Legislator Case Law & Legislation
C19842210309 DK

Cirkulære om gennemførelse af kursus og afholdelse af prøve i fællesfaget datalære ved Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse for lærere ved de tekniske skoler (Tekniske skoler)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1984 22103 Historic

Cirkulære om gennemførelse af kursus og afholdelse af prøve i fællesfaget datalære ved Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse for lærere ved de tekniske skoler

(Tekniske skoler)

I medfør af § 10, stk. 1,a i lov nr. 191 af 4. juli 1964, jvf. lovbekendtgørelse nr 187, af 9. april 1981, om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, fastsættes herved følgende regler om gennemførelse af kursus for deltagere i Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse's kompetencegivende kursus i datalære.

Lærere, der har gennemført det kompetencegivende kursus og har bestået prøven i overensstemmelse med cirkulærets regler, kan af direktoratet for erhvervsuddannelserne godkendes til at undervise i faget datalære ved efg-uddannelserne på de tekniske skoler.

1. Gennemførelse af kursus.

1.1. Der er mødepligt til kurset og kursusfravær må ikke overstige 20% af undervisningstiden for hver kursusdel.

1.2 Den i læseplanen beskrevne obligatoriske opgave skal være afleveret og godkendt.

1.3. Obligatoriske opgaver skal løses som enkeltpersonopgaver, med mindre andet er angivet i læseplanen.

2. Afholdelse af prøve.

2.1 SEL foranstalter afholdelse af prøve. Prøven afholdes senest 1 måned efter kursus er afsluttet. Prøverne er offentlige. Forudsætningen for at aflægge prøve er, at eksaminanden har deltaget i kurset efter de under punkt 1 anførte bestemmelser.

2.2 Tilmelding til prøven skal finde sted inden for den af SEL meddelte tidsfrist.

2.3 Prøven der er mundtlig, afholdes i det pensum, der er anført i læseplanen. Eksaminationen tager sit udgangspunkt i den i forbindelse med kurset udarbejdede obligatoriske opgave.

Såvel den obligatoriske opgave som den mundtlige præsentation indgår i bedømmelsen.

2.4 Eksaminationen foretages af en af SEL's undervisere i faget datalære. I bedømmelsen deltager en af SEL godkendt censor. Bedømmelsen foretages af eksaminator og censor i forening. Der gives karakteren bestået/ikke bestået. Kan der ikke opnås enighed om bedømmelsen er censors vurdering afgørende.

Ved fastlæggelsen af kriterier for bedømmelsen af prøven tages udgangspunkt i læseplanen og dens bestemmelser om pensum og den obligatoriske opgave i kursusforløbet.

2.5 Klage over forhold vedrørende prøven skal indsendes til SEL senest 6 dage efter prøvens afholdelse.

2.6 Til behandling af klager nedsætter direktoratet for erhvervsuddannelserne et klageudvalg bestående af 3 medlemmer (repræsenterende DTL, SEL og direktoratet).

Desuden tilknyttes 1 person som tilforordnet med særlig indsigt i uddannelsen.

Direktoratet kan fastsætte nærmere retningslinjer for udvalgsarbejdet.

2.7 Den, der ikke består prøven, har adgang til at indstille sig til en ny prøve. SEL arrangerer ny prøve afholdt senest 6 måneder efter den ordinære prøve. Ingen kan indstille sig til prøve mere end 2 gange.

2.8 Tilmeldte til prøve, der på grund af sygdom eller af anden gyldig grund dokumenterer at være blevet forhindret i at deltage, kan få tilladelse til at indstille sig til en ny prøve, der afholdes senest 6 måneder efter den ordinære prøve.

3. Udstedelse af kursusbevis.

3.1 SEL udfærdiger bevis for bestået prøve med angivelse af kursets indhold og varighed.

4. Dispensationsregler.

4.1 SEL kan i særlige tilfælde dispensere fra de under punkterne 1.1,

2.2, 2.7 (6 måneders fristen) og 2.8 nævnte regler.

P.d.v.

e.b.

Litha Christiansen

viceinspektør

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →