FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE O.280-1 om forsvarets Forskningskoordinationsudvalg.
Statutory Text (2 Articles)
FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE O.280-1 om forsvarets Forskningskoordinationsudvalg.
FORSVARETS FORSKNINGSKOORDINATIONSUDVALG
FORMÅL
1. Forsvarets Forskningskoordinationsudvalg (FFKU) har til formål at bistå Forsvarskommandoen (FKO) og Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) med vurdering, koordination og prioritering af samt kontrol med forsknings-, udviklings- og forsøgsvirksomheden for herigennem at tilsikre optimal effektivitet på dette område.
SAMMENSÆTNING
2. I udvalget indgår
- Chefen for Operations- og Planlægningsstabens Planlægningsafdeling (formand), - en repræsentant fra FOFT, - en repræsentant fra Operations- og Planlægningsstabens Studiesektion (sekretær), - en repræsentant fra Operations- og Planlægningsstabens Udviklingssektion, - en repræsentant fra Operations- og Planlægningsstabens Signalafdeling, - Materielstabens industrikonsulent, - en repræsentant fra materielstabens Materiel- og Logistikafdeling, - en repræsentant fra Hærstaben, - en repræsentant fra Marinestaben, - en repræsentant fra Flyverstaben
Værnstabene repræsenterer endvidere værnenes skoler. Materielstaben repræsenterer endvidere materielkommandoerne.
Udvalget kan efter behov og på ad hoc basis supplere sig med repræsentanter fra forsvarets myndigheder.
OPGAVER
3. Udvalget skal
- vurdere indkomne anmodninger om forskningsmæssig bistand fra forsvaret, andre statslige myndigheder og civilindustrien, samt initiativer fra FOFT, - fremsætte forslag til koordination og prioritering af FOFT forskningsvirksomhed i overensstemmelse med FKO overordnede planlægning og i relation til anden udviklingsvirksomhed samt forsøgsvirksomhed ved forsvarets skoler og materielkommandoerne - fremsætte forslag til koordination og prioritering af samarbejdet mellem FOFT og civilindustrien med FOFT øvrige virksomhed, - behandle forslag til FOFT forskningsplan baseret på opgaveprioriteringen, - føre indseende med forskningsplanens gennemførelse og ressourceforbruget til løsning af de enkelte opgaver, - periodevis revurdere FOFT opgaver og fremsætte forslag til ændringer, - fastlægge procedurer vedr. bekendtgørelse og fordeling af de gennem forskningsvirksomheden opnåede resultater.
RAPPORTERING
4. Udvalget rapporterer til chefen for Operations- og Planlægningsstaben.
IKRAFTTRÆDEN
5. Nærværende bestemmelse er gældende fra modtagelsen.
EB
B. E. AMLED
generalmajor
Chef for Operations- og Planlægningsstaben
Fordeling: Standardfordeling.
Ingen