Skrivelse om godkendelse af 2. dels uddannelse. Hovederhvervsområde: Grafiske fag. Uddannelse: Litograf (De tekniske skoler)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om godkendelse af 2. dels uddannelse. Hovederhvervsområde: Grafiske fag. Uddannelse: Litograf
(De tekniske skoler)
Efter indstilling fra erhvervsuddannelsesudvalget for de grafiske fag og erhvervsuddannelsesrådet skal man meddele, at direktoratet for erhvervsuddannelserne kan godkende ovennævnte 2. dels uddannelse med virkning for elever, der indgår uddannelsesaftale fra medio 1985.
Litografuddannelsen afløser reprofotograf- og reprokopistuddannelserne.
Lovgrundlag: Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser.
Uddannelsens varighed: 3 år, omfattende i alt 30 skoleuger.
Uddannelsesmodel: !----! !--!---!-----------!---!-----------!---!-! Basis P S10 P S10 P S10 P !----! !--!---!-----------!---!-----------!---!-! Uddannelsen kan gennemføres med speciale i reprofoto eller med speciale i repromontage/-kopi. Dette tilføjes på uddannelsesaftalen. Virksomheder der hidtil har været godkendt som praktiksted for reprofotografer, vil forlods være godkendt som praktiksted for litograf med speciale i reprofoto. Virksomheder der hidtil har været godkendt som praktiksted for reprokopister, vil forlods være godkendt som praktiksted for litograf med speciale i repromontage/-kopi. Uddannelsesforløb: 1. praktikophold ca. 3 måneder 1. skoleophold 10 uger (trin 1) 2. praktikophold ca. 1 år 2. skoleophold 10 uger (trin 2) 3. praktikophold ca. 1 år 3. skoleophold 10 uger (trin 3) Skoleopholdene er angivet som nettotider, dvs. at undervisningsfrie perioder ikke er medregnet. Der kan ske kalendermæssige forskydninger af de enkelte skoleophold af hensyn til en jævn udnyttelse af skolekapaciteten. Timefordeling på de enkelte skoleophold: Trin 1 Trin 2 Trin 3 I alt 400 400 400 1.200
Nærmere specifikation af timefordelingen vil snarest tilgå skolerne. Undervisningen af litografelever med speciale i reprofoto og litografelever med speciale i repromontage/-kopi gennemføres i samlæste klasser på trin 1 og 2 og delvis samlæste klasser på trin 3.
Undervisningsgrundlag
Undervisningen meddeles på grundlag af direktoratets godkendte kursusplaner.
Denne skrivelse ophæver direktoratets skrivelse af 18. januar 1983, V-582, og skrivelse af 8. december 1980, V-482, for så vidt angår reprofotograf- og reprokopistuddannelserne.
P.d.v.
Jens Pehrson
underv.insp.