Hjemmeværnsbestemmelse Nr U 180-204 om terrænets benyttelse og markskader

Hjemmeværnsbestemmelse Nr U 180-204 om terrænets benyttelse og markskader

HJVBST U. 180-204

MAJ 1984

Emne: Terrænets benyttelse og markskader.

Ref.: a. HJVBST U.l80-203, øvelser, administrative foranstaltninger: b. Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben.

Bilag: l. Markskaderapport. 2. FKOBST 0.611-1 af JAN l98O, »Terrænets benyttelse« (ej til underafdelinger).

Erstatter: HJVBST U.180-204 af NOV 1980 HJK skr. 0U.172-895 af 25 MAJ 1976.

FORMÅL

1. Denne bestemmelse fastsætter retningslinier for hjemmeværnsenheders og -personels benyttelse af terrænet og skovene samt regler for erstatninger som følge af markskader.

GENERELT

2. Forsvarskommandobestemmelse 0.611-1 af JAN 198O, »Terrænets benyttelse«, der er optrykt som bilag 2 til denne bestemmelse, autoriseres herved til brug i hjemmeværnet. Bilaget fordeles ikke til underafdelinger, hvorfor disse i tvivlstilfælde henvises til at rette henvendelse til nærmeste foresatte niveau (distrikt eller tilsvarende). Bilagets generelle retningslinier er i koncentreret form anført i det efterfølgende og udbygget på visse områder.

Bestemmelser for anvendelse af militære øvelsespladser og skydeterræner fremgår af respektive kommandantskabers blivende bestemmelser.

RET OG PLIGT

3. Forsvaret har en ved alders tids hævd hjemlet ret til at færdes overalt i terrænet under forberedelse og gennemførelse af øvelses- og uddannelsesvirksomhed.

Denne ret forudsætter naturligvis, at der fra forsvarets side tages en række hensyn, og at der ydes erstatning for evt. forvoldt skade.

BEGRÆNSNINGER

4. Statsskovene eller dele deraf i det nordsjællandske område kan holdes lukkede for militær aktivitet i en kortere eller længere årrække (distrikter og tilsvarende vil kende omfanget af begrænsningerne).

Statsskovene er - på jagtdage og dagene umiddelbart før - berettiget til at lukke for øvelser. Meddelelse skal gives til normale størstebrugere.

Anmodninger fra skovenes personel skal imødekommes i videst muligt omfang.

Øvelser, der kun berører enkelte eller få lodsejere, bør normalt kun afholdes efter forudgående henvendelse til ejerne. Det er ikke tilladt at gå ind i private bygninger uden ejerens tilladelse.

Ovennævnte retningslinier træder ikke i stedet for reglerne om generel avertering af myndigheder m.v., som de er omtalt i ref.a., men supplerer disse.

Særlige begrænsninger for kørsel med private motorkøretøjer i statsskovene er optaget i pkt. 7.

FORBUD

5. a. Det er ikke tilladt at gennembryde hegn, at betræde parker, haver, frugtplantager og planteskoler eller at færdes på marker, der er i vækst med korn, rodfrugter, frø, nykløver eller lignende, når dette står i grøde og endnu ikke er afhøstet.

b. Bivuakering i skove må kun finde sted på de af vedkommende distriktsbestyrer (skovrider, ejer) anviste steder.

c. Bål må kun antændes på dertil særligt anviste eller indrettede steder.

d. Henkastning af brændende tændstikker, papir, tændte cigaretter og lignende må ikke ske i eller ved nåleskove, eller hvor der i øvrigt kan være fare for antændelse.

e. Skydning samt anvendelse af kanonslag og andre sprængmidler må ikke finde sted i nærheden af husdyr eller ved pelsfarme.

f. Ved stråtækte bygninger og letfængelige genstande samt på steder med let antændelig vegetation må ikke anvendes ild, sprængmidler, røg- og signalammunition.

g. Affald af enhver art skal fjernes og må ikke nedgraves.

Ovennævnte punkt e. og f. træder ikke i stedet for bestemmelserne i ref. b. og de sikkerhedsafstande, der er fastsat heri.

ALMINDELIGE FORHOLD

6. For færdsel på gader, veje og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, gælder de i færdselsloven fastsatte bestemmelser.

Ved kørsel i skove, plantager og lignende skal ske anmeldelse til nærmeste skovfoged i hvert enkelt tilfælde. De i skovene m.v. opsatte skilte skal efterkommes.

Civile flyvepladser og jernbaneterræner må kun betrædes af underafdelingschefer under disses udførelse af tjeneste i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af øvelser. Uniform eller anden legitimation skal bæres.

SPECIELT FOR SKOVENE

7. Færdsel og ophold i skovene skal ske under størst mulig hensyntagen til skovmiljøet. Ved kørsel højst 30 km/t og afmærket som anført i pkt. 8.

Kørsel med civile motorkøretøjer skal begrænses mest muligt på steder hvor private køretøjer normalt ikke vil forekomme på de pågældende tidspunkter.

Gravearbejder må normalt kun udføres for liggende skytte.

Forud for benyttelse af statsskove og private skove skal altid ske skriftlig anmeldelse ved benyttelse af en særlig blanket »STATSSKOVBRUGET 610«.

Tidsterminer og rekvisitionessteder fremgår af bilag 2, der kun er fordelt til distrikter m.fl.

Kørsel med hjemmeværnets militære stamkøretøjer i statsskove, fremgår af bilag 2 tillæg B, der kun er fordelt til distriktsniveau.

For anvendelse af civile motorkøretøjer i statsskove, er der indgået en særlig aftale mellem Skovstyrelsen og Hjemmeværnet.

Uddrag af aftalen

»Kørslen må kun finde sted efter forudgående aftale med skovdistrikterne i de enkelte tilfælde.

Bemyndigelse til kørsel med civile motorkøretøjer i statsskove har kun uniformerede chefer og uddannelsesofficerer ved hjemmeværnsregioner og hjemmeværnsdistrikter. Motorkøretøjerne skal være forsynet med tjenestevognsplade, der angiver myndighedens navn. Det forudsættes, at kørslen er strengt tjenstlig nødvendig, og at motorkøretøjerne anvendes som led i uddannelses- og øvelsesvirksomhed."

AFMÆRKNING AF KØRETØJER

8. Hjemmeværnets motorkøretøjer skal være forsynet med tjenestevognsplader, der angiver myndighedens navn.

Private motorkøretøjer skal være forsynet med tjenestevognsplade, der angiver myndighedens navn, når disse anvendes som et led i gennemførelse af uddannelse- og øvelsesaktivitet på private veje, og på steder hvor private køretøjer normalt ikke vil forekomme på de pågældende tidspunkt.

Førere af de private motorkøretøjer skal være uniformerede, med mindre de som et led i uddannelses- og øvelsesvirksomhed skal være civilklædte.

ERSTATNING FOR MARKSKADER

9. Lodsejere m.fl. har, efter dansk rets almindelige erstatningsregel, krav på erstatning for den skade, der måtte blive anrettet på deres ejendom af enheder af forsvaret, herunder hjemmeværnet.

Skader i denne forbindelse betegnes generelt MARKSKADE. Herved forstås skader, som forsvaret anretter på marker, skove, haver, hegn, veje, pladser, afgrøder, maskiner, bygninger, dyr m.v.

Behandling af skadesager, klager og uheld m.v. i forbindelse med sejlads finder sted i overensstemmelse med Hjemmeværnsbestemmelse 690-1.

Behandling af skadesager, klager og uheld m.v. i forbindelse med flyvevirksomhed, finder sted i overensstemmelse med Hjemmeværnsbestemmelse 272-3, bilag.

Hjemmeværnets personel skal således være bekendt med bestemmelserne for behandling af markskadesager, at det kan

- vejlede lodsejere herom ved henvendelse og

- efterleve nedennævnte bestemmelser ved opståede sager.

MARKSKADERAPPORT

1O. En enhed af hjemmeværnet, som har forvoldt marksskade, skal snarest give den berørte lodsejer, herefter benævnt SKADELIDTE - meddelelse herom.

Forvoldt markskade forsøges i muligt omfang retableret, såfremt skadelidte er indforstået hermed. Herefter skal enheden forvisse sig om, at skadelidte er tilfreds med retableringen.

Er dette ikke tilfældet, og skadelidte ønsker erstatning for markskade, meddeles det ham, at MARKSKADERAPPORT, jf. bilag 1, vil blive udfærdiget, og at henvendelse vil finde sted fra den myndighed af hjemmeværnet, som har ansvaret for besigtigelse og afgørelse af den forvoldte skade, i dette tilfælde hjemmeværnsregionen.

Markskaderapporten udfærdiges af føreren for den enhed (underafdeling, deling, sektion, gruppe eller lignende), som har forvoldt skaden, og så vidt muligt i samråd med skadelidte.

Som det fremgår af markskaderapporten, skal berørte underafdeling eller tilsvarende tage stilling til, hvorvidt der bør gøres ansvar gældende mod det involverede hjemmeværnspersonel for den forvoldte skade. Underafdelingens skøn bør i hvert enkelt tilfælde vurderes af foresatte myndigheder (distrikt, hjemmeværnsregion, Hjemmeværnskommandoen).

ERSTATNING

11. Der må ikke uden særlig bemyndigelse optages forhandling med skadelidte om et evt. erstatningsbeløb for den forvoldte skade, endsige stilles bestemte beløb i udsigt over for skadelidte. Såfremt skadelidte har fremsat et beløb som erstatningskrav, anføres dette på markskaderapporten.

Indberetning om markskade udfærdiges desuden i de tilfælde, hvor det, uanset lodsejerens umiddelbare reaktion, kan vurderes, at der senere kan blive tale om en markskadesag.

Den forvoldte markskade bør fra skadelidtes side i muligt omfang fastholdes i uforandret/uretableret stand, indtil repræsentanter fra vedkommende myndighed har besigtiget skaden.

RAPPORTERING

12. Den udfærdigede markskaderapport afleveres til og videresendes af underafdelingen således:. - enheder af Hærhjemmværnet - til berørte hjemmeværnsregion (alle tre hjemmeværnsgrene) via det distrikt eller tilsva- rende, enheden er underlagt. - enheder af Marinehjemmeværn - til regnskabspligtig myndighed og Flyverhjemmeværn. via det distrikt eller tilsva- rende, enheden er underlagt.

Såfremt flere enheder af hjemmeværnet har været involveret i samme skade, udfærdiger - efter aftale de implicerede enheder imellem - een af de skadevoldende enheder en markskaderapport, idet der i rapporten oplyses om de øvrige enheder, der har været impliceret i den forvoldte skade.

Såfremt en markskade ikke er rapporteret af den skadevoldende enhed, skal den enhed eller myndighed, der i den anledning modtager henvendelse fra skadelidte, være denne behjælpelig.

Uanset hvem skadevoldende enhed er, skal den enhed eller myndighed, til hvem skadelidte henvender sig, udfærdige markskaderapport over den forvoldte skade, og dette gøres uanset henvendelsens form.

Ingen