse efter § 44 har dog virkning fra et tidspunkt, der fastsættes af socialministeren.

Stk. 2. Bidraget efter § 41, stk. 2, opkræves fra og med kalenderåret 1973 og udgør for dette år 3/4 pct. af det beløb, hvoraf indkomstskat til staten beregnes.

§ 19. Arbejdsgiveren, en anerkendt arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen skal afgive erklæring om lønmodtagerens indtægtsforhold. Disse oplysninger skal bekræftes af sikrede, som tillige skal afgive erklæring om årsagen til uarbejdsdygtigheden samt om andre forhold af betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om sikredes ret til dagpenge.

-Stk. 2.- Personer, der har anden dagpengegivende erhvervsindtægt, og personer, der er frivilligt sikret efter § 29, skal afgive erklæring om årsagen til uarbejdsdygtigheden samt om andre forhold af betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om sikredes ret til dagpenge. Personer, der har anden dagpengegivende erhvervsindtægt, skal tillige afgive erklæring om indtægtsforhold.

Stk. 3. Anmodning om dagpenge skal indgives på en blanket, der er godkendt af chefen for sikringsstyrelsen.

§ 20. Det sociale udvalg kan om fornødent forlange en lægeerklæring af den sikrede. Erklæringen betales af det sociale udvalg.

Stk. 2. Erklæringen skal afgives på en blanket, der er godkendt af chefen for sikringsstyrelsen.

§ 22. Dagpenge, der erstatter tab af anden erhvervsindtægt, beregnes på grundlag af den sikredes årlige anden erhvervsindtægt.

§ 23. Socialministeren fastsætter regler

1) om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skattevæsenet ved beregning af dagpenge på grundlag af de sikredes årlige dagpengegivende indtægter,

2) om regulering af de årlige dagpengegivende indtægter efter indkomstudviklingen og

3) om beregning af dagpenge på et andet grundlag end de årlige dagpengegivende indtægter i tilfælde, hvor indtægtsforholdene har ændret sig væsentligt ved uarbejdsdygtighedens indtræden, og i tilfælde, hvor indtægtsforholdene ville have ændret sig væsentligt, såfremt uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt,

4) om beregning af dagpenge i de første 13 uger af en sygeperiode til arbejdsløse, dagpengeberettigede medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

§ 24. Dagpengene udgør 90 pct. af den dagpengegivende indtægt og beregnes for en uge ad gangen.

Stk. 2. Dagpengene for en udbetalingsperiode afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Dagpengene kan pr. uge ikke udgøre mere end et højeste beløb, der fastsættes for et halvt år ad gangen med virkning fra den 1. april eller 1. oktober, såfremt disse datoer falder på en mandag og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. april eller 1. oktober. Beløbet svarer til 90 pct. af beregningsgrundlaget, jfr. stk. 4-6. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb udgør 1.767 kr. om ugen.

Stk. 5. Den 1. april og 1. oktober pristalsreguleres beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis nærmeste forudgående januar og juli måned. Reguleringen sker med 24 kr. om ugen for de første fulde 3 points udsving ud over 100 og derefter med 36 kr. om ugen for hver fulde 3 points udsving. Den pristalsregulering af beregningsgrundlaget, der skal finde sted efter reguleringspristallet for januar 1983 og følgende reguleringspristal til og med reguleringspristallet for januar 1985, bortfalder.

Stk. 6. Beregningsgrundlaget efter stk. 4 reguleres tillige procentvis hver 1. oktober på grundlag af forskellen i procent med to decimaler mellem den af Danmarks Statistik offentliggjorte timefortjeneste for arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i det nærmeste forudgående januar kvartal og timefortjenesten i januar kvartal 1980. I timefortjenesterne medtages hverken dyrtidstillæg, der er givet efter januar kvartal 1980, eller andre tillæg. Reguleringen, der skal foretages på grundlag af den nævnte timelønsfortjeneste for januar kvartal 1983 og januar kvartal de følgende år, bortfalder.

Stk. 7. Forslag til ændrede regler om regulering af dagpengenes højeste beløb fra 1. april 1985 fremsættes for folketinget inden udgangen af 1984.

Stk. 8. Beløb, der beregnet for en uge er mindre end 10 pct. af dagpengenes højeste beløb, udbetales ikke.

Stk. 9. Hvis dagpengene sammen med andre løbende kontantydelser, der udbetales i anledning af sygefraværet, overstiger den dagpengegivende indtægt, nedsættes dagpengene eller refusionen til arbejdsgiveren med det overskydende beløb. Ved nedsættelse af dagpengene ses dog bort fra sociale pensioner, offentlig hjælp samt supplement til dagpengene fra faglige sygelønsfonds o.l. til dækning af det aktuelle løntab.

Stk. 10. I forbindelse med udbetaling af dagpenge, der ikke sker på en arbejdsgivers vegne, medregnes dagpenge eller løn under sygdom, graviditet og barsel vedrørende andre arbejdsforhold og dagpenge fra en frivillig sikring efter kapitel 11 ved opgørelsen efter stk. 3.

§ 25. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, den sikrede er arbejdsdygtig, uanset om han undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Stk. 2. Udbetaling af dagpenge ophører endvidere, når der er udbetalt dagpenge for mere end 91 uger i de 36 forudgående kalendermåneder.

Stk. 3. Ved beregning af dagpengeperioder efter stk. 2 medregnes ikke dage, hvori der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden,

2) fra det sociale udvalg i de første 13 uger af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 3 uger af fraværsperioden for personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt og

3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 12.

Stk. 4. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 91 uger, er det endvidere en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør, at han har været arbejdsdygtig efter dagpengerettens ophør.

Stk. 5. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan chefen for sikringsstyrelsen forlænge dagpengeperioden efter stk. 2.

§ 26. Er der i de 12 forudgående kalendermåneder udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger, kan dagpenge ikke udbetales i en kalendermåned til personer,

1) der modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse,

2) der på grund af svigtende helbred kunne have opnået social pension bortset fra invaliditetsydelse, hvis pensionslovgivningens bestemmelser om indtægtsregulering, dansk indfødsret eller bopæl her i landet ikke havde været til hinder derfor, eller

3) som er fyldt 67 år.

Stk. 2. Ved beregning af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke dage, hvori der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden,

2) fra det sociale udvalg i de første 13 uger af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 3 uger af fraværsperioden for personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt og

3) i anledning af fødsel eller adoption efter kapitel 12.

Stk. 3. Er dagpengeretten opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, er det endvidere en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør, at han efter dagpengerettens ophør efter stk. 1 har været raskmeldt og i mindst 13 uger har haft dagpengegivende indtægt, der berettiger til dagpenge på mindst 10 pct. af dagpengenes højeste beløb. Er den pågældende sikret efter § 29, skal han i stedet godtgøre, at han efter det nævnte tidspunkt har været raskmeldt, og at der er gået 13 uger, inden han på ny er blevet sygemeldt.

Stk. 4. Udbetalingen af dagpenge til sikrede eller refusion til arbejdsgiveren ophører, når det sociale udvalg ved afgivelse af indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet skønner det overvejende sandsynligt, at der vil blive tilkendt sikrede social pension bortset fra invaliditetsydelse, og forskud på pension er bevilget. Udbetalingen standses ligeledes, når udvalget skønner, at det vil blive fastslået, at sikrede er omfattet af stk. 1, nr. 2. Standsningen sker fra den 1. i den følgende måned, dog tidligst efter udløbet af dagpengeperioder af den i stk. 1, jfr. stk. 2, angivne varighed.

Stk. 5. Dagpenge, som er ydet efter den dag, fra hvilken der beregnes social pension bortset fra invaliditetsydelse til modtageren, fradrages i videst muligt omfang ved udbetalingen af pensionen. Fradraget foretages dog kun i det omfang, der er ydet dagpenge for mere end 13 uger fra et tidspunkt, der ligger 3 måneder forud for den dag, pensionen beregnes fra. For lønmodtagere bortses der fra de første 13 uger og for personer med anden dagpengegivende indtægt fra de første 3 uger af hver fraværsperiode. Fradraget foretages, uanset om dagpengene er udbetalt til en arbejdsgiver efter § 27, eller om de er udbetalt til sikrede selv.

Stk. 6. Når udbetaling af dagpenge til sikrede eller refusion til arbejdsgiveren er ophørt efter stk. 4, og revaliderings- og pensionsnævnet meddeler afslag på ansøgning om pension, efterbetaler det sociale udvalg dagpenge eller refusion for tidsrum, hvor ansøgeren har opfyldt betingelserne herfor, herunder betingelsen om uarbejdsdygtighed. Ved efterbetalingen fradrages i videst muligt omfang udbetalte forskud på pension for samme tidsrum.

Stk. 7. Når særlige omstændigheder taler herfor, kan det sociale udvalg forlænge dagpengeperioden for de personer under 70 år, der er nævnt i stk. 1 og 4. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter regler herom.

§ 27. En arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til, dog højst med beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Ved sygdom regnes tidsrummet fra 1. fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden eller fra den fraværsdag, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 4. Ved graviditet og barsel regnes tidsrummet fra og med den fraværsdag, hvor den sikrede har ret til dagpenge efter kapitel 12.

Stk. 1a. (Udeladt).

Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til størrelsen af den udbetalte løn.

Stk. 3. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter regler om arbejdsgiveres pligt til at anmelde lønmodtageres fravær samt om anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge til arbejdsgiverne.

§ 28. Personer, der har anden dagpengegivende erhvervsindtægt end lønindtægt, kan sikre sig dagpenge fra 2. fraværsdag i de første 3 uger af sygeperioden.

§ 29. Personer, der udfører husligt arbejde i eget hjem for mindst een person foruden sig selv, kan sikre sig dagpenge fra 1. sygedag efter 1 uges sygdom. For hver husstand kan der kun tegnes sikring for een person.

§ 30. Anmodning om sikring af dagpenge eller om forhøjelse af tidligere sikrede dagpenge kan ikke efterkommes under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller svækkelse, eller når sygdomsrisikoen er væsentlig forøget på grund af langvarig eller kronisk lidelse. Til brug ved vurderingen af, om helbredsbetingelserne er opfyldt, kan der om fornødent forlanges en lægeerklæring, der betales af vedkommende.

Stk. 2. Personer, der ophører med at have dagpengegivende lønindtægt, kan uden hensyn til helbredstilstand sikre sig dagpenge, hvis anmodningen fremsættes inden 3 måneder efter, at den dagpengegivende lønindtægt er ophørt. Dagpengene kan ikke overstige de dagpenge, som den pågældende havde ret til på grundlag af lønindtægten.

Stk. 3. Ved indgivelse af anmodning om sikring af dagpenge må vedkommende afgive en erklæring om sine indtægtsforhold og om eventuel adgang til anden hjælp i sygdomstilfælde.

Stk. 4. Den sikrede har pligt til at underrette det sociale udvalg om mere varig nedgang i indtægten.

§ 31. Retten til dagpenge indtræder 3 måneder efter, at anmodning om optagelse i den frivillige sikring er indgivet. Samme frist gælder ved forhøjelse af tidligere sikrede dagpenge.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 30, stk. 2, og personer, der kommer til skade ved et ulykkestilfælde, har ret til dagpenge, selv om fristen efter stk. 1 ikke er udløbet.

§ 32. Dagpenge kan sikres med højeste beløb efter § 24, stk. 3, og med beløb svarende til 1/4, 1/2 og 3/4 af højeste beløb.

Stk. 2. Dagpenge på grundlag af anden erhvervsindtægt kan højst sikres med 90 pct. af denne indtægt.

Stk. 3. Dagpenge efter § 29 kan højst sikres med 1/2 af højeste beløb.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 24, stk. 8, finder ikke anvendelse på dagpenge, der udbetales efter § 28.

§ 33. En kvinde er under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen kan der ydes dagpenge i tilsammen indtil 24 uger under fravær fra arbejdet til barnets forældre, heraf indtil 10 uger til faderen. Dagpenge til faderen kan ydes efter den 14. uge efter fødslen og er betinget af, at begge forældre har dagpengegivende indtægt. Dagpenge kan kun ydes til een af forældrene ad gangen.

Stk. 2. En adoptionssøgende har ret til dagpenge i 24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen. Til adoptionssøgende ægtefæller kan dagpenge kun ydes til den ene ad gangen og kun, såfremt begge har dagpengegivende indtægt.

Stk. 3. Uafhængigt af dagpengeretten efter stk. 1 har barnets fader ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet. En tilsvarende ret til dagpenge gælder for en adoptionssøgende efter barnets modtagelse i hjemmet, når vedkommende ikke modtager dagpenge efter stk. 2, og når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at en af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Stk. 4. En person, der er omfattet af stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, og som i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden 24 ugers eller 2 ugers periodens udløb, har ret til dagpenge for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, i det omfang den pågældende i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og såfremt udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen eller modtagelsen. Hvis barnet på grund af for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus i forlængelse af fødslen, har kvinden ret til dagpenge i indtil 3 måneder under barnets indlæggelse med en tilsvarende udsættelse af dagpengeretten efter stk. 1, når hun undlader at genoptage arbejdet.

Stk. 5. En kvinde er under fravær fra arbejdet inden 4 ugers perioden før fødslen berettiget til dagpenge, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, eller arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret. Kvinden er endvidere berettiget til dagpenge, når hendes graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

§ 33 a. Der kan ydes en sikret nedsatte dagpenge under delvis fravær fra arbejdet såvel ved sygeligt forløbende graviditet som i 4 ugers perioden før fødslen og ved adoption. Der kan endvidere ydes nedsatte dagpenge til personer, der i begrænset omfang varetager borgerlige ombud i fraværsperioden ved barsel eller adoption. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter nærmere regler om nedsatte dagpenge.

§ 34. Retten til dagpenge efter dette kapitel er betinget af, at den sikrede

1) har haft en årlig dagpengegivende indtægt, der skal lægges til grund ved beregning af dagpenge efter -- 21 og 22, af en sådan størrelse, at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb, og

2) inden for de sidste 4 uger før fraværsperioden har haft en dagpengegivende lønindtægt af mindst denne størrelse eller inden for de sidste 4 uger før fraværsperioden har været beskæftiget ved selvstændig erhvervsvirksomhed eller har været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Stk. 2. Er betingelsen i stk. 1, nr. 1, om størrelsen af den dagpengegivende indtægt ikke opfyldt, er den sikrede dog berettiget til dagpenge, såfremt pågældende i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden enten har haft en dagpengegivende lønindtægt af den størrelse, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, eller har været beskæftiget ved selvstændig erhvervsvirksomhed i et sådant omfang, at størrelsen af indtægten skønnes at udgøre mindst 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Stk. 3. Ved beregning af dagpengegivende indtægter efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2 medregnes den indtægt, som den sikrede ville have haft i tidsrum, i hvilke

1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for arbejde, uden at betingelserne i - 33, stk. 5, er opfyldt,

2) den sikrede har været afskåret fra arbejdsløshedsdagpenge alene på grund af arbejdsløshedskassens regler om ventetid efter indmeldelse.

Stk. 4. Chefen for sikringsstyrelsen kan tillade, at indtægter, der på grund af bestemmelsen i § 2, stk. 2, ikke er dagpengegivende, medtages efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og at perioder, hvor den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, sidestilles med perioder med dagpengegivende indtægt, jfr. stk. 1, nr. 2.

§ 35. (Ophævet).

§ 36. En kvinde, der er sikret efter § 29, har efter barsel ret til dagpenge i 4 uger.

Stk. 2. Retten til dagpenge efter stk. 1 indtræder 10 måneder efter indgivelse af anmodning om frivillig sikring. Anmodning om forhøjelse af sikrede dagpenge får efter 10 måneder virkning for dagpenge ved fødsel.

§ 37. Anmodning om dagpenge ved graviditet og barsel eller adoption skal indgives til det sociale udvalg inden 6 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Hvis anmodningen ikke er indgivet inden denne frist, bortfalder retten til dagpenge.

§ 38. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter arbejdsskadens indtræden.

§ 39. For personer, der ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den dagpengegivende indtægt efter et skøn.

§ 40. Udgifter til dagpenge i arbejdsgiverperioden afholdes af arbejdsgiveren. De øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den kommune, hvor den sikrede har bopæl.

Stk. 1 a. (Udeladt).

§ 41. Der oprettes en dagpengefond, hvis midler tilvejebringes ved personlige bidrag, bidrag til den frivillige sikring og bidrag fra arbejdsgivere efter §§ 11 og 13.

Stk. 2. Det personlige bidrag udgør 1,85 pct. årligt af det beløb, hvoraf indkomstskat til staten beregnes. Bidraget nedsættes efter bestemmelserne i §§ 36, 37 og 37 B-37 C i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat). Bidraget opkræves efter samme regler som folkepensionsbidraget.

Stk. 3. Bidraget til hver af de frivillige sikringer fastsættes af chefen for sikringsstyrelsen i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge. De samlede bidrag fastsættes således, at de skønnes at dække 3/8 af udgifterne til den frivillige sikring efter henholdsvis §§ 28 og 29.

Stk. 4. Bidraget for arbejdsgivere, der efter § 11 har frigjort sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, fastsættes af socialministeren således, at de samlede bidrag skønnes at dække halvdelen af udgifterne, som det sociale udvalg påtager sig ved at overtage forpligtelsen. Bidraget for arbejdsgivere efter § 13 fastsættes af chefen for sikringsstyrelsen således, at de samlede bidrag skønnes at dække alle udgifterne til de af forsikringen omfattede løsarbejdere.

Stk. 5. Forskellen mellem dagpengefondens indtægter og udgifter overføres til staten.

Stk. 6. Dagpengefonden bestyres af chefen for sikringsstyrelsen.

§ 41. a. (Ophævet).

- 42. Dagpengefonden refunderer 75 pct. af kommunens samlede

udgifter. Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved refusion af udgifter og om regnskabsaflæggelse og revision.

§ 44. Der oprettes en sikringsstyrelse, som bistår kommunerne ved administrationen af denne lov.

§ 45. Socialministeren fastsætter særlige regler om dagpenge til sømænd.

§ 46. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ydes dagpenge under ophold i udlandet.

§ 47. Det sociale udvalg skal i den tid, hvori udvalget yder dagpenge, påse, at betingelserne for at modtage dagpenge fortsat er opfyldt, og vurdere, om der er grund til at iværksætte særlige foranstaltninger.

Stk. 2. Det sociale udvalg skal senest 3 måneder efter sygdommens indtræden tage den sikredes forhold op til vurdering med henblik på, om der fortsat er ret til dagpenge, og om der er behov for behandling, optræning, overgang til pension samt vejledning og eventuel anden hjælp til den sikrede og hans familie. Dette må ske i fornødent samarbejde med læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner samt arbejdsformidlingen.

-Stk. 3.- Fortsætter udbetalingen af dagpenge, skal den sikredes forhold på ny tages op til vurdering mindst hver 3. måned.

§ 48. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder, såfremt den sikrede mod det sociale udvalgs og lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen.

§ 49. Det sociale udvalg har ret til at rejse sag om, hvorvidt den sikrede skal overgå til at modtage en social pension på grund af svigtende helbred.

§ 50. Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren og det sociale udvalg om forandringer i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne.

Stk. 2. Har en person undladt at give oplysninger som krævet i stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser efter denne lov, skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

§ 51. Udbetaling af dagpenge fra det sociale udvalg kan ikke danne grundlag for regreskrav imod en skadevolder.

§ 52. Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, sikrede, kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger m.v., herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan pålægge de sociale udvalg at tilvejebringe statistiske oplysninger.

§ 53. Bidrag til den frivillige sikring og bidrag fra arbejdsgivere efter §§ 11 og 13 indbetales til dagpengefonden efter regler, der fastsættes af chefen for sikringsstyrelsen.

Stk. 2. Arbejdsgivernes bidrag samt påløbne renter kan inddrives ved udlæg.

§ 54. Det sociale udvalgs afgørelser om ret til dagpenge kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse.

Stk. 2. Sikringsstyrelsens afgørelser om ret til dagpenge kan indbringes for den sociale ankestyrelse.

Stk. 3. Uenighed mellem kommunerne om deres forpligtelse efter denne lov afgøres af det amtsankenævn, hvorunder den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af den sociale ankestyrelse.

Stk. 4. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 5. Klage til amtsankenævnet eller ankestyrelsen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling i medfør af stk. 4, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet eller chefen for ankestyrelsen.

§ 55. (Ophævet).

§ 56. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.

-Stk. 2.- Med bøde straffes den arbejdsgiver, der undlader at

1)opfylde pligten til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden,

2) opfylde pligten til at anmelde lønmodtageres fravær efter - 27, stk. 3, eller

3) efterkomme et krav om oplysninger efter - 52. Er lovovertrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Med bøde straffes den sikrede, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger efter § 52, stk. 1.

§ 57. Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

§§ 60-66. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

§ 67. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 572 af 7. december 1983 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bilag

Orientering om ændringer i lov om barselorlov m.v.

Indledning

Ved lov nr. 573 af 7. december 1983 er fra 1. juli 1984 gennemført udvidelser af retten til fravær ved barsel og adoption. Fra 1. juli 1985 udvides fraværsretten yderligere. Der er endvidere gennemført ændrede varslingsbestemmelser over for arbejdsgiverne.

Retten til fravær

1. En gravid lønmodtager har fortsat en ubetinget ret til fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter bestemmelsen i § 1. stk. 1 har forældrene en ubetinget ret til fravær fra arbejdet i tilsammen 20 uger (fra 1. juli 1985 i 24 uger) efter fødslen. Retten består uafhængigt af, om forældrene har ret til dagpenge eller løn i den nævnte periode.

Faderen kan dog først være fraværende efter den 14. uge efter fødslen. I øvrigt henvises til vejledningen om dagpengeloven.

2. I henhold til § 1. stk. 2. har faderen endvidere en ubetinget ret til fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet. Retten er ikke betinget af, at han har ret til dagpenge eller løn. I øvrigt henvises til vejledningen om dagpengeloven.

3. Ud over de nævnte fraværssituationer har en lønmodtager ret til fravær fra arbejdet under graviditet, barsel og adoption, når lønmodtageren er berettiget til dagpenge i henhold til dagpengelovens kapitel 12. Der henvises til vejledningen om dagpengeloven.

Varslingsbestemmelser

Af hensyn til arbejdsgivernes mulighed for at tilrettelægge arbejdet og disponere med hensyn til ansættelse og opsigelse af vikarer i den forlængede fraværsperiode, er i § 4 fastsat særlige varslingsbestemmelser.

Moderen

1. Loven indeholder ingen pligt for en kvindelig lønmodtager til at varsle graviditets- eller/og barselorlov overfor arbejdsgiveren. Der gælder imidlertid en almindelig pligt i et ansættelsesforhold til at underrette om fravær. Der kan tillige i andre love være fastsat en underretningspligt. I funktionærlovens § 7 er således fastsat, at en kvindelig funktionær, med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt skal give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin orlov.

2. 1 medfør af § 4, stk. 1 skal en kvindelig lønmodtager inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet. Såfremt forældrene aftaler en deling af fraværet efter den 14. uge, jfr. § 4. stk. 4. skal moderen tillige underrette sin arbejdsgiver om påbegyndelsen og længden af dette fravær. Moderens samlede fravær efter fødslen skal altså være tilrettelagt inden 8 uger efter fødslen.

Faderen

1. I -- 4. stk. 2- er fastsat, at en mandlig lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær i henhold til § 1, stk. 2, dvs. fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet, skal underrette sin arbejdsgiver med 4 ugers varsel om hvornår han påregner at begynde fraværet og ligeledes om længden heraf. Faderen skal således ved afgivelse af varsel tage stilling til, om han ønsker at udnytte de 2 uger fuldt ud.

2. I -- 4. stk. 3- er fastsat at en mandlig lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær i henhold til § 1, stk. 1, dvs. efter den 14. uge efter fødslen, senest 8 uger efter fødslen skal underrette sin arbejdsgiver om, hvornår han påbegynder fraværet og om længden af fraværet, herunder om eventuel deling af fraværet, der bevirker, at dette falder i flere perioder. Faderens samlede fravær efter den 14. uge efter fødslen skal altså være tilrettelagt senest 8 uger efter fødslen.

Adoptivforældre

Varslingsbestemmelserne gælder tilsvarende for -adoptivforældre,- jfr. § 4. stk. 5 medmindre længden og fordelingen af fraværet er tilrettelagt ved barnets modtagelse, og de respektive arbejdsgivere er bekendt hermed.

Ekstraordinært fravær

1. I de situationer, hvor barnet p.g.a. for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus i tilknytning til fødslen, har barnets moder, hvis hun opfylder dagpengelovens betingelser, en ekstraordinær fraværsret af indtil 3 måneders varighed. Dette indebærer, at den ordinære fraværsret suspenderes under indlæggelsen og at der derfor er behov for særlige varslingsbestemmelser, jfr. § 4. stk. 6. Moderen skal således inden 2 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, at hendes ordinære barselorlov er suspenderet og afløst af en ekstraordinær fraværsret. Faderen skal samtidig underrette sin arbejdsgiver herom.

2. Da arbejdsgiverne skal vide, hvornår den ordinære barselorlov påbegyndes eller genoptages, skal forældrene inden 1 uge efter barnets modtagelse i hjemmet underrette deres respektive arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet og dermed om, hvornår den ordinære orlov er påbegyndt eller genoptaget.

De almindelige varslingsfrister forlænges med den periode, i hvilken barnet har været indlagt, svarende til udskydelsen af det ordinære fravær.

3. Faderens 4 ugers varsel i forbindelse med fravær ved fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet bortfalder. I stedet skal han 2 uger før barnets forventede modtagelse- i hjemmet underrette sin arbejdsgiver, hvis han ønsker at udnytte sin ret til indtil 2 ugers, fravær ved barnets -modtagelse.- Faderen kan imidlertid også fastholde sit varslede fravær ved barnets fødsel.

4. Hvis barnet er indlagt udover 3 måneder, ophører det ekstraordinære fravær alligevel og erstattes af ordinært fravær. I de situationer vil varslingsfristerne altså kunne løbe under barnets ophold på sygehus.

Retsvirkninger

Barselorlovsloven indeholder ingen regler om følgerne af forsinket eller manglende varsling overfor arbejdsgiveren.

Dette spørgsmål må afgøres efter de almindelige regler om tilsidesættelse af forpligtelser i et ansættelsesforhold og der kan ikke på forhånd siges noget om hvilken reaktion det vil berettige arbejdsgiveren til at tage.

Overgangsbestemmelser

I den periode, hvor der er ret til dagpenge i henhold til overgangsbestemmelserne i dagpengeloven, er der ligeledes ret til fravær, jfr. § 2, stk. 3 i lov om ændring af lov om barselorlov. Også i denne periode skal de nye varslingsbestemmelser iagttages.

4. Værnepligtige og konstabelelever er omfattet af lov om barselsorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jfr. ovennævnte pkt. 1 - 3. Ønsker værnepligtige før mødedagen barselsorlov, kan forsvarskommandoen efter nærmere bestemmelser give udsættelse med indkaldelse til den første samlede uddannelse. Ønsker værnepligtige menige under den første samlede uddannelse barselsorlov, kan forsvarskommandoen efter nærmere bestemmelser meddele frihed fra tjenesten i begrænset omfang, uden at den pågældende herved bliver hjemsendt til senere indkaldelse, eller uden at den pågældende skal bestride eftertjeneste. Ønsker værnepligtige menige under den første samlede uddannelse barselsorlov af en varighed, som overskrider den af forsvarskommandoen fastsatte længde, hjemsendes den pågældende midlertidigt med henblik på senere indkaldelse, eventuelt til resterende værnepligtstjeneste. Værnepligtige befalingsmænd og værnepligtige menige, der har afsluttet den første samlede uddannelse, samt konstabelelever gives barselsorlov efter reglerne i pkt. 1 - 3. Forsvarskommandoen udgiver de nærmere bestemmelser vedrørende hjemsendelse, eftertjeneste m.v. i forbindelse med barselsorlov under værnepligtstjenesten.

5. Opmærksomheden henledes på, at de personelgrupper, som hidtil i henhold til funktionærloven og gældende overenskomster har haft ret til løn i en del af fraværet, fortsat bevarer denne ret. Det bemærkes endvidere, at fædre alene har ret til dagpenge i forbindelse med fraværet, jfr. pkt. 2, - 33, og pkt. 3, afsnit II.

6. Kundgørelse for Forsvaret B. 5-1981 samt B. 25-1983, pkt. 1, udgår.

FMN 6. kt. 568.0-1.

Hans Engell.

Kundgørelse for Forsvaret B.20-1984. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 63 af 21. februar 1984 af lov om barselsorlov m.v.

Hermed bekendtgøres lov nr. 234 af 4.juni 1980 om barselorlov m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 573 af 7.december 1983. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1.juli 1985, jfr. - 2 i lov nr. 573 af 7. december 1983, der gengives i bekendtgørelsens slutning.

(* 1) vedrører § 33, stk. 1, 2. pkt.

(* 2) vedrører § 33, stk. 2, 1. pkt.

(* 3) vedrører § 33, stk. 4, 1. pkt.

(* 4) vedrører §33.