Reegler for uddannelse i 2. del som isolatør (De erhvervsfaglige grunduddannelser. Bygge- og anlægsområdet)
Statutory Text (2 Articles)
Reegler for uddannelse i 2. del som isolatør
(De erhvervsfaglige grunduddannelser. Bygge- og anlægsområdet)
Opbygning og varighed
0 1 år 6 mdr. !----!----!--------!----!---------!----!---------!----!------! V K5 V K3 V K4 V K5 V !----!----!--------!----!---------!----!---------!----!------! V = Virksomhedsuddannelse K = Kursus på teknisk skole varighed angivet i uger
Adgangsbetingelser
Gennemført basisuddannelsen inden for bygge- og anlægsområdet eller anden uddannelse og/eller beskæftigelse, der kan ligestilles hermed i henhold til de regler, som undervisningsministeriet har fastsat herom.
Uddannelsens mål
Eleven skal gennem uddannelsen opnå erhvervskompetence som isolatør i overensstemmelse med nedenstående regler for uddannelsen.
Uddannelsens tilrettelægning
I den skolemæssige del af uddannelsen undervises i fagteori og praktiske færdigheder som nedenfor beskrevet.
Uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at eleven beskæftiges ved og opnår praktiske færdigheder i de arbejdsdicipliner, der er gennemgået under de forudgående skoleophold.
Vejledning til brug ved uddannelsens tilrettelægning fås ved henvendelse til
Det faglige Udvalg for efg-isoleringsuddannelsen, sekretariatet, v/Brancheudvalget for bygge og anlæg, Nyropsgade 32, 1602 København V, tlf. (01) 12 77 07. (Ny adresse er forestående).
Uddannelse under skoleopholdene i 2. del.
Undervisningen omfatter teoretisk og praktisk orientering og indlæring i emnerne tegningslæsning og opmåling for beregning af materialemængder, udfoldningsteknik, materialelære og varmelære, isolering af varmtvands- og koldtvandsrør samt kølerør og beholdere, brandisolering samt fremstilling og montering af pladekapper.
I tilslutning til den praktiske undervisning orienteres der om gældende sikkerhedskrav og -forskifter ved udførelse af isoleringsarbejde.
Skoleopholdene omfatter endvidere obligatorisk undervisning i fællesfagene dansk, samtidsorientering, virksomhedslære og samarbejdslære samt undervisning i valgfrie fag.
Pensum er opdelt således
1. skoleophold - varighed 5 uger
Undervisning i tegningslæsning, opmåling og beregning af materialemængder, materiale og varmelære.
Praktikøvelser i isoleringsarbejde på rørinstallationer i forbindelse med kolds-, varmtvands- og ventilationsanlæg, herunder afpudsning, syning af puder m.v. til flanger og ventiler.
Praktisk orientering i udførelse af brandisolering
2. skoleophold - varighed 3 uger.
Undervisning i tegningslæsning, beregning af materialemængder og tidsforbrug samt materialelære og varmelære.
Praktikøvelser isolering af kølehuse, køletanke og kølerør, herunder isolering af flanger og ventiler.
3. skoleophold - varighed 4 uger.
Undervisning i geometri og projektion for tilegnelse af udfoldningsteknikker samt materialelære.
Praktikøvelser i at udfolde, tildanne og montere pladekapper af galvaniseret plade og aluminiumsplade på forekommende rørinstallationer med tilhørende bøjninger, overgangsstykker og forgreninger.
4. skoleophold - varighed 5 uger.
Undervisning i udfoldningsteknik i forbindelse med komplicerede opgaver samt materialelære.
Praktikøvelser i at udfolde, tildanne og montere pladekapper på uregelmæssige rørinstallationer, fx. endebunde, overgang i bøjninger samt overgang fra firkantede rør til runde.
Uddannelsesregler
Fastsat af undervisningsministeriet i henhold til lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser.
Uddannelsen i praktikvirksomheden
Følgende arbejdsområder/discipliner skal indgå i uddannelsen: isolering af forekommende rørinstallationer og beholdere i forbindelse med køleanlæg, koldt- og varmtvandsanlæg samt ventilationsanlæg. Udfoldning, tildannelse og montering af pladekappeisolering.
Ønskeligt supplement til virksomhedsuddannelsen
Deltagelse i udførelse af brandisolering.
I øvrigt beskæftigelse ved andet på virksomheden forekommende fagligt og for uddannelsen værdifuldt arbejde.
Erhvervsuddannelsesudvalget for bygge- og anlægsområdet
Den 24. november 1983
Svend A. Bager
formand
Undervisningsministeriet Direktoratet for Erhvervsuddannelserne
Den 21. maj 1984
Niels Hummeluhr